Det danske vejr er vel nærmest en smule borderline - vejr

Altså, her i landet er vejret gået hen og blevet helt enten/eller, og hvis I spørger mig er det lige lovlig voldsomt, som det går fra een yderlighed til en anden! Som en klassisk borderline faktisk.. Enten har vi hedebølge, der næsten tager livet af alt levende, eller også regner det i kaskader til et punkt, hvor hele haven ligger slået til jorden. Ikke nogle midt i mellem her da. 

At det regner så voldsomt i intervaller passer iøvrigt meget godt sammen med, at jeg foruden den opererede hånd, nu også har fået konstateret overbelastning af ikke eet, men hele to knæ/ben! Jov jov såmænd, men selv er jeg ikke særligt overrasket, eftersom jeg jo godt ved at min krop er helt nedslidt. Og det selvom jeg endnu ikke er fyldt rundt. Det er prisen for et liv med medicin, lange perioder uden motion og generelt et underskud af selvpasning. Så går det sådan. I henved halvanden måned har jeg jo haft vildt ondt bagved ventre knæ, og tilfældet ville at dagen efter jeg endelig tog mig sammen til at få endnu en tid ved lægen, ja der slog højre knæ så ventre følge. Faktisk i sådan en grad at jeg hele onsdagen ikke kunne gå uden støtte! 

Nå, men kort sagt anede lægen ikke hvad pokker det handlede om, men blodpropper kunne hun da heldigvis udelukke. Jeg går rundt med hævelser blandt andet, så foruden medicin, som skal formindske dem, har jeg nu vanvittigt ubehagelige knæbind på begge ben. 

Heldigvis kan jeg sige at de hjælper virkelig godt, og sidenhen har jeg læst mig til, at problemet hedder Barkers cyster. Ingen skal komme og påstå at jeg ikke oplever noget. NÅ!

Eneste behandling er aflastning, så det passer jo som hånd i handske med samme opskrift til den opererede hånd og det faktum, at det jo så altså pisker ned fra oven med regelmæssige intervaller. Haven har jeg nærmest ikke beset de sidste tre dage, men det jeg HAR nået at se imellem dråberne er ok. Når man ikke kan bøje i knæ eller i det hele taget bukke sig ned, så er det sin sag at få tjekket sneglebestand og derfor bliver jeg helst indenfor, for ikke at gå helt kold over de skader de kan nå at forvolde derude i mit fravær. Hvad jeg ikke ser, stresser mig ikke.

Som ordsproget lettere omskrevet lyder ..

Det skal være skidt før det bliver godt. Et andet ordsprog jeg hylder i 2016, for min ambition er netop at få bugt med noget af al den dårligdom jeg har døjet med så længe. Jeg tager kroppens brok i stiv arm, fordi jeg ved at det er uundgåeligt på vejen til om ikke helbredelse, så bare lidt mindre smerter.  Allerede nu kan jeg sgu da sætte ✔️ ved reparation af tænder/ operation af hånd/ styr på smerter i skuldre/ sjældnere migræneanfald/ barbejdning af fortidens mentale skader (omend det bliver ved egen hjælp og ikke assisteret af en prof) / belæring om forkert brug af knæstilling... Blandt meget andet. 

Det er ikke ringe nej. Ikke ringe endda. ✔️✔️

Set i det lys er derfor ikke så mærkeligt, at mit behov for hvile og søvn er mere påtrængende end ellers, så det gør jeg også. Sover som en sten. Op til flere gange om dagen. Næsten intet andet trætter så meget, som grundlæggende ændringer af vaner og levet liv. Jeg siger det bare..