18 april 2010

Tunge tanker og beslutninger

 

 

SNC18496_resize

En masse tanker har rumsteret inden i mig i denne uge, samtidigt med at det jo har været en uge med for mange aftaler og indtryk. Jeg skrev i mandags at jeg var helt svedt over det, og med god grund, men nogle vil garanteret sige at det er selvforstærkende at frygte manglende kræfter og følgende træthed. På sin vis har de ret, det ved jeg udemærket godt, men..

..kald det hvad I vil, jeg er inden i mig og er den der gang på gang sidder tilbage efter masseinfo og indtryk, som en grønstsag med smerter og kvalme. Jeg har netop forsøgt at gå imod min erfaring ved at insistere på ikke at lade mig begrænse af sygdom og erfaring, nægtet at lytte til hvad tidligere erfaring har været, og hver gang er det endt på samme måde..

Back to square one.  Ihvertfald for en tid.

En tid der er alt for lang når man ikke er alene, men har børn og familie. Og iøvrigt egne ambitioner om dagligdagens forløb.

Så denne uge slutter med en tung beslutning, og en opvågning for lidt siden med en drøm på nethinden, der er en variation af en drøm jeg har om og om igen. Detaljerne er mange, men handler alle om alt for meget baggage jeg skal have plads til, min eksmand som altid er i bagrunden, tidspres og risikoen for at blive ladt tilbage. I dag var jeg i England som så mange gange før, bussen skulle køre og skibet sejle lige om lidt, men jeg ku bare ikke få presset alle mine ting ned i de mange tasker jeg baksede med. De var tonstunge og umulige at flytte. En opringning fortæller mig at turen over havet vil være forlænget på grund af voldsomme bølger, og min panik stiger så jeg begynder at græde helt uhæmmet, jeg er bange for at sejle.  Midt i det hele er der personaleskift!!!! Og de nye logerende på mit værelse, som jeg endnu ikke har forladt, rykker ind. Jeg får øje på en strikkeblogger og jeg prøver at forklare hende at jeg er så ked af at jeg ikke nåede at møde hende og de andre der også flytter ind.

Jeg ved godt hvad noget af det handler om.

De overvejelser jeg er gået med i de sidste uger, har været omkring mine ønsker om at deltage og arrangere strikkemøder, om større forsamlinger og den slags. Hidtil har jeg som sagt ignoreret konsekvenserne, når bare det ikke var for ofte jeg deltog, men nu må jeg bare indse at jeg ikke kan eller vil. Prisen for at jeg oplever i de store rammer, er alt for høj og jeg har derfor endeligt besluttet at jeg fremover kun kan være med, når antallet af deltagere ikke er for mange. Den beslutning betyder så desværre at jeg må melde ud til dem jeg allerede har aftaler med, om at jeg ikke kan alligevel.

Det piner mig at have sagt ja, for så at sige nej, men det er jo ikke første gang det er sket, og nu må det stoppe. Det er for bøvlet simpelthen. Jeg har skrevet om det før, og ved at der er mange der støtter mig i det, men jeg har haft utroligt svært ved at føre det ud i livet, dette med ikke at melde mig til noget jeg så gerne vil.

Denne beslutning betyder også at jeg må trække mig ud af strikkeklubben, som den ser ud nu og DET har været en virkelig svær en. Det er jo mig selv der har efterlyst flere deltagere, har skrevet og været i kontakt med de mange der har vist interesse, mig der har taget initiativet til at få det til at køre, men allerede efter den første gang vi var mødtes om bordet ( vi var “kun” fem ud af omkring ti tilmeldte ), gik det helt galt og jeg brugte næsten to uger på at være sat helt ud af spillet.  Der begyndte jeg at mærke den mavefornemmelse, der fortæller at jeg har overvurderet mig selv.

Så jeg har måttet gå den kedelige gang til tasterne, formulere et skriv der skal sendes rundt til alle, om at jeg må trække mig. Jeg opfordrer til at gruppen kører videre uden mig, og at jeg selv har indset at jeg kun kan deltage i mindre grupper.

Det har jeg det ufatteligt skidt med, men jeg er afklaret og sådan må det være. Nu håber jeg bare at jeg ikke i blogland bliver blacklistet, fordi jeg har engageret mig i noget jeg ikke kunne føre ud i livet. Det ville gøre mig virkelig deprimeret. Der er mange jeg rigtigt gerne vil møde i fremtiden, og håber at det så kan lade sig gøre i mindre selskaber.

