Endometriose!!!!! Fedt ord ik?

 

 

NOT!

 

 

Det er nemlig efter al sansynlighed det jeg render rundt med, HAR rendt rundt med i årevis, OG som jeg nu skal gennemgå en masse forskellige undersøgelser for at få endeligt bekræftet.

 

Endometriose! 

 

Hvem pokker har dog fundet på sådan et ord?  Helt umuligt at udtale, huske eller stave til.  Jo det er lige ud af landevejen, men det kræver øvelse. Hvad der derimod ikke er svært at huske, er hvordan det føles. Det er rædselsfuldt, smertefuldt og nu også fortvivlende, for det er uhelbredeligt. IKKE dødeligt skulle jeg måske godte mig over, men livskvaliteten bliver en anden. For som jeg har forstået det af det man kan læse på patientforeningens hjemmeside ( ja ja , sådan en findes nemlig ), er risikoen for at det bliver værre hen ad vejen, en realitet.

 

Helt ærligt så er jeg lidt i chok lige nu. Havde regnet med at årsagen var en anden, at der kunne gøres noget, men allermest at det var forbigående, indbildning og bare mig der var hys.  Det er det så ikke. På sin vis en lettelse, forstået på den måde at jeg nu ved at jeg IKKE er helt vanvittig, sart og overdramatisk.  Smerterne er reelle nok, men de er kommet for at blive. At der ligefrem findes en forening, fik mig også til at gå lidt i selvsving, det gør det ligesom endnu mere stygt. I stil med andre diagnoser som kræver livsvarig opmærksomhed for at holdes nede.

 

Jeg ORKER det bare ikke.

 

Mit liv er i forevejen præget af andre smerter, noget jeg har øv’et over for ikke så længe siden. Nu skal jeg så til at forholde mig til endnu en af slagsen, til at der ovenikøbet findes et kursus i smertehåndtering, og noget der hedder patientuddannelse!  Altså man kan lære at være kronisk patient med en ordentlig livskvalitet. Pyhh altså.

 

Må jeg minde om at jeg i går KUN fyldte 44 år….  Ikke 85!

 

Forresten var det en fødseldagsgave jeg godt kunne have undværet.

 

Lægen: “ jeg er ikke i tvivl om at du, ud fra dine symptomer og beskrivelsen af forløbet i år, har Endometriose. Forresten tillykke med fødselsdagen”.

 

Øhhh tak!  NÅ!

 

 

 

 

Nå, men nu må det være tid til noget min dag i går. DEN var tilgengæld den bedste fødselsdag jeg kan huske at have haft i mange år :-

 

Først skal ALLE her inde have et kæmpe tusind TAK for alle de søde og varme hilsener jeg har fået. Tænk engang hvis jeg kunne samle dem som postkort og stille dem frem??  De ville fylde en hel hylde ville de.  Jeg er overvældet og rørt og bare glad for dem.

 

Derudover er jeg blevet forkælet som aldrig før. John kom hjem med de smukkeste roser til mig. Styrtede ind i stuen med buketten rakt frem i mod mig, og stoltheden lysende i hele femøren. Aldrig har jeg fået sådan en buket før. Den er blevet foreviget efter alle kunstens regler. Der blev pyntet op med balloner og flag og levende lys. Min datter havde sammen med min elskede, været ude at købe ind, helt uden af jeg vidste det, og de diskede i fælleskab op med den lækreste menu. HAN fremtryllede hovedretten, og derefter tog hun over og stegte pandekager, serveret med is, flødeskum, syltetøj, sukker, chokoladesovs og jeg ved ikke hvad mere.

 

 

 

 

Jeg kunne næste ikke rumme min glæde, og jeg var bare så glad og overrasket. ( At Rasmus formåede at være gnaven og Peter’agtig hele dagen, skriver jeg ikke noget om).

Tidligere på dagen var en veninde forbi med en gave til mig. Igen.. jeg blev så glad. TÆNK at hun gad og havde husket det..  Og ved I hvad jeg fik??

Se her:

Tre små strikkeprojekt tasker lavet specielt til mig.

 

Er jeg ikke bare heldig hva hva hva.. :-)))))

De er allerede fyldt om med hvert deres arbejde. Helt perfekte og med en lille lomme indvendigt. OG og og , de kan vendes om!  Jeg siger jer, jeg er totalt vild med dem.

 

 

Af Josefine fik jeg Chokolade, af mine forældre fik jeg penge og af kæresten..

 

Jo af ham fik jeg mit numero UNO ønske opfyldt.

 

Sammen med de penge jeg har fået af mor og far, skal jeg nu på rundtur til dem der har lyst til et besøg af mig. BENZIN var nemligt mit ønske hihi.  Mit ønske var muligheden for at tage væk lidt. Tage min dyt, pakket med strik, gummistøvler og ro, ensomhed og frihed, og så bare køre derudaf til Fyn og Jylland. Jeg trænger gør jeg, og nu gør jeg det.

 

Skal bare lige planlægge og finde ud af, hvem af jer der har lyst/tid til at jeg kigger forbi.

 

 

Til sidst skal jeg da liiiige også prale af, at jeg har vundet et gave også. For første gang og helt uden at det kostede noget i form af lodder eller andet. Jeg har nemlig vundet denne her:

 

Ovre ved Anette, som altid er så sød, prøvede jeg lykken. Og jeg vandt knagme en lækker lækker duft. Sån helt rigtigt altså

 

ER JEG IKKE HELDIG? :-)