02 august 2009

Nr 200...

.... har dette indlæg.


Jeg havde egentlig i tankerne, at det skulle handle om lidt af hvert. En lille runde udi emnerne, der har præget min lille dagbog her siden begyndelsen. Sådan bliver det så ikke lige alligevel, for her sidder jeg, klokken øvbøv og fuglene er netop begyndt at synge. Det er ikke toner jeg er forvænt med, så lad mig bare lige indskyde den lille positive her: Jeg nyder at lytte på stilheden og pipperiet derude.

Jeg har bare ikke kunnet sove. Som altid kommer tankerne fra kassen med lavt selvværd, tordnene for fuld kraft lige ud af det blå. Helt uforberedt efter en uge, med mere lyst sind end længe, vælter jeg omkuld og slår mig grundigt i ansigtet.

Hvorfor nu igen?? Først aner jeg det ikke, men når jeg har tænkt mig lidt om ved jeg jo godt alligevel, hvad det er der får låget til at åbne sig.

Det er mig selv!

Længe har jeg været på vagt. Jeg har luret og afventet og nu kan jeg se et velkendt mønster gentage sig. Fordi jeg har det som jeg har det, må jeg sluge de bitre piller. Pillerne der får mine celler til at mødes, så jeg "lettere" kan leve mit liv. Men pillerne er ikke kun en hjælp. Der er en pris at betale..

Intet er gratis her i livet og prisen for mindre sindsbevægelse er mangeartet. Den skal betales i form at ændrede kropsfunktioner. Kunstigt fremkaldte ændringer som er uden for min kontrol, og det gør mig trist. For det er ligesom den uendelige cirkels drejen. Rundt og rundt i ring kører det, og hvad kom først? Hønen eller ægget??

Dilemmaet har jeg talt meget om, i selskab med diverse eksperter. Eksperter der iøvrigt aldrig selv har fejlet det samme som jeg, og som derfor er eksperter i teorien, men ikke på egen krop..

Det ser sådan her ud:


Man har en patient der ikke er rask. En patient der har det skidt i sindet, med deraf følgende lave tanker om egen eksistens og om, hvor man passer ind i det store billede, der er det moderne samfund.

Denne patient får så tildelt medicin, der kan hjælpe og lette på de tunge tanker. Der er mange slags og det tager tid at finde det rette middel. Medicinen hjælper ganske rigtigt, men sætter desuden andre funktioner ud af spillet. Patienten bliver unaturligt træt, forbrændingen går i nul, hovedpinerne opstår, synet ændres, væske hober sig op osv osv osv.

Trætheden er især en svær en. Den er unaturlig, men ikke desto mindre umulig at ignorere. Man bliver derfor mindre aktiv og kombineret med den kummerlige forbrænding er resultatet en krop der temmeligt hurtigt bliver større og mere besværet.
Og så har man en patient der påny er trist, for patienten kan ikke mærke eller kende sig selv.

Siden jeg fik ændret på min medicin i feb, har jeg taget syv kg på og det er nu tydeligt, at jeg til vinter, ikke kan være i noget som helst af den garderobe, jeg har passet så fint de seneste tre år... Tre år hvor jeg ingen smerter i ryg og hofter har haft, ingen problemer med ubøjelige fingere og støvler der strammer. For tre år siden gik jeg betydeligt ned i dosis, for der var jeg så meget mere rask og stabil, end jeg havde været siden jeg første gang blev indlagt.

Resultatet var nærmest skræmmende. Jeg tabte 30 kg på otte mdr, gik fra str 48 til 36-38.

Idag nærmer jeg mig med hastige skridt den første magiske tærskel, til et BMI der er for meget, og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gribe det an. Har jo været der før, og den manglende energi, nu kombineret med en hverdag der suger og en økonomi der ikke levner meget plads til grønne og farverige sunde sager, gør at jeg virkelig seriøst er nervøs for hvordan det ender.

Det interessante her er, at jeg intet har ændret i den tid der er gået. Dvs at jeg tager på, uden at jeg spiser hverken mere mad, eller mere usundt. Det jeg indtager er det samme som de seneste par år, hvor jeg har holdt en konstant vægt.

Jeg har prøvet at formindske mængden af føde, spise mindre usundt og lettere måltider i det daglige, og stadig øges vægten.
Jeg har nu overvejelser om jeg skulle prøve andre veje. Måske Alli, det produkt man kan købe og som skulle støtte ved kostomlægning. Altså endnu en pille.. Motion er jo en vigtig faktor, men det er så svært at komme i gang alene og så er det så ulideligt kedeligt.

Sidst men ikke mindst er der jo også den faktor, at jeg er bevidst om hvordan jeg ændrer form, i forhold til den jeg var da jeg mødte min elskede. Han siger det ikke betyder en fis, men jeg tror ham ganske enkelt ikke.


