27 februar 2015

Tag dig så sammen, og rejs dig op!

 

 

 

 

Tjaaa… den bemærking kender de fleste, der har haft/har depression/er. Det skinner også igennem herinde, når jeg læser kommentarer og hilsener. Der er ikke noget nyt i det. Man kunne måske have forestillet sig, at man i 2015 var så oplyst, at der ikke blev tænkt og sagt sådan længere. Og så nok om det.

 

Her til morgen tog jeg mig sammen og ringede til lægen.

 

Det er gået hurtigt den sidste tid, og jeg har det nu så elendigt, at jeg bare ligger under dynen det meste af tiden. ALT kræver kræfter og lyst. Bad/hårvask, mad, indkøb, strik, have og alt det andet der gør livet, er mig inderligt ligegyldigt. Jeg fodrer fuglene, elsker Holger, laver kaffe og peger min fjernkontrol i retning af tv’et og hækler et par firkanter. På en hel dag. Og gør det kun, fordi jeg ikke synes jeg kan været andet bekendt. Jeg kan sidde i timevis og overveje, hvorvidt jeg skal løfte armen for at tænde eller slukke. Og sådan bliver hver dag en smule ringere end den foregående.

 

Det GÅR bare ikke.

 

Lægen mente jeg burde indlægges, men det må jeg indrømme at jeg nægtede. Jeg har Holger at passe på, og han passer på mig. Iøvrigt holder jeg ikke tanken ud, for SÅ dårlig er jeg heller ikke synes jeg. Trods alt. Men han beskar min medicin sidste år, og til at begynde med gik det jo fint. Jeg kørte på en bølge af milde vinde og lys, som nu forlængst er brugt op, så jeg fortalte ham, at med den erfaring jeg har fra tidligere års eksperimenteren fra diverse læger, så er det fint nok om sommeren, men jeg kan ikke klare mig igennem en vinter uden at blive syg. Det store og sidste slag kom, da jeg aflyste besøget til Esther. DET var sådan et nederlag, at jeg bare lagde mig.

 

Det siges, at jeg bare har ondt af mig selv, og at jeg “leger” offer. Det er så nem en rolle nemlig. Det GØR jeg altså ikke. Et offer springer ikke rundt som en duracell kanin et helt år i vild ekstase over have og natur. Et offer flytter ikke et helt hus’ indbo helt alene i en toyota starlet. Fire ture om dagen i en måned. Et offer flytter ikke ene kvinde rundt på kilovis af træstubbe, fletter hegn og redder katte. Eller tager billeder af frostklare himmelvidder på kanten af Danmark. Og blogger om glimt af lykkefølelse.

 

Hvad det end er jeg kan stemples som, så ved jeg selv at sådan som jeg har det nu, er det ikke nødvendigt at have det, MEN.. det er ikke det samme som, at jeg sidder og har ondt af mig selv fordi livet er tarveligt og alle er onde. Selvom jeg tudbrøler. Mange meget mere syge end jeg, ville nok blive noget stødt, hvis de fik at vide, at de hellere skulle se at snappe ud af det, og komme igang med at leve. Det er sandt at det kan ende med at være tryggest at blive i den syges verden, men sådan mener jeg slet ikke selv at jeg opfører mig. De der er endt der, ved jeg nemlig af erfaring, ikke GØR noget som helst selv. DE sidder bare. I år efter år. Det syntes jeg ikke jeg selv har gjort.

 

Jeg forsøger hver eneste dag, at SE det smukke og gode foran mig. Lige nu er jeg desværre røget ned fra hesten, og det kan være virkelig svært at rejse sig igen. Sådan en fald, giver både buler, blå mærker og ømhed over det hele. I sindet. Med mindre man brækker nakke eller ryg, så kommer man sig langsomt igen. Og ligeså gør jeg. Det tager bare lidt tid, og det kræver muligvis en smule hjælp.

 

Det beklager jeg.

 

Men et offer.. DET er jeg altså ikke.

 

 

IMG_3551

11 kommentarer:

  1. Kære Henriette
    Det er rigtig svært for en der ikke har prøvet at være nede, at forstå dig, så godt du ikke lader det fylde for meget.
    Godt du ikke ville indlægges, du har ret, hvor skulle din Holger så være.
    Og du reagerer jo nu, fordi du kan mærke det går den forkerte vej, og du ved at mere medicin ville hjælpe, så hold på, at du ved bedst hvordan du har det.
    Jeg ønsker dig det bedste. Kh Lykke

    SvarSlet
  2. Kære Henriette, vil sådan ønske for dig, du kunne lukke alle de tumper ude, deres mening skal ikke have indflydelse på dit liv, men jeg ved godt det er svært, når man er sårbar. Jeg har fulgt dig længe og du er bestemt ikke et offer, du kæmper HVER dag. Dine indlæg gør mig glad når du er glad og jeg føler med dig når du er nede. Nu bliver det snart forår , og det gør altså noget godt ved os. Håber medicinen kan hjælpe dig. Knus til dig og Holger drengen

    SvarSlet
  3. Er du ikke tilknyttet Psykiatrien i Maribo? Hvad mener dine støtte-personer? En alm praktiserende læge er ikke kompetent til at behandle Borderline. Jeg har en dygtig kontaktperson fra Psykiatrien i Nykøbing. Hun kommer ca en gang om måneden og har gjort det i 10 år dvs. hun kender mig rigtig godt og er meget kompetent.
    Jeg har også smagt depressionen denne vinter og prøvet anden medicin. Det er svært og tager lang tid med virkning og bivirkninger og nedtrapning af gammel medicin. Den nye medicin gik lige ind i mit sultcenter i hjernen og den bivirkning kan jeg ikke leve med. Derfor blev jeg i går ordineret Brintellix, der er ret nyt på markedet. Jeg håber de er gode for mig. Så er der bare prisen! Jeg skal på apoteket over middag og håber, der bliver råd til andet end piller fremover.
    Jeg ønsker dig en god weekend og håber, du får den rette hjælp. Indlæggelse skal man ikke ønske sig i vore dage medmindre man er psykotisk eller selvmordstruet.

