17 august 2013

Sensommerleg i haven

 

 

Jeg har plukket vilde ærteblomster, og samlet frø af både dem og lupiner. Lige nede af vejen står de i hundredevis sammen med brombærbuskene. Bærrene vil jeg dog ikke have, da der kører biler forbi meget ofte. I Brugsen var der hvide hortensia til den vilde pris af 10 kroner pr stk, så jeg købte to stks som jeg har klippet blomsterne af, så de kan nå at sætte nye skud inden vinteren, og så skal de pryde haven ude ved vejen tror jeg.

IMG_6497IMG_6498

 

Ærteblomsterne er blevet til en buket der står midt på plænen foran huset. Der står også en kæmpe plante som jeg har fået af min nabo. Kan ikke huske navnet, men den skulle gerne holde hele efteråret.

IMG_6500IMG_6510IMG_6513IMG_6520IMG_6525IMG_6535IMG_6540IMG_6544IMG_6553

 

Og kattene.. ja de leger, spiser og sover. Leger, spiser og sover. Livet som killing er et superliv.. De to af dem ville jeg bare så gerne have som mine egne, men prisen for en sterilisation afgør den sag for mig, hvilket er en skam for en af dem har udset sig mig som varmepude og reservemor. HVER gang han bliver træt, kravler han helt op og helst ind under blusen på mig, putter sig og kigger op på mig, sukker højlydt, gaber og lægger sig så til at sove. Det er ikke engang en af de to jeg er mest betaget af, men det her er jo ikke til at stå for, så måske jeg ikke selv skal vælge, men lade mig vælge i stedet for..

IMG_1037IMG_1039

IMG_1026IMG_1044

 

 

Og så er der en times fri leg i killingbørnehaven

IMG_1091IMG_1119IMG_1120IMG_1122

IMG_0928IMG_0942IMG_1065IMG_1087IMG_1101

11 kommentarer:

  1. Ja man vidste jo, det ville komme. – Hvis du har bestemt, at ikke alle kattene skal hjem igen snart, var det måske en ide at lade dem blive noget længere, indtil det er tid for EJEREN af kattene at finde hjem til dem eller tager dem selv. Altså når de er store nok til at klare sig uden deres mor.
    Hvis du har bestemt, at en skal blive hos dig, bliver jeg nødt til at slå et slag for at du vælger 2. Der er ikke mere “arbejde” med 2, og så det koster det ikke det store at fodre et par katte. Så har de hinanden, også hvis du er væk et par dage senere.
    Der er det med sterilisationen, som er uhørt dyr. Det er billigere for hankatte, og der er forskel på dyrlægers priser. Hos nogle er det billigere, hvis der er flere katte samtidig, man kommer med. Nogle dyrlæger er til at tale med. Det er først aktuelt om et halvt års tid men godt at undersøge det på forhånd. Måske du og kattenes ejer kunne få det gjort samtidig.
    Efter nogle år med tilløbende udsatte (folk smider katte ud fra biler!), var der pludselig 9 katte her, jeg på en eller anden måde var blevet ansvarlig for. Jeg fik en aftale med en dyrlæge, at kattene blev steriliseret på samlebånd. Det var en stor udgift for mig, da jeg ingen penge har men hvor er jeg da lykkelig for, at det blev gjort, selvom det kunne mærkes lang tid efter på økonomien. Jeg fil en meget stor rabat af den hjælpsomme dyrlæge. Nu bor vi ikke i samme område, ellers kunne jeg give dig navnet på dyrlægen.
    Før kattene blev steriliserede, gav jeg p-pille. Jeg købte ind i stor mængde for at spare recepterne ved flere mindre indkøb. Faktisk har jeg stadig rigtig mange tilbage, som ikke skulle bruges efter de blev steriliserede. Hvis du kan bruge dem, indtil du har sparet penge sammen til sterilisation, vil jeg godt sende dem til dig.
    Jeg foreslår, at den kat der har valgt dig, og den du har valgt, begge bliver hos dig, når hele familien er klar til at blive splittet op.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette :-)

      Det med p-pillerne vil jeg gerne have lov at vende tilbage til, for jeg er nemlig stadig i tvivl om jeg overhovedet har råd til at have dem generelt. Det er super at du tilbyder det, så jeg tager glad imod, hvis nu jeg finder en løsning på det andet problem.

      Kh og tak
      Henriette

      Slet
  2. ps fra Mette, og så skal du have en kattelem af en slags, så de ikke behøver bruge bakke. Sådan en kan f eks indsættes i en rude, så du ikke skal lave indgreb i udlejerens dør. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En kattelem bliver nok sværere at få klaret.. vinduerne sidder jo højt hihi.

      Slet
  3. Jeg vil oss foreslå to ;) Har selv haft to katte, og de havde så meget glæde af hinanden <3 De legede og sov sammen, og hvis den ene ikke lige var der, så gik jagten ind

    Mht til at det er dyrt, så vil jeg gerne smide 300 kr i puljen til dyrlægen.. Jeg er selv i situationen, at jeg desværre ikke kan have katte - Måtte nok godt for ejeren, men bor på 2. sal med terrasse, og mener at katte skal have lov at gå frit, så de kan komme ud!

