30 april 2016

Stille jeg drikker min kaffe

 

 

 

2016-04-30 07.22.11-2

Er der noget mere opløftende, end en solrig lørdag morgen på kanten af maj?  Personligt synes jeg næsten ikke der er, og det er ihvertfald sikkert at for en mørkegnu som jeg, betyder hver eneste morgen i foråret, hvor der er sol når jeg vågner, nærmest alt.

 

I går forlød det at lørdag ville være kedelig og grå, men at søndag og mandag ville blive virkeligt fine. Med milde temperaturer, sol og ingen vind. Jeg var derfor straks klar med en strategi for haven og dens videre udvikling. Næste etape er jo knolde, spirer og småplanter. Som det ser ud lige nu er her bare så skønt, at jeg jeg nok MÅ ud allerede i dag. Om ikke andet så indtil profeten Mikael Jarnvigs spådomme går i opfyldelse..

 

 

Blandt mange andre SKAL mine ærteblomster bare i jorden nu. De bliver som sidste år bare pakket ind i noget fiberdug de nætter hvor der endnu måtte være frost på jorden.

2016-04-29 19.22.25

 

 

 

 

2016-04-08 08.37.52

Jeg gider heller ikke gå med nerverne uden på tøjet over georgineknoldene længere. Jeg opbevarer dem i jord ude i skuret, for med Herman er det helt umuligt at forspire inde i stuerne, og det betyder at der er absolut og lige præcis kun tre små bitte grønne tingester af skue indtil videre. De kommer ikke til at vokse før de får sol og varme, og da største problem uden spirerne er råd, så ryger de ud i denne weekend. De KAN sgu da ikke nå at rådne nu!  Tænker jeg.

2016-04-08 08.37.43

Jeg har brugt en del tanker på at overveje, hvor de skal lægges ned. Det skal være i sol, der skal være en rimelig chance for at de ikke bliver nedlagt at to katte på spring OG de skal helst ikke flyttes til efteråret. Til den tid gentager mit eksperiment fra Vestergade med indpakning og overdækning. Så altså.. der tænkes og overvejes stadigvæk.

 

 

2016-04-29 19.19.44

 

 

 

 

Som jeg har siddet og skrevet, er der faktisk kommet skyer! Kan ske at profeten alligevel i denne omgang får ret, men så bliver det da hyggeligt nok med en indedag. Bilder jeg mig selv ind..

2016-04-29 08.08.21

Ingen kommentarer:

Send en kommentar