Jeg har ikke sovet i nat, for jeg er hamrende sulten!!

24 kommentarer:

  1. Åv,åv - et velkendt kvindeproblem. Angsten for at være for tyk, lige meget hvad de siger, hvis man selv synes det, så ER det sådan. Når du ligefrem ikke kan passe dit tøj, hm, ja så er der jo noget om det. Jeg har ganske enkelt ikke nogen gode råd -for du har ret det er dyrere at lægge om, få gode olier m.m. jeg hørte i går om en diabetikerchokolade der fik folk til at tabe sig, men intet er gratis...men uanset tyk eller tynd - elsk dig selv, giv dig lov at være Henriette, den elskelige. Stort knus

    SvarSlet
  2. Jeg tror lige som Lavendel, at det er et meget velkendt kvindeproblem. Selv har jeg sat mig meget ind i kosten og motionens betydning for vores velvære, og jeg vil varmt anbefale dig at spise groft og med mange grøntsager og også at unde dig selv motion hver dag. Man tænker så godt, mens man går ture. Eller rettere, tankerne blæser simpelthen væk.
    Varme klem til dig og ha' en god søndag :-)

    SvarSlet
  3. Søde Henriette
    Tillykke med indlæg nummer 200.
    De piller...De ændre dit stofskifte og du tager på og dermed basta !
    Du kan ikke gøre noget ved det! Spis lidt mindre og tving dig selv til at gå en lille tur HVER dag- bare en halv time. Så får du det bedre med dig selv, det er jeg 100 % sikker på.
    Men husk, det er kemi , der ændre din krop og den er du nød til at tage , lige nu, for at få det liv du gerne vil leve.
    Knus og du er dejlig , om du er tyk eller tynd, høj eller lav :-)

    SvarSlet
  4. Et er at vi andre tager på, når vi spiser, fordi vi spiser forkert. Det kan der gøres noget ved, men i dit tilfælde, kan jeg godt forstå at du mister modet. Det er et af de fandens bivirkninger ved noget medicin.

    Jeg har ikke noget råd, med min egen alt for høje vægt, kan jeg ikke vejlede uden folk vil pege fingre.

    Men som Madame skriver, så kunne motion være en begyndelse. Bare en god gåtur i naturen. Den giver frisk luft, klarer hjernen. Smut ud i bilen, kør til et dejligt sted (i skoven, ved vandet e.l.) og gå. Den hjælper måske ikke meget på vægten her og nu, men den kunne give dig noget energi (måske positivt endda).

    Og så skal du huske at tænke positivt og for øjeblikket kun på dig selv. Jeres børn er så store, at de KAN klare sig selv og kæresten skal som nok overleve, selvom han ikke er dit midtpunkt for en periode.

    Rigtig mange knus og kram
    Kari

    SvarSlet
  5. Du berører her et velkendt dilemma for mange kvinder, lavt selvværd og vores vægt!
    Men som du skriver er det din medicin der hos dig gør, at vægten stiger. Jeg ved det er svært, at ændre på medicin, men har du nævnt problemet for din læge fornyligt? Der kommer hele tiden ny medicin på markedet og bivirkningerne er jo forskellige for den enkelte, så måske kunne det lykkedes at finde noget medicin du ikke tager på af?
    Knus til dig.

    SvarSlet
  6. Jeg kan kun tilslutte mig alle de andres vise ord. Tænker, hvorfor kvinder har så svært ved at elske selv selv. Engang opdagede jeg, at det var 'bare' var noget, jeg bildte mig ind - altså at jeg ikke elskede mig selv. Så kunne jeg lave om på den tanke.

    Jeg glæder mig til at se dig her i engen den 26. Knus og kærlige tanker fra Jeannette Mariae

    SvarSlet
  7. Kære Henriette,
    Tillykke med indlæg nr. 200 ;-)
    Jeg har ikke noget nyt at tilføje men vil slutte op om det med lidt motion hver dag - bare en halv time kan gøre underværker for én. Jeg kender ikke alli men hvis der var andre muligheder ville jeg ikke tage det.

    Jeg kan dog forestille at det måske ikke altid er så let at komme afsted (sådan har jeg det ihvertfald når jeg har ledsmerter) men når man så er kommet udenfor så er det rigtig skønt. Rigtig god søndag.Kh anette

    SvarSlet
  8. Henriette det er røvtræls for at sige det pænt når man tager en medicin der skal hjælpe mod en ting og så fører det noget andet med sig. Jeg kender det fra min insulin. Jeg kan jo ikke undvære den, men den gør også nogle ting. blandt andet det at det er næsten umuligt at tabe sig.
    Nogle gange hader jeg bare min krop, men det gør alle kvinder tror jeg . Ligegyldigt hvad jeg gør så taber jeg mig slet ikke.
    Det er sgu svært altid at elske sig selv !
    Knus pernille

