Blæsevejr, oprydning og farvel til lidt mere af fortiden

Om ikke andet er vejret da en opfordring til andet end havearbejde, og spørges kroppen er den godt tilpas med det. Hovedet derimod.. vil gerne ud. Det er som det er, og med det tog jeg sidste weekend så småt hul på mit smertensbarn. Det er ikke fordi det ligefrem forringer min hverdag eller generelle livskvalitet, ejheller tynger det mig mentalt konstant, men så alligevel lidt. 1.salen er og bliver ikke et sted, jeg bruger til andet end at sove og så skabe efterhånden uhørt kaostiske bunker af enhver art. Det ligner faktisk lidt mit hoved indvendigt, og det generer mig.

Det er nu ikke fordi jeg tror det ville være mere overskueligt for ikkekaos mennesker, for det er bare umuligt at have overblik, når man mangler møbler til at putte i. Nu prøver jeg så at få et overblik. Igen. Første etape har været, at gennemgå alle de ting jeg har flyttet med mig rundt i årene der er gået siden skilsmissen, og som ikke rigtigt betyder noget for mig længere. Det har været en løbende opgave, og jeg synes jeg har smidt ud og smidt ud og smidt ud, men jeg har altså stadig uendelige mængder af sammensamlet papir. For det er jo i bund og grund det, det er. Papir. En mappe med udklip kun om London, nogle helt tilbage fra årtusindeskiftet! Jeg har ikke rejst siden 2006..  To mapper med broderimønstre, samlet siden jeg var ganske ung, og dermed mere end 30 år gamle!! En mappe fyldt med inspiration til blomsterdekoration til jul er også tømt. Bøger om det hele. Intet af det bruger jeg længere. Der er meget mere end det, og det må have en ende.

Jeg ved ikke om mønstrene kan have interesse for nogen, men avisklippene ryger durk i skraldespanden, sammen med bøgerne om indretning.

Og sådan går det langsomt fremad, med oprydning og op og ned ad trapperne med bunker i armene. Jeg er ved at skabe mig en arbejdsplads ved spisebordet for at gøre målet om tankerolige egodage til virkelighed. Det roder endnu, men man kan faktisk godt se deroppe, at noget er rykket.

I dag har været passiv, jeg er så brugt at jeg mestendels kun kan sidde og kigge. Ud på haven, ligeud på tv’et og fra tid til anden på strikketøjet. Migræne har bestemt for mig, men da jeg kender årsagen til trætheden og ved at hovedpinen skyldes de månedlige hormoner, så slår det mig ikke ud. Min træthed har for een gangs skyld rod i, at jeg har kunnet bruges til noget godt så hul i resten. Også her er kroppen tilfreds tror jeg, for skuldre og arme/hænder bliver ved med at brænde og svie. Det bestemmer også frekvensen af strik og hækling, som lige nu er lav. Jeg ville gerne i gang med min indkøbte opskrift til en lækker trøje, men den kræver noget af min hjerne som jeg ikke kan mobilisere, nemlig fokus.

   ..  og derfor tror jeg bare jeg fortsætter med at strikke sjaler med nemme mønstre.


Og jeg må vente til en anden dag med at opklare, hvorfor jeg ikke længere kan få koden til at virke på Windows live Writer. Og hvorfor jeg ikke kan komme på gmail på mobilen. Og flere andre lign tekniske bøvlerier af samme skuffe. Jeg bruger lige nu bloggers egen skriveflade til at ja, skrive på, men det er da irriterende når man er vanemenneske.