Efter uvejret OG den efterfølgende ret aggressive blæst, er min have totalt uglet. Jeg holder mig frivilligt inde i stuerne og hygger med seriemarathon og organisation. Det sidste har jeg altid været en knag til, men efterhånden er det småt med overblikket, så den ellers fremragende egenskab rækker nu kun til garnlager og deslige. Det er også helt i orden med knæ og hånd, men her til morgen måtte jeg simpelthen ud for lige at bese tropperne.
På med havedresset
- pak frisørkittet
- og sæt igang.
Min flotte snerletipi har virkelig ikke været glad for betingelserne, og den ser nu både ynkelig og mager ud. Fra sprød og bladrig til vel nærmest slatten er den gået på et par dage. ØV.
Når det er sådan derude foretrækker jeg at blive inde som sagt, for jeg bliver helt forstyrret af at se hvordan nogle planter helt har lagt sig. Min kantbæger er ikke knækket (endnu), men den er bestemt ikke rank i ryggen.
Jeg tænker med gru og medfølelse på Sifka lige nu, og nej det er hverken uventede dødsfald eller tilskadekomne katte det drejer som, men noget så vigtigt for en storbybo oppe i etagerne, som en nys opsat altan. En rigtig lækker sag med udsigt, som giver løfter om mange helt nye oplevelser ude under himlen. En altan er guld værd i en by. Dog er der en hage, som netop Sifka’s altan er et godt eksempel på. Hvis samme altan er hængt op, i lækkert design og fede matrialer, så ER det bare noget lort (ja undskyld mit sprog), at der ikke er tænkt i læbaner. Hvad nytter det, at en masse (pivdyre) altaner frister til udeliv og hængende haver/urban gardening, hvis det hele så smadres på få timer, af det sommervejr vi jo altid får besøg af. Noget siger mig, at her er tale om regulativer og alt muligt, for jeg mener at hun selv har skrevet lidt om at DET mås man ikke… det er sindssygt ærgeligt, hvis I spørger mig.
Sifka, jeg føler sgu med dig, og tiden er til at tænke i løsninger, der kan være hurtige at hive ind i stuen. En flytbar gulvtingest som planter og krukker kan stå på midlertidigt indtil vejret igen arter sig. Feks.
Jeg mindes med glæde min egen:
Uanset om man har en park eller en halv kvm, så er det som står plantet af største betydning for de, som bruger arealet. Selv har jeg jo været overlykkelig for de altaner jeg har haft, den seneste måske endda allermest, så jeg forstår Sifka’s glæde ved at kunne sidde i eget “hus” og kigge stjerner med en kølig gin/tonic.
SKÅL på det og på det grønne liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar