Dovenskaben længe leve eller sådan er det i hvert fald elektronisk

 

 

 

 

Det er ved at være længe siden jeg har været her forbi, og ærligt talt er det fordi jeg er doven som en teenager. Tænk engang.. jeg gider bare ikke sætte mig ved bordet for at sidde foran computeren, men problemet er til mit forsvar også blevet værre, efter jeg blev den lykkelige ejer af en tablet. Der er bare ded ved ded, at det er nemmest at blogge på en bærbar, og så går det som det nu gør. Jeg kører overspringshandlinger i fin stil, og med en hastighed der MÅ udløse en olympisk medalje.

 

 

SÅ er det besværligt at sætte ledningen i, for slet ikke at tale om, at den jo SKAL fjernes efter brug hver gang, fordi Herman bliver til et egern så snart han ser en ledning! Og SÅ er det så keeedeligt at sortere i billederne, som har hobet sig op i dropbox. Og SÅ .. skal jeg da vist også lige have en lur.

 

 

Derfor går der så lang tid, men nu sidder jeg her. Igen med afbrydelser. Først kom der en pakke, og så blev jeg sulten, og så ville Holger lige kæle, og så måtte der kaffe til, og så fik jeg øje på en bunke hæklede blomster, og derefter ringede telefonen. Ingen skal anklage mig for at have opmærksomhedsproblemer eller koncentrationsbesvær. NUL amigo. Ikke her.

 

 

Her sker nu heller ikke så meget endda, men jeg har brugt lidt energi på at rydde op i haven, og på at få lavet det bed jeg drømte om i foråret. Her skal være fint til på fredag nemlig, hvor min mor og moster Kirsten kommer til min fødselsdag. Far gør ikke, han er ikke frisk nok desværre. Her følger billedspam af haven som den ser ud nu:

 

Jeg har lavet det hele selv, bortset fra selve opgravningen af græsset og vending af jorden. Jeg har ligget og fjernet rødder, men er også forberedt på, at der nok vil være et par sæsoner, hvor jeg skal være ekstra ihærdig lugningen, for det ER svært at få alt gammelt græs med op. Der er også flyttet en vin, som stod op af en væg der dryssede, så den ikke kunne få fat og vokse opad. Jeg har arvet guld fra en nabo med oprydningsanfald, og sidst men ikke mindst har jeg siddet og kigget tilfreds på det hele, med mit strikketøj på skødet. Det eneste jeg mangler nu er, at klippe græsset, men det venter jeg med til på torsdag, så det kan stå knivskarpt på fredag.

 

 

 

 

 

 

 

Nå ja, jeg har også lige ryddet gården i weekenden, for ifølge seneste telegram får jeg nyt tag omkring uge 35. Stillads og pelargonier er ikke en god kombination tænker jeg, og derfor er alle planter flyttet, pynten pakket væk til til vinteren igen er forbi, og Josefine kan nu komme ud og ind af dørene uden at vælte noget HA!

 

 

ER der forresten nogen tilbage derude overhovedet :- ))?