Det regner i min have…

 

 

 

… med kastanjer.

Vand er her omvendt ikke meget af på disse kanter. Haven tørster i den grad nu, og jorden er så knastør, at jeg har måttet vande hortensiaerne hver dag, og på det seneste også geoginerne. Nu er mine to tønder tomme, så jeg håber da trods de smukke tågede dage, at der kommer bare nogle dages regn, som vil forlænge sæsonen derude.

 

Indtil mandag aften har det jo været så fantatisk at have en oktoberhave, og jeg har benyttet tiden inden blæsten skulle komme til at få rettet op på et areal, der har irriteret mit øje siden sidste vinter. Hvilken lettelse og tilfredsstillelse, at jeg nåede det, for i går tirsdag gik det vildt for sig derude.

 

Uden at lyve vil jeg tro at 80% af alle træets kanstanjer styrtede til jorden. Jeg mener.. virkelig styrtede. Det var faktisk med fare for hovedskader at gå dernede, for det regnede ganske enkelt med kastanjer i en sådan fart og med sådan en kraft, at jeg næsten kunne mærke jorden ryste under mine fødder, hver gang et par hundrede ramte på samme tid. I dag onsdag er der stadig flere tilbage på træet, men ikke mange og det er mere sikkert at gå rundt i den ende af haven. Det blæser stadig og man kan bestemt ikke lave noget derude, uden at skulle holde fast i et eller andet.

 

 

Det areal jeg har fået styr på nu, er det lange smalle stykke, som var hegnet ind og som gemte på sidste vinters træflisbunke og en halvsølle kompost. Nu er hegnet fjernet, alle grene og pinde flyttet, så de dækker for det gamle hullede hegn ud til skolens plæne, som ikke så super pænt ud.

 

Og så efter et par dages arbejde:

Ta daaa

 

 

De to paller var væltet i løbet af året, men nu er de spændt godt op, støttet af jord på begge sider. Den mølædte flettede stol har fået et nyt ben, og så bliver den med tiden dækket af vedbend, så den vokser sammen med haven.

Holger ved ikke helt hvad han skal mene om hele projektets resultat, for nu kan han nemlig ikke gå igennem her mere. Den første halve time lå han lige midt på jorden med ryggen til, så jeg måtte pænt gå udenom hele tiden, på min vej frem og tilbage med mere eller mindre uhåndterlige grene. Da jeg begyndte at pakke sammen, flyttede han sit legeme hen til hegnet og der sad han så. Og sad. I meget lang tid. Han er bare så herlig og han er vældig god til at få sit budskab igennem. Hehe

 

 

Jeg har nydt de to dages arbejde, og synes det er blevet så fint nu. I dag ligger der et godt lag kastanjer på det bare jordstykke, og med dem kan jeg se, at det var godt jeg fik mig fjernet inden de faldt.