    SvarSlet
  9. Jeg synes slet ikke, jeg kan skrive noget, som ikke allered er nævnt. Jeg tilslutter mig helt de andre indlæg.
    Men hvor jeg dog føler med dig, Henriette. Godt for noget, skidt for noget andet. Jeg ved, at det ikke er sjovt overhovedet at konstatere, at vægten stiger. Men omvendt - hvis alternativet er, at du får det virkelig skidt psykisk - hvad er så værst? Men med alle de medikamenter på markedet MÅ der da være noget, der virker mindre drastisk i forhold til vægten.
    Muligvis er det en kvindeting. Formentlig. Jeg er også sart, hvad angår egen krop og vægt. Det er nu engang sjovest at kunne passe sit tøj...Af samme grund er jeg stadig ryger...nægter at få en vægtforøgelse ind over i stedet for. Så det får være indtil videre.
    Tal med din læge. Det er forhåbentlig ikke helt umuligt, at han kan hjælpe.
    Og Pernille har helt ret - det er fantastisk svært ALTID at elske sig selv.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  10. Alt det gode begynder med 'M'. Motion og mørk chokolade;) Tillykke med de 200, og rigtig god søndag.

    SvarSlet
  11. Tillykke med de 200 :)

    Det er så fandens svært. Min mor fik i en periode nogle piller, der gjorde det samme. Hun tog på, fik det bedre, men vægtøgningen gjorde hende igen ked af det.
    Det er et dillema, der er svært at komme videre fra. Og så mange skønne kvinder ovenfor har sagt fornuftige ting.

    Knus og hav en dejlig dag :)

    SvarSlet
  12. Tillykke med de 200.
    Og så har de andre allerede sagt det, jeg ville sige...
    Mon ikke vi alle har noget, vi gerne ville ændre ved vores udseende :o)

    SvarSlet
  13. Godmorgen Lavendel. Tak, nogle gange syntes jeg bare det er så uretfærdigt. Ganske som var jeg en lille pige der er blevet forfordelt :-)

    Knus og god mandag der på fyn.

    SvarSlet
  14. Godmorgen Madame. En gåtur HVER dag må være mit mål. Ligesom det jo er mit mål, at passe bedre på mig selv. :-)

    Knus og dejlig mandag til dig Madame.

    SvarSlet
  15. Tusind tak Miri. Som jeg siger til Madame, må en daglig gåtur være mit næste mål. Det må kunne lade sig gøre. :-)

    Jeg ønsker sig en super mandag. Knus ;)

    SvarSlet
  16. Godmorgen Kari. Også tak til dig for dine søde ord. Det gavner mig med lidt peptalk. :-)

    Kan du have en god mandag
    Knus Henriette :-))

    SvarSlet
  17. Hej Oline. Min læge er lige netop gået på ferie, men jeg burde nok lige nævne det for ham også. Det kan jo være at han har noget andet der virker anderledes. Det må jeg lige huske. :-)

    Tak og dejlig mandag til dig. :-))

    SvarSlet
  18. Godmorgen Jeanette Mariae. Jeg glæder mig skam også og har skrevet datoen ind i kalenderen. :-)

    Jeg øver videre i at være opmærksom på mig selv, og vil prøve den med en daglig gåtur.

    Knus og god mandag der på engen. :))

    SvarSlet
  19. Godmorgen Anette. Det er netop svært at komme ud af røret, især når jeg er meget træt, men jeg vil prøve. Det skal jeg bare.. :)

    Tak for din kommentar og god mandag
    Knus Henriette :-))

    SvarSlet
  20. Godmorgen Pernille på 1.

    Ja gu er det så. Men igen.. jeg må prøve at komme ud og gå hver eneste dag. Som en start. :-)

    Mange knus til dig på fyn :-))

    SvarSlet
  21. Godmorgen Gittemay.

    Jeg vil tage det op med lægen, når han er tilbage fra ferie. Det er nok ikke nogen dårlig ide. Tusind tak for din kommentar og jeg ønsker dig en dejlig dag der i Jylland :-)

    Kh henriette

    SvarSlet
  22. Godmorgen Sifka.

    Som altid.. kort og kontant og lige på kornet. ;))

    Du har ret, ikke så meget pjat med mig, jeg må ud af røret må jeg.

    Tak for det, og dejlig mandag til dig :-))

    SvarSlet
  23. Godmorgen Pernille. Det har de nemlig og jeg vil som altid tage ordene til mig, og bruge dem konstruktivt. Jeg må ud og gå hver dag. :-)

    Pillerne er en svøbe, men sådan er det altså så.

    Knus og rigtig dejlig mandag til dig :-))

    SvarSlet
  24. Frau Putz, jo det har vi vist. Men tak alligevel for din kommentar, det betyder noget at I gider. :-)

    KH henriette

    OG også dejlig mandag til dig :-))

    SvarSlet