Blogtræfs og strik in’s må jeg holde op med at drømme om, og i stedet fokusere på at jeg har opnået så meget andet efter jeg begyndte at blogge.

 

Men jeg er stadig ked af det, og skal lige sluge den erkendelse.

21 kommentarer:

  1. Og klapsalverne vil ingen ende tage....

    Ja det er tungt og hårdt at kommer dertil hvor du er nu.... Men lettelsen over at have taget en beslutning, der i den grad gavner både dig og din familie, må bestemt også være til at føle på.....
    Hvis ikke nu, så i morgen....

    Min erfaring siger mig, at det kan godt være at beslutningerne kan være svære at tage, men når først de er taget så er det en befrielse.... Hvis ikke i dag, så i morgen...

    Hvis nogen fravælger dig på baggrund af denne beslutning, så er de ikke værd at samle på.....

    Det er en kamp at finde balancen på vægtskålen, men det er bestemt en kamp der er værd at kæmpe.

    Jeg kan stadig huske hvordan jeg måtte bruge mange dage på at "komme" mig ovenpå en sommerfest i den bettes vuggestue.
    Nu kan jeg være til fest på skolen, hvor alle fra bh. klasse til 6 klasse, med forældre, søskende og de fleste bedsteforældre er med og jeg skal kun have ro, på selve dagen og dagen efter....

    Husk at der altid er et lys for enden af tunlen, også selvom at du ikke lige kan se det :-)

    Knuz

    SvarSlet
  2. Søde, du er en sej kvinde !

    SvarSlet
  3. Søde Henriette.

    Jeg har svært ved at forestille mig blacklistninger og fravælgelser på baggrund af klare udmeldinger. Sker det bifalder jeg Arduinna - så er de ikke værd at samle på :)

    En svær beslutning, ja! Men for dig den rigtige og husk at holde fast i det :)

    Knus
    Pernille

    SvarSlet
  4. Kære Arduinna, tusind tak for dine ord, der betyder en masse for mig. Du er klart nået så meget længere end jeg selv, og ved hvad det koster, så jeg er glad for at du bakker mig op :)

    Håber at du selv har det godt og nyder søndagen søde ven.
    Mange knus
    Henriettte

    SvarSlet
  5. Kære Miri, tusind tak og så i høj grad i lige måde. DU er jo også igang med en udvikling og et nyt liv.

    Knus til dig kære :))

    SvarSlet
  6. Kære Pernille, tak skal også du have, jeg lytter til jer :)

    Mange knus til dig
    :))

    SvarSlet
  7. Kære Henriette, jeg syntes fortsat du er en modig modig kvinde:
    - du er hudløst ærlig og det er befriende
    - du deler ting på blogland, som alle lærer så meget af- en personlig udvikling
    - du giver mig mod, til at face de ting jeg syns er svære, fordi du viser vi alle slås med noget

    Det sværeste er at sige nej, til noget man inderst inde har lyst til. Det er jo let nok at sige nej til noget man ikke gider.

    Modige dig.!

    SvarSlet
  8. Kære Henriette
    Erkendelse er et skridt i den rigtige retning og du er selvfølgelig nødt til at gøre det der er det rigtige for dig.
    Hvis der så "falder nogen af i svinget" er det garanteret mere synd for dem end det er for dig. De er nemlig ikke værd at samle på!

    SvarSlet
  9. Jeg er helt enig med de øvrige her. Du er modig og jeg er sikker på det var en svær beslutning. Masser af knus og tanker!!

    SvarSlet
  10. Jeg måtte melde afbud til den første strikke-omgang (vil stadig gerne deltage) - men jeg syne du skal have et klap på skulderen. Det er svært at trække sig, når nu man i virkeligheden så gerne vil være med.

    SvarSlet
  11. Øv. Det er bare irriterende, sådan noget! Jeg tror nu alligevel, det er den rigtige beslutning, du har truffet. Du må passe på dig selv!
    Til gengæld synes jeg, at de her virtuelle bekendtskaber i blogverdenen er så enormt hyggelige! Jeg har næsten aldrig tid eller mulighed til at møde folk i virkeligheden, men alle disse blogs er rigtig sjove. Jeg er meget glad for, at du hænger ved her!

    SvarSlet
  12. Godmorgen Prophecy, tak skal du have fordi du fortæller mig at du kan bruge det jeg fortæller om. Det er det herlige ved dette medie ikke..?

    Jeg selv har også gavn af at læse fra andre at jeg ikke er den eneste der bøvler :)

    Knus og rigtig god mandag til dig.

    SvarSlet
  13. Godmorgen Jane. Tusind tak og ja.. det er jo rigtigt nok :)

    God mandag og knus
    Henriette

    SvarSlet
  14. Kære Anette også tak til dig. Jeg har slet ikke fulgt ordentlig med, men nu kommer der vel ro på mig igen og så skal jeg lige se hvad der sker ovre ved dig :)

    Mange knus og god mandag

    SvarSlet
  15. Åhh Danemum, det er pænt af dig at skrive. Tak for det og rigtigt god mandag :))

    SvarSlet
  16. Ej hvor pænt af dif Christunte. Det bliver jeg da så glad for at høre:))

    Ja du er søreme en travl "dame", men hold da også op hvor når du meget strik. Er der snart en klub på hospitalet til jer strikkere??

    Knus og kh OG god mandag:))

    SvarSlet
  17. Kære Henriette,
    Hvor er jeg stolt af at kende dig her gennem bloggen. Sådan nogen som os skal så grueligt meget igennem før vi forstår os selv og er i stand til at handle derefter.
    Jeg kan ikke forestille mig nogen, som vil vende dig ryggen, fordi du respekterer dig selv. Og så håber jeg ikke, at jeg dermed både er naiv og blåøjet.
    Netop din ærlighed om både livets barske sider og livets smukke sider, er noget jeg sætter meget stor pris på. Jeg læser og lærer hos dig.

    Jeg øver mig til stadighed. Og falder i med begge ben gang på gang. For øjeblikket er jeg meget ude af trit med, hvad jeg kan holde til og hvilke signaler min krop sender mig. Jeg er oppe i hovedet lige nu. På grund af min far, på grund af min store datter, som vi skal til møde om i dag og på grund af at jeg skal til møde på onsdag om min fremtid...
    Så, med fare for at falde i hullet med selvopfyldelsens profeti, er jeg bange for, at jeg ligger på langs om ganske få dage...

    Kærligst,
    mette

    SvarSlet
  18. Jeg siger som Losarinas mor at du er sej. Det er klart at der kan være ting, som man ikke kan overkomme og at mange mennesker kan være for meget. Det gælder uanset om man er tilbøjelig til at være udadvendt eller ej.

    Drømme om sådan nogle uafsluttede stress-situationer klarer jeg - for mit eget vedkommende - ved at tolke lidt på det ligesom du gør; men lige den med "for meget bagage" synes jeg faktisk er lidt morsom, det er et råd fra dig selv til dig selv om ikke at klæbe til ting. Problemet er jo at vi lever i hjem som er fulde af ting, så derfor er det vigtigt at have overblik over tingene. Og man skal også have meget god sans for iscenesættelse, hvis der skal være hyggeligt i hjemmet.

    Med hensyn til "hygge i hjemmet" kan vi vist alle hjælpe hinanden med gode råd en gang imellem.

    SvarSlet
  19. Kære Mette. Du varmer mig så meget når du skriver sådan, og ja.. du må vist hellere til at tage lidt fri og passe på dig selv min ven. ;))

    Jeg sender knus og er lidt misundelig over at du har været til så herligt et bolgtræf i går.. ÆV jeg ville sgu gerne opleve det, men..

    Kh Henriette

    SvarSlet
  20. Kære Dax, tak for din kommentar. Helt rigtigt.. vi kan alle bruge andres råd og vejl og ideer :)

    Tror du det er det, det handler om? I min drøm ?

    Det varmer at du skriver og jeg ønsker dig en god mandag.
    Knus:)

    SvarSlet
  21. Ja, jeg tror det er det, det handler om i din drøm. Hvis man går for langt i den anden retning bliver det hele rodet og ulækkert, så det duer ikke. Men jeg synes at du har sans for smukke ting og har set smukke farver i stoffer og garn her - det må være dejligt at kunne det. Problemet er bare at kunne give slip igen. For mig er det meget svært at give slip på nogle ting, som rummer smukke minder fra min barndom; jeg tror jeg gemmer dem og smider nogle andre mere værdifulde ting over til "Genbrugsen" :-)
    I parentes bemærket: Jeg blev også glad for din påskehilsen, og håber at jeg kan være nyttig for andre.

    SvarSlet