10 januar 2015

Lidt om vand, eksplosiv dovenskab, katte og borderline

 

 

 

Har ikke blogget siden onsdag, og aehmm… det skyldes at jeg ikke har overskuet, at bukke mig ned og samle ledningen op fra gulvet! Den er god nok, SÅ slapset har jeg været, men ok jeg mener jo at jeg har mange gode undskyldninger på lager.

Dagene siden onsdag har, udover den førnævnte dovenskab, været en sær blanding af oplevelser, som blandt andet kostede mig en hel nats søvn.  Kronologisk ser det nogenlunde sådan her ud:

 

Tirsdag kom udlejer for at lukke for vand på loftet, og der var et par andre besøgende forbi også, men mine øjne var kun åbne så længe her var liv. Hver gang jeg satte mig ned faldt jeg simpelthen i søvn! Jeg sov og sov og sov, og onsdag kunne have været gået på samme måde, men omkring middagstid kom solen frem og det fik mig til at skrabe mig selv op fra puderne og UD. En lille halvanden times tid vel. Der fik jeg transporteret den bunke af køkkenaffald jeg havde smidt udenfor døren, heeeeelt ned til komposten. Jeg fik gravet et hul ved skuret, savet en gren kortere, OG konstrueret mig en bue/portal agtig ting, som skal dækkes af clematis og dermed være en arts indgang fra gård til have. Jojo den bliver fin, der mangler bare lige lidt mere fletteværk med grene på den. Ingen billeder endnu. Såvidt jeg husker fik jeg også strøet lidt flere frø, som gerne vil koldsåes.

 

Natten til torsdag fik min hjerne en mindre eksplosion, og jeg endte med at opgive og stå op igen efter en times indre dialog med noget familie, jeg ikke forstår. Faktisk fik jeg både hjertebanken og kvalme af det. Jeg burde jo tage tyren ved hornene, men vi er ude i et mønster der rækker mere end 15 år tilbage, og jeg ved ikke om jeg orker det. I hverdagen skænker jeg det ikke mange tanker eller megen energi, men den nat sov jeg altså næsten ikke. Udover familien var også en anden problematik med til at overophede hovedet.

 

Borderlinen I ved..

 

Jeg har jo ofte tegnet og fortalt om, hvor svært det er for en borderliner at mærke egne følelser. I eget selskab er det ikke et problem, men når andre mennesker kommer indover, ryger personligheden nemt en tur. Ligeså egne fornemmelser og meninger. Et klasseeksempel er dugfriskt på tapetet, og inden jeg uddyber er det vigtigt at I alle husker at de mennesker som påvirker, IKKE skal føle sig skyldige over at udløse den slags mekanismer. Det er for det første aldrig til at vide, HVAD der kan få en borderliners hjerne til at miste fokus, og for det andet er det en reaktion, der har dybe rødder helt andre steder. Så altså..

 

Jeg skrev jo at jeg har planer/håb/drømme om en to’erkat her på matriklen. En dag, når det hele passer. Og tiden er til det.

 

Det er ikke et ønske, jeg sådan lige spontant har hittet på fordi det kunne være så herligt med en killing, nærmere handler det om det kendskab jeg efter næsten et år, har til Holger og hans natur. Jeg ved godt, hvad der er af risici og andre uforudsete problemer i sådan en beslutning, og jeg ville aldrig bare komme slæbende med en kat, uden først at have dækket mig ind. SÅ ALTSÅ, jeg går med tanken fordi jeg er overbevist om, at det kunne blive en rigtig god tilværelse for Holger og mig med en to’er mis. Jeg ved godt at Holger nu er meget meget knyttet til mig og jeg til ham, men jeg VED også, at jeg ikke mister noget ved at lade ham knytte sig til en artsfælle, den ene slags nære oplevelser ville bare blive erstattet af en anden slags tilværelse som kattemor. Holger har et omsorgsgen som gør ham til en super storebror, det VED jeg bare. Når man vælger kæledyr til, vælger man også et ansvar 24/7, men der kan jo være situationer, som betyder jeg må være væk mere end en time, og så er der selskab til Holger så han ikke skal vente på mig i ensomhed.

 

Det der så er sket nu er, at der blev skrevet til mig om, hvad der kan gå galt hvis her kommer en to’er i huset, og med det jeg skrev ovenfor in mente, reagerer jeg med at miste min egen fornemmelse for tingene. Jeg bliver simpelthen usikker på om jeg nu kan klare det, jeg før vidste jeg sagtens kunne. Jeg begynder at tvivle på, om jeg mon har besluttet rigtigt. Hele min krop bliver dårlig, med kvalme og hovedpine, og jeg kan ikke finde roen i mig selv. Op og ned ad gulvet vandrer jeg, og det der er allermest markant, er den dialog der så bliver aktiveret i knolden. I et loop kører de samme argumenter og sætninger, og kommer de ikke ud på et tidspunkt, kan de sådan set fint køre videre på den måde. I månedsvis. Eller som i tilfældet med familien.. i 15+ år. Denne mekanisme jeg fortæller om, kan nemlig også aktiveres når der er noget jeg ikke kan forstå eller rumme OG, som jeg ikke kan få svar på. Når mennesker gør eller siger noget jeg ikke kan tage ind.

 

Nå, men samtidigt med katte og råd og tænkte tanker udvikler torsdag sig på en måde, der kunne få mig til at overveje at blive religiøs. Eller i det mindste at tro på et eller andet der styrer liv og skæbne. Eller noget.. Mærkeligt tilfælde er det under alle omstændigheder.

 

 

IMG_2447

Torsdag formiddag bliver der banket på døren, men jeg når ikke at åbne da jeg er lige frisk ud af badet. Jeg ser to unge piger gå forbi mine vinduer med et dyr i armene, og undrer mig en stund over, hvad det handler om. Umiddelbart lignede det en hundehvalp, eller måske en lille kat, men jeg fik kun et glimt af dem. Der går timer og jeg går ud i haven, da udlejer igen er på visit, denne gang for at forsøge at lukke hullet på skurets tag. Det blæser og småregner så efter min runde i haven, går jeg ind og putter mig i sofaen igen. Ender med at slumre let. Døren til haven står en smule åben, fordi udlejer har en ledning i et stik. Der ligger jeg da Holger pludseligt kommer vandrende …

 

 

…  med en killing på slæb!!!!

 

 

Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive min reaktion, andet end at jeg ikke troede mine egne øjne.

 

IMG_2409IMG_2410

Kræet finder med det samme Holgers madskål og Holger sidder lidt væk og kigger til. Selv går jeg lidt rundt og ved ikke helt hvad jeg skal gøre, men jeg ender med at lade den være her for en stund, da vejret er gyseligt. Senere da jeg er på gaden for at handle, beder jeg dem jeg kender på min vej om at fortælle rundt omkring, at jeg har killingen her for der er ingen tvivl om, at den kommer fra et hjem. Den stinker nemlig som om den har badet i en parfumeflaske, og den ved hvordan man går på kattebakke.

 

Jeg tager begge dyr med ud i haven, men killingen viger ikke fra hverken Holger eller jeg, ejheller må Holger gå fra den. Er han mere end et par meter væk, kalder den på ham.

IMG_2412IMG_2414IMG_2415

 

Jeg er ret sikker på at pigerne fra om formiddagen må have haft samme kat med. Om de har fundet den og har været på udkig efter ejeren, skal jeg ikke kunne sige, men det virker plausibelt. Hvad der er sket i mellemtiden indtil den kommer vandrende i hælene på Holger er mig en gåde, men uanset vil jeg ikke sende den ud i uvejr og mørke denne torsdag eftermiddag/ aften, så den får lov at blive og det er lige hvad den så benytter sig af. Holger..   han er i nærheden. Hele tiden obs på killingen og klar til at nærme sig forsigtigt. Han viger når Gertrud, som jeg for nu vælger at kalde hende, hellere vil have maden fra hans skål, end den jeg har sat frem til hende. Han sidder ved siden af hende når hun kigger ud af vinduet og sammen ligger de hele aftenen ved siden af mig i sofaen.

