09 februar 2010

Sløret løftes... et kilometer lang indlæg om mit retreat







Det er efterhånden længe siden at jeg har leget i Photoscape, men med billeder fra processen med THE ROOM :-), er det vist helt det rigtige sted at muntre sig. Jeg lover ikke at det er lige flot hele vejen igennem, der er simpelthen så mange muligheder for fis og ballade, at tiden bare går med det ene forsøg efter det andet.


Her kommer så en lille fotomontage fra mit nu næsten færdige retreat/arbejdsværelse/bibliotek OG hyggerum, men inden kommer her lige lidt ord om hvad der egentlig er sket herinde.






Dette adr og føj syn mødte os, da Mira var rykket ud og rummet stod klar til mig. Klar og klar var vist så meget sagt, for der var den mest modbydelige fugt og andet godtfolk især i den ene ende af rummet. Jeg måtte derfor væbne mig med tålmodighed, og gå i gang med Rodalon og varme, inden jeg overhovedet kunne begynde at male. Fy for satan, og undskyld mit sprog.

Og male ja... det er jo det. Hvilken farve skal der så være i sådan et rum? Det er et smalt og aflangt rum, med to vinduer af en rimelig størrelse, som fylder det meste af den ene væg. På væggen overfor er en dobbeltdør, og derfor er rummet meget lyst ( hurra ), men også med begrænset vægplads ( øv )

Jeg gik i tænkeboks, men havde egentlig en ret så fast ide om hvad jeg ville med det. Den ene ende skulle rumme mit eget lille bibliotek og derfor være hyggeligt, og specielt om vinteren give indtryk af lidt hulestemning og med fornemmelsen af varme. Den anden ende skulle være der, hvor mit arbejdsbord og mine reoler skulle stå. En arbejdsplads kræver godt med lys og derfor blev den plads i den ende hvor vinduerne er på min venstre side. Masser af lys og sol strømmer den vej ind, og jeg har desuden investeret i en luplampe, jeg fandt på tilbud i Aldi for et par uger siden. Den blinde createur kan nu se og lave noget..

De to ønsker, det hyggelige og lidt mørke bibliotek, og den lyse arbejdsplads er nu kombineret i eet rum. Jeg har nemlig fra døren og rundt til vinduet fra højre, malet i en skøn koksgrå farve. Fra vinduerne og frem til døren på den anden side, er der malet i en helt lys farve. En farve der kaldes ... øhh det har jeg glemt!, nå men den er lys lys gråhvid. Alle paneler/vinduesrammer og karmen er hvide, loftet er hvidt, men den ret så dominerende flade radiator er malet en lidt lysere koksgrå, så den istedet for at irritere mig, nu står frem som sig selv foran den lyse væg.

Foran den står en træbænk fra den forretning jeg har arbejdet i, den er nu sammen med alle minikommoder malet i en lys farve der hedder olivensæbe. Jeg ville gerne have lidt bløde farver omkring mig, med da jeg også gerne vil ha mønstre må bagrunden være i samme farve, så med denne lyse farve på alt træet, ser det herligt ud, med skufferne der nu er med mønstret papir og små greb af porcelæn. De er blevet så fine syntes jeg. Næste trin er at få alle skufferne lakeret med decoupagelim, for at det ikke bliver slidt for hurtigt.




Sidste nymalede genstand, ( og placeret under skrivebordet) er en gammel og grim kommode John fik til overs. Den er nu malet og har fået egne nye knopper til greb. De knopper er også nogle jeg har haft liggende på lager til en passende lejlighed, og købt som rest dengang butikken lukkede. Til min elskedes store fortrydelse har jeg malet den i en lys mint. Jeg VED godt at det lyder helt sindssygt, jeg elsker jo i virkeligheden grøn, og har altid grønne ting allevegne, men nu syntes jeg det var på tide at prøve lykken med andre kulører. Den koksgrå er bestemt også en ny vej for mig. Mint lyder også underligt som kombi med de valgte farver, men som helhed med de øvrige ting, sager og dimser jeg er i besiddelse af, så er det ikke helt galt. Jeg er jo æskegal, og I husker nok alle min gamle opremsning af samlingen huset her rummer. I den forbindelse skal jeg huske at rose mig selv, for jeg HAR faktisk også smidt en del ud. Jahaaa da. Flere gamle skuffedarier og skotøjsæsker er røget på forbrændingen, til fordel for nyere modeller, og jeg håber bare ikke John får samme tanke med mig! Hmmm Nå, men..

