Sløret løftes... et kilometer lang indlæg om mit retreat

Det er efterhånden længe siden at jeg har leget i Photoscape, men med billeder fra processen med THE ROOM :-), er det vist helt det rigtige sted at muntre sig. Jeg lover ikke at det er lige flot hele vejen igennem, der er simpelthen så mange muligheder for fis og ballade, at tiden bare går med det ene forsøg efter det andet.


Her kommer så en lille fotomontage fra mit nu næsten færdige retreat/arbejdsværelse/bibliotek OG hyggerum, men inden kommer her lige lidt ord om hvad der egentlig er sket herinde.






Dette adr og føj syn mødte os, da Mira var rykket ud og rummet stod klar til mig. Klar og klar var vist så meget sagt, for der var den mest modbydelige fugt og andet godtfolk især i den ene ende af rummet. Jeg måtte derfor væbne mig med tålmodighed, og gå i gang med Rodalon og varme, inden jeg overhovedet kunne begynde at male. Fy for satan, og undskyld mit sprog.

Og male ja... det er jo det. Hvilken farve skal der så være i sådan et rum? Det er et smalt og aflangt rum, med to vinduer af en rimelig størrelse, som fylder det meste af den ene væg. På væggen overfor er en dobbeltdør, og derfor er rummet meget lyst ( hurra ), men også med begrænset vægplads ( øv )

Jeg gik i tænkeboks, men havde egentlig en ret så fast ide om hvad jeg ville med det. Den ene ende skulle rumme mit eget lille bibliotek og derfor være hyggeligt, og specielt om vinteren give indtryk af lidt hulestemning og med fornemmelsen af varme. Den anden ende skulle være der, hvor mit arbejdsbord og mine reoler skulle stå. En arbejdsplads kræver godt med lys og derfor blev den plads i den ende hvor vinduerne er på min venstre side. Masser af lys og sol strømmer den vej ind, og jeg har desuden investeret i en luplampe, jeg fandt på tilbud i Aldi for et par uger siden. Den blinde createur kan nu se og lave noget..

De to ønsker, det hyggelige og lidt mørke bibliotek, og den lyse arbejdsplads er nu kombineret i eet rum. Jeg har nemlig fra døren og rundt til vinduet fra højre, malet i en skøn koksgrå farve. Fra vinduerne og frem til døren på den anden side, er der malet i en helt lys farve. En farve der kaldes ... øhh det har jeg glemt!, nå men den er lys lys gråhvid. Alle paneler/vinduesrammer og karmen er hvide, loftet er hvidt, men den ret så dominerende flade radiator er malet en lidt lysere koksgrå, så den istedet for at irritere mig, nu står frem som sig selv foran den lyse væg.

Foran den står en træbænk fra den forretning jeg har arbejdet i, den er nu sammen med alle minikommoder malet i en lys farve der hedder olivensæbe. Jeg ville gerne have lidt bløde farver omkring mig, med da jeg også gerne vil ha mønstre må bagrunden være i samme farve, så med denne lyse farve på alt træet, ser det herligt ud, med skufferne der nu er med mønstret papir og små greb af porcelæn. De er blevet så fine syntes jeg. Næste trin er at få alle skufferne lakeret med decoupagelim, for at det ikke bliver slidt for hurtigt.




Sidste nymalede genstand, ( og placeret under skrivebordet) er en gammel og grim kommode John fik til overs. Den er nu malet og har fået egne nye knopper til greb. De knopper er også nogle jeg har haft liggende på lager til en passende lejlighed, og købt som rest dengang butikken lukkede. Til min elskedes store fortrydelse har jeg malet den i en lys mint. Jeg VED godt at det lyder helt sindssygt, jeg elsker jo i virkeligheden grøn, og har altid grønne ting allevegne, men nu syntes jeg det var på tide at prøve lykken med andre kulører. Den koksgrå er bestemt også en ny vej for mig. Mint lyder også underligt som kombi med de valgte farver, men som helhed med de øvrige ting, sager og dimser jeg er i besiddelse af, så er det ikke helt galt. Jeg er jo æskegal, og I husker nok alle min gamle opremsning af samlingen huset her rummer. I den forbindelse skal jeg huske at rose mig selv, for jeg HAR faktisk også smidt en del ud. Jahaaa da. Flere gamle skuffedarier og skotøjsæsker er røget på forbrændingen, til fordel for nyere modeller, og jeg håber bare ikke John får samme tanke med mig! Hmmm Nå, men..

