En dag i sofaen og lidt om asperger

I går var en sofadag..


Jeg trak mig tilbage og ind i mig selv. Det er en nødvendighed, og egentlig er en dag slet ikke nok, for på et tidspunkt kommer familien dryssende hjem igen, og så er der igen uro og lyde i mit liv.


Rasmus' findus med sokker på , holder mig med selskab i sofaen..

Jeg har det hele indenfor rækkevidde og findus er faldet helt ned bag sofaen, kun halen stikker frem.. :-)



Det er en ting der går igen hver gang jeg rammer muren og må kapitulere over for mine egne kræfter både mentalt og fysisk. Jeg bliver ekstrem støjfølsom. Det nærmer sig det perfide, men jeg kan bare ikke klare de lyde der er omkring mig. Jeg har tidligere brugt tid på at finde en måde at håndtere det på, men det eneste der virker er at være helt i ro og stilhed i en periode. Jeg har lært at det skyldes den mangeårige overbelastning jeg har været ude i psykisk, og at stress eller uvante situationer, får lyde til at virke meget voldsomme.

Det er selvsagt ret så upraktisk, når man bor småt og mang mennesker sammen. Endnu værre er det, når man bor småt og mange TEENagere sammen, OG den får lige en ekstra tand når man bor småt OG med en asperger og mange teenagere sammen...

Teenagere giver sig selv, de er totalt selvoptagede og kan slet ikke forholde sig til det der, med at tage hensyn, indrette sig og at vi alle har forskellige behov. Det er sådan set kun deres behov der er i centrum.

Det er straks noget helt helt andet med en asperger.

Jeg må bare indrømme at når jeg selv er træt og lidt slidt, er det endog meget svært for mig, at klare de specielle karaktertræk de har. De karaktertræk, de handler om motorik og nonforstålelse ( findes det ord ???), for hvordan man færdes i social sammenhæng. Det kræver endeløs tålmodighed, gentagelser og forklaringer på hvordan man omgåes andre, så alle kan trivedes. I en aspergers verden får den egoistiske og behovscentrerede vinkel en ekstra skrue.

Vores asperger har foreksempel ikke noget forhold til håndtag.. Der betyder at alle døres hamres i hver gang de skal lukkes. Når en dør skal åbnes foregår det med 100 kmt og med fuld knald på, så alle døre flyver op og uværgeligt rammer alt hvad der måtte stå bag dem, med en voldsom kraft. I vores hjem er der ikke meget plads og derfor må vi alle færdes med omtanke for ikke at gå ind i /vælte noget. Dette gælder ikke en asperger. Selv efter så lang tid, hvor vi alle har boet sammen, bliver hun stadig dybt forundret, HVER eneste gang hun knalder sin dør op, hvorefter den hamrer ind i den lampe der står ved min stol. Hun fatter det simpelthen ikke, og mine nerver der er lidt slidte, bliver endnu mere lasede for hver gang der tilføjes en ekstra ridse i døren og mine ører bliver ramt af orkanen Cathrina. Som små børn, kan hun ikke gå, men løber i høj fart gennem rummene, det foregår med tramp og hop, og sammenstød med alt hvad hun ikke lige når at styre udenom..

Og det er så en anden ting der kan glatte mit krøllede hår ud og øge de hvide striber ved tindingerne. Den dårlige motorik. Generelt er det noget jeg har lært mig selv, ikke at tage mig af, men det kan være svært lige nu. Motorik er jo ikke noget vi andre overhovedet skænker en tanke. Vi bevæger os rundt i livet, uden at mærke noget til det. Det er først når den ikke virker, at det bliver iøjenfaldende HVOR stor betydning det har i hverdagen.

Helt enkle manøvrer som at gå uden at styre ind i alt på sin vej, er svært som asperger. Det er en daglig forhindringsbane at bevæge sig rundt. Vi har så vidt muligt forsøgt at holde en rute hun kan gå på igennen lejligheden, men alligevel er der gentagene sammenstød med møbler, vægge/dørkarme, hjørner og kanter hver eneste dag. At afstands bedømme er umuligt og der er derfor hele tiden en lyd af ting der vælter eller skubbes til i farten.

At skrælle en gulerod er også meget problematisk, for samtidig med at der skal følges en nøjagtig gentagelse af en bestemt rutine.. så skal alle skrællerne jo helst ned i skraldespanden.

Vi har mange mange gange forsøgt at lære hende at skrælle ned i vasken. Derefter kan hun samle det hele i hånden og smide det i spanden.Dette bringer hende helt ud af balance. Det bliver faktisk kategorisk nægtet og afvist som en mulighed.
Hun skræller jo så helt og aldeles udemærket ned i spanden... Der er bare det ved det, at de sjældent ender I spanden, men bag posen på døren, på gulvet og nogle gange så langt som en halv meter henne af gulvet. Hendes motorik kan ikke styre arme og hænder, så det ender hvor det skal. Det så at sige flyver om ørene på hende, når æbler og rødder skal skrældes. Derefter er det op til mig eller kæresten at fjerne dem. Hun ser det slet ikke. Endnu værre er det når det er flydende ting hun skal håndtere.. Der er små søer fra vandhane og helt ind på hendes værelse. Pjask pjask siger det.

Det bringer hende ud af balance fordi vi beder hende ændre på en metode hun altid har brugt, men også fordi hun ikke kan se meningen med det. Hun forstår det simpelthen bare ikke. Uanset hvor meget man prøver at forklare betydningen af at alle skrællerne ender i spanden og ikke på gulvet og en meter omkring den, så fatter hun det bare ikke, for det virker jo for hende, og skrællerne ser hun ikke når først de er fløjet væk og ud af hendes univers. Når en skræl ikke længere er på guleroden, er den ikke længere en del af hendes verden. Den er glemt og uden betydning.

Dette er skrevet for at forklare hvordan overskud er vigtigt i min familie. Hun er en meget dejlig pige med en masse godt humør. Der er bare en masse ekstraarbejde forbundet med hende. Arbejde som man jo ellers normalt slipper for, så snart børn rammer skolen og bliver større. Jeg syntes det er så svært til tider og det giver mig dårlig samvittighed, at jeg ikke kan håndtere det lige godt hver dag. ØV




Tilsidst lidt godt humør fra mit tæppeprojekt. Det skrider langsomt fremad og jeg sad jo der i aftes godt plantet og parat til at slutte dagen af med en tirsdagskrimi, Lewis. Desværre var han aflyst pga MGP for voksne og jeg var noget knotten. Men godt er det jo så, at jeg kan hækle til lyden af min søn der skriver stil på den bærbare. Det er en ny lyd, men den er stille og monoton.