Dagen der blev væk!

 

 

 

Et tilbagefald og her sidder jeg med næsten et døgn, der er forsvundet. Det er jo prøvet før, og i morgen kommer endnu en sommerdag, men det føles altid lettere forvirrende og underligt, når jeg vender tilbage til overfladen, og opdager at tiden har taget mig ved næsen.

 

 

Tror lige jeg vil strikke et par pinde for i det mindste at have udrettet en smule hvis jeg kan. I morgen skal jeg på en længere køretur som ikke kan aflyses, så jeg håber at afspænding og mere søvn gør underværker. OG på at medicinen er ude af systemet til den tid, for ellers KAN jeg nemlig slet ikke køre.

 

 

Først en godnatsang

 

Og dernæst vidunderlige beroligende lyde ( hvis man altså ikke får tissetrang hehe )

 

 

 

( Det foresvæver mig iøvrigt at jeg har haft besøg i dag, men jeg kan ikke se det klart. Kun pillerne fra apoteket på mit natbord beviser at jov jov..  den gode mand har været her. Håber jeg var klar i bøtten nok til at have takket pænt for hjælpen. Sikke noget )

Hørechokolademousse

 

 

 

 

 

Jeg strikker og indtager chokolade med ørene:

 

Det arter sig nu.. hovedet

 

 

 

 

 

 

Dagen er dog brugt på absolut intet som helst, for jeg er helt udmattet og kroppen mærket af medicinen. Denne uge skal jeg virkelig passe på mig selv, så jeg er klar til at feriere og der er kun en enkelt aftale på programmet. Onsdag skal knægten køres til Hornbæk og det bliver sikkert en dejlig tur. Uanset vejret kan jeg jo godt lide at køre.

 

 

 

Nå, jo.. jeg har lige lettere bævende skævet til regningerne for at være forberedt til denne måneds netbank besøg. Der går pension ind i morgen, og jeg har aftalt med mig selv at når jeg kommer tilbage fra ferien, så SKAL jeg overvinde skrækken og få skrevet til forbrugerrådet, som er dem der nu tager sig af økonomisk rådgivning. De har overtaget fra borgersevice af praktiske grunde har jeg erfaret, og nu skal man sende en mail med ansøgning og så får man en tid til et møde. Dette for at forhindre alt for lange køer, og at klienter går forgæves. Jeg har nemlig også erfaret at jeg ikke kan regne med at få gældssanering, fordi jeg skylder for lidt!!  For mig er summen jo høj nok til at jeg hver måned i gennemsnit mangler 2000-4000 kr. Regnestykket er simpelt. 12.100 i pension. 5000 til husleje.4000 til gæld og så er der derefter de andre faste udgifter. Forsikring, vand, varme, licens, internet, mobil til mig og Rasmus og så altså inden længe den øgede husleje på 25%. Når det er ordnet er resten til at leve for… og her er ikke iregnet vedligeholdelse af tænder, bil eller andet praktisk.

 

 

I morgen er det bankdag, og så får jeg det overstået. Om to uger er jeg hjemme efter ferien, og så tager jeg fat igen og får et møde i stand, og i år ønsker jeg mig kun een ting til min fødselsdag.. penge så jeg kan afdrage gæld.

Nu det her med ude og hjemme..

 

 

 

 

Jeg kæmper. Det gør jeg virkelig, men det koster på overskuds og hovedpinekontoen. Så jeg må veje for og imod før jeg tager beslutninger om ja eller nej, skal skal ikke, og det er nødvendigt kontra, ikke det værd.

 

Jeg har siden jeg flyttede ind i egen bolig igen, fået det værre end nogensinde før med hensyn til at komme ud. Det har altid været svært i mine dårlige perioder,  men nu er det altså lissom accellereret, og jeg kan ikke helt forklare hvad det handler om. Jeg har en anelse. En mulig forklaring. Om det så holder vil jeg ikke spekulere i, ejheller forsøge at forstå, eller bede andre om det samme, for det kan jeg simpelthen ikke. Der er ingen logik i tingene. Eller fornuft for den sags skyld.

 

 

Det er bare sådan det er blevet. Så jeg kæmper og prøver at bekæmpe så meget jeg nu kan, men som sagt koster det.

