15 februar 2015

Sukker og brød.. nu uden i fjorten dage

 

 

 

 

 

IMG_3037

Jeg er SÅ glad for at lørdag blev både solrig og fantastisk, for søndag.. den er indtil videre helt anderledes.

 

 

Jeg har nu været uden kager, brød, slik, sukker og andet af den slags i to uger. Eneste af sin art jeg har indtaget er kanelknækbrød, som har været en god hjælp mod abstinenserne. Det er nemt at knække i små bidder og det er som regel om aftenen, jeg har siddet og fedtet med lidt af det sammen med det ristede kokos.

IMG_3031

Alt er faktisk gået både fint og smertefrit. Rå mængder af frugt og grønt, især spidskål og rødbeder som jeg elsker, har sikkert været med til at give mig både energi og mæthed. Det bilder jeg mig ihvertfald ind, men i aftes gik det så helt i ged.

 

Jeg var ude og handle om aftenen, fordi jeg manglede rejer og avocado. Ved indgangen er min forbandelse, det duftende bakeoff, som alle velassorterede supermarkeder med respekt for sig selv har indrettet. Jeg ELSKER simpelthen bagværk og har alle dage haft utroligt svært ( læs: ikke kunnet modstå) ved at gå forbi, men i de sidste to uger har jeg helt holdt mig i skindet. Indtil i aftes.

 

Jeg bevilgede mig selv et nybagt kærnemælkshorn.

 

Egentlig er der to for en pris, men jeg var da stærk nok til kun at købe eet. Handlede ind og gik hjem. Der sad jeg så og spiste min menu af grønt med rejer til, lidt frugt og masser af vand. Senere stod den så på kaffe og mit lille horn..

 

Arhmen altså hvor blev jeg dårlig!

 

Først nu er jeg ved at være nogenlunde ok igen, og jeg er faktisk ret rystet over, HVOR skidt jeg har haft det. Jeg er sikker på nu, at der er en sammenhæng mellem hovedpine, rysteture, ubehag og mavepine, og så det stykke bagværk med sukkerkræs i, som jeg spiste i aftes. Hovedpinen kom nærmest i samme sekund jeg havde sunket den sidste bid, og så er det ellers bare gået derud af siden.

 

Tænk sig!   At det har så meget at sige??  

 

 

IMG_3177

Jeg har uden tvivl kunnet mærke en næsten umiddelbar forbedring af mit generelle helbred siden jeg stoppede med sukkeret, men som tiden er gået har jeg også følt mig lettere til krops, mindre oppustet og i det hele taget bare bedre til mode. Det er jo ikke NY videnskab det her, og mange vil kunne fortælle det samme som jeg, for mig er det bare ikke noget jeg har haft overskud til at tage fat på før nu. Mit håb er, at jeg kan holde ved og ud, og køre videre så jeg kan få det rigtig godt generelt i fremtiden, MEN..

 

Jeg er godt nok trist over, at jeg ikke kan spise bare en lille smule sjov, uden at reagere så voldsomt. Det har aldrig været min mening helt at droppe kager og brød for ever, da jeg ikke bryder mig om helt at være afholdende. Der skal være plads til morskab og livsnydelse, men hvis jeg skal blive så dårlig hver gang jeg hopper på en bolle eller et stykke chokolade, så ved jeg sgu ikke om jeg har lyst til det. Desværre.

 

Nu skal det ikke lyde som om jeg sidder og piver over at have fået det bedre. Overhovedet ikke, men min ellers enten/eller personlighed til trods, så hader jeg bare at det i det HER stykke måske skal være sådan.

 

 

 

IMG_3210

Jeg er TOPGLAD over at have været så god i hele to uger og jeg fortsætter kampen for at komme i bedre form, få et bedre helbred, være sundere og gladere. OG så skal jeg da heller ikke glemme, at jeg siden jeg stoppede med kulhydrater og sukker nærmest har været hovedpinefri!   Det er en af de bonus’er jeg slet ikke var forberedt på, og det er en gevinst jeg simpelthen er så lykkelig for, at jeg ikke kan beskrive det. Det er så længe siden jeg har gået uden smerter dagligt, at jeg ikke ved om det er i dette århundrede..

16 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke rigtig med det sukker- (og stivelses-) hysteri. Jeg spiste stort set ikke sukker i over 15 år - det fik jeg det faktisk hverken bedre eller værre af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stoppede i første omgang fordi jeg bare gerne ville af med dårlige vaner og alt for meget kalorieindtag, men jeg kan simpelthen mærke at jeg har fået det bedre. Sikkert med hjælp fra det grønne også. Jeg tror bestemt på en sammenhæng :-)

      Slet
    2. Jamen, hvis det er, hvad du oplever, er det jo sådan :-). Jeg fjernede i sin tid slik, kager, sodavand m.v. fra min kost, fordi jeg blev alt for tyk og havde det virkelig ubehageligt med at være det, og det var et nemt sted at starte. Ved nærmere eftertanke var det nærmere i 20 år, jeg f.eks. ikke spiste kager og desserter - hold da op, hvor har folk haft svært ved at acceptere det i diverse sociale sammenhænge, for jeg var jo i mellemtiden nået tilbage på min normalvægt. Øh ja, søster lagkage - og den vil jeg gerne beholde, så derfor sender du bare fadet videre :-)

      Slet
  2. Hvor flot klaret!. Jeg er heller ikke så god på sukker og stivelse, men efter at have været uden i flere måneder kan jeg nu spise lidt rugbrød, og fuldkornspasta/ris uden kroppen går amok, det har fundet sin balance. Men sukkeret... Helst kun et par gange om ugen og i ganske små mængder.

