Endelig som det skal være herude

 

 

 

Et indlæg til altanbloggen ryger også på her, da jeg jo er feriebarn :-)  Lidt skriveri bliver det da til, og jeg syntes at det passer fint som sommerrapport her også…

 

 

 

 

 

 

Nu er altanen som jeg vil have den :-)

Der kunne godt have været flere blomster på alt det grønne, men hele sæsonen er jo stadigt forsinket så senere regner jeg bestemt med at det vil være mere kulørt herude. Jeg er bænket med alt mit livsnødvendige habengut, hækletøj, bærbar, friskbagte boller ( vi har jo ferie..), kaffe, skygge indtil videre og fred i sindet. Om lidt bliver parasollen hentet op fra kælderen, den kan jeg ikke undvære længere for omkring halv tolv står solen allerede lige på, og både jeg og alle planterne bliver ristet alt for hårdt. Jeg er ikke den store solnyder, bliver let forbrændt, så derfor er jeg solidarisk med resten af altanens brugere..  Begge døre kan være åbne, og det får det hele til at virke større, som en lille del af stuen og det elsker jeg.

 

Marsvinene bruger den også, men ikke på hverdage for tiden, da der er voldsomt støjende med jævne mellemrum, fra byggeriet omme bagved. Nu skulle man så tro at jeg også selv ville være generet at støjen fra mine omgivelser, men jeg er uhyggeligt god til at lukke den ude. Både lyttebog, men også vanen og mine år i terapi, har lært mig teknikken med at lukke af. Kun børnenes skænderier og alm teenage støj kan jeg ikke klare i længere tid af gangen, men det er en helt anden og for altanen uvedkommende historie :-)

Det er en daglig nydelse nu, at være herude. Jeg nusser om det hele, bruger meget tid på bare at sidde og se det hele gro for øjenene af mig. Især klematissen vokser så ivrigt, at det er lige før at jeg kan se med det blotte øje, dens stængler blive længere og længere. Der er noget terapeutisk ved det med at kigge på det grønne der trivedes og gror. Mine naboer som slet ikke bruger deres altaner, og kun har en enkelt blomst eller to derude, må tro jeg er mindre underlig når jeg sådan sidder stille længe af gangen, og bare kigger rundt. Jeg gør mig også umage for ikke at fotografere i en bestemt retning, for det kunne jo misforståes og få dem til at tro jeg retter linsen mod deres privatliv, og ikke mine egne planters udvikling..  

 

 

 

Også på den anden side af lejligheden, inde i soveværelset har vi jo en lille bitte altanlignende tingest. Der er dobbeltdøre og ikke meget andet end en lille gesims med gitterværk for, men alligevel er det lykkedes mig at få grønt til at gro derude. Solen står på fra tidlig morgen til ved middagstid, og det virker fint. Jeg har ærteblomster der snor sig op af gitret, men ikke så højt som sidste år, vedbend som er nyplantet da vinteren slog min gamle ihjel. Det har jeg været ret så trist over, da den var fire år gammel og efterhånden dækkede det hele så fint som jeg havde forestillet mig da jeg satte den.  Nu får den nye lov at overtage, og så må vi se hvor gammel den kan blive. Derudover er der en enkelt rankeblomst, som har overlevet forårets forspiring indendørs. Den vokser til gengæld helt vildt og har nu sat knopper til en masse blå blomster. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud om ikke så længe :-) 

 

 

 

 

Lige uden for dørene bor disse to duer. De er møgmugne over at jeg ikke vil lade dem bo i mine altankasser. Jeg syntes måske nok bare at det er lidt træls de maser de få der er til plukfisk  hihi

Sommeren er endelig over os, og det skal nydes hvert minut. Vi har ferie og held i uheld er det, at vi ikke kan låne sommerhus i år, for så kan jeg jo hver dag nyde altanen og sikre at det hele ikke dør af tørst :-))

Sommerferie

 

 

 

 

 