IMG_2418IMG_2420IMG_2421IMG_2422IMG_2423

 

Tiden bruger jeg på at finde ud af hvad jeg skal gøre. Havde det været FØR mit forrige skriv, ville jeg ikke et sekund have tvivlet på, at hun kunne blive her, hvis ikke det lykkedes mig at finde hendes ejer, men nu… nu er jeg i stedet totalt stresset og vældig i vildrede. Dog ikke omkring, at jeg fredag morgen vil ringe til et kattehjem, for at få nogle gode råd.

IMG_2432IMG_2434IMG_2443

Natten tilbringer jeg på sofaen i stuen for at kunne fornemme situationen, men der er dyb søvn over hele linien. De to katte side om side med en halv meters penge i mellem sig, og begge tæt på mig. Fredag taler jeg først med kattehjemmet, som råder mig til forskelligt og dernæst ringer jeg tøvende til Dyrenes beskyttelse fordi jeg ikke lige ved, hvad ellers jeg skal gøre. Det er svært at tænke klart og jeg er træt, men de viser sig mere end hjælpsomme, især da jeg liiiiiige nævner sortekatten..  DET sætter ting i gang pronto, og jeg er ikke ukendt for hende jeg taler med. Så noget godt har dens skæbne måske alligevel adstedkommet.

 

IMG_2448

I går eftermiddags kom der to yderst søde yngre damer. Vi fik en lang sludder og de tog Gertrud med til Falsters kattehjem. Tidligere på dagen, stod himmel og jord i eet, så jeg havde det godt med at have givet Gertrud husly, selvom det er mod regler og råd. Vi taler altså om en lille killing for pokker. Kattehjemmet vil nu fremlyse den. Den vil blive undersøgt på kryds og tværs, og få de nødvendige undersøgelser og kure, og mon ikke de også får den kastreret. Det tror jeg bestemt. Jeg har fået lov at ringe og høre til den, og derfor vil jeg i den næste uge gå og overveje. Håbet er, at dens ejer dukker op, gør de ikke kan Holger måske få sin lille ven tilbage. Han har nemlig i dag kikket efter hende, været lidt rastløs og ikke helt vidst hvad han ville, og det tolker jeg positivt. Det døgnstid vi passede killing, fik han som altid førsteplads og masser af kæl inden opmærksomheden gik videre, og sådan skal det gøres. Det er som med børn og nye søskende..  Pædagogik I ve.

IMG_2456

 

Det er en underlig første uge af året, der nu er ved at være forbi, men jeg er vinterens til trods stadig i fint humør og ikke nær så håbløs som jeg er vant til, så jeg bevarer min optimisme og troen på sol i næste uge. Indtil dag sover jeg sgu bare videre..

 

 

28 kommentarer:

  1. Han er en helt usædvanlig kat, ham Holger - vidste ikke at katte kan læse! Men han har da vist læst Mettes kommentar den 7/1 :-) Mon ikke det er, som det skal være? Tror og håber, at Gertrud flytter ind om kort tid ..... Held og lykke med det hele. Birgit

    SvarSlet
  2. Hoger er en meget klog og fornuftig kat - som har taget dit dilemma i egen pote! Jeg tror, du skal høre efter, hvad han siger :-)

    Og jeg tror også at Mette har en krystalkugle..... :-)

    Mvh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du beslutter dig for at hente den lille hjem, bidrager jeg også gerne med et tilskud til det nødvendige dyrlægebesøg.
      mvh Lone

      Slet
  3. Du skulle/skal da bare beholde den....det eneste er vel, om pengene er der til stealisering. Skynd dig at få den hentet hjem igen, hvis pengene er der.

    SvarSlet
  4. OK, du har borderline, jeg bliver gal,,,--- kan vi så mødes på midten?

