06 februar 2010

System i kaos og overreaktioner

En udemærket overskrift på dagens skriv fra De fem.


Et kaos der heldigvis er væk nu. Det matrielle rod er der styr på, nu mangler jeg bare at få orden på det mentale rod.



Den senere tid er min hjerne gået helt i selvsving, ord flyver rundt i knolden på mig, centrifugen af sætninger og lyd er nonstop i gang, faktisk så meget at jeg har utroligt svært ved at sætte mig til tastaturet. Jeg VIL gerne skrive hver dag, har masser af ting jeg syntes jeg vil dele ud af, men jeg kan bare ikke få hold på ordene. Det gør mig stresset og desperat når jeg har det sådan, og her til morgen gik jeg da helt i spåner.


I vores univers svæver der en planet rundt, i form af en ven som med stort held praktiserer " jeg ringer, du springer" øvelsen, en øvelse jeg har umådeligt svært ved at håndtere med fornuft ind i mellem. Denne ven lever altså på sin helt egen planet og har ikke rigtigt nogen fornemmelse for hvordan livet i en familie fungerer. Han er single, middelaldrene og UDEN børn, og derfor ikke vant til, at tingene ku dreje sig om andet end ham selv og hans umiddelbare behov. I kombination med at min elskede ikke kender til ordene, desværre/nej/en anden dag/jeg har ikke tid lige nu, bliver resultatet så altså " jeg ringer, du springer" med stor succes.

Jeg ved ikke..

Jeg siger sjældent fra overfor kærestens egne behov for samvær med venner og bekendte, han er betydeligt mere social end jeg, men lige i aftes ku jeg altså ikke takle en telefonopringning kl halv midnat, med et ønske om assistance til et eller andet meget vigtigt i dag. Kæresten siger jo ja uden forbehold, og glemt er så de planer vi egentlig har haft for lørdag og søndag. Fleksibilitet er en god egenskab, og jeg har kæmpet med at tage det afslappet, men her til morgen havde jeg så ondt i maven af usagte protester, at jeg simpelthen gik i krampegråd som en anden toårig.

Jeg mangler ikke noget at tage mig til, kan sagtens underholde mig selv, og bliver tosset på mig selv over, at jeg ikke håndterer en uventet ændring af planer bedre, min største frygt er nemlig at udvikle mig til en tudevorn hjemmegående kvinde, hvis mand er bundet af at jeg skal underholdes når han har fri. Jeg gider ikke være en brokkemoster, der klager og beklager sig, men i dag er jeg altså bare sådan. Min hjerne er standset og jeg er helt i sort.

En masse andre tanker og tumpede bekymringer har jeg kørene for tiden, og det trætter mig helt ud i det åndssvage. Kognitiv tækning ville være på sin plads her, så jeg må vist til at hive fat i de principper igen, ellers mister jeg helt proportionerne.

( kan man sige sådan?? )


Det er en svøbe at være så sk.. tænksom og spekulativ, og jeg misunder dem der ikke tænker dybt over noget som helst. Det må alt andet lige være lettere at gå gennem tilværelsen som en lettænkende person. Der er ikke så mange dikkedarer og dagene tages som de kommer. Ingen rynker mellem næsen og panden, og ingen tanker der fylder op i bevidstheden. En tom hjerne er garanteret lettere end en fyldt.



Let gang på jorden, som Agnes Henningesen har kaldt en af sine bøger. Sådan ville jeg gerne gå.



Ugens bekymringer:

- Josefine
- Den daglige pligt i form af aftensmad og tudene unger, der tror de skal dø hvis jeg ikke orker andet en rugbrød
- Rasmus
- Mine manglende skriv på bloggen, og bliver I alle skuffede fordi jeg ikke har orket at læse og kommentere så meget som jeg plejer
- Tømning af Josefines værelse på skolehjemmet
- Mine hår på benene... jeg orker ikke at tænke på andet end ren hud for tiden
- Mine mørke poser under øjenene, jeg ligner en olding syntes jeg
- Min manglende evne til at koncentrere mig om en mere indviklet strikkeopskrift jeg gerne vil igang med
- Hvorfor er en af mine faste læsere forsvundet? Har jeg sagt noget forkert? Det går jo den forkerte vej, hvis først jeg MISTER læsere, hvad handler det om?
- bla bla bla og mere bla!


Stort og småt, vigtigt og ligegyldigt i et stort sammensurium. En gryde fuld af ingredienser til et meltdown. Jeg ved det... det er helt vanvittigt og jeg må tage mig sammen, sortere i væsentligt og Uvæsenligt. Problemet er bare, at jeg ikke kan finde ud af hvad der er hvad lige nu, det hele virker lige vigtigt.





Jeg tror jeg tager strikketøjet i hænderne og lyttebøffen i ørene resten af dagen.

16 kommentarer:

  1. Hvis du havde spurgt mig direkte. Så vil jeg sige.
    Luk din blog ned den næste måneds tid eller mere, indtil du har fået sammenholdt på hjemmet.
    Det her er en fuldstændig unødig stresfaktor.
    Koncentrer dig om det nære.
    Dit hjem, din famillie, deres og dit velvær.
    Der er ingen grund til at stresse over fremvisning af færdiggjorte strikketøj, male vægge og finurligt indrettede stilleben.
    Pas på dig selv og dine.

    SvarSlet
  2. Kære Henriette.

    Jeg tror, du taler om mig, når du fortæller om en af dine faste læsere, der er forsvundet. Men er selvfølgelig ikke sikkert.

    Jeg har åbenbart også været væk for en kort stund, men ufrivilligt. Jeg ved ikke, hvad der er sket for jeg var pludselig heller ikke tilmelt hos Gittemay, Annette og mange andre. Men jeg skulle først finde ud af det og har tilmeldt mig endnu engang.