    SvarSlet
  4. Kære Henriette - du er ikke offer! - Du er en stærk kvinde, der vinder hver gang trods dit skrøbelige sind og din hængen i, blot med fingerspidserne. - Anden gang jeg kommenterer hos dig. - Sender dig kærlige tanker og ønsker dig rigtig god bedring i den tid der kommer.

    SvarSlet
  5. ej, hvor er jeg ked af at mennesker viser sig så uforstående. eller, naturligvis kan man ikke helt forstå det når man ikke selv har været der, og det skal man så anerkende, men desværre vil der altid være dem der kun kan/vil se verden udfra sin egen måde at være på. vi andre ved godt at du slet ikke er et offer, du er super sej og dygtig til at kæmpe og for det meste såmænd vinde dine kampe. godt du rakte ud til lægen og får hjælp. denne vinter har været laaaang og hård, også heroppe, og nu må det altså snart være nok!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. Du er fantastisk til at formulere hvordan der ser ud inden i dig. Jeg bliver lidt klogere, hver gang du skriver.
    Godt gået, at du har fået kontaktet lægen, så der kan ske noget. Jeg krydser fingre for at du/I finder den helt rigtige løsning, og gerne i en fart. Foråret er jo lige om hjørnet nu!!!
    Hils herlige Holger hulekat.

    SvarSlet
  7. Hej Henriette.

    Jeg syntes virkelig ikke du skylder nogle hverken en forklaring eller 'undskyldning' for at have det som du har det. Ingen burde domme dømme andre mennesker, for vi har ingen virkelig ide om deres virkelighed og deres rejse til hvor de er idag. Jeg syntes du burde vare stolt over hvor fantastisk godt du faktisk klarer dig (og lille Holger) og hvor langt du er kommet-og det er ski.. flot at du har modet til at bede om hjælp-så jeg siger: Godt gået! Og held og lykke, tag en dag ad gangen...

    SvarSlet
  8. Kære Henriette

    Det vigtigste er, at du erkender, du ikke kan klare det selv, og får noget hjælp. Hvad diverse "kloge" individer hist og pist mener, er FLØJTENDE ligemeget, og du skal på ingen måde undskylde for noget som helst. Du er meget, meget langt fra at være et offer (og selvom du var - hvad så?) - INGEN der ikke selv har prøvet at ryge i depressionens sorte hul, kan tillade sig, at sige noget som helst om den sag. Men det er ikke noget, man ville gøre med vilje eller "for sjov" endsige ønske for sin værste fjende. Men stop du med at undskylde og lad være, at bruge tid på dem, der ikke kan eller overhovedet ikke vil prøve at forstå. Rigtig god bedring til dig og masser af weekendkram!!!

    SvarSlet
  9. Kære Henriette

    Faldt tilfældig over din blog og har fuldt din blog siden. Jeg er konstant inde for at følge med og syntes du er en fantastisk kvinde.
    Du rejser dig den ene gang efter den anden og formår at se lyspunkter i små oplevelser i haven og med din søde kat.
    Du forstår på en velformulerende må at give udtryk for lige netop den sindsstemning du er i og taler fri fra leveren. GODT GÅET Giv dig selv et stort skulderklap.

    Med ønske om alt godt for dig fremover og blæs på hvad andre mener og skriver, vil jeg ønske dig en dejlig weekend og et dejligt forår.

    SvarSlet
  10. Bare helt stille og roligt et kæmpe kram til dig- og selvfølgelig Holger,som jeg ikke er et sekund i tvivl om er del skyldig i at du kæmper for at komme videre , godt du fik kontaktet lægen,men kontakt også din mentor :)

    SvarSlet
  11. Det er jo en ret naturligt emne, men også svært fordi vi mennesker er så forskellige.

    Jeg kan kun tale for mig selv og mine egne erfaringer og jeg ved at vinter for mig er noget af det sværeste. Jeg er klar over at jeg som regel har en periode på 3 måneder, hvor jeg bare ikke fungere og det har jeg accepteret og lært at leve med. Accepten har været utrolig vigtig for mig. At sige til sig selv at det er ok at bo på sin sofa, vinteren over, er meget unormalt for de fleste, men for mig er det nødvendigt. så er det kun et bonus hvis jeg hiver mig selv op og laver noget.

    Nu ved jeg ikke om der denne vinter er noget bestemt der trækker dig ned, det lyder ikke helt sådan. Det lyder mere som om du bare ikke har energi eller kræfterne. Det lyder ikke som om der er noget specielt som gør dig ked af det.. ret mig, hvis jeg tager fejl??

    Der er nemlig stor forskel på at være energi forladt, depressiv og ked af det. Kan ikke helt findes ud af hvilken en af dem du er havnet i.

    Sender dig en masse varme tanker og husk nu, det hele går over når foråret rigtig kommer.

    Knus <3

    SvarSlet