 

 

 

Også i dag værker mit hoved, men dog i mildere grad heldigvis. Det kom efter min strandtur, som var selvvalgt, fyldt med glæde og humor, som jeg nød i fulde drag, men også som jeg måtte overvinde mig selv for at komme afsted til.  Inden længe skal jeg igen ud og væk. Jeg glæder mig og ser frem til vand og græsplæne, men jeg er bekymret. Både fordi jeg IKKE lige kan tage hjem når jeg får behovet, men også fordi, hvis EEN enkelt overnatning kan give så voldsomme smerter, hvad kan flere dages ophold væk fra hjemmet så ikke betyde, når jeg kommer hjem igen???  Eller endnu værre.. imens jeg stadigt opholder mig på ferien??

 

 

Som det er nu går min verden i en lille radius. Skal jeg længere væk en Vanløsekanten bliver jeg urolig, stresset og forkvalmet. Jeg får åndenød og panikagtig hjertebanken, så jeg vælger at blive hjemme for det meste, med det til følge at jeg bliver mere og mere handicappet. Det er som om, jeg efter jeg kom hertil og fik tag over hovedet, ikke længere kan bevæge mig frit rundt som jeg gerne ville. Jeg selv tænker at det MÅ være en reaktion på oplevelsen med hjemløshed og krisecenter. Det mærkelige er bare, at jeg var mere mobil og pakkede flere tasker da jeg var der, end jeg har gjort efter jeg kom til Brønshøj. Dengang kørte jeg rundt. Fløj fra den ene til den anden, og tog ophold med mine egendele i poser og med pakket bil. I dag kan jeg ikke længere overskue, at pakke en lille pose til et par timers køretur ud i det blå. Eller tage i forretningen et par timer. Og jeg fortvivles. Hvad er det der sker med mig? Og hvad gør jeg??

 

 

Jeg gør hvad jeg kan, lidt ad gangen og med små skridt, men noj hvor det gør ondt fysisk bagefter.

 

 

Nu prøver jeg at berede mig på en lille ferie. Prøver at overskue at skrive ned hvad jeg skal pakke, og arrangere mig ud af pasning af lillekaninen. Det bør ikke være så svært, og jeg skal også nok få tingene gjort. Det er en bittersød fornemmelse at skulle på ferie. Og sådan har jeg heller aldrig nogensinde haft det før. 

 

 

( PS:  at jeg ikke kan tage hjem, hvis jeg skulle få behovet skyldes ene og alene at det er for dyrt at køre i to biler, og da jeg ikke selv kan betale, må jeg indrette mig og lade mig transportere af min rejsefælle. Det har jeg det vildt dårligt med, men det er betingelsen for at kunne tage afsted i det hele taget..)

Så så man mig…

 

 

 

 

 

Jo altså, i går aftes ku jeg ikke længere holde migrænen fra døren. Den har luret mere eller mindre siden jeg kom hjem fra stranden, men jeg har kunnet styre den. Lige indtil i aftes, hvor jeg bed i græsset og fik et anfald der kunne slå enhver ud.

 

 

Som altid gør jeg hvad jeg kan, og tager hvad jeg har for at komme det til livs, men alt i alt har jeg tilbragt natten på alle fire fra og til badeværelset. Kun afbrudt af nedenstående, og ikke kun surt fordi det er så trættende, men også fordi jeg så gerne ville have set OL-åbningen. Det ku jeg slet ikke samle mig om, så istedet lå jeg og pinnede for at få koncentrationen væk fra smerterne.

 

 

Så langt så godt…

 

 

Uden at gå i detaljer, så er det mest hensigtmæssigt at holde sig i liggende leje, når man tager stikpiller.. uanset om det så er Ketogan, kvalmestillende eller andet godt fra apoteket. Jeg gør normalt som jeg får besked på, lægger mig ned, kniber ballerne sammen for nu at sige det som det er, og der bliver jeg, samtidigt med at hovedet banker derudaf og øjnene forsøger at stille skarpt på den lysdæmpede skærm. Jeg ved godt at mange vil undre sig over, hvordan jeg i det hele taget kan holde ud af se på computeren, men det er et spørgsmål om pest eller kolera for mig, og jeg har lettere ved at abstrahere fra smerterne når jeg gør noget andet, end bare ligger og er fokuseret på dem. Hvis det giver nogen form mening.. 

 

 

 

Nå, men så lå jeg altså der ik. Mega dårlig. Parat til at styrte på toilettet, hvis nu det skulle gå galt enten den ene eller den anden vej. Svedig og med pulsen alt for høj, imens jeg mediterer indvendigt og laver vejrtrækningsøvelser til lyden af bølger på en strand, OG med blikket fæstnet på smukke billeder af strik på Pinterest.

 

 

KLONK!

Pludseligt lander en natsværmer fra helvede, lige durk i panden på mig og videre ned på tastaturet. Jeg siger jer.. den var  GIGA.

 

 

Så så man mig springe ud af sengen, computeren i fugleflugt og videre ned på gulvet, hvor den heldigvis landede blødt på en bunke tøj, og kræet baskende forvildet rundt i rummet, som iøvrigt var mørklagt bortset fra den sk… skærm altså. Her har vi derfor ikke kun et hoved, der banker med en styrke af 3000 bikukdecibel eller hvad man nu kan måle det med, også hjertet og pulsen er ydeligere ved at sprænge alle målbare grænser, OG ej at forglemme  mig med en stikpille, der nu ikke mener det er aktuelt at blive indendørs længere..  Aehmmm 

 

 

Hvad gør en fobisk og trængende ???

 

 

Hun tager den kost hun ikke har ( og dermed en gulvsvaber ), kniber endnu mere sammen, og prøver febrilsk at ramme det flyvende objekt uden større held, for nu er den nemlig basket væk og har sat sig et sted uden for min rækkevidde og synsvinkel. Jeg besinder mig og lægger mig atter ned, nu messende en remse om at tage det heeeelt coool. Maskinen klappes i, og der går lidt tid med at få sveden til at aftage, MEN SÅ… 

 

KLIK KLIK KLIK…

 

 

… lyder det ved siden af mit hoved. Og der, lige midtt på væggen prøver en bille at få fodfæste, hvilket ikke lykkedes og den lander på gulvet med endnu et klikkediklik. For satan altså, jeg hader insekter i mit soveværelse, så mig op igen, og indtil for kort tid siden har den været her:

På gulvet.

 

 

Ikke før for lidt siden har jeg haft nærvær til at samle kræet op, og kyle den direkte ud over kanten af altanen. Min nat har været forfærdelig nemlig. Jeg holdt pillen indenbords, men den var længe om at virke. Effekten er jo også svimlende, så jeg har dinglet ind og ud af en urolig søvn fra de tidlige morgentimer, kun afbrudt af min lille kanin som skulle have sin daglige morgengodte. Jeg har en lille portion i en bøtte, han for lov at spise af for at rationere hans indtag af mindre sunde kaninpiller, og bøtten står på en hylde i køkkenet. En bøtte med et låg der ikke altid lige er lukket helt i… Med en kanin der bogstaveligt talt hopper og og ned ovenpå mine fødder, griber jeg om den grønne bøtte, letter på låget og

 

 

Ud basker natsværmeren fra helvede!!!!! 

 

 

Hvad sker der lige for det?  Hvordan kan den ende lige netop der af alle steder altså???  Med mad over det meste af køkkengulvet giver jeg op, lader kanin være kanin og han får lov at spise lystigt af gulvets tagselvbord, og jeg dingler simpelthen i seng igen. Og det bevingede væsen???

 

Ja det befinder sig nu på bunden af affaldsskakten. Jeg fik den indfanget til alt held og smidt i en pose, og derefter videre ud af min lejlighed. Nu er jeg så bare spændt på hvem jeg næste gang for besøg af, for lukkede vinduer kan ikke komme på tale i dag desværre. Det er så forbandet lummert , hvilket ikke er det bedste for et hoved der har ondt, så jeg må lade naturen bestemme om jeg får lov at være fri for ottetusindbenede skjoldbevingede aliens i aften.

 

 

Og hvad er status så lige nu?

 

 

Jeg er hibernating for nu at blive i strikketermer. Det kan gå begge veje, og derfor er der intet jeg kan gøre udover at være helt passiv og rolig. Liggende med lyden af bølger, eller senere måske voldsom regn udenfor, og med flere piller indenfor rækkevidde. Jeg er ligeglad med at dagen går forbi mig, jeg skal bare have gjort kål på det her, så jeg kan rejse mig igen. Jeg har planer. Ting jeg skal nå. Sager at gøre og tøj at vaske, og ikke mindst overskud at samle sammen, for i uge 32 har jeg nemlig en invitation til et sommerhus, som jeg har besluttet at jeg skal sige ja til. Ikke kun fordi det selvfølgelig er en skøn oplevelse at få med denne sommer, men nok allermest fordi, jeg hele tiden må gøre hvad jeg kan for at overvinde denne tilstand af panik jeg får, når jeg skal længere væk fra mit hjem end til Vanløse og omegn. Og jeg er inviteret. I ordets bedste forstand. Alt bliver mig betalt og jeg skal bare møde op med pakkede tasker og strikketøj.

