26 oktober 2016

Det der tynger mest

 

 

 

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg mentalt ikke forskrækket over endnu en flytning. Nu er det som det er, og det er spild af gode kræfter at tænke deprimerede tanker om det. Moving on. Det, der tynger mig allermest er det faktum, at min krop er slidt og at jeg egentlig ikke kan sådan en omgang igen. Sagt på godt dansk, er jeg fandeme helt ødelagt efterhånden. Der er bare ingen vej udenom, så jeg gør det selvfølgelig, men for hver gang turen er taget, tager det lidt længere tid at restituere, og hver gang støder nye “ødelæggelser” af bevægesystemet til. Jeg bliver lidt mere slidt for hver gang. Og det gør møghamrende ondt. Jeg ved allerede nu, at arme og knæ vil komme på overarbejde og at kan godt grue lidt for, hvad kroppen siger til det. Det ender jo med at jeg ikke KAN lave noget fysisk i en have!

 

1005023_1443116332566555_1323488342_n

 

 

Nå, men efter fem dages følelsesmæssige rutsjebaneture, sidder jeg onsdag og er såååååååå udmattet. Mine problemer med at høre og opfatte betydingen af det, som ligger mellem linierne blev understreget i går nede hos mægleren.

 

Han havde sagt, at det ikke var noget problem, at jeg kørte flytningen over tid, når bare indskuddet var røget ind på kontoen. Det har jeg opfattet sådan, at jeg ville kun tage det roligt og ikke stresse. Som jeg også fortalte om i går.

 

I virkeligheden mente han, at jeg for at få huset, skulle have adresse og betale husleje fra 1. december, hvilket jo også er en helt normal måde at gøre det på. Som han sagde det, ville jeg så frit have hele november til at flytte i, og dermed god tid. Jeg sad som fastfrosset i hans stol, fordi han jo ikke på nogen måde er urimelig, tværtom, de fleste som lever med normale kroppe og sind, ville ikke gå ned på den frist.

 

Men det vil jeg.

 

Der ramte realiteterne mig for uanset, hvornår jeg så end ville have fundet et andet sted at flytte hen, ville det når først aftalen kom på plads, være noget med at pakke på en måned og rykke på en dag. Og det indså jeg lige der på hans kontor. Her har jeg ramt min grænse. Jeg har flyttet så mange gange, og nu KAN jeg simpelthen ikke mere klare den slags på den måde. Tvinges jeg til det, SÅ sætter jeg mig ned gør jeg. Og så må jeg bæres ud herfra. Jeg KAN ikke.

 

Jeg blev bare SÅ træt og var tæt på at tude, men jeg gjorde det da heldigvis ikke. Nu må det sgu være nok med al den flæben overalt hvor jeg viser mig. Jeg accepterede det, fordi jeg nu allerede føler, at jeg kommer til at få det godt der. Og så gik jeg ellers med beton om anklerne tilbage til min bil. Vel hjemme kørte tankerne på højtryk. Flyttekasser, jul med ungerne/hvad ligger hvor, og hvordan gør jeg/hvad med kattene/plastikposer/fyldt bil to tre gange om dagen/løfte/slæbe/op og ned ad trapperne/ husk at drikke/og at spise ordentligt/flere flyttekasser/hvad med transport/og hjælp/kan jeg låne en bil og en trailer så jeg kan gøre det alene uden at belemre andre/ jul med ungerne/op og ned ad trapperne…………. SUK.

 

Alternativet er at betale dobbelt husleje indtil jeg er ude her fra.

 

Det ER reelt ikke en mulighed, så jeg har talt med min nuværende udlejer. Forklaret ham hvilken elendig situation jeg er havnet i. Under normale omstændigheder er det som det er og helt efter bogen, men her taler vi om uendelige og denne gang helt uventet igen, flytninger. Jeg er tvunget ud i det her uden at jeg er kommet mig ovenpå sidste omgang. Det er kun nær 11 måneder siden!  Heldigvis var der fuld forståelse for hvordan jeg har det, og hvad jeg har været igennem. Udlejer er sådan set selv på røven for nu at sige det sådan, forstået på den måde, at han jo heller ikke havde forestillet sig det her.

 

Jeg har fået lov at tømme huset i ro og mag selvom jeg ikke betaler husleje fra 1.december.

 

GUDSKETAKOGLOV.

