Jeg tør faneme næsten ikke indrømme det, men i går altså lige midt i i det hele og ud på eftermiddagen, begyndte det igen at brænde, svide og klø i ansigtet. Allerførst tænkte jeg “ nej Henriette, NU stopper du. Det er ren indbildning “, men som timerne gik, blev det hele tiden en lille smule værre og her til morgen var der ikke noget at tvivle på. Eller tøve over.
Allergien var tilbage og da jeg ikke ved hvor længe endnu sæsonen vil vare, strøg jeg til lægen og fik et skud mere. Både jeg selv og lægen er ret bekymrede over hvor kort virkningen har holdt sig, men der er ingen anden måde at holde allergien i skak på. For nu.
Når jeg sådan forlader matriklen, er det i dag en fast aftale mellem Holger og jeg, at han er ansvarsbevidst og at han holder øje med Herman….
…. deeeet er så ikke helt den måde jeg mener man holder øje med en killing, VEL Holger! Man ligger ikke og dybdesover på dynen i lænestolen. VEL!
Min lænestol som jo ellers var tænkt som MIN lænestol, og den nyvaskede dyne som forlængst ikke er så nyvasket mere
Mine to skønne banditter.
Dejligt du er tilbage, du brave kvinde. Du giver ikke op, men bider dig fast i søgen på dit gode liv- så megen respekt herfra - og knus :)
SvarSletKære Miri. Tak for din hilsen, og jeg prøver da. Jeg er bare så træt og orker faktisk næsten ikke at kæmpe mere, men det skal jeg jo, sååå...
SletDejligt at høre fra dig, det varmer rigtigt meget.
Mange knus Henriette