Hvid jul…

 

 

Jeg er ikke blevet for gammel til at drømme om en hvid jul. VED GODT at det fik vi sidste år til overmål, MEN der er bare liiiiige den lille detalje, at jeg “selvfølgelig” var for dårlig til at overhovedet sætte pris på det. Jeg kunne lissom ikke tage scenariet af smuksomhed ind. Jeg VED også godt at mange vil mene, at det var lige lovligt morsomt med al den sne der faldt, men jeg er ligeglad. Da jeg sad der på det skide krisecenter, ku sneen og julen rende mig noget så grusomt, det var ikke der jeg var i mit sind og mit hjerte. Derfor:

 

Drømmer jeg om en hvid jul, og selvom jeg ikke engang selv tror på den, så vil jeg nu alligevel drømme lidt om hvid puddersne. Drømme om tunge snefnug, der daler så tyst at man bare MÅ gå en nattetur. Jeg vil drømme om sne der dæmper alle lyde og lyser dagene op. Sne der knager under mine sko, og som tvinger verden ned i et langsommere tempo.

 

Tænk sig… så går man her i nærmest tiår ad gangen, og venter på den saglige drøm, der er lagt i hjertet og fantasien fra barnsben af, og SÅ.. når miraklet endeligt indtræffer og sneen bare lægger hele landet øde i hele den lange julemåned, ja så går jeg glip af hele hejset. Det er ik’ fair. NÅ!

 

Ham her bor på min opslagstavle der KUN har med julen at gøre. Klik på billedet så kan du se jul for alle pengene ;)

Den her frække udgave af en snemand MÅ jeg bare strikke, om så det først bliver til næste år. Han har en hel familie:

Og deres mor som jeg har pinnet fra bor lige her: http://dawndavis.blogspot.com/p/snow-people.html

Jeg syntes hun er helt vildt dygtig,  så klik ind og se hvad hun ellers tryller frem af magiske tæpper, farverige herlige ugler, skøre høns, hæklede sokker og hvad har vi ellers. God fornøjelse.

 

 

Og så skal der da lige lidt sne ind over…

 

 

 

Skyd mig ikke, jeg er bare gået i vintermode, og deraf følger også sentimental overdosis af musikken fra min barndoms jul. Sorry ;)

Tabte formiddage

 

 

Sådan ser det ud lige nu, men så må jeg benytte mig af at jeg trods alt fungerer ok efter 12.30. Derfor er jeg mødt sent i dag, men sikke en dag det blev. Super travlt har vi, og der bliver talt strik og garn i en lind strøm i de timer jeg er der. To timer er rigeligt for mig, og når jeg tager hjem igen, er jeg mættet af indtryk men frem for alt ..

 

Jeg er vanvittigt stolt fordi jeg kom ud. Jeg tog afsted. Jeg gennemførte trods mit instinkt, der fortæller hele min krop at jeg har det bedst under dynen.

 

HA!  Der blev du snydt igen lille dumme depressive instinkt. HA! HA!

 

Om lidt kommer Josefine til middag, og i dag står den på fisk og rodfrugter. Så håber jeg bare at frøkenen kan lide menuen;)

 

De to her er vældigt tilfredse…

Aftenhygge

 

 

 

 

Jeg vil hygge med Dalgliesh på tv og strik i hænderne. Alle tre afsnit af Arvesynden bliver sendt i eet hug, det kan jeg li :-)

 

 

God tirsdag aften til alle.

I dagslyset ser det sådan ud

 

 

 

 

Hus nummer 1 og det værst skadede. Hvis så bare det var styrtet helt sammen…  Det bliver ikke nemt og er sikkert voldsomt farligt, at skulle fjerne dette. Det hænger nærmest i hjørnerne og læner sig ind over selve huset.

 

Hus nummer 2. Knapt så væltet, men alligevel er det hele rokket til venstre og heller ikke her kan der laves noget lige med det samme.