 

Det skyldes nok allermest, at han slet ikke er nået så langt som jeg er. Mentalt. Han sidder nu som 72årig, og skal til at rykkes op med rode efter mange mange års ægteskab. Den er endnu mindre morsom end min er. Situationen. Her kommer min fortids evne til at handle når det er nødvendigt mig til gode. Der gror IKKE mos på mig. Jeg starter motoren og så kører jeg med det samme. Holder ikke i tomgang og brænder benzin af ud i den blå luft i længere tid. Kan det ikke være anderledes kan jeg lige så godt smøge ærmerne op, jokke sømmet i bund, og så ellers håbe jeg ikke får en fartbøde undervejs. Man flytter intet ved at sidde i sin stol og nøjes med at overveje hvordan man gør det. En dag..

 

Lige nu er jeg dog godt nok smadret.

 

Det må jeg også godt have lov at være, og jeg tænker at jeg vil bruge de næste par dage sådan her:

 

1377558_622252171158876_1401545879_n

 

Derefter banker første november på, og så tager jeg sgu da bare og går i gang. Får fyldt medicinskabet med et lager af smertestillende. Tager en snak med maven om, at den godt lige må tage IKKE at brokke sig over kemien. Aftaler med hovedet, at det altså gerne må se at få styr på migrænen. Ifører mig en rustning af knæbind, håndledsbeskyttelse, indlæg i skoene og ekstra støtte til ryggen. Fylder bilen ( min elskede og endnu engang Uundværlige lille starlet), tager så mange ture jeg orker. Fylder, tømmer, bærer ind og sætter på plads med det samme. I de mange skabe der er i huset. Ud, tilbage og så een gang til.  Sådan kan jeg snildt få rykket en masse.

 

Jeg har jo for fanden gjort det før. Mange mange gange.

17 kommentarer:

  1. Man må rigtig gerne tude! Det er tilladt! Og så er det nok sundt -til hver en tid- at gøre som Nuser.
    Håber det løser sig for dig!

    SvarSlet
  2. Kære Henriette

    Jeg ved, det er svært, men prøv at tage en ting ad gangen. Sæt dig som mål, at flytte et rum ad gangen eller en grupering af ting ad gangen. Skriv en liste og kryds af/streg ud.

    Vil gerne besøge dig og hjælpe dig, men lige nu er jeg syg. Vi må tales ved. Lad være med at lade dig overvælde. Det skal nok gå.

    Knus og kærlige hilsener D

    SvarSlet
  3. Du er sgu da sej er du <3
    Knus fra Sanne

    SvarSlet
  4. ej, så sej du er. tror nu at enhver ville have fölt behov for at tude i din situation, psykisk syg eller ikke. hvad med udlejer, har han en trailer som han kan stille til rådighed til de aller störste ting, og måske hjælpe dig med at bære ud og ind? han vil jo nok gerne have sit hus snarest muligt.
    kh.fra Island
    Frida
    ps. pokkers at jeg er så langt væk, ellers ville jeg have mödt op med mine drenge og vi kunne have flyttet dig og alt dit habbengut på én eftermiddag.

    SvarSlet
  5. Måske det bare er mig, der ikke har forstået dig. Har du ikke hele november til at pakke OG flytte? Er det ikke det, han siger? Hvem siger at du skal klare selve flytningen på en dag? Kan du ikke køre noget derhen gennem hele november? Du har to friske børn. Hvorfor ikke spørge dem om de vil hjælpe dig?

    SvarSlet
  6. Kan godt forstå du er bekymret. En måned er ikke lang tid når man som du er slidt ned. Det lyder for sunde og raske, nok som enorm lang tid til at flytte i. Men der er jo også mange ting at flytte. Og haven. Der er som du siger ingen vej udenom. Og det skal nok gå. Måske kan dine to børn rive en weekend ud og komme ned og hjælpe med de tunge store ting. Din bostøtte må de hjælpe med at pakke ned måske. Og god ide med trailer. Hvis du altså har krog på.

    SvarSlet
  7. Nu er det nu, du skal trygle og bede hele dit netværk - også her på bloggen. Selv bor jeg højt oppe i Jylland og fuldtidsarbejder så jeg må desværre melde pas, men mon ikke der er nogen her lidt tættere på?

