16 december 2014

Ikke alle gider læse bagud, eller lidt om hvad jeg er for et menneske..

 

 

 

 

Så har jeg igen helt uforberedt ramt en nerve. Helt uden at ville det, og helt uden at jeg iøvrigt gider undskylde for det. Det sker jo til tider har jeg lært. Det hænder, at nogle læsere reagerer uden at sætte sig ind i historiens gang, og som vi alle ved, er uvidenhed roden til fordomme.

 

Så hænder det også, at jeg er lige i DET humør.. Humøret som får mig til at gide at reagere. Simpelthen fordi jeg har lyst. Kan. Synes det er tiltrængt. Og fordi det er morsomt. Jeg mener.. hvor tit er det egentlig lige, at jeg diskuterer med nogen som helst?  Dybest set aldrig. DET gider jeg nemlig ikke. Det er spild af tid og min energi. På den anden side..

 

Det er nat, og jeg er vågen. Om forladelse du ukendte læser, at jeg er søvnløs pga af tanker der bekymrer, sorg der gnaver, erindringer som stadig smerter. Jeg kan godt se at mit liv er for priviligeret til at jeg kan være det bekendt. Hvad har jeg at sørge over, hvilke erindringer kan dog være af en sådan karaktér, at jeg kan tillade mig at føle smerte. Hvordan kan jeg i det hele taget være mig selv bekendt!

 

IMG_1883

 

 

Fra Anonym:

Ind i mellem kunne jeg godt tænke mig for dig at du kom lidt ud i verden. Ser du, derude er der mennesker hvis lykkefølelse bliver "boostet" af at de bliver lukket ind i en opgang, så de kan sove tørt, og kun skal håndtere kulden. Sådan nogle mennesker møder jeg tit om morgenen på min trappe. Har jeg engangskrus, får de en tår kaffe - og blikket i deres øjne.... Wauv - se dér er lykke at spore.
Jeg lever blandt mennesker som lever en relativt normal hverdag, og som er fuldstændig måbende over den overflod du lever i, samtidig med at du klager over fattigdom. Det skal her siges at de selv tjener deres penge, og således skal op hver morgen kl. 05.30, og ud på cykel med børn som skal afleveres forskellige steder - og ofte et håb om at pædagogerne ikke opdager at de rent faktisk er for syge til at komme i institution. At de har ca. 3 timers samvær efter job, med dem DE betragter som det vigtigste i deres liv. At de ligner nogle der knapt kan holde sig oprejst, men deres selv- og medansvar tillader simpelthen ikke at give op, eller flytte væk fra det hele.
Selv synes jeg at leve et ret privilligeret liv, men kan godt se at det er intet ift. hvordan du lever - dine restemåltider ligner f.eks. mine gæstemåltider, jeg har 7 nøgler garn og de skal holde indtil marts næste år, hvor jeg har sparet sammen til at købe nyt. Mine havedrømme udleves i en vindueskarm i køkkenet, og min lejlighed kunne snildt være i dit "dukkehus". Her er råd og svamp i mine utætte vinduer, og det må jeg leve med, for jeg lejer ikke af privat udlejer der trods alt dukker op. Her går den største del af opsparingen til den ekstra varmeregning, der trofast følger mig år efter år. Bil og cigaretter er for de rige, men jeg kender jeg en der lapper min cykel gratis :-)
Til gengæld har jeg ikke overflod på selvmedlidenheden, eller vægten, eller tanken om at livet leves bedst i overflod. Følelsen af at jeg (trods førtidspension), trods alt selv vælger min lykke, og at den ikke handler om hvor meget jeg kan få, eller få andre til at gøre for mig, giver mig en frihed jeg ikke vil bytte for noget. Dén følelse tror jeg desværre ikke er opnåelig for dig. Men præcis som med alt andet: Man kan da håbe... “

 

Ovenstående er en kommentar fra i går, og da jeg som sagt er i det lune følte jeg mig kaldet til at reagere.