    SvarSlet
  3. Hej Henriette,

    Det er overhovedet ikke underligt, det du beskriver - Det er sandhed. Kroppen har bare ikke godt af alt det brød, slik og alle de forskellige mælkeprodukter som vi hælder i os.

    Hende her på Madbanditten http://www.madbanditten.dk beskriver faktisk de samme observationer som du gør.

    Kærlig hilsen
    Ann

    SvarSlet
  4. Jeg kan genkende meget det af det, du beskriver. Jeg har det helt klart bedre uden og synes det bliver meget nemmere at sige nej, når jeg holder det 100 procent. Så frister det meget mindre, meen selvom jeg ved det - og får det dårligt - er det godt fristende at spise bare lidt....

    SvarSlet
  5. Hej Henriette - Tak for din hilsen og medfølelse i forbindelse med aflivningen af min lille kat. Jeg nyder at se billeder af din Holger, der breder sig her på bloggen en gang imellem :-)

    Sukker er det moderne menneskes svøbe og en industri som rigtig mange tjener store penge på.. Det er flot, du kan holde dig ude af det - jeg oplever at mange med tiden kan tillade sig en lille smule en gang om ugen, når de først har været uden i et par måneder - og til den tid skal du unde dig det bedste - et rigtigt godt (og lille) stykke chokolade f.eks.- jeg krydser fingre for dig :-)

    SvarSlet
  6. Jeg overvejer også stærkt at skrue godt ned for sukker og kulhydrat indtag. Jeg har også hört mange sige at når först der er gået nogle måneder så er man også blevet såpas meget friskere at man godt kan tåle en lille söd bid en gang imellem, men det tager lidt tid.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  7. Jeg synes du er helt vildt sej... fjorten dage. Det er godt gået :)

    Giv dig selv et kram, og så findes der faktisk en hel del alternative muligheder, som også smager godt....

    SvarSlet
  8. Jeg tror ikke på nogen form for fanatisme - heller ikke sukkerafholdenhed. Det er jo bare sukker for pokker😉 alm varieret kost tager man ikke skade af, hvis den svarer til ens forbrænding. Godt du har fået det bedre.

    SvarSlet
  9. Kære Helle
    Jeg tror, at du har ret, hvis man er sund og rask; men hvis det skranter på en eller anden måde, måske pga visse former for medicin, kan der komme ubalance i systemet, og så kan man altså få problemer med både sukker og gluten og mælekprodukter og sikkert en masse andet. Så hvis fornuftige mennesker som Henriette kan mærke, hvad der er bedst for hende, så er det sådan, det er. Man skulle da være godt dum, hvis man ikke retter sig efter, vad kroppens fortæller. Det er overhovedet ikke fanatisme.
    Leve fornuften
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan også være hårdt for en prøvet sjæl og krop, at være på evig jagt efter "den rigtige" løsning. En bedre løsning kan være accept af, at man på de fleste de områder bare er ganske normal - f.eks kost

      Slet
  10. Jeg håber du rigtig nød det lækre horn ;-)
    - altså indtil din kloge krop fortalte dig
    at du hellere skal vælge noget andet.

    For så fik du det fulde udbytte af aftenens eksapade.

    Jeg håber ikke det lyder som om jeg er glad for at du fik det skidt.
    Jeg er kun glad for at du nu kan mærke hvordan det påvirker dig.
    Påvirkningen sker nemlig, uanset om vi lægger mærke til den eller ej.

    SvarSlet
  11. Dejligt at høre du har fået det bedre :) Når det er sagt så er her dog en advarsel - for jeg tænker ikke det er sukkeret - men snarere det hvide brød sådan et horn er lavet af. Hvidt brød omdannes til glukose (sukker) i tarmen og da der også er gær i sådan noget udvikler det en form for alkohol påvirkning - tror snarere det er det som har påvirket dig. Spis IKKE for meget frugt - det er simpel hen det rene gift - for så kan man ligeså godt spise almindelig sukker - 1-2 stk frugt om dagen er ok hvis man vælger med omhu. Jeg er diabetiker og mere end nogen anden ved jeg hvad sukker gør i kroppen. Frugt er det rene gift for mig - men lidt sukker hver dag skader ikke hvis det vel og mærke er det rigtige sukker - helst øko rør sukker som er noget af det bedste at bruge da det smager af mere og derfor bruger man ikke så meget af det.

    SvarSlet
  12. TAK allesammen for indput og råd. Jeg lytter og mærker hvad min krop kan lide og ikke lide. Det er en ny og vældig svær øvelse for mig, så jeg er også træt synes jeg. Sikkert at både den ene og den anden grund :-) Det går klart nemmest når jeg samtidigt også kan være ude og få luft og bevægelse, men i dag feks hvor det er pivkoldt, går jeg ingen steder. Det er super at I er der til at støtte og bakke op, det gør det noget nemmere at være vedholdende :-))) Mange knus og kram fra Mig

    SvarSlet
  13. Jeg har siden nytår også været igang med den sunde fornuft og jeg kan virkelig også mærke på kroppen når jeg stopper noget ind den ikke har godt af. Jeg har dog fundet ud af at der findes mange gode og sundere alternativer som sagtens kan bruges.. Jeg bliver aldrig afholden, men jeg håber at jeg kan holde den gode stil og nyde lidt når der er brug for det.

    Jeg synes det vigtige er at man lytter til sin krop og øver sig i at træffe gode valg for sin krop. Nogen dage er det en kage og andre dage er det gulerødder :P Som alt andet her i livet handler det om en god balance.

    Knus <3

    SvarSlet