 

HELDIGVIS er ingen vinduer i ejendommende ødelagt, men om der er sket andre skader ved jeg ikke. Det er rigtigt slemt,  men jeg har også inde i mig selv grinet lidt, fordi de små mænd med hjælme har gået fortvivlet rundt hele formiddagen, og jeg kan næsten se dem få gråt hår på stedet. En af dem har vel næsten opgivet ævred…  :

Jeg må lige have assistance igen…

 

 

Har givet min blog juletøj på, og i den forbindelse er alle kommentarene igen!!!! væk. Disqus er lige pludslig slet ikke aktiv, trods det at jeg stadigt har dem kodet ind under indlægget.  Mine kommentarer ligger stadigt hos Disqus heldigvis, men nu dropper jeg sgu det fis og går tilbage til bloggers egen funktion. Eneste hikke ved det, er at jeg jo gerne vil have kommentarene tilbage til bloggen igen. Klidmoster sendte mig et link, men jeg forstår faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre??  Er der nogen der kan tolke det for mig så jeg på dansk kan fatte meningen ??

 

http://www.google.com/support/forum/p/blogger/thread?tid=0737fef602cd2e65&hl=en

 

Jeg kan både læse og forstå ordene, men min forstand kan ikke sende informationerne videre til den del af min hjerne der skal forstå det …  Lyder det helt i hegnet??   Nå, men jeg vil altså bare ikke have en funktion koblet til min side, som lave ballade hver gang jeg får lyst til at dekorere om og lave ny indretning om man så må sige ;)

Hvad fanden er nu det???

Jeg har siddet og leget med blogger designer for at jule lidt her på siden, og da jeg nu skal se hvordan det hele tager sig ud, er ALT tekst væk????

Hvad sker der lige for det?

Nu skriver jeg i bloggers egen tekstrubrik, men hvad gør jeg? Kan nogen fortælle hvad der er sket, og om ALT hvad der er skrevet nu er tabt for evigt?   Ih  hvor jeg altså bliver så træt engang i mellem....

Jeg var sgu lige så glad og fro. NÅ!



UPDATE:

Problem solved..  Jeg kom til at gøre teksten hvid hihi.  Hold da kæft mand altså.
Så ok, nu er det vist tid til at gå i seng og sove.   A hva ba!   ;)))

Godnaaaatttt

Uhyggen vendes til hygge med gudinden

 

 

 

Jeg er altså så vild med hende her:

 

 

Denne første søndag aften i advent, har jeg forsøgt at skræmme uhyggen fra stilladser der brager, og politi der patruljerer med lygter og blå blink, væk med hygge i form af gudinden, der elsker at lave mad OG at spise den. Uhh jeg bliver så dejligt tryg af det ;)

 

Også de herrer Price har julet for mig her til aften, men dem kan jeg altså ikke få til at fungere på et link her, så I må nøjes med Nigella og Chocoladekagen.

 

Og tilgiv mig min måske lidt tidlige begejstring for dette års jul og lyt med på verdens mest julede julesang:

 

 

 

 

Sov godt alle sammen.

 

Der brasede stilladset…

 

 

 

 

 

…  på huset ved siden af mit.

 

Jeg har godt nok været lidt loren ved holdbarheden som tidligere skrevet, og den gik da heller ikke længere. Med bulder og brag faldt det lige så langsomt sammen om ørene på de mænd, der desperat har forsøgt at holde på det. Nu er hele området afspærret, og om de sidste skruer også springer er vel næsten som ja…

 

…  vinden blæser.

 

 

Jeg er vældigt glad for at mit hus endnu ikke er pakket ind, for så var jeg nok blevet lidt bange.  Sjovt nok står det lille juletræ endnu på plænen og lyser. DET er ikke sådan at vælte, trods det at det ikke er rodfæstet, men bare sat i jorden for en tid.

 

 

 

Under den store storm i ‘99 var jeg slet ikke i landet, så jeg har ingen ide om, hvor vi ligger på skalaen for blæst, men det er da vel også slemt nok som det er nu.