    Hvis jeg kan bidrage til, at du kan få den store glæde - Og kattene kan få så godt et hjem, så vil jeg gerne det.. Og det er en gave du ikke skal tænke over eller takke for - Bare jeg kan se billeder af dem, som jeg gør nu

    Det varmer mit hjerte at se dem tumle rundt, og det gør det lidt nemmere at udholde savnet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde pige. Tak for tilbuddet, det tager jeg også meget gerne imod, HVIS jeg ender med at beholde de to. Jeg ved endnu ikke hvor smart det er, for jeg HAR virkelig ikke penge nok til det. Jeg skal jo først og fremmest selv have mad hihi :))

      Knus

      Slet
  4. -En venindes hunkat får 4 killinger
    -Veninden tager på ferie i killingernes 7. og 8. leveuge, så jeg passer den lille familie.
    -Veninden planlægger at flytte fast til udlandet da killingerne er 5 måneder, og hun kan ikke tage dem med.
    Det er min opskrift på at "ende" med 4 katte, som jeg har elsket højt siden jeg så dem 2 dage gamle. Heldigvis havde veninden mulighed for at give et bidrag til neutraliseringen, som kompensation for at jeg tog mig af alle 4.
    Det er 10 år siden, og desværre har jeg gennem årene mistet de 3 hos dyrlægen pga. forskellige sygdomme. Da jeg synes, det blev lidt stille kun med en kat, har hun fået en "lillebror". Så jeg kan også helt klart anbefale 2, da de kan underholde hinanden.
    Min dyrlæge er også sød til at give "fast kunde/patient"- og mængderabat, da jeg heller ikke har ret mange penge. Men det kan koste en del alligevel, hvis de bliver syge, især udenfor hverdage 8-16.
    Jeg håber, du tager den rigtige beslutning for dig og de nuttede uldtotter. Katte er fantastiske kæledyr.
    Mvh M

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej M :)

      To er også min holdning, men nu må jeg se om det kan lade sig gøre.. Det er en herlig historie du fortæller, man kan aldrig vide hvordan tingene udvikler sig nemlig hihi.

      Jeg nyder dem så længe de er her ihvertfald og de er bare så herlige :)

      Kh Henriette

      Slet
  5. Jeg har jo været "kattemor" i flere år, altså registreret fodervært via "Inges Kattehjem", som har en afdeling i Lund lidt udenfor Horsens. Da jeg boede i min gamle lejlighed, havde jeg således 8-10 katte på kost hver dag - det koster altså ikke alverden.

    Vi (jeg, min mor og min nu desværre afdøde kæreste) fik for egen regning tre af baggårdskillingerne neutraliseret, og jeg endte med at beholde den sidste af dem. Han kom med, da vi flyttede og stortrives nu som pelsklædt hustyran på Amaliegade. Han koster mig vel i gennemsnit 100 kr om måneden i foder og grus. Alt er selvfølgelig relativt, men jeg synes, det er overkommeligt. Og han koster i øvrigt kun så meget, fordi jeg dummede mig og lod ham blive Whiskas-kat :-).

    - Men er din største udfordring ikke noget med allergi? Det vil jo ende med gråd og tænders gnidsel, hvis du beholder et par stykker, finder pengene til at få dem neutraliseret og så alligevel må aflive dem til vinter.

    SvarSlet
  6. Kære Fr. Møller.. Jeg er vild med din luksuskat og synes den er så skøn altså :) Du har selvfølgelig ret, for det med maden er jo relativt billigt, og det er allergien som spøger. Jeg er bare ikke meget for at erkende det.. Hvis det kun er når jeg bliver kradset, er det jo noget som går over med tiden og de bliver større ik.. Jeg siger til mig selv at jeg skal være fornuftig og nu tænker jeg over det, den sidste uge jeg har dem. For nej, jeg vil ikke byde hverken mig selv eller et par katte, at de skulle afleveres igen engang. Jeg vidste ikke at du havde været kostmor for så mange katte hihi :-))

    Knus og god søndag eftermiddag til dig

    SvarSlet
  7. Jamen min Hannibal er en dejlig kat. Sagde hende, der i virkeligheden mest er til hunde. Han gik, som min mor plejer at sige det - fra baggårdskat til herregårdskat på fem minutter.

    Hvis det kun er killingernes kradseri, der giver dig allergiske reaktioner, kan du godt have kat - for ja, det vokser de fra. Og hvis du vælger til - vil jeg som flere andre sige - tag to! Det ville jeg også have gjort, men Hannibals søster døde desværre som killing. Og så var der pludselig kun det lille skravl tilbage, og det var koldt, og han duede ikke til at forsvare sig. Og... Og... Og...

    SvarSlet