 

Det kan jeg da ikke afslå vel..?

Dejligt men også med konsekvenser, og lidt fra Bob Dylan

 

 

 

 

Jeg har ikke et sekund fortrudt mit eventyr, men jeg er stadigt træt og vågnede også tidligt med hovedpine, så jeg tager lige en dag mere til at rekreere i. Havde ellers to aftaler, men jeg har nok været en tand for optimistik da de kom i stand, så jeg udskyder og aflyser. Og bruger fredagen i slow motion.

 

 

Slow motion ku være at file negle feks. Og strikke et par pinde. Nulre kaninører. Drikke koldt og varmt på skift. Se tv og sove. Og glæde mig over at jeg har givet mig selv en ualmindeligt skønt sommerminde til fremtidens gråvejrsdage.  Det syntes jeg faktisk er en helt ok måde, at bruge den sidste fredag i juli på.

 

 

Slooow slooooow and sooooo good…

( Har aldrig aldrig været til Dylan, men forleden faldt jeg over denne cover fra en film, og jeg døde lige lidt over hvor fed og meanlean den er. Jeg må tage min äntiDylan op til fornyet overvejelse.. )

 

Og her er lige originalen bare for en ordens skyld:

Tænk sig.. det er fra mit fødselsår, men jeg skulle altså nå de 45 før jeg overgav mig!  Man har en mening til man får en ny hehe.

Bilens favoritter

 

 

 

 

Jeg hører stort set altid musik når jeg kører i bil. Til forskel fra når jeg er hjemme, hvor jeg godt kan lide stilheden. I bilen får den fuld skrue, og jeg er som alle andre mest vild med musikken fra min grønne undgdom og årene derefter, altså musik fra 70/80/ og 90’erne. 

 

 

Lige for tiden har jeg genfundet denne:

 

 

 

Efter at jeg har lagt al min musik over på en harddisk for at kvitte hyldemetrene, er de bedste af de bedste røget i en mappe og ned i bilen. Jeg nyder nu at kunne gennemlytte, hvad jeg har haft samlet gennem tiden og de deraf følgende erindringer, når jeg triller rundt på vejene. Ikke alle kan lide denne slags musik, men jeg får stadigt lettere gåsehud når den kommer i omdrejninger, og der kommer kor på. Og en lille tåre i krogen fordi det er smukt. Forresten er det et af de bands jeg aldrig nåede at opleve live. Desværre..

Lige en hurtig hilsen fra en træt “strandvasker”

 

 

 

Jeg skal nok uddybe, og fortælle om vores udflugt til en strand i sommerlandet, men for nu bliver der bare lige et par billeder og ord, tildelt jer derude. Jeg er nemlig træt som jeg ve ik hva, og kan også godt begynde at indse at jeg har nået en alder, hvor kroppen syntes det er sjovere at sove i en ordentlig seng, end på sand hihi.

 

 

 

Før natten, og lettere svedig efter en vaaarm dag fyldt af spænding over den udflugt jeg skulle ud på.  ( Elsker forresten mit nye hår især i disse dage )

 

 

 

Midt om natten og med vandet faretruende tæt på..  ( Og med det vildeste grineflip i maven )

 

Lidt senere på natten/ tidlig morgen ( ca omkring kl 03.45) ( og ja.. jeg minder lidt om en hvalros ik..)

 

 

 

Lige inde hjemfarten kl 04.30  ( meeeeeget træt,, men også vildt forgrint og glad)

Jeg har sjældent grinet sådan midt om natten, og aldrig gjort noget lignende, men trods rygskader, havgus i ørene, sand i næsen og vand kun et par cm fra min sovepose, så gør jeg det gerne igen :-)

I aften skal jeg gøre noget jeg aldrig har gjort før

 

 

 

 

 

 

Solen står allerede højt på himlen og jeg har redt/dækket op på altanen til en hel dags nydelse. Om jeg må trække indendøre senere vil tiden vise, men lige nu er her skygge og 23 gr så jeg tænker, at det nok skal nå at blive reeeet varmt herude.