Juleklippedekorationskomsammendag på efterskolen

 

 

 

 

Jeg skulle lige overvinde mig selv, men med Josefine ved min side og udsigten til at høre hvordan den første uge er gået var jeg fast besluttet på at jeg VILLE afsted. Det var et arrangement med elever og familie og der var vel rundt regnet 200 mennesker.

 

Skolen havde gjort en masse ud af det, men da Rasmus først begyndte sidste uge, var vi ikke lige orienteret så godt om hvad der skulle foregå. Derfor vidste jeg ikke at man selv skulle medbringe matrialer, og det var lidt ærgeligt, men vi fandt alligevel en plads og lidt papir at klippe i.

 

Jeg kom afsted og holdt en halvanden times tid. Fik set mine unger, og øv’et lidt over at vi ikke var på det hold der skulle lave konfekt hihi :)  De fik deres adventsgaver. Jeg skød lidt billeder, og nåede også at komme hjem inden blæsten for alvor slår til. Det kan mærkes at den suser, og bilen rokkede som en lille båd, hver gang vi holdt for rødt.

 

 

Nu sidder jeg her i min varme stue og skal bare summe af indvendigt resten af dagen. Josefine og jeg har lovet hinanden at vi spiser sammen hver mandag og onsdag i december, hun har mange lektier at lave, så dem kan hun sidde med her imens jeg er i køkkenet. På den måde håber jeg at presse mig selv lidt til at få noget ordentligt at spise, men også at mærke julen og familiefølelsen igen. Jeg vil lave noget at det jeg forbinder med jul, og så håber jeg bare at jeg kan og at hun vil spise det… Der er MEGET der er no go i Josefines verden nemlig.

 

 

Desværre så vi flere væltede juletræer på vores vej gennem Vanløse og Frederiksberg. Det er så trist at se, men jeg håber at blæsten hurtigt suser videre, så alle guirlanderne får lov at hænge over gaderne uden yderligere skader. Her har stilladsarbejdere været på overarbejde hele weekenden for at sikre, men jeg syntes gånok ikke det er til at se, hvor de har sat hvad fast. ..   Overdækninger blafrer løst mange steder, og det rasler i hele skelettet ved siden at mit hus. Pyhh det er lidt uhyggeligt.

Lige under overfladen…

 

 

 

 

… lurer mit andet jeg.

 

Det jeg, der viser sig lidt med jævne mellemrum, men som på denne årstid sætter massivt ind i forsøget på at overtage det jeg, der kæmper for at holde sin plads på ydersiden af mig.

 

Lyder det indviklet?  Det er det også.  Selv kan jeg ikke forstå de mekanismer der er inde i mig, og jeg fatter efter de mange år, slet ikke hvad det handler om, når kampen opstår fra det ene sekund til det andet. I dag er en sådan dag.

 

Den sidste tid har jeg virkeligt kæmpet med det. Har udnyttet den tid hvor jeg har været ok, men stille og roligt er der kortere og kortere intervaller at handle på. I dag har jeg slet ikke “handlet” overhovedet. Jeg ville så gerne have været til Roskilde, hvor Pernille og Karina har en stand på julemarkedet. Jeg ville så gerne blive alle bunkerne herhjemme kvit, og jeg ville så gerne ….   men i stedet sidder jeg og sidder.

 

Tænker alle mulige tanker. Specielt tanker omkring en ændring jeg har opdaget ved mig selv. Først efter flytningen er jeg blevet opmærksom på det, og hver dag syntes jeg det bliver en lille bitte smule tydeligere. Jeg får sværere og sværere ved at bevare overblik og koncentration, og det skræmmer mig oprigtigt. Jeg, der før var så velorganiseret og havde styr på tingene, er nu ved at blive et rodehoved, der konstant bruger energi på at flytte ting rundt. Det er så svært at forklare, men på en eller anden måde vokser der rod frem allevegne, som jeg så har svært ved at overskue. I små doser ser jeg lyset, og jeg kan være rasende effektiv en tid, men det holder kun kort. Forretningens lager er vel det eneste sted, hvor jeg har styr på det og kan gå til den med systematik, men igen…. det kommer i intervaller.