Skrivebordet er en "arv" og hjemmelavet af flere dele, og så er der to træborde jeg har fundet i skraldekælderen for flere år siden. Det ene står ved min arbejdsplads og det andet, der har to klapper og en underhylde, er placeret foran den ene dør, der aldrig bliver åbnet. Ovenover dette fine lille bord hænger nu min skønne garnholder fra Håndarbejdets Fremme. Jeg er i gang med at fylde den med alt mit blomstergarn og uldbrodérgarn.

Ved siden af bordet til højre, står nu to høje reoler fra Ikea. De rummer alt mit stof og garn. Stofferne ligger og venter i et syndigt rod, på at blive sorteret efter farve og i ordentlige bunker, men garnet.. DET er lagt i orden og pænt på plads. Det er muligt at jeg rykker rundt igen, man ved aldrig om jeg får en bedre ide, men lige nu ser det bare godt ud. Jeg er dog lidt rystet for med den meget bedre plads, ser det pludselig ud som om jeg slet ikke har noget. UHA jeg syntes det er en mager beholdning, men kæresten mener jeg er mere eller mindre gal i hovedet. Han mener jeg har rigeligt til flere år, men hvad ved bønder om agurkesalat? Ja jeg spørger bare?

Min plantebænk bliver god til forår og sommer. Når radiatoren slukkes, vil der være masser af plads til at lege med jord og spirer, sorter og potter. Under den står en skoreol, med kurve der skal rumme poser med frø og den slags. Også smukke vaser får en plads det, så er de lige ved hånden. Uhh endnu flere hylder med mulighed for at sætte en enkelt æske eller to.



Biblioteket er et lille univers med drømme i.



De fire reoler omkranser min bløde lænestol og så er der ikke plads til mere. De er fyldte med uordnede bunker, som når jeg får lyst skal sorteres i mine tre favoritemner. En reol med historie og kultur, en med håndarbejde og to med krimier. På min venstre side står den uundværlige lampe, som giver mig lys til at arbejde ved. I denne stol er det nemlig også som at sidde i himlen når jeg strikker. Med en god lydbog i ørene og garn i hænderne, er jeg helt væk fra verdens vrimmel.

Og så mangler jeg kun at nævne to ting.

På den højre side var der lige en plads til mit syskrin som nu skal konverteres om til strikkeprojektskrin, og ovenover hænger de to hylder som engang var skilte i boghandlen jeg var i lære i. OG ovenover dem, mit billede fra min mormor. En tegning med henved 200 år på bagen. Jeg tænker på mormor hver gang jeg kigger op på den smukke tegning. På min venstre side i vindueskarmen sidder min garnvinde og pynter i al sin enkelhed. Der mangler endnu at komme gardiner op, der var egentlig persienner, men jeg har nogle hørgardiner fra min gamle lejlighed jeg savner at kigge på, så de SKAL op. Desuden passer de til den gigaopslagstavle jeg har lavet. Den er sat op til venstre for skrivebordet og beklædt med hør. På den hænger lige nu alt muligt i et syndigt rod, bla smukke farvekort med garn og brodérgarn, ting og sager der minder mig om ungerne, billeder, og så en aflang trækasse med rum i ( fra butikken på Gl Kongevej ), og som nu er fyldt med alle former for skriveredskaber, sakse, limstænger og gu ve hva ellers :-)

Og nu... ta daaa:

Henriettes drømmeværelse:










Hvis man klikker på billederne bliver de større tror jeg nok.