 “ Måske du bare skulle drible videre til en anden blog! På den anden side, det er ikke ofte jeg oplever at nogen er misundelig på mit liv, så tak for den bredside. HVIS du skulle få lyst til at læse tilbage ( for jeg tænker at du må være NY her .....), så vil du, hvis du kan læse OG tage ind hvad jeg skriver, ofte ramme indlæg hvori jeg fortæller om hvor t a k n e m m e l i g jeg er over, hvad jeg har i betragtning af min situation. Jeg kan anbefale at tjekke skrivet fra thanksgiving feks......
Hvad er også får mig til at tænke at du MÅ være ny læser, er at du umuligt kan skrive sådan i alvor, hvis du kendte mig. Jeg HAR levet et såkaldt almindeligt liv du der. Med job. To børn.Det ene handicappet i en årrække. To institutioner i to forskellige byer. Job i en tredje. Op kl fire. FIRE timers daglige træning og terapi af den yngste. Forpligtelser og ærligt tjente penge. Fra jeg var ganske ung. Men ok.. jeg kunne da også bare lade være med at lege, at jeg lever med en psykisk diagnose. Jeg mener.. det er jo så moderne ik!
Mener du stadig at jeg brokker mig urimeligt, så skrid. Her er det nemlig mig der bestemmer og mig som for det meste bare forsøger at få det bedste ud at nuet, men som med de fleste er der faneme dage der bare ikke er fede. Der er ting som bare ikke klikker. Jeg tænker at det samme gælder for de, som har meget mere på alle niveauer, end jeg jeg har. Og hvad så? Må man ikke være møghamrende irriteret og sur og utilfreds hvis man har noget? Ejer noget? Er heldig? Begavet? Elsket? Lykkelig? Har smukke børn med rottehaler og fregner? Rask? Må man ikke have dårlige dage så? Hva hva hva?
Igen. Fedt du bare videre. Find dig et sted hvor du kan fordrive tiden med læsning af lægeromaner og beretninger fra de lykkelige.
God jul og må de hjemløse ( som jeg selv har været engang ), også få lov at opleve en tør vinter.
PS: hvad DU og andre herinde ikke ved en fis om, er at jeg selv gør mit for at andre der er i knibe kan opleve at nogen kærer sig. Jeg har kontakt til et krisecenter i nærheden, og de har modtaget mit ubrugte strik og andre ting, som jeg ikke selv har brug for. Det er ikke noget jeg har følt nødvendigt at reklamere med, da jeg ikke har brug for at få ros for noget der bare er helt naturligt at gøre. Din kommentar får mig dog alligevel til at overveje publikation a,f at jeg er god og et godt menneske, for det er åbenbart det mennesker som du helst vil læse om.”

 

 

Som en lille krølle på grisehalen kan jeg tilføje, at jeg ved genlæsning af den ukendtes kommentar kun føler mig ramt på een eneste streng!  Hvorfor pokker skal min vægt nu også være et issue her? Hvad fanden kommer min noget ved?

 

Nå, men jeg kan nu konstatere at jeg er en overvægtig og selvmedlidende kvinde. Uden at jeg selv ved af det, er der nogle som måber over min overflod! Jeg er et utaknemmeligt menneske, som ganske ublu rager til mig af, hvad jeg kan få andre til at give. Jeg er iøvrigt også misundelig af natur. Jeg er hverken glad for min have eller bekendt med mit held. Der står også at læse mellem linierne at jeg, i modsætning til vedkommendes kontakter, IKKE betragter min børn som vigtige og at jeg er en egoist, der er stukket af fra mine børn. Jeg er med andre ord en bruger, der tager livet for givet så sige..

 

Det skulle jeg faneme bare have vidst dengang jeg blev indlagt på den lukkede!

28112010059_resize

17 kommentarer:

  1. Hej Henriette, er du også vågen i nat. Jeg er vågen, mest fordi jeg hygger mig, og ikke gider gå i seng. Lige da jeg så dit nye skriv, tænkte jeg, nå for pokker, nu har jeg været for strid men heldigvis var jeg ikke nævnt. Jeg var da ellers lidt strid også. Jeg bliver nemlig altid så irriteret, når der kommer svarpost i stil med: skyd udlejeren. Dem har der været mange af tidligere. Jeg synes, din udlejer lyder som en hyggelig, rar, sløset fyr med de bedste intentioner. Hans udsendte venner Dupond og Dupond er bestemt også et underholdende indslag. Jeg tror nok, du bare skal fortsætte din humoristiske holdning til din udlejer, også når du skælder ham ud. Jeg tror ikke, han er så slem eller der er ondt skabt i manden. Hoveddør, stakit, vindskeder og tæt tag på udhus skal nok komme. Men svarkommentarene fulde af forargelse over udlejer, dem kan jeg ikke klare. Det er jo ikke en luksusvilla, du har lejet. Fortsæt med dit gode lejemål og vær også lidt rar mod manden, når han gør noget ved det lovede. Du skrev med humor, det var godt at læse. Til de der er fyldt med forargelse over udlejer, vil jeg sige, et udhus med utæt tag er måske lige netop det, som indgår i lejemålet, og ikke et med tæt. Udskiftning af hoveddør har godt nok trukket ud. Når det er noget, han har lovet for længe siden, er det pinligt, det sådan trækker ud. Henriette, du er langt ude på landet men det er ikke LåsbySvendsen, du har lejet af, hoveddøren skal nok komme. Kh Mette.

    SvarSlet
  2. SÅDAN, Henriette. Du har i den grad ordet i din magt, og jeg ELSKER at læse din blog. Både på gode dage og på dårlige. Be strong :0)

    SvarSlet
  3. Super blog.. (Har kun været med siden katte-sagen.)
    Du fik luft, nu kan det kun blive en god dag.
    Glædelig jul <3

    SvarSlet
  4. Som du selv skriver, må det være en der ikke kender dig. Jeg bliver helt harm på dine vegne over at nogen skriver sådan.
    Fortsæt endelig med at skrive som du altid har gjort <3
    Kæmpe knus
    Trine

    SvarSlet
  5. Pyha jeg blev helt stakåndet, men forstår godt dine udbrud. Jeg bor også i lejet hus og har vænnet mig ting tager tid, sommetider lang tid. Jeg vælger at stille det op imod min glæde ved at bo netop i det hus vi har lejet :-) Jeg under dig fuldt ud haven og muligheden for at komme ud ot være i vigør.
    Knus Margith

    SvarSlet
  6. Godt skevet Henriette, du skriver lige hvad der passer dig og så kan man smutte videre hvis man er utilfreds

    SvarSlet
  7. Min Mormor, som var en meget klog og kærlig kvinde (og som havde lidt mere end de fleste under to verdenskrige), indpodede mig, da jeg var barn, at man skal ikke stille sig an som dommer over for andre mennesker. Det har vi domstolene og i sidste ende Vor Herre til. Der foregår nemlig hos alle meget mere, end vi umiddelbart ser, så uanset hvor meget du, Henriette, generøst og åbent ærligt fortæller os på din blog, ligger der meget, meget mere, som vi overhovet ikke kender til. Desuden kan man jo ikke gradbøje sorg og lidelser, vel!

    Der ligger sikkert også en forklaring bag den Anonymes misundelige ytring; men hvis hun ville tage min Mormors leveregel til sig og i øvrigt fægte med åben pande, tror jeg, at hun ville få det meget bedre selv.
    Med kærlig hilsen
    Jytte
    www.danishknitdesign.com








    SvarSlet
  8. Godt brølt, Henriette. og rigtig glædelig jul til dig og Holger. Knus Joan

    SvarSlet
  9. Der er nærmest ingen grænser for, hvad fremmede mener, de kan tillade sig i kraft af, at de kan læse med på en blog! Jeg har også fået min part af den slags svadaer fra åh-så velmenende mennesker, der ikke kunne lide min virkelighed, men til gengæld ikke kunne finde ud af helt enkelt at springe den over.

    Jeg fik bl.a. mange rigtig gode råd om medicin. Mange kendte nemlig til et eller andet præparat, der havde virket helt fantastisk for en venindes søsters mosters nabo! At denne nabo godt nok fejlede noget helt andet, var uden betydning - når jeg ikke ville tage den samme medicin, var det jo, fordi jeg slet ikke ønskede at få det bedre, men bare hagede mig fast i en offerrolle!

    At der var omkring et års ventetid til speciallæge var naturligvis noget, jeg bare fandt på, igen fordi jeg elskede min offerrolle. At ventetiden så fremgik af klinikkens hjemmeside måtte vel betyde, at jeg havde hacket den?

    Gør som jeg - skid hul i den slags mennesker ;-)

    SvarSlet
  10. Det bekommer sgu' ingen m så'n et møgfald og godt du tog til genmæle, det er sååå let, for let bare at gi' en sviner t andre, men det hører, ser og læser man jo på f.eks.vis FB. Vi ka' alle blive irriteret over andre, men man må sgu' ta' sig i at dømme mennesker, der løfter sløret....lidt...som lidt udleverer sig selv, der er en uskreven regel, som åbentlyst ikke alle, langt fra alle, kender, man holder skisme sin mund, når man 'får lov' at læse med i et andet menneskes 'dagbog', uanset hvad man må tænke. Vi kan kun gisne om denne person, men man må bare trække på skuldrene og som du svarede igen, skrid!

    SvarSlet
  11. Hvor er det egentlig mærkeligt at nogen synes at ulykke og lykke skal gradbøjes og benchmarkes ifht. andre.... Der er jo ALTID nogen der har det værre. Betyder det så at man ikke kan være ulykkelig? Eller at man er utaknemmelig fordi man ikke synes alt er perfekt?
    Jeg forstår heller ikke helt meningen med at følge med i en blog, hvis man grundlæggende synes at forfatterens værdier er forkerte. Det er altid ok at starte en debat, men her er det jo ikke en undren eller et ønske om at bidrage til debatten - men bare sære ytringer...
    Nå - jeg synes altså det er hyggeligt at følge med i din blog. Og kan godt rumme dine dårlige dage. Måske endda forstå noget af det (uha - er jeg nu også et utaknemmeligt skarn? Og overvægtig sikkert også?)...
    Keep going!

    SvarSlet
  12. Godt svaret! :)

    Jeg har på fornemmelsen, at visse typer mennesker på en eller anden måde "tænder" på at aflevere sådanne svinere...ellers forstår jeg ikke deres behov for den slags udgydelser OG beskrivelser af deres egne "fortræffeligheder".
    Hvis jeg læser noget jeg ikke bryder mig om/synes er for meget osv...så ryster jeg oftest blot på hovedet - mit liv er for kort til at beskæftige sig for meget med sådanne mere eller mindre frelste personager.
    Jeg er til stadighed imponeret over din åbenhed her på bloggen - også når du beskriver de dårlige dage...det er flot du skriver om det!

    Stort knus...

    P.S. Kunne Holger egentlig lide sin adventsgave? Er da lidt nysgerrig ;)

    SvarSlet
  13. Der er pt ingen grænser for hvor meget jeg misunder dit mod.. Jeg så godt den dumme kommentar og måtte stoppe mig selv for at gå all-crazy på personen.. Jeg var i chok over at nogen kan få sig selv så langt op i røven at det ender med sådan en lorte-kommentar.. Mennesker er fandeme så besværlige ind imellem.. føj..

    Fristes til at sige tak.. det lukkede også lidt damp ud af mine ventiler..

    Knus <3

    SvarSlet
  14. Synes du skal tage det som et kompliment, at nogen synes du er i stand til at få dit "restemad" til at ligne andre menneskers "gæstemad".....og at du kan få et liv med få midler til at ligne overflod.....du er et meget kreativt menneske, der kan trylle med lidt og det er en meget stor gave at eje :) ....kram til Holger :)

    SvarSlet
  15. Hej Henriette
    Jeg har "fulgt" dig et stykke tid og surfet lidt rundt, for at "kende" til dig og dit liv. Den noget beske kommentar fra den, formentlig uvidende, dame får mig nu til tasterne......Det er så pokkers let at dømme og fortælle andre, hvad de skal gøre og mene, uden at sætte sig ind i deres situation. Hvis du vidste, hvor mange f.eks. depressive mennesker, der får at vide, de skal tage sig sammen eller at de har så meget at være glade for osv osv....Godt du fik givet svar på tiltale...Selv er jeg fuld af beundring over din evne til at beskrive dit liv med op og nedture, så det bliver en blog, man får lyst til at følge..Du kæmper for at have et godt liv på trods af al den modgang og de svære ting, du har måtte slås med det meste af dit liv og det er modigt, at lade alle os få lov til at følge med i dit liv.

    SvarSlet
  16. Jeg har fulgt dig i lang tid. - Du er i sandhed en overlever, umådelig stærk og skrøbelig på samme tid. Du giver så meget til andre af din "dyrekøbte" erfaring. - Jeg vil følge dig og håber du bliver ved, som du gør!
    Kærlig hilsen og en rigtig glædelig jul til dig og dine kære!
    PS ... jeg kommenterer ellers aldrig, blot kunne jeg slet ikke lade være denne her gang.

    SvarSlet
  17. Hej Henriette

    Der fik du da ellers en ordentlig "op med humøret, der er nogen, der har det værre end dig"-kommentar efterfulgt af "vær nu mere positiv(lyv din r.. i laser, dame)".
    Godt du kan svare for dig, men ærgerligt at du skal bruge natten på tanker og bekymringer istedet for at sove.
    Tak for indblik i dit liv, som du lever og oplever det.
    Godt nytår.

    Mvh M

    SvarSlet