 

Jeg kan, når jeg kigger bagud se et mønster, der er blevet mere udtalt nu. Helt tilbage fra da jeg flyttede til Vanløse faktisk. Der begyndte det langsomt at smuldre med overskuddet og overblikket. Jeg ku ikke koncentrere mig om at holde orden og rent, og det er ligesom flyttet med mig nu.  Jeg vil så gerne organisere mine dage, så jeg kan overskue dem, føre de ting ud i livet jeg gerne vil ( med det samme vel at mærke ),  men selv det at skulle lave dagsrutiner på skrift er helt umuligt for mig at se til.

Et andet problem jeg syntes fylder meget, handler om at ja.. netop at handle på noget. Der er masser af ting jeg skal, vil, ønsker, men der kan nogle gange gå uger inden jeg rider efter at have sadlet. HVIS jeg får redet så at sige. Hvorfor, spørger jeg mig selv? Hvad er det for mekanismer der nu bor i mig, og som gør alting så overvældende? Jeg isolerer mig og har det bedst med bare at være alene, men jeg ville gerne være social og se alle dem jeg holder af. Jeg gør det bare ikke. KAN ikke, men hvorfor?

 

Det er skræmmende er hvad det er.

 

I morgen er der julehalløjsa på Rasmus efterskole, og jeg VIL så gerne være der. Så det SKAL jeg bare. Men allerede nu kan det overvælde mig at deltage, så meget at det måske er derfor jeg i dag er helt handlingslammet.  Derfor ønsker jeg lige nu psykiske lidelser hen hvor peberet gror. Det er noget fanden har skabt af ren ondskab. Jeg hader mit sind lige nu. På denne ellers så dejlige lørdag.

 

Mørket er ved at snige sig ind i min stue. Solen må vige for novembers korte dag, så jeg vil tænde alt det lys jeg kan komme i nærheden af. Måske det kan få resten af dagen til at være mere rar..

 

Dette og hint

 

 

 

 

Fredagen har været sådan lidt la la, men nu er jeg sat godt til rette og der er ro i lejren. Eller.. der var lige en enkelt brandalarm der skulle afvikles i huset overfor, der skulle tjekkes for en times tid siden.. Jeg KAN altså ikke HA’ blå blink og sirener mere. Har vist tidligere skrevet om fænomet, og også i dag røg hjertet helt op i halsen på mig. Pludseligt vrimlede det med lommelygter og mænd i sære dragter og hjelme i området, men de kørte igen heldigvis. Jeg ved det godt, det er noget fis, men jeg hænger åbenbart stadigt i laser inde under huden, efter månederne på Østerbro.

 

 

Mit hækleri med plastikposer går langsomt fremad. Jeg fik et tips til en hurtigere klippemetode af Sisse idag, og DET gør det altså lidt sjovere at lave strimler. Hel uventet fik jeg i går en blød pakke med posten. Den var sendt fra Fyn og indeholdt en portion poser i strålende farver. Tror I lige jeg blev glad…  De må være sendt lige meddetvuns, efter jeg skrev om gardinet i forgårs. Aldrig havde jeg troet at en bunke brugte plastikposer ku gøre mig så glad hihi.

 

 

Flere gaver vendte i min retning i går. Pernille var på besøg for at strikkehygge. De to andre måtte melde afbud, men vi ses snart igen heldigvis. Med sig bragte hun sit dominostrik og så altså en pakke til mig. OG halløjsa sikke en. Hun har fanget min glæde over strikkerelaterede ting og sager, så se bare her:

Er det ikke herligt?  En kop med sweater OG tilhørende chokoladedrik. Et lille piskeris følger også med. Det kommer til at passer perfekt til mit hjems farver i alle sommermånederne hehe. 