Alt i alt et tætpakket, men alligevel herligt rum. Præcis som jeg har drømt om og som ved et mirakel stadig rummer gulvplads til at gå på.

34 kommentarer:

  1. Wauuhh!
    Hold da helt fest, for et tøserum, Henriette! Alle de fantastiske sager og bare så fedt! Der er tale om ægte misundelse her ovre fra Jylland. Er du ikke bare nødt til at gå ind at kigge hele tiden? Hvor er det bare blevet godt og hyggeligt og bare godt til dig :)

    SvarSlet
  2. Hej Henriette , for søren da , for et fedt værelse du der har fået dig ... det er da næsten som at komme i paradis , tror jeg :-)) tænk at være i et rum med alle sine skønne garner, stoffer og kasser og og og ... hvor må det bare være lækkert . Jeg kan godt forstå du er glad for det , håber du får mange hygge timer der , hvor du kan udfolde alle dine kreative sider . Knus Fra Birthe

    SvarSlet
  3. Det er da bare VÆRELSET... ;-) tillykke med det. Kan godt forstå, at du er glad for det. Skønt, at have et sted som er dit, og hvor du kan trække dig tilbage... dejligt for dig...

    Er det tapet du sætter på din små "skuffe-reoler"? ;-)

    SvarSlet
  4. Hold fast, hvor er det blevet lækkert!!
    Et rigtigt kvindeværelse med alt hvad det indebærer.
    Jeg er helt misundelig!!!!!!!!!!!!!!!!

    For dælen du har meget stof også...

    SvarSlet
  5. Tillykke, hvor er det blevet flot, du har godt nok fået dig et drømmeværelse, hvor må det være fedt. Kommer du overhovedet ud derfra en gang i mellem ;-))

    SvarSlet
  6. Hold da op. hvor ser det herligt ud. Det er jo lige til at blive inspireret af : )

    SvarSlet
  7. Hvor ser det fint ud - tillykke med dit værelse. Det er skønt at fornemme din glæde ved det. Knus

    SvarSlet
  8. TILLYKKE !
    Det er da den bedste gave til dig selv :-)

    SvarSlet
  9. Hold da op, sikke en rigdom. Af garn, stof, bøger, hygge og det hele. Godt, at du kunne bruge billyinspirationen. Tillykke med det hele.

    SvarSlet
  10. Det lyder som om det er et rum du kommer til at tilbringe mange hyggelige stunder. :)

    SvarSlet
  11. Hold da op hvor er det bare lækkert... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  12. Jeg kan godt bruge inspirationen - tak, Henriette :-)

    Det der i hjørnet var det ikke bare efterladenskaber efter dyrene? Mira, hamsteren eller undulaten (undskyld hvis jeg ikke er helt med på hvad der foregår!) :-) Det var selvfølgelig en god ide at bruge Rodalon, og jeg er sikker på at du har nydt resultatet mange gange undervejs. Halvdelen af fornøjelsen er jo at lave det. Jeg har haft problemer med myrer og fugtskjolder i badeværelset, alt sådan noget, som bare skal ordnes.

    SvarSlet
  13. Kære Mette, jo jeg er næsten ikke til at drive ud harfra og John har også kommenteret når vennerne dropper ind, at han stort set ikke har set mig siden det kunne tages i brug hihi. Døren ind til stuen er jo åben, så vi kan sagtens kommunikere alligevel. Jeg hygger mig enormt nu, og elsker bare at sidde og kigge ud af vinduet på himlen, præcis som jeg vidste jeg ville :-)

    Lige nu syntes jeg at jeg er dødheldig, men også at det er velkomment efter et laaaangt år med problemer og konflikter.

    Dejlig eftermiddag og knus
    Henriette

    SvarSlet
  14. Kære Birthe. Jo for mig er det helt klar min egen lille himmel :-) Jeg nyder hvert minut og glæder mig til at få blomsterne til at blomstre og gro herinde om ikke så længe.

    Rigtig god eftermiddag og knus
    Henriette

    SvarSlet
  15. Hej Kirsten.

