01 november 2009

Sådan gik det ikke, og endnu et anfald

Det der med planer er da virkelig ligegyldigt...


Nu er det jo ikke første gang at jeg skriver om planer der ikke gik som forventet, og således heller ikke i går. Endnu en gang vil jeg prøve nu i dag i stedet for, at få projekt orden-i-garn sat i værk. John var ualmindeligt sløj i går, og stod først op ved to-tiden. På det tidspunkt var jeg så godt i gang med noget andet, og så ved jeg søreme ikke... den ene time tog den anden og inden jeg fik set mig om var det mørk aften og tid til mad. Da klokken var ni gik vi begge i seng igen, John ku slet ikke hænge sammen, og jeg ku sagtens sidde der ved siden af ham og strikke, så for første gang i hundrede år gik der en lørdagaften hen over hovedet på os.

I dag vågnede vi så friske op igen, og jeg er klar til at kaste mig over projektet. Jeg var egentlig allerede klar til at gå i gang ved halv ti tiden, men bedst som jeg, John og Theis lige var i gang med at sludre lidt om de næste dages planer i Theis' verden, og jeg sad og skriblede her, faldt han om så lang han var med et ordentligt brag. I guder jeg bliver så rystet hver gang det sker.

Denne gang ku jeg faktisk se det komme, men det gik så stærkt at jeg slet ikke nåede at rejse mig fra stolen. Han fik et underligt stirrende blik, hovedet drejede helt om i nakken på ham, og BANG! gik han i gulvet så voldsomt at det er et mirakel, at han ikke fik en kæmpe bule. Der er altså 1 meter og 80 fra hovedet og ned til gulvet når man er Theis, så det er rimeligt langt at falde. Der lå han så og rystede, hans kropstemperatur steg og derefter faldt han i en dyb og snorkende søvn. I stedet for at vække ham, valgte vi denne gang at lade ham ligge med pude og tæppe, indtil han selv vågnede igen. Det tog en halv times tid, og han var faktisk mere klar i hovedet end han har været de andre gange.

Hans mormor var på vej for at hente ham da han faldt om, men det vidste vi ikke, så samtidig med at han lå og sov på vores stuegulv ringer hun på døren. Det var vist ikke lige sådan at hun havde forventet at se ham. Nu er han så vågen og frisk igen, han har fået lidt at drikke og det viser sig at han har G L E M T at tage sin absolut vigtige medicin... Hmm altså. Lad os så lige slå fast, at det må han bare ikke glemme. Resultatet har vi her, og bare to pillers overspring kan få ham til at få et anfald. Mormor er kørt med ham, og jeg er sikker på at der venter lidt forkælelse og pleje når de når Nivå. Vi må finde en metode der kan få ham til at huske at tage sine piller.

Nu bliver det interessant at se om denne dag har flere overraskelser i vente, så jeg skynder mig at tage fat, for garn og reol og soveværelse venter, og jeg glæder mig til at komme igang.

10 kommentarer:

  1. Synes det er så skræmmende med hans anfald. Hvad med at sætte hans tlf. til at bippe, når det er medicin tid ?
    Håber resten af dagen bliver mere fredfyldt.

    SvarSlet
  2. Jeg vil også foreslå at lave en alarm på mobiltelefon som sættes til "tilbagevendende" alt efter hvor ofte han skal have medicinen. Håber i får en god søndag.

    SvarSlet
  3. Jeg skal tage medicin 3 gange dagligt og har også brug for en reminder. Den om morgenen er ikke svær, men middag og aften har jeg alarm på min mobil.

    I øvrigt er en pilleæske fra apoteket, sådan én med rum til ugens 7 dage, rigtig god. Man kan hurtig se om man har fået det man bør.

    Kram

    SvarSlet
  4. Pyh ha, det lyder bestemt ikke rart! Må hovedet godt ligge over hjertehøjde når man er bevidstløs ?? Det er meget meget vigtigt at tage sin medicin. Næste gang kan han måske ramme kantstenen på kørebanen eller stentrapper. Det er ikke altid at man er heldig at falde derhjemme. Nogen gange tror de unge herrer at der aldrig kan ske dem noget!

    SvarSlet
  5. Kære Miri

    Ja det gør jeg altså også. Mobilen er slet ikke en dårlig løsning. Den tager vi lige med ham, når han er tilbage igen. Tak for rådet :)

    God aften og knus

    SvarSlet
  6. Hej Anette.

    Jo den endte med at være udemærket:)

    Mobilen er hermed på tapetet og det er faktisk ikke et dårligt råd :)

    Mange knus og god aften
    Henriette

    SvarSlet
  7. Hej Fru E.

    Jeg tager jo også selv piller på bestemte tidspunkter og selv efter mere end ti år, skal jeg stadig have huskere om det. Jeg bruger både ugeæsker fra apoteket, det er som regel når jeg skal være væk hjemmefra, også har jeg dem simpelthen stående der hvor jeg VED at jeg husker dem, på det givne tidspunkt..

    Æsken ville han ikke have, han mente den var for klumset at gå rundt med i lommen, når han var ude, men mobilen er hermed blevet en god mulighed.

    Tak for tippet og mange knus
    Henriette :)))

    SvarSlet
  8. Det er jo netop også vores tanke, den der med at han ku falde om på en trappe eller på gaden. Men desværre er det nok noget han selv skal opdage.. Nu tager vi mobilen i brug. Den har han trods alt på sig KONSTANT ;)

    Tak for kommentaren og god aften
    Knus Henriette

    SvarSlet
  9. Puha, ikke rart. Min moster har fået epilepsi ifb. med sin tumor i hjernen og faldt om ude midt på lars tyndskids. Der lå hun og min mor aner intet om den slags og intet om brugen af mobiler. Så er gode råd dyre.... : )

    SvarSlet
  10. Uha ja Rikke, det var da bestemt ikke en rar oplevelse. Og så ser det altså så uhyggeligt ud, når det står på.

    Knus Henriette :)

    SvarSlet