 

Og så er der lige et lille kig til Nessie nummer to:

Jeg er vild med farverne i dette bløde strømpegarn fra Filcolana. Arwetta i ved… Tilgengæld er jeg IKKE vild med at strikke med firkantede pinde. De er ellers rare nok at strikke med, men det blive sååååå løst strikket syntes jeg. Det gør ikke så meget i Nessie’s tilfælde, men hvis nu de skulle have været en pænt strikket trøje, ja så måtte jeg pille skidtet op. Ingen tvivl om det.

 

 

 

Clementiner, hyacinter, stearinlys og småkager… alle sender dejlige dufte rundt i min stue lige nu. Det er sgu ikke så ringe endda :-)

Støj på linien

 

 

Godmorgen fredag.

 

Uhh hvor jeg har set frem til denne fredag. Der er SÅ meget støj i lejlighederne pga det der rørskifte, og ydermere bankes der ivrigt på taget over huset der står ved siden af mit. Nu er turen nemlig nået til dem, og jeg ser underlige tumvæsener klædt på med masker og hvide dragter, spæne frem og tilbage på stilladset for at kure skiferpladerne ned af slisken. Snart kommer turen til mig. Jeg ved det. Er forberedt, og kan heldigvis se med egne øjne, hvor hurtige de er til deres arbejde, men jeg er lidt nølende over det alligevel. 

 

Så derfor er netop denne fredag ventet med længsel. Om nogle timer går både blikkenslagere, boremaskiner, hamre, tagmænd, kraner og rumvæsener på weekend.  Det bliver sgu herligt og jeg håber at jeg kan få bare en af de kommende dage til at være stille stille stille.

 

Jeg har egentlig masser at berette om, men for nu må Nessie nr to, gaver fra min torsdagsgæst, plastikposer fra fyn og små marsvin vente. Jeg tager lige en times ekstra morgenkaffeopvågning inden jeg må ud i dagen.

 

Billedet her er fra sidste uge. I dag står det helt pakket ind og jeg håber sørem det kan klare en storm eller to :))

Min første udgave af Nessie…

 

 

…  er ikke liiige endt som jeg havde håbet. Jeg har haft rimeligt store problemer med at fatte hvordan vendingerne skulle tolkes, og faktisk først da jeg var ved at være helt færdig gik det op for mig, hvordan de SKULLE HAVE VÆRET grebet an. Det er så typisk, men jeg kan ikke altid det der med opskrifter når jeg ikke også ser med mine øjne, hvordan der skal gøres.

 

Nå, men nu har jeg den første færdig, og for at skjule de mest tydelige fejl er der kvaster i enderne. En anden ting er, at jeg syntes jeg får det varmere og varmere, og efterhånden er jeg døden nær når jeg tager mine elskede strikketing om halsen. Det irriterer mig voldsomt, for jeg kan bedst lide at strikke i uld, men jeg kan blive nødt til også at lave noget der er knapt så varmt. Desværre.

 

Jeg forelskede mig i noget garn fra butikken, der er så dyrt at en trøje ikke er aktuel, men en lille halsting tænkte jeg ville være fed nok. Og ja.. det er skønt garn. Smukt, blødt, tweedet, og meget meget dyrt i brug. Hvert nøgle er på 50g/110m, men rækker ikke særligt langt, så her gik næsten 4 nøgler til. Garnet er fra Gringnasco og hedder Loden. Det består af uld/alpaca og viscose. Jeg kan virkeligt anbefale det, hvis man vil forære sig selv garn til luksusstrik :)  Jeg skal helt klart strikke en ny Nessie, denne gang i noget tyndere garn forstås:)

 

Min røde julecardigan er sådan set fint i vej, jeg er ved at strikke ærmer nu, men jeg har bare ikke rigtigt haft den store strikkelyst på det sidste. Ved ikke lige hvorfor, men den skal nu nok blive færdig. Om ikke andet så til brug resten af vinteren hihi

Plastikposer er søreme kedelige

 

 

Ude i mit badeværelse er der et stort vindue. Det er blændet, men man kan alligevel godt se igennem det. DET har jeg erfaret en dag, da jeg sad på altanen og pludsligt ku se en dame overfor stå i sit badeværelse og ja… tage bad.