    Nej i dette tilfælde har jeg brugt noget lækkert kraftigt gavepapir jeg har fundet rundt omkring. Det ene ark er med små haveredskaber på, så fint så fint syntes jeg.

    Det er limet på med spraylim, nemt og lige til at gå til uden klister på fingrene :-)

    Rigtig god eftermiddag og tak
    Henriette

    SvarSlet
  16. Hej Kari. Ja feminint det er lige hvad det er. Stuen har John jo fået lov at sætte sit præg på nu, og derfor er den blevet i den mørke ende af skalaen .... Du ved mørkt træ og sort dit og dat. Man må jo gå på kompromis, men det kræver dælme masser af gode lamper. Hmmm

    Tak og god eftermiddag fra mig
    Knus

    SvarSlet
  17. Hi hi Inge. Tjaaaa når jeg skal tisse eller hente mere kaffe ;) Ej, det gør jeg, men indrømmtet så er jeg herinde mange timer hver dag. Kan slet ikke lade være

    Håber du har en god dag og takker for hilsenen
    Knus

    SvarSlet
  18. Kære Rikke. Tak skal du have, og bare tag af ideer hvad du kan bruge. :-)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  19. Kære Anette. Tusind tak. Jeg ER virkelig taknemmelig og glad over at jeg nu har en mulighed for at gå for mig selv. Det er en gave syntes jeg :-)

    Dejlig at vide at du er ved at være ovenpå igen.
    Knus Henriette

    SvarSlet
  20. Tak Miri. Det er netop lige hvad det er. Du har jo også sådan et rum og så smukt det er :-)

    kh

    SvarSlet
  21. Kære Sifka.

    Ja de der hyldedimser er virkelig gode og jeg bruger dem nu både til garn og på hylderne foran skrivebordet. En dødsmart ide og tak for den :-)

    Dejlig dag og knus
    Henriette

    SvarSlet
  22. Det er nemlig en drøm der pludselig blev virkelighed Pernille. Glæder mig til at vise dig det en dag :-)

    Knus og god eftermiddag

    SvarSlet
  23. Det kan du være helt sikker på Catarina. Her er så dejligt altså :-)

    Tak og god eftermiddag

    SvarSlet
  24. Tak Pi-Andrea. Jeg er så glad :-)

    SvarSlet
  25. Hej Donald. Tak og nej, det er fordi det er en ydervæg og den er både dårligt isoleret og fugtig og kold. Denne vinter er det gået helt i hegnet og også i vores soveværelse ser det ud til at vi skal være meget opmærksomme på hvad der sker med den væg.

    Myrer.. adr også. Er de helt væk nu?

    Håber at du har haft en dejlig dag, selvom den er hundekold.

    Knus ;)

    SvarSlet
  26. Stort til lykke med dit kreative rum. Sådan et vil jeg altså også ha´. Knus ;-)

    SvarSlet
  27. Kære Jeanette Mariae. Det syntes jeg også at du skal, du må have fat i din elskede og kigge på ham med store øjne og vipper der blafrer :-) Det kan han med garanti ikke stå for.

    Tak og knus :)))

    SvarSlet
  28. Det er jo et herligt rum, du har fået der, Henriette. Tillykke med det :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  29. Det er du sluppet rigtig godt fra!! Vild med dit læsehjørne.

    Lækkeret at du har fået dit eget rum :-)

    SvarSlet
  30. Hvor er det dog smukt, Henriette! Sådan et rum kunne jeg også bruge - men vi har ikke plads :-)
    Klem og ha' en dejlig weekend!

    SvarSlet
  31. Tak Gittemay, jeg er her også næsten hele tiden :-)

    SvarSlet
  32. Tak Fru E. Læsehjørnet er lige der hvor jeg kan sidde og bare slappe helt af :-)

    Det kan klart anbefales

    SvarSlet
  33. Kære Madame. Tusind tak, det føles også som en luksus efter den trange plads vi har haft indtil jul.

    Mange knus og i lige måde :-))

    SvarSlet