Skrivebordet er en "arv" og hjemmelavet af flere dele, og så er der to træborde jeg har fundet i skraldekælderen for flere år siden. Det ene står ved min arbejdsplads og det andet, der har to klapper og en underhylde, er placeret foran den ene dør, der aldrig bliver åbnet. Ovenover dette fine lille bord hænger nu min skønne garnholder fra Håndarbejdets Fremme. Jeg er i gang med at fylde den med alt mit blomstergarn og uldbrodérgarn.

Ved siden af bordet til højre, står nu to høje reoler fra Ikea. De rummer alt mit stof og garn. Stofferne ligger og venter i et syndigt rod, på at blive sorteret efter farve og i ordentlige bunker, men garnet.. DET er lagt i orden og pænt på plads. Det er muligt at jeg rykker rundt igen, man ved aldrig om jeg får en bedre ide, men lige nu ser det bare godt ud. Jeg er dog lidt rystet for med den meget bedre plads, ser det pludselig ud som om jeg slet ikke har noget. UHA jeg syntes det er en mager beholdning, men kæresten mener jeg er mere eller mindre gal i hovedet. Han mener jeg har rigeligt til flere år, men hvad ved bønder om agurkesalat? Ja jeg spørger bare?

Min plantebænk bliver god til forår og sommer. Når radiatoren slukkes, vil der være masser af plads til at lege med jord og spirer, sorter og potter. Under den står en skoreol, med kurve der skal rumme poser med frø og den slags. Også smukke vaser får en plads det, så er de lige ved hånden. Uhh endnu flere hylder med mulighed for at sætte en enkelt æske eller to.



Biblioteket er et lille univers med drømme i.



De fire reoler omkranser min bløde lænestol og så er der ikke plads til mere. De er fyldte med uordnede bunker, som når jeg får lyst skal sorteres i mine tre favoritemner. En reol med historie og kultur, en med håndarbejde og to med krimier. På min venstre side står den uundværlige lampe, som giver mig lys til at arbejde ved. I denne stol er det nemlig også som at sidde i himlen når jeg strikker. Med en god lydbog i ørene og garn i hænderne, er jeg helt væk fra verdens vrimmel.

Og så mangler jeg kun at nævne to ting.

På den højre side var der lige en plads til mit syskrin som nu skal konverteres om til strikkeprojektskrin, og ovenover hænger de to hylder som engang var skilte i boghandlen jeg var i lære i. OG ovenover dem, mit billede fra min mormor. En tegning med henved 200 år på bagen. Jeg tænker på mormor hver gang jeg kigger op på den smukke tegning. På min venstre side i vindueskarmen sidder min garnvinde og pynter i al sin enkelhed. Der mangler endnu at komme gardiner op, der var egentlig persienner, men jeg har nogle hørgardiner fra min gamle lejlighed jeg savner at kigge på, så de SKAL op. Desuden passer de til den gigaopslagstavle jeg har lavet. Den er sat op til venstre for skrivebordet og beklædt med hør. På den hænger lige nu alt muligt i et syndigt rod, bla smukke farvekort med garn og brodérgarn, ting og sager der minder mig om ungerne, billeder, og så en aflang trækasse med rum i ( fra butikken på Gl Kongevej ), og som nu er fyldt med alle former for skriveredskaber, sakse, limstænger og gu ve hva ellers :-)

Og nu... ta daaa:

Henriettes drømmeværelse:










Hvis man klikker på billederne bliver de større tror jeg nok.


Alt i alt et tætpakket, men alligevel herligt rum. Præcis som jeg har drømt om og som ved et mirakel stadig rummer gulvplads til at gå på.