 

Nu kan jeg jo godt se underholdningsværdien i det scenarie. Jeg selv var helt stum og ku ikke lade være med at kigge over mod vinduet, det langsomt blev mere og mere dugget. Duggen hjalp hende nu ikke meget, og jeg skal ikke spekulere i om det er helt bevidst, at hun bader uden at have gardin for, eller om hun bare ikke er klar over 24 lejligheder kan følge med i dette og hint.. Jeg selv syntes ikke lige jeg er frisk nok på at bidrage til den lokale underholdning, derfor skal jeg have mig et gardin af en art sat op.

 

Flere muligheder er vendt, og jeg er endt med at beslutte mig for en kreativ løsning. Den kræver masser af plastikposer og jeg har en tid forsøgt at samle ind. Eneste kriterie er, at jeg ikke gider de gule fra Netto. Og her kommer så den kedelige virkelighed…

 

Plastikposer er dødkedelige!

 

 

Det er ikke mange steder man får en pose der har andre farver end hvid, blå eller sort. Jeg vil have mig et gardin i mange flotte kulører, men indtil nu er det mest hidsige jeg har fået støvet op, en enkelt orange og en lille lilla. ØV

 

I aftes begyndte jeg så at strimle dem. Uh det er en langsommelig affære og jeg håber at jeg ikke går død i projektet inden der er nok. I morges testede jeg ideen og den er god nok. Det kunne gå hen og blive en herlig forandring fra de almindeligt kedelige gardinforhæng, men igen… måske jeg ender med et i ligeså kedelige netutrale farver.

 

Det bliver en fortolkning af freeform hækling, bestående af grannyer og hvis jeg kan hitte ud af det, blomster. Den største hæklenål jeg har er en 10’er, men den ku sagtens være større så det kigger jeg efter i butikken, når jeg skal derhen igen.

 

 

Det ligner da meget godt ik.. ?

Jorden ryster under mig..

 

 

 

 

Godmorgen. Friske? Klar til onsdagen, og hvad den nu byder på?? Er morgenmortionen klaret og kaffen drukket???

 

Skal bare lige høre, for frisk det er JEG jo sjældent kl syv om morgenen. Heller ikke idag, men jeg har forsøgt at vågne allerede fra kl seks af, for at være godt forberedt på dagens udfordring. Allerede i går sørgede jeg for at tappe vand til en dags tids forbrug, og fjernede alle genstande i bad, entre og køkkenskabene omkring vasken. Jeg skulle lige tisse af og sånt, inden klokken blev syv og vandet lukket.

 

Håndværkeres ry til trods, så stod der en  F R I S K ung lærling ( vil jeg tro ) klar, og bankede på min dør kun lidt over syv som lovet. Han er nu igang med at fjerne rør i gulvet ned til underboen, og bore huller i gulvet i entreen. Det ender sikkert med at blive helt fint igen, men….

 

 

J E S U S!    hvor hele huset ryster. Heldigvis er det i korte intervaller, så det klarer vi fint dyrene og jeg. 