Hele familiens sommerferie er skudt igang i fredags. Kæresten har hele tre sammenhængende uger i år, og selvom det giver en tumbet økonomi bagefter, så glæder jeg mig over at vi skal prøve det for første gang. Normalt er hans ferie ellers spredt mere ud, men ikke i år. Der bliver ikke mulighed for at låne sommerhuset, som vi har været forvænte med fra tidligere desværre, og ungerne er ret så knuste over det, men ejeren vil selv benytte huset, og efter at der har været byggerod de seneste halvandet år er det forståeligt nok. Dog indrømmer jeg gerne, at jeg også gerne ville have været lidt ud og væk her fra, men jeg ser sådan på det at så er chancen for, at mine blomster på altanen ikke lider tørkedøden så meget desto større :-) Man må se det fra den lyse side ik..

John har brugt en temmeligt stor mængde weekender på, at hjælpe til med at få en udestuedrøm realiseret, og jeg ville lyve hvis jeg ikke et eller andet sted havde troet, at han derfor ville få tilbudt at vi kunne låne huset en uges tid, og jeg selv har måttet lytte med når jeg har forklaret børnene, at så kan vi lære aldrig at tage noget for givet. Jeg vil savne muligheden for at dyppe tæerne hver morgen, at se vores seks marsvin i fri dressur på græsplænen, at sidde ude under himlen og nyde stilheden, at få mere luft og lys end jeg gør her i byen, men det nytter ikke at spekulere mere over det. Bare det at familien kan holde fri sammen og ingen planer have er dejligt. Jeg har forresten også uddelegeret faste arbejdsopgaver til de to teenagere, og det tog de sgu pænt!  At jeg også gerne vil mærke feriefornemmelsen, tror jeg de fik godt fat i, og nu er det på plads og de brokker ikke over det.  Yeaayy

 

 

 

Indtil nu har jeg allerede mærket feriedovenskaben indfinde sig. Jeg har slet ikke været forbi bloggen, har ikke læst nyheder eller i øvrigt haft besøgt min computer, det har mere handlet om nus af kæresten og hygge på altanen. Børnene sover længe og går sent i seng, så starten til feriefornemmelsen er da gået fint. Vi får masser af frugt hver dag, i form af et kæmpe fad midt på bordet, når vi spiser aftensmad. Det hitter og forsvinder som dug for solen, melon er mest eftertragtet godt efterfulgt af bær og nektariner.

I dag tager vi forbi mine forældre med min mors fødselsdagsgave. Jeg glæder mig sådan til at give hende den taske jeg har købt ved Tulipaner og Tomater. Den har ligget her og ventet på hende, men NU er det tid   ENDELIG :-)  Jeg håber at hun kan lide den..  Den passer til kolonihavehuset og kan fint rumme hendes broderier og hvad ellers hun vil have med sig ud i verden.

Solen står højt på himlen og jeg smutter igen. Her holdes sommerferie og jeg kigger ind forbi fra tid til anden, med nyt fra Vanløse.

Rigtig god sommerferie allesammen

Kærlig hilsen Henriette og de tre andre i byen

Christina og Ovis Garn

 

Advarsel!

Dette er et skriv om garn og et sted der er nyt for mig, MEN som jeg syntes at alle strikkere bør “besøge”.

De fleste strikkere der besøger mig her, ved vel efterhånden nu at jeg har oprettet en fangruppe for Holst garn inde på Ravelry. Jeg er vild med det garn, og måske allermest fordi der er så mange smukke farver at vælge i mellem, ( eller at gå i koma over pga valgproblemer..) hihi.  Nu har jeg så stiftet bekendtskab med en “søster” til Holst, et firma med garn af samme slags men til lavere pris.  Heldigvis kan jeg med god samvittighed skrive, har hun ikke så stort et farvekort som Holst, så jeg behøver ikke få dårlig samvittighed over, at jeg nu også vil handle med Christina fra Birkerød. De har hver deres niche og sikket et held.

Hos Holst er det jo de mange vidunderlige farver der lokker, og så det at man kan købe garnet i de store spoler, hvis man er en superstrikker. Ligeså vigtigt at nævne er den hurtige og søde betjening man altid er garanteret, når man handler der.

( Farverne her er ikke så neonskarpe i virkeligheden..beklager den dårlige billedkvalitet )

Hos Christina/ Ovis er det en masse små detaljer som gør en garnnørd og tøsepige som jeg blød i knæene.

For det første er garnkortet skrevet i hånden og alle garnprøverne er sat fast i små huller formet som hjerter.  En kæmpe sød lille ting syntes jeg.

For det andet sælger hun den lækreste garnblanding der hedder Coast. Det er 55% lammeuld og 45% bomuld. To tråde og det løber 700m pr 100 gr. Farverne er douche og let støvede i det.   Den minder om den Geilsk havde, men som nu er udgået, bare i andre farver..

For det tredje har jeg bestilt lidt prøver og de er alle samlet med hver sit lille silkebånd, hvorpå der er sat et lille håndskrevet mærke på. På det er skrevet garntype/farvenavn og gr/m.   Der er fem små nøgler og så en særlig prøve på en såkaldt sommerblanding.

 

Den særlige prøve findes i tre udgaver og dem kalder hun edge, og jeg vil lige her tilføje at farverne på hendes side ( eller her på billedet ), slet ikke kommer i nærheden af hvor fine de er i virkeligheden. Min er en frisk blanding af rosa og grønne farver, der er lige til at pynte i garnkurven.  Denne lille sommerprøve koster ku 11,50.

For det fjerde, og det næsten allermest fantastiske for mange vil jeg tro, kan man for sølle 10 kr få alt det garn man køber, vasket og nøglet op inden levering. Dvs at de mange der ikke bryder sig om at strikke med garn der stadig er fedtet af spindeolie, nu sparer den besværlige proces det er selv, at skulle vaske inden de strikker med det.

DET er sgu da super syntes jeg. Jeg valgte at få mine prøver leveret vaskede for at kunne mærke hvordan de bliver efter vask, og jeg kan kun sige at det virkelig ender med at blive SUPER SOFT :-)

Nu skal jeg til at spare sammen, og heldigvis har jeg snart fødselsdag, så jeg kan plage om penge til garn hehe.Alt i alt en virkelig dejlig og positiv oplevelse, med hurtig levering og ingen dikkedarer omkring betalingen. Besøg Christina og se selv hvad hun har at tilbyde.

Behøver jeg skrive, at jeg sidder og gramser på det med forelskelse i blikket..?  *fnis*

 

Så er der serveret :-)

Restaurant Balkon er åbnet og der er allerede to gæster på plads derude. De får serveret majkolbeblade, div rester fra køleskabet og friskt græs hentet ind direkte fra nærmeste plæne.

Det ser ud til at de pelsede gæster er tilfredse med menuen, og jeg håber så bare at jeg kan holde dem fra mine georginer..

 

 

 

 

 

 

Desværre  må vi jo begrænse antallet af besøgende til to stks, da slagsmål og ballade er forbudt herude..  Resten af de inviterede gæster kommer senere, når der er nyt på menuen :-)

 

 

 

 

 

Update…

Restauranten er midlertidigt lukket igen!

 

Disse to herrer gik pludselig i gang med at banke rør ned i jorden ved børnehaven. Resultatet var en rystende bygning og en infernalsk støj, der skræmte mine gæster fra vid og sans.  Nu er Cupcake båret ind i sit bur igen, hvor han ligger og gemmer sig sikkert og trygt i sin hule.

 

 

 

 

Og Lakridsen…  ja han er straks mere problematisk.