    Det må være det, jeg har skrevet, som har fået dig til at skrive, da ingen andre har skrevet om gammel kat, som ikke bryder sig om ny.
    Det er sådan, ikke alle katte kan lide hinanden og det ville være fint med ny kat, som Holger selv har valgt, når muligheden er der som hos dig. Selv for den mest kærlige kat, kan der være nogle katte (og mennesker), som katten bare ikke kan lide. Det, Holger har gjort nu, er præcis på den måde jeg beskrev om en kat, han godt ville bo med. En anden kat kunne han have jaget ud af haven. Det kan allerede være sket, uden du ved det.

    Jeg forstår personligt ikke, hvorfor du ikke bare lod katten blive hos jer, en ny kat som var med Holgers fulde accept, når nu du ønskede en ny kat. En evt. killingeejer kunne findes ved opslag i området. Er killingen gået selv, kan den ikke bo langt fra jer. Du er fri til at gøre som du vil - men jeg vil ikke have andel i din "forvirring". Jeg ville blot give dig min erfaring som mange år som "catwoman", for evt. at undgå 2 katte som ikke kan lide hinanden, som ville være synd for både dig, Holger og den nye kat.

    Du er til andre tider god til at handle, som du selv synes, og ikke lade dig aflede af andres råd, så jeg kunne ikke drømme om, at jeg nu skal være skyld i, killingen, imod hvad du egentlig ville, havnede på kattehjem, (som tillige var det modsatte af, hvad jeg skrev.)

    Jeg vil ikke være skyld i, killingen er på "kattehjem"! Du ønskede dig en ny kat, og den rigtige situation var der, (hvis det er en killing, som er smidt ud), præcis som jeg skrev. At du vælger at give den videre, er dit eget valgt, og ikke noget, jeg vil have andel i. Ønskede jeg mig en ny kat, ville jeg have beholdt killingen, hvis ingen ejer fandtes, og forholdene var til det i hjemmet,

    Jeg tænker, du er i tvivl om ny kat, om du har råd til vaccination, ormekur, loppekur, sterilisation, øremærkning, etc, som er dyrt, og du så prøver at køre det af på mig? Hvis det jeg skrev kan hyle dig sådan ud, synes jeg, du skal læse det igen, og se hvad der egentlig står. Jeg har en følelse af at være misbrugt som undskyldning for noget uklart. Kommer katten senere (efter behandling) tilbage til dig igen, er det - efter min mening, som ingen har spurgt om her - synd for killingen, den skulle flyttes unødvendigt yderligere rundt på, fordi "du før ikke var et sekund i tvivl om, du ville have killingen" men så blev helt hylet ud af den, på grund af det jeg skrev.

    Jeg ved, du har skrevet, jeg ikke skal føle mig skyldig over at udløse dine borderlines mekanismer. Jeg føler mig ikke skyldig men jeg vil ikke bruges som årsag til dine handlinger. Det var noget andet, hvis jeg havde givet dig et råd, du havde fulgt, som var gået af helvede til, så ville jeg have følt mig skyldig. Hvad du har besluttet om den lille kat, har jeg ikke noget med mig at gøre. Kh Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du virkelig at du hjælper ved at fortsætte.. stop dig selv..

      Slet
    2. Præcis Mette, det er godt set...du skal bestemt ikke føle dig skyldig i noget som helst.

      Slet
    3. Nej, Mette skal ikke føle sig skyldig, men Mette skal sommetider tie stille, når det handler om ting, Mette ikke har forstand på. Jeg har forstand på katte, og den her vil gerne være hos Henriette - hun har sin pension og selvfølgelig råd til at få den snippet. Holger accepterede killingen - hvad er der dog at nøle efter?

