Der mangler kun 20% nu

 

 

 

Her kommer en kort hilsen. Eller.. så kort, som den kan blive når der også er en masse billeder. Alt er godt, er næsten på plads, kattene er ovre den første krise ligesom jeg selv, og jeg kan se en ende på tingene. Der mangler stadig en lille bitte smule møbler fra Søndergade, men chaufføren er ramt af sygdom så de må bare vente. Ikke at det gør mig noget nu, for jeg har haft tid til at få ting på plads, hvilket er det absolut vigtigste for mig. De resterende møbler kan kan ikke putte noget i, så derfor står de endnu som rosinen i pølseenden. Jeg har prioriteret stue, køkken og bryggers som det første. De andre rum er uden betydning for min daglige trivsel, dog har jeg et lille bitte problem i soveværelset.

 

Min ellers rigtig gode ide med en luftmadras, er her i det nye soveværelse totalt kikset. Den er så bred at den blokerer for døren, og DET har været lidt af en prøvelse i kombination med en hyper Herman.

 

Og nu jeg er ved kattene. Det er røvsygt at flytte, men det er endnu mere røvsygt, at holde udekatte inde over længere tid.

 

Holger er som altid en superskøn hankat. Han har været ude flere gange dagligt fra dag to. Han er hvor jeg er, og så er den ikke længere. Ikke på vilkår om han skal nyde noget af at jeg forsvinder, men han vil alligevel gerne lige gå en runde eller to udenfor. Han har stor gavn af det beroligende jeg fik tilsendt, og han har ikke slikket mere pels af sig. Fik nogle naturplastre fra en følger på Instragram, men dem fik begge katte på mystisk vis fjernet, og ved gud om jeg kan finde hvor de har efterladt dem! De sad ellers og så fjollede ud lige midt mellem deres ører og uden for rækkevidde. I teorien altså!  Også en rest af nogle kapsler med beroligende fik jeg sendt i min retning af Sifka. DE virker, men var hurtigt brugt. Talte med dyrlægen i mandags, og hun anbefalede at jeg fortsatte i op til en måned, men det bliver der altså ikke tale om, for jeg var på apoteket efter en ny bøtte, og ca 30 styks koster 199 kr!  Jeg døde en smule, for Holger får to og Herman een, hvilket hurtigt kan ende som en bekostelig affære. Jeg købte een bøtte og så holder jeg når den er tom.

 

Herman. Lille topstædige Herman. Han tog jo en smuttur dagen efter flytningen, og siden har han ikke været i nærheden af dørene her i huset. Ret hurtigt accepterede han, at Holger gerne måtte komme ud, men at han skulle blive hjemme med mig. Ikke noget der, men nætterne har han brugt på at terrorisere mig, som grusom hævn. Mere og mere træt er jeg blevet, og da jeg nåede til natten til fredag fik jeg nok. Da det blev lyst lukkede jeg ham ud og tænkte, at det måtte være en test for os begge. Efter fire timer udenfor i udmærket vejr om formiddagen, gik jeg ud efter ham. Vidste præcis hvor jeg skulle kigge, i den forladte have midt i mellem de to adresser, og ganske rigtigt kom han spænende da han hørte mig kalde. Men en knitrende pose ynglingsmad lokkede jeg ham med tilbage uden problemer. Lørdag gentog jeg, og der var han også ude hele formiddagen indtil jeg igen hentede ham hjem.

I går var han ude og kom hjem af sig selv.

I morges lukkede jeg ham ud et par timer inden det blev lyst, og der hørte jeg ham møde en fremmed kat. DET fik ham til at indse, at hjemme hos mor er bedst HA!  Han kom hjem ret hurtigt og siden har han nægtet af forlade huset. Lige inden det blev mørkt i dag, tog jeg begge katte med på en runde i haven, og tæt på mig gik han med. Jeg er ret sikker på, at næste trin er at de lærer den nye have at kende, og dertil skal jeg bruge nogle af mine egne haveting og planter. Tror det er afgørende, at de kan genkende det de møder når de er udenfor her, og i dag til formiddag var jeg lige ovre nogle timer for at fylde et par lånte trailere. De bliver ikke kørt herhen med det samme, men nu er de klar til chaufføren er rask igen. Jeg har også fyldt bilen med alskens småt og stort, og i morgen bruger jeg så lidt tid på at pusle her i vores nye have. Så kan de se at vi hører til her for alvor.

 

Jeg har ikke tænkt mig at fortsætte med samme intensitet med flytningen af haven, men er nødt til at begynde i det små et sted. Jeg KAN heller ikke så meget som sidste gang jeg flyttede den. Det bliver noget med 2x2 timer om ugen, og det bliver vejret som styrer frekvensen af anstrengelserne. Som i dag med det perfekte vejr. Det skal jo på denne årstid udnyttes, og iøvrigt har jeg ikke været uden for en dør i en uge, så jeg var tæt på at gå helt amok. Jeg måtte bare ud i dag.

 

Her er en blandet bunke af sidste uges indtryk, men jeg beklager her mangler fotos af kattene. Dem har jeg simpelthen helt glemt. Undskyld.. ;- )

 

I onsdags kom Esther og Carsten og gentog deres redningsaktion, som de også foretog i januar. Der blev hængt op og arbejdet på at jeg kunne komme videre.