 

 

 

Han strøg nemlig lige ind under min plantebænk og nu sidder kræet uhjælpeligt fast!  Ikke om jeg kan rykke ham fri nej. Når han kan klemme sig derind skulle man jo mene at han også kunne komme ud igen, men han puster sig op som en tromme og er ikke til at rokke eller lokke. Det er tydeligvis mere sikkert ( hmm ) at sidde der end at komme op til mor. 

 

Så der sidder han så og skuler til mig.   Godt der ikke er udsigt til regn ;) 

Den gule måne…

 

 

 

 

….lader sig se her til aften. Gennem disen fra røgen der stille siver denne vej, hænger den lige over mit hoved. Røgen er fra bålet nede ved søen, og selvom jeg har kigget grundigt efter. har jeg endnu ingen hekse set fare afsted over træerne.

Det har været en lidt dobbelt dag, god til at begynde med, men trist her til sidst. En samtale over telefonen satte tanker igang, og jeg skal lige fordøje. Reaktionen var promte, en hovedpine og dybe tre timers søvn, som jeg aldrig helt er vågnet op af. Heldigvis var planen om bål og sang ikke fast, så ingen er blevet skuffede over at vi i stedet blev hjemme. Jeg har set masser af bål i min tid, så pyt med at jeg missede dette års Sankt Hans. Jeg har siddet på min altan og nydt den dejlige aften og vejret der har vist sig fra en sjældent stille side.   Jeg tror ikke engang at myg har været et problem i år, eller hva…?

HOV!!

10 min efter jeg trykkede enter, ku man se dette her syn:  Et flot fyrværkeri og masser af helksehyl oplyste himlen. Smukt ik..

Resten af dagen…

 

 

 

 

….vil jeg ikke bruge på andet end ingenting.

 

 

Jeg gennemførte næsten besøget hos tandlægen i går..  han kiggede og jeg fik ham overtalt til, at vente med det sidste store indgreb indtil efter ferien.  Kujon som jeg er, stak jeg af inden han kunne nå at fortryde, og endte selv med fortrydelse fordi jeg valgte den gale rute hjem.  Jeg vidste at Tuborgvej var et helvede af vejarbejde og stillestående trafik, så jeg tænkte at turen gennem Nørrebro og jagtvej ville være bedre.  N O T!!  Hold da op en trafik der var. Det rene kaos med cyklister der kører som vanvittige, og gående der udnytter at de hører til de såkaldt svage trafikanter.  Jo jo det er de skam også, men ikke svagere end at de rask væk vandrer lige ud på kørebanen, og hopper ind og ud mellem bilerne der vel at mærke er i bevægelse.  Jeg har faktisk ikke noget imod bykørsel, og nyder som regel at der er bedre tid til at kigge og se på det jeg passerer, men i går var hårrejsende og jeg var glad da jeg nåede hjem uden en skramme på bilen.

 

 

 

 

 

Dyrene har fået rene huse og frisk hø, her er støvsuget og vasket gulv, så jeg mener nok at jeg kan tillade mig at læne mig tilbage nu. Jeg fik slet ikke nørklet i går, og om jeg gør det i dag er ikke sikkert for jeg er lidt i udu i min højre arm. Til gengæld kan jeg så surfe rundt og kigge på hvad andre producerer, og på den måde lade mig inspirere til de næste projekter jeg vil i gang med.   Der er så mange smukke ting, og jeg glæder mig bare jeg kigger på dem. Farver og metoder, mønstre og fibre er altid dejligt at lege med  ik..?

 

Hygge og bekvemmelighed over hele linien :-)     Jeg mangler bare en kæmpe kage med masser af chokolade i. Gider nogen komme forbi med et stykke til mig?

