Efter Holger. Dag 1

Vejret udenfor bider fra sig på den hårde måde i dag. Det bider så meget fra sig, at vinduerne i min stue knager og brager, og jeg kan både se og høre blæsten rive og flå i den sidste solsikke udenfor. Ellers er her stille.





Stilheden er ny for mig for Holger var en kat, som jeg altid kunne høre hvor var. Han havde det med, at brumme kommentarer til verden når han lå og kiggede ud af vinduet. Han snorkede når han sov, og han kunne give de dybeste suk. Jeg kunne altid høre ham trække vejret. Nu er han stille hvor han er, og der er stille her, hvor han ikke længere er.









En af mine yndlingssange giver med eet helt ny mening på en dag som i dag:













I går var dag et efter Holger, og det var naturligvis en tung tung dag. Ind i mellem voldsom gråd forsøgte jeg, at aflede tankerne med dagligdags vaner. Og jeg overgav mig ved middagstid til kemien, og gjorde brug af noget beroligende, som det ellers er lang tid siden jeg har taget. Tirsdag var tung. Minder og billeder skyllede ind over mig i en lind strøm, og for første gang i flere år følte jeg mig ensom. På den der grundlæggende og omklamrende frygtelige måde. Med Holgers fravær blev det tydeliggjort, HVOR meget han fyldte i dagligdagen, og hvor lidt jeg mærker Herman. Jeg har ellers altid ment at Herman var den der fyldte allermest, fordi han konstant lavede numre og kom til skade. I virkeligheden ser jeg nu, at Herman fylder meget lidt alene fordi han jo ikke er hjemme særligt meget i løbet af dagen. Det var Holger.





Så her sidder jeg altså.



For første gang i tre år helt alene i det hus jeg bor i. Mærkeligt. Tomt. Og stille..







Hermans søgen aftog en smule i løbet af eftermiddagen i går. Han var mere hjemme for at sove, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad han laver og tænker når han er ude. Der har altid været et klart hieraki opstillet af Holger, så Herman kom sjældent til mig når Holger lå på mig. Det gør han jo ikke nu, og det var tydeligt, at når der ikke er en Holger så kommer Herman til mig. Når der ikke er en Holger, så må Herman komme til det næstbedste efter nus og kontakt. Det siger sig selv at hele dynamikken vil ændre sig, så jeg er bare spændt på hvordan den gør det. En lille ting er, at Herman altid smider sit legeme på gæstesengen i det lille værelse, når han sover inde i huset. Udenfor har det som regel været i nærheden af Holger. I går eftermiddags lagde han sig til at sove i en stol inde i stuen. I nærheden af mig...







Jeg VAR i haven også i går. Her er endnu et bevis på, at haveterapi er fantastisk godt for sjælen. Det er en meget meget trist oplevelse lige nu, selvfølgelig fordi Holger ikke er med mig, men alligevel lykkedes det haven at aflede mine tanker for en stund. Mandag var det alle solsikkerne der blev sakset, og i går var det sommerblomster der blev revet op. Inden solen gik helt ned fik jeg endda lavet mig en lille samling af gule blomsterhoveder. Jeg ville gerne vise jer billeder af resultatet, men det bliver først i næste indlæg. Jeg vil nemlig så gerne bruge videoen overfor i dag, og så må jeg benytte bloggers egen skriveside. Det betyder omvendt, at jeg ikke kan poste billeder, for den funktion virker simpelthen ikke her!!









I dag er det onsdag og det er dag to efter Holger. Den er slem, men dog alligevel en smule nemmere end dag et. I morgen kommer dag tre og derefter dag fire. Præcis som altid går livet videre, og uden at lægge mærke til det, vil jeg en dag vågne op og gå rundt uden at tænke på, hvad jeg havde konstant og hele tiden. Det er sådan det skal være, og det er noget jeg har prøvet så mange gange før, at jeg ved jeg får det godt igen.  Som en sidste men ikke uvæsentlig note han jeg fortælle, at en af Holgers mange fans har sørget for, at jeg kan få Holger hjem om nogle uger. Hans urne bliver lagt ude i haven. Det er et uventet tilbud, der rummer så meget omtanke, at jeg naturligvis hylede endnu mere og endnu højere da det pludselig blev muligt for mig. Jeg havde ellers afskrevet enhver ide om, at Holger skulle hjem.







Det kommer han nu.