    Jeg har fulgt dig hele tiden, men jeg har haft svært ved at skrive kommentarer, da min egen hverdag har været fyldt med Anton, Anton og Anton og Sne, Sne og Sne i en lukket engens land. Men mon ikke det snart lysner i øst.

    Du skal vide, at jeg tænker meget på dig og dine mange bekymringer, men at jeg altid læser med i stor glæde her.

    Slut for nu. Anton kalder.

    Kærlig hilsen fra engens land ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Henriette,
    Læs min mail :)
    Klem fra Mette, der genkender din tilstand alt for godt :/

    SvarSlet
  4. Bekymringer, der gå i retning af bloggen er, i mine øjne, dem der er ligegyldige. f.eks findes der også dem der fast læser med hos dig uden at høre til skaren af 'faste læsere' - som den defineres af Google.
    Men når bekymringerne hobe sig op tæller også de mindre væsentlige med, for evnen til at sortere i dem påvirkes hurtigt.

    Iøvrigt syntes jeg du ofte bør inddrages i overvejelser om ja eller nej, når der er bud efter en 'jeg ringer, du springer' øvelse.
    Men desværre kan jeg ikke fremvise held i nogen retning der kan underbygge at sådan et ønske vil bringe noget godt med sig.

    Held og lykke med at ændre på de områder du kaster dig ud i at påvirke. Og håb om at de fleste af dine bekymringer vil fordampe helt af sig selv, mens du gjorde nogen andet.

    SvarSlet
  5. Sødeste Henriette. Ofte ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige/skrive til dig.
    Ville ønske du havde en lettere gang på jorden.
    Knus

    SvarSlet
  6. Jeg gør ligesom Miri, ønsker dig en lettere gang på jorden.
    Knus.

    SvarSlet
  7. Jeg havde skrevet en lang smørre i går aftes, men det blev slettet, så jeg opgav. Men jeg ved at du er en værdsat blogger. Jeg nyder at læse med og synes at heldet bør smile til dig. Du skal nok i højere grad øve dig i din egen zen-tid og måske finde nogen passende redskaber. Jeg har i længere tid praktiseret det indre smil, som ka varme kroppen og sprede glæde og så er der f.eks . guidede meditationer eller hypnoser man kan have meget glæde af efter min erfaring. Du må tage dig nogle pusterum. Og så er prioritering vel en god ting og så ellers uddeligere mellem de unge mennekser, hvad de nu en gang sagtens kan magte. Madlavning mm. Har vist sagt det før, men det vil da helt bestemt være en glæde for dem selv når de står og skal bo alene, at de har haft et ansvar og været en del af familien på den måde også. Jeg sender dig mange smil og ro til dit hoved og varme af hele mit hjerte : )

    SvarSlet
  8. Hei hei :-) Du har mange følgere som ikke blogger, om DU føler det riktig for deg, skal du fortsette å skrive her. Jeg er ikke flink til å kommentere, men jeg følger deg og tenker MASSE på deg og dine. Ønsker deg alt godt, håper det meste løser seg for deg for det FORTJENER DU! Om du tror du ikke har innflytelse, så prøv å sove i samme rom som en liten mygg!
    Hilsen Elfrid

    SvarSlet
  9. Fivetosix, tak for kommentaren :-) At lukke helt ned,kan jeg ikke forlige mig med så jeg skal nok bare gøre hvad jeg lige føler for i øjeblikket, men det er da rigtigt at det nære er det vigtigtste at prioritere.

    Rigtig god dag

    SvarSlet
  10. Kære Jeanette Mariae. Tænk jeg tror faktisk at det kan være dig, tak for at du skrev. Jeg er nok en smule hudløs for tiden, og så bliver jeg sgu så nærtagende. Februardown må det vist være ;)

    Ja en lille Anton tager masser af tid, men nu kan jeg jo se at I ihvertfald kan komme ud og gå igen, det er dejligt ik.

    Rigtig god dag og varme knus til dig
    Henriette

    SvarSlet
  11. Kære Mette, Tak og ja... det ved jeg du gør ;)

    Dejlig mandag og mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  12. Kære Tante. Efter min lørdagsnedsmeltning tror jeg kæresten opdagede at det muuuhhligvis er smart at han tænker lidt mere over vores egne planer inden han springer. Det er dog ikke lige til at lave om på det faktum at han generelt har meget svært ved at sige nej, når folk ringer. Det kender jeg jo også godt selv til, jeg er bare blevet bedre efter jeg har været syg og lært at mærke efter mig selv.

    Tusind tak for kommentaren og kan du have en dejlig mandag
    Kh Henriette:)

    SvarSlet
  13. Nej det ved jeg godt Miri. Tak for ønsket, jeg ønsker dig det samme :-)

    Knus

    SvarSlet
  14. Kære Margith, tusind tak og rigtig god dag.
    Kh Henriette :-)

    SvarSlet
  15. Kære Rikke, mange tusind tak for din hilsen, jeg er rimeligt hudløs for tiden, men det kender du jo også alt til. Nu hvor mit værelse er noget nær færdigt, har jeg udsigt til at blive mere fredelig indvendig og det er dejligt :-)

    Hvor er det bare irriterende når et indlæg smutter, det har jeg også prøvet og jeg bliver så sk.. sur når det sker hihi

    Mange mandagshilsener og knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  16. Kære Elfrid hvor blev jeg glad for din hilsen. Det er dejligt at høre at jeg også læses af dig :-) En liten mygg... ja det er vist ikke altid lige morsomt, kan jeg godt regne ud.

    Det glæder mig at du har kigget forbi og jeg ønsker dig en god mandag.
    Kh Henriette

    SvarSlet