The devil wears Prada

 

 

 

 

Her til aften har jeg tilbragt lidt tid med at kigge på enormt høje sko, og en fremragende Meryl Streep. Jeg selv har i dag forsøgt at bevæge mig rundt på et par stylter, sån bare fordi jeg syntes det var vejr til at lufte stiletterne, men jeg erkender at de sko jeg elsker at købe, bare er alt alt for høje. Engang var det noget jeg med lethed havde på hver eneste dag på job, men jeg enten er sko generelt blevet højere, eller også er jeg blevet mere tung..  Hmm At fødderne også er blevet ældre taler vi ikke om her. Nå

Ej, det er helt naturligt at man mister rutinen når man ikke dimser rundt i den slags fodtøj hver dag, og jeg tror jeg må nøjes med at bære dem, når jeg kun skal være til pynt :-) 

Noget i retning af, ned i bil, ind til bord, se ud.. ud til bil, sko af, bare tæer resten af vejen hjem.

I filmen fræser heltinden rundt i det hele og halve New York på Laboutinere, men lur mig om ikke det kun er til optagelserne, at det ser så let ud. Film er jo film og den rene illusion heldigvis. Det eneste jeg ellers kan sige, er at den er fin underholdning til en aften uden tankevirksomhed, og så er Streep altså bare helt vildt god. Lav stemme og afdæmpet mimik gør hele forskellen imellem troværdighed og karikatur, men det er bare min mening selvfølgelig..

De næste dage kommer til at foregå på bare fusser, for jeg skal være lidt praktisk og helst også nyde altanens glæder. Hurra for det og for endnu en solrig dag.

I dag SKAL jeg altså gennemføre.. (og lidt om lithium)

 

 

… min tid hos tandlægen!

Gang på gang og om og om igen, har jeg aflyst og rykket og flyttet og udskudt, den tid jeg fik for længe siden.  Det er nummer to rodbehandling jeg fik først på året, der skal arbejdes videre på, men nu går det bare lige så godt. Ingen smerter og ingen problemer har jeg haft, så jeg orker næsten ikke , at skulle igennem næste fase. Den kræver som altid bedøvelse og det er jo en helt ingeniøropgave at få den til at virke. Hver eneste gang..

Jeg har heldigvis husket ikke at tage min medicin, og det skulle gerne gøre processen lidt nemmere, for slet ikke at tale om mindre smertefuld. Jeg skal møde en halv time før, for at få dosen til at virke ordentligt. Ihh guder altså

Hver gang det er tid, så overvejer jeg seriøst at gå over til flydende kost. Uden tænder i munden ville det måske også få mig til at spise lidt mindre hehe.

Jeg har sovet fantastisk og så godt at jeg næsten ikke kan vågne op igen. Kender I det?  Enten er man træt fordi man sover for lidt, eller osse fordi man har sovet for meget!  At være menneske er ikke let uden vejledning syntes jeg. En vejledning til sindet gad jeg også godt eje forresten :-)

Jeg læste i dag en artikel om nogle kloge hoveder der har forsket i depression kontra vægt. De kunne have sparet sig ( og med garanti en masse penge ), og bare ringet til mig. Jeg bliver så harm når jeg læser den slags, for det lyder nærmest som om det kommer bag på dem, at man tager på i vægt når man er deprimeret! Jeg mener..  enhver patient der er på psykofarmaka kan fortælle om vægtøgning i den forbindelse, og enhver patient vil også meget gerne skrive under på, at det IKKE altid handler om overspisning. Ofte er det selvfølgelig begge dele der spiller ind, men faktum er bare at meget af dem medicin vi får tilbudt ødelægger stofskiftet og forbrændingen. Jeg selv mærkede en helt tredje effekt også, dengang jeg var allermest syg. Der fik jeg nemlig ( meget modvilligt at samme grund ) ordineret Lithium. Det rene helvede at indtage. Virkningen handler om at nedsætte hastigheden af tankerne der snurrer. Lithium gør simpelthen en handlingslammet, så samtidigt med at man indtager medicin der “feder”, så ved ens fornuft godt at man skal være mere aktiv ( noget der er helt umuligt med en depression i udbrud), men litiummet gør at man IKKE kan HANDLE på det..  Ergo man bliver passifiseret og sløv og tager på og på. Når man er på lithium kan man tænke en tanke. Det tager en time måske at opfatte at man har tænkt den, men der kan gå   d a g e   før man får handlet på den. HVIS man altså gør det. Oftest glider den nemlig over i glemslen inden den er registreret, der hvor hjernen lægger sine huskesedler og to-do lister.

Sidst men ikke mindst gik jeg helt i selvsving da jeg læste dette sidst i artiklen:

Citat: “Derfor understreger forskerne, at psykiske sygdomme bør tages alvorlig” Citat slut.

HVAD FANDEN TÆNKER DE PÅ???

Ja gu edder hule helvede og sgu skal det da tages alvorligt! Hvad tror de det er??  en sommerlejr?? tror de det er noget vi selv og frivilligt opfinder for at få lidt mere fritid??  Hold da kæft jeg er så gal som en rabiesangrebet ræv.

Jeg ryger op i det røde felt og tanken om lithium ku ligge lige for, for mine nærmeste, når jeg rammer loftet i harme.

Nu køler jeg så lige af igen, tænker på solen der igen giver mig lys i øjenene og glæde i hjertet. Tænker på den vandmelon jeg købte i går og som smagte så godt, at jeg næsten ikke ville dele ud af den. Den var ligeså grøn udenpå og rød indeni, som det indlæg jeg skrev i går. UHHMMM og slurp og smask :-))

 

 

Gad vide hvilken farve min dag får idag??

 

Solen er gået i seng

 

 

 

 

 

 

Og ligeså gør jeg nu. Jeg trænger til at mænge mig med dyner og strik. Trænger til en god historie i ørene og den sidste kop kaffe inden jeg går omkuld. Jeg elsker at lade søvnen snige sig ind på mig på denne måde, med min elskede liggende ved siden af. Han sover inden han rammer puden på en dag som idag, med hårdt fysisk arbejde under åben himmel. Det er trygt og godt, og helt som det skal være. 

 Sov godt derude, og drømt sødt om den sommer vi har set lidt af i dag

 

Jeg leger lidt …

 

 

 

 

 

… med farver og billeprogrammer idag.'

Rød og grønt er det blevet, fordi dagen har været smuk og solrig og fordi min kjole er rød med hvide prikker. Den er købt ovre ved Mette og jeg kan lige nøjagtigt passe den :-) 

På min altan er også masser af rødt og grønt, så derfor..

Til kjolen passer mine røde sko, dem I ved jeg har gemt siden min pureste ungdom. De er købt for min allerførste løn, dengang jeg havde arbejdet den første måned i mit allerførste job. Året var 1984 og det betyder at de nu er helt retro hihi.

Jeg har faktisk både røde og grønne sko:

 

 

 

Jeg kan i det hele taget godt lide rødt som tilbehør, og grønt på alle måder.  Det er forresten de høje sko der er hele 26 år gamle efterhånden..

De høje røde har været luftet i dag, for jeg har nemlig været på visit. Som en anden prinsesse Mary, er jeg blevet vist rundt på Johns arbejdsplads for tiden. Den bragte mig og min flagrende røde kjole helt op på taget. Op ad stiger og stejle trapper klatrede vi, for at bese udsigten fra huset på Gl. Køgelandevej.  Jeg manglede bare hatten og buketten, så var den hjemme :-)  Blæsten susede og kjolen blafrede så det var en ren fryd for ham, han gik nemlig bagest ;-)

På vejen hjem handlede jeg stort ind, men kvikke mig havde efterladt nøglen INDE i bilen. Nogle vil måske huske at jeg har hoveret over kærestens samme bommert i vinter, og jeg kunne kun være glad for at jeg i ventetiden kunne slikke solskin i vejkanten. Et nødopkald var nødvendigt og min redningsmand kom susende ti min senere. Heldigvis da, for ellers var alle kølevarene da døde af hedeslag.  Jeg nød min ufrivillige pause og hyggede mig over at jeg ikke var længere væk fra reservenøglen end som så.