 

 

Jeg gør som jeg plejer, bare tidligere i dag. Sidder med lys, stener foran computeren, ser lidt tv og drikker en kop varm kaffe. Senere har jeg da lidt planer for hvad jeg håber at kunne idag, kræfterne ved at være på plads igen nemlig så. OG så var der lige det der med den pyntede altan . De kommer som lovet her:

 

Det er enkelt nok, men ser dekorativt ud, og med sne ku det virkeligt være smukt. Sneen kan jeg jo ikke selv trylle frem, men jeg håber stadigt på at den kommer igen inden længe.  Der er gran i kasserne. Masser af gran, som jeg jo har klunset på en af mine cykelture tidligere på mdr. Så er der æbler, kogler fra haven ved fjorden, lyskæde og sidst men ikke mindst japanske lygter fra mit besøg i Hvidovre hos Frau Putz. De har lige fået en gang glimmer, så de skinner om aftenen. Jeg elsker naturens egen pynt, men jeg er også en glimmergøj, og skal virkelig lægge mig i selen for ikke at drysse glimmer OVERALT.  Less is more you know ;)

Adventsgrenen er færdig

 

 

 

Egentlig var der andet og vigtigere ting at gøre i hjemmet i dag. Såsom støvsugning og oprydning. Der var bare lige det at ånden kom over mig, så i stedet har jeg kreeret denne dekoration til det ene vindue i stuen. Den kreative ånd er ikke sådan at spøge med, for jeg syntes godtnok ikke han viser sig så ofte som jeg kunne tænke mig, derfor gælder det om at smide alt andet og udnytte chancen. I dag var han gavmild med julevibrationerne, og jeg er faktisk ret så glad for resultatet. Plejer ellers altid at lave en krans, men da denne gren lå for mine fødder en dag, så var kransen dømt ude i år.  På billedet kan man også i baggrunden lige ane, at et juletræ har sat sig til rette på plænen lige nedenfor huset i dag. Uhh jeg glæder mig over, at jeg har udsigt til det fra mine stuer og min altan.  Igennem ruden kan man også lige skimte mine altankasser. De er ligeså blevet julepyntet i dag, men det må I vente med at se til i morgen… ;)

 

Noget overbelyst, men dog alligevel til at se. Flere røde fyrfadsglas dukker op, når julekasserne åbnes. Jeg samler på dem, og hver år køber jeg et nyt, så der er forskellige at kigge på. Kransen er skrøbelig og skal ikke flyttes før efter jul, men den ligger også fint der og glimter i lysenes skær.

 

Kun en enkelt stor sløjfe er der på. Endte med at syntes det var for meget med et rundt om hvert lys. Den er klippet med zigzag saksen af et stort stykke ternet stof. Kan så godt lige tern til jul, og resten er brugt til en dug.

 

I den anden ende af grenen er der sørget for den traditionelle julepynt, så lidt glitrende kugler og kogler er sat på.

 

Nu når de små lys er tændt og mørket falder på, med duftende hyacinter allerede på spring, ja så er her sgu da mægtigt hyggeligt. Hver eneste detalje nyder jeg intenst, for jeg har minderne fra sidste år lige under huden. Afdelingens triste kolde lys, de lange gange og den sølle julepynt vi ku skrabe sammen, eftersom de kasser der normalt indeholdt julepynten var forsvundet.  Jeg er så glad for at være videre, men hukommelsen er påfaldende frisk omkring netop indlæggelsens første dage, og forleden dag da jeg stod i entreen for at trække i min vinterfrakke første gang, satte det noget i gang. Jeg kan faktisk næsten ikke holde ud at have den på, for den minder mig alt for meget om alle de gange jeg trak i den, tog sjal om halsen, vanter på, varme støvler og derefter gik rundt og rundt i ring om bordet på den lille terasse fyldt med sne. Sne der kun en enkelt gang forsvandt, da en patient satte ild til hele herligheden deruden… !

 

Et år betyder meget. Et år kan ændre alt eller ingenting. Et år kan være fantastisk eller forfærdeligt. Dette år har for mig bare været laaangt syntes jeg. Derfor håber jeg så inderligt på, at næste år bliver MIT år. Et rart år. Et smukt og kærlighedsfyldt år. Et år fyldt med fred og ro, langsommelighed på den rette måde, og med masser af glæde. Man har da lov at drømme ik.. :)