Forskellen på haver og mennesker

 

 

 

 

I sidste uge var jeg i haven, som jeg forsøger at være hver dag. Denne specifikke dag skete der dog noget, som jeg stadig ikke helt kan komme over, men lad mig sige med det samme at vi ikke er ude i noget traumatisk haha, det er bare et eksempel på hvor forskellige mennesker opfatter haver, og hvad der skal være i dem.

 

 

 

Jeg skal som forventet bruge lidt tid til at vænne mig til de nye forhold og havens beliggenhed, for allerede nu oplever jeg at de som passerer når jeg går derude, alle gerne vil hilse på og sludre, men… de har alle også ret så sikre meninger om, hvordan jeg skal passe haven og hvordan den skal se ud! Her mærker jeg mine problemer med at være tålmodig og tolerant, for allerhelst har jeg lyst til at bede dem alle holde kæft og passe sig selv. Det gør jeg selvfølgelig ikke, det ville være et utroligt uhensigtsmæssigt træk når man bor i en lille by og er ny, men det ER en udfordring for mig. Prisen for at bo trygt, godt, varmt, tørt, sikkert og rart har været endnu mindre privatliv end jeg foretrækker, men det er mit valg og jeg skal bare være kvik til at sætte mine grænser. Basta.

 

Nå, men jeg gik altså derude i sidste uge. Det var vistnok den dag jeg fik sat rådhusvinen på plads, og på et tidspunkt er der en som taler til mig. Jeg hilser venligt på og går hen til hækken, hvor kvinden er ved at kigge på havens nye tiltag (og lejer), og uden nogen form for pli eller omsvøb i øvrigt, går hun lige til sagen og gør mig opmærksom på, at hun normalt af forrige lejer har haft fået lov til at få af æbler og blommer fra de træer som står i haven. Deeeeeet ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige til andet end, at det har da været dejligt for hende. På lige fod med en herre, der har hilst på mig og forklaret, at han hidtil har haft frit lejde til at benytte det skur jeg har i haven fordi forrige lejer ikke selv brugte det, er vi altså ude i noget med, at jeg nok får en smule travlt med at afvise diverse fra nær og fjern, og høfligt men bestemt forklare at jeg selv påtænker at gøre brug af de goder, der følger med mit lejemål og min matrikel..

 

Omtalte kvinde fortsætter med at sludre om stort og småt fra vejen og kvarteret, og vi taler selvfølgelig om haver og planter også. Hun fortæller at figentræet for enden af gavlen laver dejlige figner (..), og jeg siger at jeg glæder mig meget til at se hvordan det vil se ud til sommer, hun fortsætter med at berette om, hvordan forrige lejer var en ivrig køkkenhavedyrker, og at der altid var nok af løg og andre sager, som hun delte ud af. Kender I det? Det var ikke så meget det hun sagde, men mere måden hun sagde det på? Jeg føler mig på dette tidspunkt en smule pikeret, så jeg fortæller at jeg IKKE har tænkt mig at køre køkkenhavestilen videre, da det ikke er min force endnu. Jeg har planer om prydhave og enkelte højbede til en start, og jeg glæder mig især til at se morgenfruer, solsikker, georginer og hvad jeg ellers har på lager komme frem derude, men inden jeg når videre bliver kvinden helt bestyrtet og siger så, at nej nej morgenfruer er bare det værste. DEM skal jeg bestemt ikke kaste mig ud i, og hun ved at forrige lejer har været grundig i sine bestræbelser på at udrydde de morgenfruer der var til at begynde med. De er som ukrudt og spreder sig frygteligt.

 

Mener damen altså.

 

 

Her er jeg nået til et punkt, hvor jeg begynder at være en smule træt af udviklingen, så jeg protesterer og gør meget ud af, at jeg har planer om at have morgenfruer hele vejen rundt langs hækken fordi JEG elsker dem, og derefter gør jeg retræte med undskyldning om, at jeg er begyndt at fryse efter at have stået stille og sludret i henved tyve minutter. Og så er vi fremme ved begyndelsen for alle er forskellige, og hvad jeg mener er havepryd mener andre måske er haveskændsel, men uanset hvad er det MIN have og JEG bestemmer i den. Dog kan jeg ikke helt komme mig over, at nogen i det hele taget synes at morgenfruer er ukrudtsbestemt!

 

 

 

Som en lille ekstra, har jeg efterfølgende fået at vide, at ovennævnte kvinde er mor til min forrige udlejer, OG at hun er berømt (berygtet) i det halve kvarter pga forskellige hændelser, men selv har jeg nu kun planer om at holde snotten for mig selv, og om at forsøge at gøre sommerhaven en smule mere lukket og privat. Jeg vil IKKE rodes ind i noget som helst fjendskab mellem naboer, som jeg OGSÅ allerede nu har erfaret kører på højt blus. Faneme nej om jeg gider.

 

Jeg vil have mine morgenfruer og min have for mig selv, og så ellers bare være i fred, og der er ingen tvivl om, at jeg stadig ikke er helt over savnet af mine fredelige marker på Alsøvej. Jeg har ikke hverken i årene inden eller et øjeblik siden, mærket den samme ro indvendigt, været så smertefri eller haft det så godt, som i de tre måneder jeg nåede at bo der inden jeg måtte indse at huset var sygt. Sådan er livet, men en dag siger jeg jer, så VIL jeg bo på samme fredelige facon igen. Det VIL jeg bare.