Pædagogen kiggede forbi i går, og asperger blev skubbet lidt

Og pædagogen det var mig...


Tro det eller lad være, jeg selv fattede ikke hvor det kom fra, for jeg er ikke særligt flink til at lære fra mig i køkkenet.
Ikke desto mindre var jeg i aftes den, der stod ved siden af og underviste i hakkebøffer, kartoffelkogning, sovs og grønt. Og hvem spørger I så...?


Ja det var såmænd Mira der var den glade elev.:-)


Hun viser stor interesse for at være med, og jeg har hidtil slet ikke haft lyst eller overskud til, at have føl med i det lille køkken. I aftes tog fanden ved mig , og jeg ved at det er fordi jeg har læst flere steder om andre bloggeres børn, der lige tager tjansen i køkkenet. DET har været noget jeg virkelig har tænkt over, for er der noget jeg kan se fidusen med, så er det da at jeg kan få aflastning af den vej.

Det lyder lidt egoistisk, men der er jo flere super grunde til, at jeg kommer over min modvilje mod flere i køkkenregionen, og det er den helt basale grund, at det er smadder godt at hun vil.
At hun har lysten og gerne vil lære. Jeg har aldrig selv været i køkken med min egen mor, hun var som jeg er nu, og jeg kan se det dumme ved at insistere på at gøre det hele selv.

Mira har jo så meget mere brug for end andre, at lære nye ting og rutiner, så jeg må lægge mig selv til side her. Iøvrigt har John været den der har haft hende med når han har haft været kok, så jeg tror på at hun nok skal blive en ørn til det.

Asperger viser sig forresten også her.

Hun undrer sig virkelig, når jeg viser hvordan og med hvad hun skal håndtere maden, for FAR gør jo slet ikke sådan.. Når først hun har set en metode, så er det næste umuligt at forstå hvorfor jeg gør det på en anden måde. Det får mig dog ikke til at give op, for hun kan sagtens lære at hun også selv kan finde lige den måde der passer hende bedst. Feks hvordan hun skal holde på redskaberne, at hun ikke skal være bange for at røre ved maden, at hun skal vaske sine hænder efter kød og grønt og at hun ikke skal være bange for at svine, så gør man bare rent bagefter.


Maden smagte godt og hun var stolt som en pave :-))



Nu skal jeg bare også have Rasmus med. Han ved jo at mor ikke gider selskab, men han vil også så gerne være med, så det skal han have lov til. Stille og roligt og på skift må de lege med, og i mit tempo, men så tror jeg også på at det bliver godt.