Hjertesuk,asperger og dagens udfordring til mig selv

Jeg er bænket i min seng endnu...

Ikke fordi jeg er syg eller træt eller noget, men simpelthen fordi her er så hundekoldt her til morgen i mit soveværelse. Jeg har ikke rigtigt accepteret, at det er tid til at skifte sommerdynen ud med min elskede varme dobbeltdyne. Jeg sover som gud har skabt mig fordi det er rarest, jeg hader at have nattøj/kjole på, for hver gang man vender sig følger tøjet ikke med, og så kan jeg ligge der i tøj der er helt drejet og bukser der kryber langt op ad benene UF DA..
Nu ku det så godt se ud til at jeg enten må bide i græsset og tage noget kluns på eller lukke døren ELLER begge dele, for kæresten er begyndt at komme med protester.Her i huset er det nemlig ham der er den pjevsede hihi. Ja ham min mandede mand er sgu en kylling siger jeg bare.. Pip pip


Et lille hjertesuk skal der også lyde herfra i dag. Bær over med mig, for jeg er kun et menneske med begrænsede pædagogiske egenskaber.


Jeg syntes søreme det er svært at være reservemor, især til en asperger.
Så er der jo nok nogle, der ( med rette ) vil indvende at det sikkert heller ikke er let at få en "ny" mor, men nu er det her heldigvis MIN blog og jeg må/kan skrive lige hvad der passer mig. Brok og beklagelser er min ret her på siden, og har familiens øvrige medlemmer noget de er trætte af ved mig, må de selv finde en måde at få afløb for det på.

Jeg syntes at hun for tiden er gået lidt tilbage i sin adfærd. Hun vil jo aldrig være alderssvarende, men alligevel er det mere udtalt nu, at hun har sider der fungerer som en tiårig. Bla kan hun ikke tage en selvstændig beslutning om noget som helst. Umiddelbart lyder det jo ikke som noget særligt belastende, men på en eller anden måde trækker det alligevel tænder ud. Måske det er fordi jeg ikke endnu har på rygraden at hun er "syg", måske det er fordi hun ikke er min egen. Helt små dagligdags ting som om hun skal have trøje på eller ej skal hun have svar på.

Det er en ting der er svær i alle sammenbragte familier vil jeg tro, og jeg har tænkt meget over hvordan jeg ville reagere, hvis det havde været et af mine egen børn der havde den diagnose. Er jeg et dårligt menneske når jeg indrømmer, at jeg kæmper med irritation og utålmodighed??

Måske og det erkender jeg så at jeg er, for her kommer jeg altså som pædagog og "mor" til kort.

Mange mange gange hver dag, fra morgen til aften spørger hun om ting som for alle os andre er helt indlysende. Det vil sige at det er ufatteligt svært at forholde sig til at svare seriøst og fornuftigt, især fordi det er så udtalt.

Jeg er nødt til at komme med eksempler her tror jeg:

"Er der ikke mere tun? " spørger hun imens hun kigger på den tomme hylde hvor det plejer at stå. Vi andre ville bare kigge og inden i os selv konstatere at det ikke er i dag at vi skal have tun.. Som det er, så skal jeg så altså svare nej det har vi ikke, selvom jeg syntes det er så himmelråbende indlysende at når hylden er tom, ja så er det altså ikke fordi i har et ekstra lager af tun i stuen, som vi bare har glemt at sætte i køkkenskabet.

Jeg VED godt at det for den skarpe læser her vil se ud som om jeg er dybt urimelig og intollerant, og det kan jeg godt forstå, men hvad I må forsøge at sætte jer ind i er, at sådanne spørgsmål falder i en lind strøm hele dagen igennem. På et tidspunkt begynder det at blive lidt trættende hele tiden at skulle være pædagogisk. Jeg er kun et menneske.

Hvorfor koger kedlen? (ja det er jo fordi jeg har lyst til en kop kaffe!)
Hvad laver du? ( jeg sidder såmænd og læser!)
Hvad er det? (Ja det du peger på er en hakkebøf, og iøvrigt noget der bliver lavet rimeligt ofte!)
Hvorfor gør du det? ( ja man skal jo tørre op efter sig, når man har spildt mælk!)
Hvorfor er sovsen ikke varmere? ( tjaa det ved jeg søreme ikke, men måske den har stået og ventet lidt for længe på kartoflerne!)
Hvorfor har du sko på? ( Jo ser du, jeg kan ikke lide at gå på bare tæ'r når her altid er så beskidt på gulvet! )
Hvorfor er der det? ( ja det er jo fordi ingen af jer kan finde ud af at tage jeres snavsede sko af OG fordi I ikke gør rent på jeres egne værelser. Så slæber i jo alt muligt med ind i vores stue, hver gang i kommer ud fra jer selv..)
Hvorfor mangler der sukker? ( ja det er fordi der er blevet brugt op!)
Hvorfor er det ikke den samme tandpasta som vi plejer at bruge? ( tjoo der var ikke lige andet i butikken!)
Er det koldt i dag? ( ja klokken er jo kun syv og jeg har ikke selv været udenfor, så det ved jeg sørme ikke, men gå ud på altanen og mærk efter..)

Jeg er ked af at indrømme det, men jeg bliver så træt.
Det var dagens hjertesuk og så nok med det.


Jeg har besluttet at skifte min bagrund her på siden en gang om måneden fordi jeg syntes det skal passe til årstider, vind, vejr og traditioner. Desværre er jeg ikke helt tilfreds med udvalg og muligheder så dagen i dag er tilegnet endnu et forsøg på at forstå Wordpress. Det er ikke første gang jeg prøver at forstå, men det ku være fedt selv at bestemme udseende og layout, så jeg kaster mig over det igen. Det kan da ikke gå andet end galt. ;)