      Slet
    4. Kæreste Henriette. Følgende er ikke skrevet til dig, det springer du bare over. Jeg har fået luft i det jeg skrev til dig, og der er ikke mere at sige fra mig der, og ikke mere du behøver bryde din hjerne med. Jeg skulle nok ikke have skrevet overhovedet men nu havde jeg jo gjort det, hvorefter en handling blev misforstået afledt af det, jeg havde skrevet, og så jeg følte jeg mig nødsaget til at svaret.
      Fru Møller, du fik mig godt nok til at le, har jeg ikke forstand på katte? Eller hvad det nu er, du mener, jeg ikke har forstand på og skal holde mund med. For en som mig, der nok må gå under det, der her på siden kaldes crazy catwoman er det meget morsomt at læse. Jeg er født og opvokset i hjem med flere katte. I hele mit voksne liv har der været katte, i dag er jeg gammel, så det drejer om og flere hundrede katte, jeg har lært at kende igennem mange år. Jeg kan ikke sige nej, til de mange katte, folk bare smider ud, og som ender bedende, forhutlede, sultne, bange på min trappesten. Jeg har aldrig selv valgt en kat men der færdes immervæk 8 katte i mit hjem dagligt, som alle er kommet på denne ynkelige måde, hvoraf den ældste nu er 15 år. Jeg har fået mange katte steriliseret på egen regning og initiativ med lidt rabat fra venlig, behjælpelig dyrlæge. Jo jeg ved bedre end nogen, hvordan katte kan have det med hinanden, og det er ikke noget, vi mennesker kan have nogen som helst indflydelse på. Katten gør, som katten vil. Det er paradis med katte som kan lide hinanden, og helvede når de bare ikke kan fordrage hinanden. De katte, som ikke kan lide hinanden, bliver aldrig venner, hvis det skyldes regulært antiparti og ikke alene angst, som kan overvindes, Har man mulighed for at finde den rigtige kat nummer 2 til kat nummer 1, ved at katten selv vælger, venter der et vidunderligt katteliv i hjemmet med 2 katte, som bare elsker hinanden. Kommer man måske selv hjem med den måske forkerte kat, er det ikke paradis i årene frem, der venter. Det var såsom bare det, jeg ville sige med mit første skriv - og hold da op, hvor har jeg måtte høre meget for det!

      Slet
    5. og så skulle jeg nok sige, som det absolut sidste: den lille Gertrud kat er da ikke blevet væk hjemmefra, den er da smidt ud som uendelig mange andre katte. At lade katten vente på ejeren findes er tidspilde i dens lille liv.

      Slet
    6. Kære anonym Jeg er totalt indifferent overfor, om du er den lokale, tossede kattedame - du har ikke fattet et kvidder. Holger har jo allerede accepteret den lille, ikke ret kønne killing. Så kan du vel holde dit foredrag om katte, der ikke kan lide hinanden, en anden dag - et andet sted? For her er det da jammerligt malplaceret. Jeg har haft katte i hele mit voksne liv - og jeg er tussegammel. Læs og forstå, kone! Henriette skal ikke ud og støve en killing op, Holger dernæst skal lære at kende. Killingen er der, og den rundstrikkede har accepteret. Hvorfor i hede hule har I så travlt med at få Henriette til at tvivle på sin egen intuition. Keder I jer generelt dér i udkantsdanmark? Så kulle I sgu se at få jer et liv! Der er tilbud i Fakta i Holeby i morgen - men kun til kl. 14. Der kan ikke bestille over Mellembys elle Rigstelefonen. Jeeeeez!




      Slet
    7. Ja, jeg er en lokal tosset kattedame, der ikke et sekund ville lade en kat, der i mit hjem har appeleret om min hjælp og mit hjerte, sidde i et bur på et kattehjem. Uanset om jeg der ved ville få halvdelen af udgifterne til diverse nødvendigt betalt fra Dyrenes Beskyttelse, skulle katten ikke sidde indeburet endnu et fremmed sted. En eventuel ejer kunne findes fra mit hjem, Derfor reagerede jeg kraftigt på, det jeg havde skrevet blev fremstillet som årsag til, katten blev bragt videre til kattehjem.

      Din sætning Fru Møller:

      "Hvis du, Henriette, endelig tager en kat til dig, som ender med ikke at være Holgers bedsteven - kan den da skride igen."

      Fortæller alt om dit forhold til katte i al almindelighed, og det er netop en sådan indstilling, som du her giver udtryk for, - der er skyld i de mange nødlidende katte.

      Jeg ønsker, som allerede skrevet, ikke fortsat at deltage på denne side, og beder til, der ikke kommer flere indlæg omhandlende min person. Mette.

      Slet
  5. Sødeste husk at det er dit liv, det er dig der er kaptajnen på dit eget skib, dig der bestemmer hvor vi skal sejle hen og dig som bestemmer hvilke skatte du skal berige os med.. Onde pirater som prøver at angribe, de er intet værd..

    Der er kun en her der kan vide om det er det rigtige at få en kat nr 2.. og det er dig. og som du selv skriver så er det ikke en pludselig ide du har fået.. Jeg ved det ville kunne give dig mere at få en nr 2 og det tror jeg faktisk ville være det hele værd.. Det er dog kun dig som kan tage beslutningen men du skal ikke være i tvivl om at jeg støtter dig.. og at nogen skubber til din borderline.. ja det sker jo ind imellem, det kan vi i bund og grund ikke bruge til noget.. Det er jo ikke hende som skal leve dit liv.. og hun aner jo tydeligvis ikke hvad hun snakker om..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeanette..
      Jeg synes at det var nogen rigtig gode råd Mette kom med til Henriette´i det forrige skriv.
      Ikke alle katte elsker hinanden fra første stund og det kan blive et mareridt.
      Har selv lige fundet en lille bitte killing ude i vores lade som jeg tog ind da den så så sølle ud..og den første uge knurret og hvæsede min egen indekat voldsomt mod den.
      Min indekat er også en rescuekat og meget knyttet til mig.
      I dag 3 uger efter går det så fint..de leger, slikker hindanden og er gode venner.
      Men jeg kunne ligeså godt have været uheldig at det ikke havde gået godt...så den måtte videre.

      Hej fra Lisbeth

      Slet
    2. Man burde ikke tro i læser det hele...
      Hvorfor tror i at hun ikke kan tænke selv???
      Tror i ikke hun ved de ting??
      For mig som læser virker hun meget eftertænksom, opmærksom, kærlig, omsorgsfuld og hjertelig. Hun ville da på alle punkter kunne gi' en kat det rigtige liv i forhold til så mange andre.. også hun er voksen nok til at tage beslutninger selv..

      Slet
    3. Hvis jeg ikke var så træt, ville jeg blive vred nu! Nej, ikke alle katte elsker hinanden fra dag 1 - og nogle mennesker tror, de så kan forcere kærligheden ved at holde kattene i hvert sit rum i ugevis - lukke dem sammen i små doser, som om det var et barn, man skulle vænne til at spise noget, det ikke vil æde. Det er - tadaaa - dyr!

      For tre måneder siden satte jeg min kastrerede stueplante af en hankat sammen med en lille killing - jeg havde cirka ti minutter til at beslutte mig, ellers døde baby(kat). Og jojo, i halvandet døgn var baby, der jo var vant til at skulle forsvare sig mod de store katte, ved at dø af skræk. Rullede sig sammen som en kugle, hylede og skreg. Den store luntede bare tålmodigt rundt og fortalte hende med sit kropssprog, at der ikke var noget at være bange for. Og så skød killingen sit lillebitte hjerte op i livet - stillede sig hen foran Hannibal, som min store kat hedder, og blev vasket.

      Siden har de været uadskillelige. Og de er indendørskatte, så det er jo praktisk. Hvis du, Henriette, endelig tager en kat til dig, som ender med ikke at være Holgers bedsteven - kan den da skride igen.

      Slet
  6. Ærlig talt, dette er en god og sober blog, kan ikke se, at folk skal kaldes 'onde pirater, som prøver at angribe, de er intet værd' = ergo du er ikke et ok menneske. Det er ikke i orden. Henriette kender sig selv m og uden borderline og ved at have en blog ved hun jo da godt risikoen for at få rykket ved egne skrøbelige grænser...at dette reflekteres er jo en del af det at have en blog, samtidig er dette ikke et egentligt diskussionsforum, derfor, bryder man sig ikke om Henriettes skrøbelighed og hendes reflekteren, skal man selvfølgelig ikke følge siden her, vi kan alle tænke vores, migselv incl., men her ville jeg aldrig mene, at det er 'in order' at give udtryk for egne evt. rynkede øjenbryn. Men man kalder ikke folk navne uanset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg taler generelt i billeder, det med onde pirater handler ikke om en bestemt person.. :D

      Slet
  7. Henriette, jeg synes sku du har handlet ansvarligt. Go vind til dig og Holger. Uanset hvad ,er du en skøn stærk kvinde. Håber lille Gertrud kommer hjem til dig og Holger drengen. Knus Joan

    SvarSlet
  8. To katte er mere end dobbelt glæde og mindre end dobbelt besvær.
    Jeg ved, du har gjort det rigtigr - ellers havde du ikke gjort det.
    Men jeg HÅBER sådan, at Holger får sin lillesøster tilbage. Den måde, de to katte er fotograferet sammen på har jeg kun sjældent set blandt mine katte, og slet ikke mellem de to jeg har nu.
    De lever i væbnet neutralitet, og det skyldes især den gamle suremokke.
    Den unge kat og hunden er derimod perlevenner.
    Hun er så smuk, den lille trefarvede.
    Jeg holder fingrene krydsede!!!

    SvarSlet
  9. Jeg har haft mange dejlige katte i mit liv, men jeg siger som Lisbeth: Det er ikke altid, at katte kan sammen, og det kan virkelig gå galt. Man vil så gerne, at dyrene kan blive venner - men katte er ikke alle så sociale, at de har LYST til at have venner. Det kan være, at der er noget ved den lille killing, som Holger kan lide - men det er ingen garanti for, at han kan lide alle killinger.

    Når det er sagt, så ville jeg lade skæbnen bestemme. Hvis ingen savner den lille killing, ville jeg tage den til mig - den ER jo "Holger-testet" nu... ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg synes som flere at du skal tage Gertrud hjem til dig og Holger hvis det viser sig at der ikke melder sig en ejer. Det lyder som om du havde en god snak med damerne fra kattehjemmet og allerede har ladet dem vide du er interesseret. Hvordan det går med Holger og den nye kat, er der jo ingen garanti for, men med udgangspunkt i den måde de var sammen ved det første møde, ville jeg godt turde det, hvis du har lysten og de praktiske muligheder for det. Spændende at høre hvad det ender med :-)

    SvarSlet
  11. Afsted til det kattehjem - det kan kun gå for langsomt. Hun er din kat nummer to lige så sikkert, som Mille er min.

    SvarSlet
  12. Og det er dyrt, at det er en lille hunkat, men jeg ved jo, at du har en god dyrlæge. Jeg giver gerne et par hundrede til hjælp til dyrlægeregningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Holger får sig en lillesøster gør han :-)

      Slet
  13. Siger som Fr. Møller....få hentet Gertrud tilbage! Holger er en klog kat, så lyt til ham. Han ønsker Gertrud...ergo..afsted :)

    Jeg giver også gerne et par hundrede til dyrlægehjælp. Afsted, søde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg henter hende tilbage sgu så.. ringer til hjemmet i morgen :-))

      Slet
  14. De foto's viser at Holger er så klar til at acceptere en anden kat. Og ønsker andet katte selskab. Det ville ikke ske her på matriklen. Misse-Madsen holder stor justist med eget revir. Ingen andre katte kommer her "uden at få nogen på frakken" Selv hans killinge-søster, der bor hos naboen, skal altså ikke komme på denne side af hækken. Så er der en "råben-og-skrigen" Kat-Fight, til hun er på den rigtige side af hækken iflg. Misse-Madsen. :-)
    kh
    Mayer

    SvarSlet