Jeg behøver jo ikke sige at jeg er trist, men i dag har en ny fornemmelse ramt mig, og jeg føler mig uendeligt tom indvendigt! Som om jeg slet ikke kan føle noget og så alligevel.. Tristheden er der.
Trist var det så også at stå op her til morgen, og kigge ud ad vinduet.
Forresten.. da jeg vågnede lå Herman sådan her:
Han vækkede mig første gang omkring kl fire, og jeg stod op for lige at berolige ham lidt. Normalt sover jeg med lukket dør fordi han har et eller andet med, at han når han kommer ind udefra SKAL sikre sig, at han ikke er glemt. Dag OG nat! Det orker jeg jo ikke, så hidtil har den stået på lukket dør og ørepropper. Kræet giver nemlig ikke sådan lige op overfor en lukket dør. Næ nej, han hyler og kalder og hamrer på døren ret så længe faktisk, men jeg kan sove fra det når jeg har propper i. Det har han gjort lige siden han blev stor nok til at kunne hamre, og tiden har altså ikke ladet ham vokse fra den uvane.
Siden Holgers forsvinden fra Hermans liv, har jeg dog ikke nænnet at nægte ham adgang til tryghed og nus, så jeg har haft døren åben, hvilket har betydet at jeg er sååååå udmattet af vækning ca hver anden time. I nat var det heldigvis kun een gang, og da jeg så vågnede i morges ja så lå min lille raket så sammen med mig. Det er jo ikke til at stå for trods alt. Og rart også nu hvor jeg er trist.
Synet, der viste sig for mig udenfor, var altså godt nok heller ikke særligt opmuntrende. Trods det, at det “kun” har været et voldtsomt uvejr, og ikke hverken skybrud eller orkan, så har haven fået virkelig mange tæsk, og det meste ligger simpelthen ned!
Kan vi ikke bare slå fast, at sæsonen er slut for mit vedkommende. Jeg er sådan set parat og står klar med saksen så snart det bliver tørvejr i mere end ti minutter. Der er også noget rensende ved simpelthen bare at tage fat, klippe i bund, rydde op, fjerne og lukke ned. Når man er ked af det, er det en enorm god øvelse i mangel af en boksebold til at tæske på, eller hvis man er løbet tør for lommetørklæder.
Indtil vejret tillader mig at gå grassat derude, har jeg dækket mig ind med en flæskesteg i køleskabet og mælk til en seriøs omgang risengrød. I rusk og regn har jeg lige været ude for at handle lidt ind til weekenden, og da jeg stod I Rema og kiggede på ned i en køleboks fyldt med steger, var det indlysende at weekenden skulle bestå af trygge dufte og masser af tændte lys.
Holger min Holger jeg savner dig, men jeg gør hvad jeg kan for at kompensere for dit selskab.
Første billede af Holger, der var luntet ind i huset. Det var i marts ´14, og jeg husker hvordan han uden en lyd bare lå der, indtil jeg pludselig opdagede ham. Det var kærlighed ved første blik hihi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar