13 september 2009

Pædagogen kiggede forbi i går, og asperger blev skubbet lidt

Og pædagogen det var mig...


Tro det eller lad være, jeg selv fattede ikke hvor det kom fra, for jeg er ikke særligt flink til at lære fra mig i køkkenet.
Ikke desto mindre var jeg i aftes den, der stod ved siden af og underviste i hakkebøffer, kartoffelkogning, sovs og grønt. Og hvem spørger I så...?


Ja det var såmænd Mira der var den glade elev.:-)


Hun viser stor interesse for at være med, og jeg har hidtil slet ikke haft lyst eller overskud til, at have føl med i det lille køkken. I aftes tog fanden ved mig , og jeg ved at det er fordi jeg har læst flere steder om andre bloggeres børn, der lige tager tjansen i køkkenet. DET har været noget jeg virkelig har tænkt over, for er der noget jeg kan se fidusen med, så er det da at jeg kan få aflastning af den vej.

Det lyder lidt egoistisk, men der er jo flere super grunde til, at jeg kommer over min modvilje mod flere i køkkenregionen, og det er den helt basale grund, at det er smadder godt at hun vil.
At hun har lysten og gerne vil lære. Jeg har aldrig selv været i køkken med min egen mor, hun var som jeg er nu, og jeg kan se det dumme ved at insistere på at gøre det hele selv.

Mira har jo så meget mere brug for end andre, at lære nye ting og rutiner, så jeg må lægge mig selv til side her. Iøvrigt har John været den der har haft hende med når han har haft været kok, så jeg tror på at hun nok skal blive en ørn til det.

Asperger viser sig forresten også her.

Hun undrer sig virkelig, når jeg viser hvordan og med hvad hun skal håndtere maden, for FAR gør jo slet ikke sådan.. Når først hun har set en metode, så er det næste umuligt at forstå hvorfor jeg gør det på en anden måde. Det får mig dog ikke til at give op, for hun kan sagtens lære at hun også selv kan finde lige den måde der passer hende bedst. Feks hvordan hun skal holde på redskaberne, at hun ikke skal være bange for at røre ved maden, at hun skal vaske sine hænder efter kød og grønt og at hun ikke skal være bange for at svine, så gør man bare rent bagefter.


Maden smagte godt og hun var stolt som en pave :-))



Nu skal jeg bare også have Rasmus med. Han ved jo at mor ikke gider selskab, men han vil også så gerne være med, så det skal han have lov til. Stille og roligt og på skift må de lege med, og i mit tempo, men så tror jeg også på at det bliver godt.

21 kommentarer:

  1. Jamen det er jo fantastisk, Henriette. Og nej - det er alt andet end egoistisk. Dels får du aflastning - men de kære børn bliver også mere klar over, at de faktisk er en uundværlig del at det hele. Det med familie er jo en avanceret form for samarbejde - som jeg ser det. Når jeg kræver, at mine børn hjælper til, så er det denne tanke, der ligger bag. Og at de engang skal stå på egne ben - og det vil jeg gerne ruste dem til. Det nytter ikke noget, at de ikke ved, hvordan man tænder en støvsuger, så :-).
    Men også tanken om, at det ganske simpelt er urimeligt, at nogle få trækker hele det læs, som kommer alle til gode. Det er så godt for alting, at alle hjælper til - og det er så vigtigt at gribe lysten.
    Hvor jeg dog synes, at du gør det godt, Henriette :-))))

    KH Gittemay

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare godt Henriette at du har fået de kære unger til at være lidt med. Det er vigtigt at alle hjælper til i en familie, og det er jo også noget de kan bruge senere i livet.

    Godt gået.

    Knus

    SvarSlet
  3. Er helt enig med de to andre kloge kvinder :-)
    Og flot af Mira :-)

    SvarSlet
  4. Det er super godt at være med fra helt lille og hvis man ikke tænkte over det der, så er det da aldrig for sent at lære. Min mand spørger altid min svigermor hvordan hun har lavet dit og dat hen over maden. Han er madfar i et børnehus og mega glad for at lave mad og det smitter af på mig og på Max, der allerede er med i køkkenet næsten hevr gang vi laver mad. Om det så er at smage, så bare det han viser interessen. Han bliver en god kæreste en dag. Men hvor må det også være fedt at kunne : )Asberger eller ej, for alle børn har jo egentlig en lille autist inden i sig også os voksne. Ro, regelmæssighed og faste rammer. Det fungerer nu også bedst her : )

    SvarSlet
  5. Tjaaa ville bare lige have sagt som de andre og fortælle dig om et link http://www.1000ideer.dk/?page=1&subj=1219
    som du vist efterlyste over ved mocca Anita

    SvarSlet
  6. øv så virker det ikke men prøv at gå ind på 1000 ideer under håndarbejde der ligger opskriften på det flotte tørklæde. ;-)

    SvarSlet
  7. Godt gået Henriette - tilslutter mig alle de andre...knus til pædagogen!

    SvarSlet
  8. Sikken sejr. Det er bare superlækkert, når man lige falder over og finder den der lille ting, der kan gøre en kæmpe forskel.
    Lykke til med projektet :)

    SvarSlet
  9. Det er sådan en god idé, at du tager Mira og senere også Rasmus med i køkkenet! Jeg lærte meget af min mor, men husbond havde intet lært hjemmefra, så det var hårdt at lære madlavning, da han var flyttet på kollegium. Han måtte ringe hjem hele tiden og spørge sin mor, når han havde maddag :-)

    Varme klem og god mandag til dig!

    SvarSlet
  10. Hvor er det supergodt at høre, Henriette. Især når det er Miras egen lyst der driver hende. Når jeg har børn i køkkenet er det altid med små lette opskrifter (især var det i starten), så man ikke opgiver midt i.
    Vi har haft stor fornøjelse af børnenes bagebog og børnenes kogebog. Er du interesseret kan jeg sende dig et link til køb af bog, som de bruger i skolerne i husgerning.
    Rigtig god fornøjelse.
    Mange hilsener fra Laura

    SvarSlet
  11. Det er så vigtigt at børn kommer med i køkkenet - helst så tidligt som muligt. I dag er der så mange muligheder for at købe fastfood på ethvert gadehjørne. Mange kritiserer de unge mennesker for deres dårlige og usunde madvaner, men hvordan kan man forvente andet, hvis de ikke har lært det. Jeg har ikke lært sådan noget hjemmefra og det har jeg været ked af i mange år. Alligevel er jeg vist efterhånden blevet sådan rimelig kompetent i et køkken, hehe.

    SvarSlet
  12. Tusind tak Gittemay. Jeg prøver hele tiden at rykke mig lidt. :-)

    SvarSlet
  13. Tak Pernille. Jeg syntes faktisk også det er vigtigt at de lærer at lave deres egen mad. Jeg skal bare begynde et sted ik..:-))

    Knus

    SvarSlet
  14. Hej Miri. Jeg syntes faktisk også at hun er dygtig. ;)

    Tusind tak for opbakningen :-)
    Knus

    SvarSlet
  15. Hej Rikke. Du har ret og mine tidligere mænd kunne heller ikke engang koge et æg.. det er sgu da sørgeligt

    De tre RRR'er er også gode for mig :-)

    Knus

    SvarSlet
  16. Ej Tusind tak Lis. Jeg kigger straks på det. Jeg syntes nemlig det er så flot :-) Hvor herligt at du lige lagde mærke til at jeg havde efterlyst opskriften..

    Knus ;))

    SvarSlet
  17. :-))) Tusind tak Lavendel
    Knus

    SvarSlet
  18. Hej Pernille Ja jeg er også lidt stolt af mig selv..:-)

    Tak og knus til dig:)

    SvarSlet
  19. Hej Madame. Ja det nytter jo ikke at de ikke kan noget når de engang skal flytte, så jeg smøger ærmerne op og lægger min egen trang til kontrol til side..

    Varme klem til dig og tak for kommentaren:-))

    SvarSlet
  20. Hej Laura. Ihh ja det link må du meget gerne sende til mig. :-)

    Tusind tak og det er skønt med støtte ;)
    Knus

    SvarSlet
  21. Hej Jens. Ja du har fuldstændigt ret,hvordan skal de kunne komme ud over alt det usunde, hvis de ikke kan lave en simpel middag??

    OG... Øvelse gør jo mester hihi

    Knus og tak for kommentaren:-))

    SvarSlet