    SvarSlet
  8. Det var sgu da noget af en mundfuld at fordøje. Så må man godt tude lidt før man rejser sig og går i gang. Godt at nuværende udlejer er tålmodig og forstående. Men det lyder som om du har næsen i sporet igen. Og som andre påpeger så spørg om hjælp til at flytte det tungeste. Sender dig de varmeste tanker og knus fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Ja enig med de andre..du må få dine 2 voksne børn til at hjælpe en weekend eller to måske med kærester eller venner.
    De er jo nok også glade for at hjælpe når du skal holde jul for dem ;-)
    Dejligt at den nuværende udlejer ikke vil tage husleje for dec. så er det problem løst.
    Du har jo nogen søde naboer som måske vil låne dig en trailer..måske også give en hånd med.
    Kan godt forstå du bliver stresset over at der nu pludselig bliver sat dato på..men måske det er meget godt for noget..?

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hvis du spørger mig, så syntes jeg faktisk at det hele lige pludselig IGEN bliver meget hektisk.
    Kan du ikke sige, med støtte af din bostøtte at du ikke er interesseret i at overtage huset før d. 1/2-2017.
    Der hvor du bor nu kan de jo ikke sætte dig ud før om et år, når du betaler din husleje betids.
    Har ham der mægleren mange på ventelisten, siden det pludselig skal gå så stærkt.
    Jeg ville føle efter i mit hjerte, om det i virkeligheden er det du VIL. IKKE lade mig presse af hurtige beslutninger.
    Hvis du virkelig føler at det er "dit hus", så sig du kan overtage pr. 1/2-2017, og derefter har du god tid til at pakke ned hvor du nu er, grave op hvad der skal graves op og arrangere med familie og venner EN dag med flytning af det hele, evt. leje en bil.
    Som barn flyttede jeg mange mange gange med min mor. Men som voksen har jeg ikke flyttet mange gange.
    Jeg er jo så privilegeret, så jeg efter kollegieværelser har haft råd til at købe egen bolig fra andelslejlighed til ejerlejlighed til hus.
    Meeeeen jeg har ALTID haft en følelse for de boliger vi har boet i. Efter måske at have kigget på mange, så finder jeg pludselig stedet hvor jeg bare kan mærke, at her er "jeg hjemme" "her er min sjæl med mig".
    Vi har nu vores hus til salg, hvor vi har boet 22 år...PUHA det bli´r svært at flytte, men vi skal ha´ noget mindre.
    MÆRK efter Henriette, og forsøg IKKE at lade dig stresse.
    Ved godt det er svært.
    Jeg sender dig kærlige tanker.
    kh
    Maybritt

    SvarSlet
  12. Som jeg forstår det er der jo mange ledige huse i området. Så hvorfor skal det lige pludselig gå så stærkt. ??
    Mægleren skal da være glad for at få en kontrakt pr. d. 1/2-2017
    kh
    Maybritt

    SvarSlet
  13. Hvor høj må din husleje være ????
    http://www.boligportal.dk/lejebolig/dp/hus-villa-roedby/id-4719155
    kh
    Maybritt

    SvarSlet
  14. Nøøøj hvor er det synd for jer allesammen - man bliver da lidt træt af al den selvmedlidenhed som mange blogs svælger i.
    Når du kan skabe en have på så kort tid og strikke og jeg ved ikke hvad, så kan du vel også klare en flytning der strækker sig over en hel måned - ynk, ynk kommer man ikke langt med- der er jo kun et liv, og der er valgmulighed for at vælge livskvalitet uanset hvad man fejler. Pøj, pøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er det Henriettes blog,og hvis det ødelægger din livskvalitet, så lad da være at læse med.Jeg læser ingen ynk, men en del frustrationer, og det er sgu da forståeligt nok. Henriette, jeg synes slet ikke det hus er dig, men har også set, hvor hurtig du får gjort hjemmet Henriette rart. Jeg synes du er så sej. Men har ingen tillid til private udlejer. Så lov, at du passer godt på dig selv.💜

      Slet
    2. Det er sgu da mere synd for dig! Du er åbenbart et menneske uden empati og medfølelse over for andre mennesker.
      Hvis du ikke bryder sig om det du læser, så kan jeg anbefale dig at bruge Alt+F4, krydset oppe i højre hjørne, eller bare trække stikket ud af kontakten, så er det problem løst .... Du kunne jo også bare læse noget andet et andet sted.
      vh Sanne

      Slet
    3. Ja, ja ha ha _ du følte dig måske også ramt - du har sikkert gået til selvudvikling i mange år - så tag lige og flyt dig op i helikopter persektiv i stedet for at føle dig ramt - det har ikke noget med dig at gøre - så interessant er du heller ikke :-)det drejer sig ikke om dig :-)

      Slet