06 februar 2015

Kirkeklokkerne slår fire slag

 

 

 

Det er fredag d. 6 februar og solen står stadig om ikke højt, så ihvertfald oppe på himlen. Det er stadig lyst..

 

IMG_8940

Hvilken følelse det giver os,  ikke..

 

 

 

IMG_2972

Det har været en rigtig god dag idag. Jeg har fået vasket mit hår, her er blevet støvsuget for pivåben dør, og den frosne luft har sendt fornyet energi og sprødhed ind i stuerne. Dynen jeg klamrer mig til i sofaen, har været sendt udenfor og efter alle disse anstrengelser, har jeg pokker mig også været på køretur. Jov jov. Ikke komme her og blive væk nej.

 

 

IMG_2958

Fanden tog ved mig, og jeg fik sådan en lyst til at gå en rengjort weekend i møde. OG til at komme ud for,at handle et andet sted end jeg plejer.

 

Typisk er det, at jeg uden tanke for vejr og vind, får den impuls på en frostkold dag, hvor sigtbarheden var under ti meter frem, men jeg savner at køre, det nager mig at bilen har stået ubrugt i en periode, og min ambition for 2015 handler meget om at komme ud igen. SÅ altså, jeg startede pindsvinetransporten og drop ad en længere (bevidst for batteriets skyld) omvej ad Maribo til.

Og det var en vidunderlig tur. Så smukt at det næsten tog pusten fra mig, og endnu en gang kan jeg erklære at lykken ved at bo hernede er enorm. Jeg skal bare liiiige blive bedre til at bruge mine omgivelser.

IMG_2952

IMG_2957IMG_2963IMG_2964IMG_2965

 

Jeg kom hjem med indkøb, som bestod af rå mængder af meloner og lidt andet frugt, masser af spidskål som jeg er vild med, og så det løse. Nødder, branflakes, mælk, soyamælk, en kylling til suppe, og lidt ost. Jeg har stadig ikke spist sukker, og får mængder af råt grønt af ren dovenskab. Kød er jeg jo ikke god til at få tilberedt, men for ikke at ende med B12 mangel, spiser jeg i  stedet skiver af det der italienske tynde skivede noget. Jeg spiser æg, og nu håber jeg at få bagt knækbrød de næste dage.

 

Jeg gør hvad jeg nu selv magter og kan for at blive sundere og få mere energi. Det er ikke de store omvæltninger egentlig, kun kager, brød og slik bliver undgået. I sig selv er det en større mængde pr dag end nogen aner, så alene på den konto må det betyde noget.

 

Forresten…

 

Turen til Maribo var med et særligt formål.

 

Mine vintergemte pelargonier er begyndt vågne, så jeg ville have fat i nogle sække med frisk jord. Ikke nogen helt let opgave, da lageret hos Jem og Fix står udenfor.. Stædigt gik jeg til angreb på glatte og bundfrosne stabler af priklejord og pottemuld, og det lykkedes at få hjembragt lidt af hvert til formålet. Jeg skulle også have haft sand, anbefalet af en ekspert, til at lægge mine mindste georgineknolde i nu. De er i fare for at tørre ud, men jeg fandt ikke noget, så det kan være jeg i morgen lige forsøger lokalt. Den ene sæk ligger nu til optøning på køkkengulvet.

 

IMG_2971

 

 

Måske mine planer slet ikke bliver til så meget, det får morgendagen vise, men fredagen har været god. Og den har været lys og frisk. Så forlanger jeg ikke mere lige nu.

IMG_8945

7 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at læse, at du har haft sådan en god dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. OG dejligt at kunne fortælle om den Esther. Skøn forandring :-)

      Slet
  2. Hvor dejligt at læse sådan et indlæg om udluftning, rengøring og lyst til en tur i bilen igen ;-)
    Jeg ønsker dig en rigtig god weekend. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde Helle. Det gav gode vibrationer med sådan en dag :-)

      Slet
  3. dejligt at læse dit humör er löftet lidt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Frida. Jeg trænge så meget til det, så det var skønt for sjælen :-)

      Slet
  4. dejligt at læse dit humör er löftet lidt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet