21 august 2012

Det her kan simpelthen ikke fortsætte, men hvordan får man en regnorm lavet om til en ståland???

 

 

 

 

 

557185_425844560799639_542085450_n

 

Statistisk set har jeg de seneste to år ihvertfald, haft flere og flere af de voldsomme hovedpineanfald. Alle mulige gode grunde kan jeg remse op, men summen af dem alle bliver den samme. Smertebehandlingen ødelægger min krop, og den bliver kraftigere og kraftigere. Det kan gå begge veje, men jeg har alle dage været meget bevidst om, at hovedpine i sidste ende kan opstå som abstinenser af den smertestillende pille.  Det er skruen uden ende, men jeg tilstår blankt at jeg er rædselsslagen intet mindre, for tanken om detox. Det er blevet mig tilbudt flere gange og nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg alvorligt må overveje det. Men bange det er jeg. Bange for smerten, som jeg forestiller mig kan blive ved og ved uendeligt, uden at jeg ved hvornår det holder op. Sjovt nok tager jeg ikke piller til smerter andre steder i kroppen, men hovedet.. det kan jeg altså bare ikke holde ud gør ondt.

 

Det har jeg forresten skrevet om engang før.

 

Nå, men bevidst det er jeg. Noget andet er at gøre noget ved det. Først vil jeg have godt af at få mine organer renset og gjort klar til resten til af livet. Glostrup hovedpinecenter vil kunne hjælpe hvis jeg tør. Dernæst må og skal jeg bare få lavet om på mine vaner, som jeg OGSÅ ( gaaab ).. har skrevet om igen og igen. Det er bare så megasvært. Og nå ja forresten allerførste skridt er vel at erkende, at jeg på hovedpinefronten har et problem. Et misbrug. URRKKK bare at skrive det, er grænseoverskridende. Men det er vel sådan jeg SKAL se på det. De doser jeg tager for at fjerne smerten er så store, at de burde kunne slå en hest i jorden, men oftest mærker jeg intet andet til det end, at jeg kan fungere.

 

 

Sikke noget lort hva?  Ja undskyld sproget, men det er det altså.

 

 

Som med alle former for misbrug, skal man jo erkende før man kan handle på det, og som jeg sidder her og skriver, tænker jeg over om jeg mon er den eneste blogger i universet, som har et misbrugsproblem??  Eller er det noget jeg ikke bør skrive om? Er det FOR tabu eller overskrider jeg flere grænser end mine egne?? MÅ man i det hele taget være SÅ åben? Og får det jer, mine læsere til at drible væk fra mig, og videre til andre og mere behagelige blogliv??

 

Jeg ved det ikke, men i dag har jeg simpelthen bare fået nok. Jeg gider ikke mere sluge alt det skidt i de mængder, og jeg er nødt til at gøre noget ved det, så snart jeg har fået kræfterne tilbage efter denne omgang. Seneste anfald kom nemlig for fuld styrke i morges. BANG! så sad den der igen, og Rene ku heldigvis stå foran apoteket til åbningstid for at være bud for mig. Det har så taget det meste af dagen og lige nu er jeg ok, men hvor længe ved jeg ikke.  Og Mia forresten.. i går tog jeg springet og tænkte at det vel dårligt kan blive værre, så nu er det dag to med de der Feverfew du sendte mig :-)

 

Der skal andre boller på suppen, men jeg kan ikke klare det alene. Det kræver at jeg gør mere end, at tænke på at ændre livsstil med hvad det indebærer af andre kostvaner, mere motion og nye måder at tænke på. At tænke og vide er ikke nok, men bare de to ting er altså nok til at jeg bliver ukoncentreret og overvældet over, hvad der skal til, så ja.. jeg skal ha en form for hjælp. Især fordi jeg ved der kommer en tid nu, med mindre lys og dermed flere sindsformørkede dage til mig. Dage som ikke er dage med overskud til at være obs fra morgen til aften på min krops tilstand.  Jeg vil så gerne, men når det kommer til stykket så bliver jeg en pivende klynkende kælling, som fortryder og ik ve alligevel. Så det kræver stærke kræfter at gennemføre.

 

 

 

På den anden side.. hvis Paprika Steen kan, så kan jeg vel også..

 

 

Stålanden

18 kommentarer:

  1. Jeg skal ikke bestemme, hvad du skal - selvfølgelig. Men jeg ser sådan på det, at jeg hellere vil tage medicin end jeg vil have det skidt. Nemisis er så, at medicinen også har bivirkninger, så den kan jeg også blive dårlig af, hvis jeg skal spise for meget af den, og så er vi lige vidt.

    Sålænge du har et legitimt behov, og ikke kan fungere uden, så synes jeg ikke, det er et misbrug. Jeg synes, det er kommet en kedelig tendends til at fordømme folk der har brug for smertestillende. Sålænge der ingen alternativer er (er der, er det jo fint, men det er der ikke altid). Jeg spiser meget stærk smertestillende medicin også, men ikke hver dag. Det vil jeg have lov til, når det er nødvendigt, hvilket heldigvis ikke er så ofte, som det har været.

    Jeg synes, dine hovedpiner lyder invaliderende, og som du har beskrevet det, er det næsten ligemeget, hvad du gør. Hvis du ved hjælp af smertestillende kan have det bare tåleligt, er det altså okay med mig.... bare min ringe mening :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Di mening er bestemt ikke ringe, for den giver mig jo også en tro på at jeg ikke er helt fortabt endnu :-) At det måske et eller andet sted også er ok at bruge smertelindring uden at skulle skamme sig.

      Og ja.. nogle gange er det faktisk lige meget hvordan eller hvad jeg gør.

      Knus

      Slet
  2. Hej Henriette
    Hvis du er ok med at skrive om dit misbrug, så synes jeg det er ok. Og som du skriver, så skal du aller først erkende misbrugt, før der kan gøres noget ved det.
    Jeg kender ikke noget til at have misbrug, men jeg har en bekendt som har et misbrug. Og hun skriver om det på sin blog
    http://stegemueller.dk/blog/
    Kig lidt tilbage i hendes indlæg. Det er godt nok et andet misbrug end dit, men jeg tror du sagtens kan se lighederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merethe. Jeg selv er jo vant til at være åben om de fleste ting, og tak for at linke , jeg vil besøge hende for at se hvad hun fortæller :-)

      Slet
  3. uha, den er svær! naturligvis skal man have smertestillende medicin når der er behov for det, men der må trods alt være grænser. hvis smerterne er så ulidelige at en normal dosis piller ikke kan göre det synes jeg egentlig det ville være meget mere passende at man blev indlagt og fik intravenös behandling og så fik hjælp til at blive af med det igen. at komme ud af sådan en ond cirkel som du beskriver og så oveniköbet at slås med psykisk sygdom, det tror jeg næsten ikke på kan lade sig göre på egen hånd, der må nok indlæggelse til. og jeg synes det er supersejt at du skriver om det, tabuer er til for at blive slået i stykker, ikke?
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene Frida. Har ikke glemt ponchoen og bagsiden, men jeg er lige lidt træt også i dag.. den skal nok blive fotograferet :)

      Slet
  4. Du er allerede kommet lang ved at indse at du har et misbrug og at det fører til at din hovedpine blive værre og ikke bedre. Hvis jeg har forstået det ret.
    Ja det er nem for mig at skrive men hurra for at du åbner op for tabuer.
    For mig ser det ud til at du skal ta´ den hjælp du er tilbudt og så håbe på at du kommer hel ud på den anden side.Igen nemt for mig ...
    Det bliver jo ikke bedre på anden måde men er helt forstående for din rædsel for forsøget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Irene. Tusinde tak fordi du giver dit besyv med. Det hjælper mig :) Jeg får det ihvertfald bedre når jeg skriver om tingene, for så bliver det ligesom belyst på en anden måde end bare i mit hoved..

      Slet
  5. Tabuer er til for at nedbrydes og jeg bryder mig ikke om at der findes sådan nogen og jeg er da glad for at du er en af dem der skriver åbent om alting. :-)

    Og stort kram til dig for at erkende at du har et misbrug, hvis det er det du har, for det kan kun du vide.

    Knus og kram hele vejen, hvad der end skal til, for smerter er bestemt ikke til at leve med i det lange løb. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Tak Catarina. Det har været godt at fortælle om mine egne bekymringer omkring mængden af medicinen. Og nej.. det er det bare ikke. Man bliver vanvittig..

      Knus og dejlig dag

      Slet
  6. Du er stærk, du ser dit problem i øjnene - jeg beundrer dig!
    Jeg tror det er klogt at du søger en hel løsning, med hjælp.
    Jeg sender dig al den cyberstyrke, jeg kan presse igennem nettet!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak gamle krage :-))) Det er dejligt at få respons og cyberknus

      Slet
  7. Jeg synes det er sejt og modigt at skrive om det på bloggen. Jeg er også sikker på der sidder mange derude bag skærmen og aldrig berører sådanne emner, for tænk hvis facaden krakelerer...
    Jeg har intet misbrug (andet end at jeg ryger), men har nogle sygdomme som jeg ikke skriver ret meget om på bloggen, synes det er svært uden at virke ynkende...
    Og ja måske gentager du dig selv, men det skal man også for at ændre tingene, det er en nødvendighed! Det er jo ligesom at ændre vaner...

    Stort knus og kram
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Rygning er jo også en form for misbrug og det har jeg også.. men et problem ad gangen hihi. Om jeg selv virker ynkende er svært at gennemskue for mig, men jeg syntes det hjælper mig at skrive tingene ud engang i mellem. Tak for dine ord og i lige måde fraaaa
      Henriettteeee :)

      Slet
  8. Det lyder helt rigtigt at rense ud i det du (som alle i en eller anden udstrækning) har fyldt kroppen med af skidt. Så kan du komme nærmere på at tage dig af årsager istedet for at spilde tiden med at behandle symptomer og bivirkningerne af symptombehandling.

    Undervejs så fokuser på at alle detox-gener er kroppens måde at lokke dig til at få det der skader dig, men som den er overbevist om at den har brug for. Og, hold fast i din beslutning om at gøre det der er godt for dig i længden istedet for det der kun ville være rart nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante, tak for dit input for du har jo helt ret.. jeg skal se længere frem end til kun symptombehandling.

      Kh Henriette :)

      Slet
  9. Har overvejet lidt om jeg skulle skrive dette, om det kan bruges.

    Ved et rent tilfælde hørte jeg en halv radioudsendelse i går, ang. mindfulnes (den metode som er ´videnskabelig´ MBSR), jeg giver dig link tilsidst. Det der gjorde indtryk på mig - jeg er ellers ikke særlig alternativ udi behandling - var et interwiew med en fibromyalgipatient, der var blevet hjulpet meget. Rigtig meget.

    Lone Overby Fjordback er speciallæge i psykiatri og har skrevet Phd. om mindfulnes. Hun deltager i programmet og hendes forskning roses.

    Der udbydes kurser, som er for dyre for dig (som jeg forstår det), men måske kunne du komme med i et forskningsprojekt. Prøv eventuelt det, hvis du synes om radioudsendelsen. Din blog, som er så velskrevet mht. hvordan du har det, må være lærerig for ´sagkundskaben´ også.

    Du ønskes det bedste herfra, og jeg håber ikke, at du synes jeg ´taler dit problem ned´ ved at snakke om mindfulnes, for selvfølgelig tror jeg ikke, at hovedpine osv. bare kan trylles væk med et par timers kursus.

    Ha´ det godt/bedst mulig.

    Link til udsendelse, Videnskabens verden:
    http://www.dr.dk/radio#/arkiv/videnskabens-verden

    Vælg det program der beskrives som:
    Det mentale får større og større vægt i sundhedsvæsnet, hvor man tilbyder mindfullness og meditation til fx smertepatienter - men virker det? Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen, Marie Hougaard og Victoria Tuveno Petersen.


    Hilsen Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne,du kan tro jeg er glad for at du gad sætte dig til tastaturet :)) Al viden er bedre end uvidenhed, så jeg vil helt klart kigge på dit link. Sjovt nok er Rene inde på noget af det samme.. at jeg skal øve i at tænke anderledes også. Det er spændende om det kan virke :))

      Mange tak for ordene og mange knus
      Henriette :))

      Slet