13 september 2017

Efter Holger. Dag 1







Vejret udenfor bider fra sig på den hårde måde i dag. Det bider så meget fra sig, at vinduerne i min stue knager og brager, og jeg kan både se og høre blæsten rive og flå i den sidste solsikke udenfor. Ellers er her stille.





Stilheden er ny for mig for Holger var en kat, som jeg altid kunne høre hvor var. Han havde det med, at brumme kommentarer til verden når han lå og kiggede ud af vinduet. Han snorkede når han sov, og han kunne give de dybeste suk. Jeg kunne altid høre ham trække vejret. Nu er han stille hvor han er, og der er stille her, hvor han ikke længere er.









En af mine yndlingssange giver med eet helt ny mening på en dag som i dag:













I går var dag et efter Holger, og det var naturligvis en tung tung dag. Ind i mellem voldsom gråd forsøgte jeg, at aflede tankerne med dagligdags vaner. Og jeg overgav mig ved middagstid til kemien, og gjorde brug af noget beroligende, som det ellers er lang tid siden jeg har taget. Tirsdag var tung. Minder og billeder skyllede ind over mig i en lind strøm, og for første gang i flere år følte jeg mig ensom. På den der grundlæggende og omklamrende frygtelige måde. Med Holgers fravær blev det tydeliggjort, HVOR meget han fyldte i dagligdagen, og hvor lidt jeg mærker Herman. Jeg har ellers altid ment at Herman var den der fyldte allermest, fordi han konstant lavede numre og kom til skade. I virkeligheden ser jeg nu, at Herman fylder meget lidt alene fordi han jo ikke er hjemme særligt meget i løbet af dagen. Det var Holger.





Så her sidder jeg altså.



For første gang i tre år helt alene i det hus jeg bor i. Mærkeligt. Tomt. Og stille..







Hermans søgen aftog en smule i løbet af eftermiddagen i går. Han var mere hjemme for at sove, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad han laver og tænker når han er ude. Der har altid været et klart hieraki opstillet af Holger, så Herman kom sjældent til mig når Holger lå på mig. Det gør han jo ikke nu, og det var tydeligt, at når der ikke er en Holger så kommer Herman til mig. Når der ikke er en Holger, så må Herman komme til det næstbedste efter nus og kontakt. Det siger sig selv at hele dynamikken vil ændre sig, så jeg er bare spændt på hvordan den gør det. En lille ting er, at Herman altid smider sit legeme på gæstesengen i det lille værelse, når han sover inde i huset. Udenfor har det som regel været i nærheden af Holger. I går eftermiddags lagde han sig til at sove i en stol inde i stuen. I nærheden af mig...







Jeg VAR i haven også i går. Her er endnu et bevis på, at haveterapi er fantastisk godt for sjælen. Det er en meget meget trist oplevelse lige nu, selvfølgelig fordi Holger ikke er med mig, men alligevel lykkedes det haven at aflede mine tanker for en stund. Mandag var det alle solsikkerne der blev sakset, og i går var det sommerblomster der blev revet op. Inden solen gik helt ned fik jeg endda lavet mig en lille samling af gule blomsterhoveder. Jeg ville gerne vise jer billeder af resultatet, men det bliver først i næste indlæg. Jeg vil nemlig så gerne bruge videoen overfor i dag, og så må jeg benytte bloggers egen skriveside. Det betyder omvendt, at jeg ikke kan poste billeder, for den funktion virker simpelthen ikke her!!









I dag er det onsdag og det er dag to efter Holger. Den er slem, men dog alligevel en smule nemmere end dag et. I morgen kommer dag tre og derefter dag fire. Præcis som altid går livet videre, og uden at lægge mærke til det, vil jeg en dag vågne op og gå rundt uden at tænke på, hvad jeg havde konstant og hele tiden. Det er sådan det skal være, og det er noget jeg har prøvet så mange gange før, at jeg ved jeg får det godt igen.  Som en sidste men ikke uvæsentlig note han jeg fortælle, at en af Holgers mange fans har sørget for, at jeg kan få Holger hjem om nogle uger. Hans urne bliver lagt ude i haven. Det er et uventet tilbud, der rummer så meget omtanke, at jeg naturligvis hylede endnu mere og endnu højere da det pludselig blev muligt for mig. Jeg havde ellers afskrevet enhver ide om, at Holger skulle hjem.







Det kommer han nu.






12 kommentarer:

  1. Du er intet mindre end fantastisk, som en champagneprop, der ikke kan holdes under vand.
    Og til det dejlige, kærlige menneske der har gjort det muligt for dig at få Holger hjem, STOR tak, også fra mig.
    Hvad med at give ham en af de forgængelige urner med indbygget frø, så han kan blive til et fint lille træ?
    Herman vil helt sikkert komme til at blomstre, nu hvor han er blevet enekat. Han er da bare så skøn, den lille ballademager!!
    Han bliver ikke ved med at være så ungdommeligt energisk ret meget længere, før den naturlige, aldersbetingede kattedovenskab overmander ham, og så ved han jo nok hvor der er varmt, trygt og godt at ligge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har besluttet hvor han skal ligge, og der vil jeg sætte en rose. Den kan jeg nemlig tage med mig, hvis nu .. :-)

      Slet
  2. Sikke dog en kærlig tanke - og hvor godt for dig at Holger kan blive stedt til hvile i sin have ❤❤
    Knus til dig og Herman 😚

    SvarSlet
  3. Tak til vedkomne der har givet dig denne store gave at få Holger hjem.
    Jeg kan fortælle dig at det er en kæmpe trøst at kunne have en plads i haven hvor han fremdeles kan være hos dig.
    Det er det i hvert fald for os der har mistet så mange hunde og katte at vi har kunnet begrave dem der ude.
    Det er nok nemmere på landet hvor vi bor men en urne kan jo tages med når man flytter.
    Jeg kender også flere der har fået sådan en hjem og er så glade for det.
    Det at vores dyr ligger der ude er også en af grundene til at vi ikke flytter herfra.
    Det bliver godt for dig og for Holger at komme hjem <3

    Masser af trøsteknus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for muligheden, og han skal ligge ved terassen, hvor jeg vil sætte en rose. Den kan jeg så tage med mig hvis nu..

      Slet
  4. Kære Henriette!
    Hvor er det godt, du får Holger hjem. Jeg anede ikke, man kunne det. Så havde vi nok også haft et par urner i haven. Det er dejligt, der var en betænksom sjæl, der kunne gøre det muligt. Og forslaget om en urne med frø er rigtig fint.
    Herman synes allerede at indstille sig på nye tider. Alderen vil nok også gøre noget ved hans selskabs-kæle-gen. Når han har brændt noget mere lømmel-krudt af.
    Tak, at du deler dine tanker med os.
    Kærligt - Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så godt for mig, at jeg kan skrive mig ud af tankemylderet herinde, og at jeg får respons fra jer derude. Jeg blev også så lettet, da jeg fik muligheden for at få ham hjem kan du tro :-)

      Slet
  5. Sødeste Henriette....jeg har selv mistet en bedste ven, så jeg ved hvor vigtigt det er! Så bidraget var småt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det muligvis :-)) Men det er stort stort stort for mig kære Marianne.

      Slet
  6. Hvor er det godt Holger kommer hjem hvor han højere til ❤️

    SvarSlet