14 oktober 2015

Med en killing og en onkelstorkat går al strik langsomt

 

 

 

IMG_2091

Jeg strikker stadig hver dag, nu hvor jeg ikke længere har smerter. Dog… det er sin sag at strikke effektivt, når man er killingemor og onkelstorkatnusser.

 

 

 

IMG_1901

Vi er ude i noget med, at katte er ude på opdagelse. Så gribes strikketøjet. Dernæst kan stor og lille kat, lugte selv helt nede fra baghaven, at der er garn i hånd. En eller to katte kommer dernæst galopperende, og enten een eller begge to lander i skødet på mig, ca fire sekunder efter, at jeg får gemt strikketøj af vejen. Så begynder de at slumre, eller måske endda snorke, og jeg lister forsigtigt pind og tråd frem igen. Sidder på akavet vis og strikker en maske eller fire, hvorpå en kat eller to lugter sjov og kommer til live igen. Sååå pakker mor strikketøjet væk igen.

 

Og sådan kan det gå for sig om og om igen.

 

 

… og sådan går det til at, mine igangværende projekter tager noget længere tid en ellers.

IMG_1898

Efterhånden er jeg heldigvis færdig med det første efterårsstykke. En øvelse udi flerfarvestrik, strukturstrik og sjal på rundpind. Der er flere fejl, og jeg har lært gode fif hen ad vejen, så nu er jeg igang med et mere. Det er en ekstra udfordring for min hjerne, at der er flere farver, men jeg er alligevel ret så glad for resultatet. Iøvrigt er det utroligt så forskelligt det føles mod huden, om man strikker glat eller rillestrik. Det her er glatstrikket og det er simpelthen så blødt og behageligt at have på. Tæt og varmt. Og lidt for lille. Det næste skal med justeringer være større. Meget større…

4 kommentarer:

  1. Næh nej Henriette, det er nok ikke lugten af garn, men lyden af strikkepinde de fanger. Katte har vist en utrolig god hørelse (selektiv, vil du nok mene ;0D )
    Her hjemme er det Yngste der kan forsinke. Når jeg har fået garn og hæklenål i hånden, s¨vil han putte og kramme. Heldigvis er et ikke i flere timer, for så rolig er han ikke, så jeg kan da komme videre inden for en 15 minutters tid.
    God strikke/hygge/snorke tid.
    Knus c",)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du har ret Kari :-) Og så absolut selektiv haha. Mange tak og rigtig god weekend, håber I har haft en god efterårsferie.
      Kh

      Slet
  2. Svar
    1. Mange tak Miri. Jeg er så stolt af det :-)

      Slet