I alle fald skal jeg holde et vågent øje med lille Fisterfis, for trods hans høje intelligens når det handler om fantasi, så har Vorherre ikke tildelt kaniner fornemmelse for eget bedste, og han kan snildt finde på at lægge sig til at sove direkte under solen. Ikke så godt for et pelsdyr nej, og så må mor sørge for at smide ham ind i de køligere gemakker..  Kaniner er sgu underlige hihi.

 

 

Nå, men det var i aften jeg kom fra.

 

 

Lørdag aften efter cykelturen sad jeg jo også herude, og der fik jeg den tanke at jeg måtte prøve at sove under åben himmel en nat i fremtiden. Og hvor jeg handler på en tanke, over en tre fire måneder er Helten anderledes indrettet, så ikke mere end to min efter, at jeg havde luftet ideen for ham mandag, var jeg viklet ind i et nattearrangement udendørs. Tju bang og så gør vi da bare sån og sån!  Nu er han jo passioneret udemenneske, og ligger inde med en samling soveposer, der er en indlandsisfarer værdig, men han har også ALT og jeg mener virkelig alt, hvad der hører sig til en tur i det blå. Derfor slog jeg fast at  “OK, så gør vi det, MEN du sørger for ALT det praktiske og så henter jeg dig bare i bilen.” Jeg kan selv, slet ikke overskue andet end et par varme sokker, og at jeg skal have mad og drikke med for ikke at dø.

 

Hvor skal vi så hen??

 

Tjooooo, min drøm er at sove på en strand, og hvad er mere aktuelt og passende lige netop i aften?  Ja jeg spørger bare.  Jeg tror vi har valgt den helt perfekte aften, men om vi så får sandet for os selv er mere usikkert. Ku jo ske at andre fik samme strålende ide. Under alle omstændigheder vil jeg være vågen når solen står op og bade ( hvis det ikke er for koldt) i den tidlige morgen. Jeg vil pakke kamera og strikketøj og ellers bare glæde mig enormt til det. Vi tager afsted i aften og så håber jeg at vi kan finde en strand oppe i nordsjælland et sted. Måske Humlebæk..  Jeg kender ikke særligt meget til området eller vore kyster sååå..

 

Fister kan godt være alene fra tidlig aften til vi kommer hjem igen tidligt i morgen, for jeg gider ikke være der når dagen bliver varm og overbefolket. Jeg er slet ikke en soldyrker, og er alt for rastløs til at stege på den måde. Så hellere under parasollen i mit lille retreat her :-)

 

 

 

 

OG og.. jeg har betinget mig at overfaldes vi af fluer eller sandorme så er det hjem igen med det samme. NÅ! 

Tirsdag d. 24 juli 2012

 

 

 

 

Bare lige for at understrege, at det har været en solrig og vaskeægte varm sommerdag…

 

 

 

…  vil jeg da lige minde om at, der nu er kortere til december end der er langt hihi :-0

Tidlige lyse morgen

 

 

 

 

Jeg har ikke kunnet sove i nat og ved firetiden stod jeg op. Når det nu alligevel er sommer, og vejret er godt gælder det vel bare om at udnytte og opleve, at dagen vågner.

 

 

Et par timer med kamera og strikketøj er nu gået og jeg må og skal altså have hvilet lidt, for senere i dag skal jeg overholde en dejlig aftale. Derefter er jeg nok grydeklar igen hihi.

 

 

Jeg øver stadigt i kunsten af fange fugle i flyv, men det er godt nok ikke let. Måske det også handler om kameraet man bruger, så jeg skyder skylden på det ;-)

De var ikke særligt interesserede i at sætte farten ned..

Fluefangende opvask..

 

 

Jo, jeg ved det, det er hamrende adr, men jeg har altså ikke magtet mit køkken de sidste dage. Derfor er der noget der siger mig, at jeg er NØDT til at opholde mig i køkkenet inden jeg begynder på noget som helst andet i dag. ØV

 

 

 

 

Er vågnet med en monsterhovedpine, som nu er ved at være reduceret til en sejlende fornemmelse i kadaveret, og om lidt regner jeg med at kunne komme videre. Måske ovenikøbet på min cykel en lille tur. Hvem ved..

 

 

Det er mandag og der venter sol. Alt andet er ligegyldigt Også det faktum at jeg er utilpas :-)

Life has been good today :-))

 

 

 

 

Sidder her med det fyy’este daddelslik, givet til mig af hende der I ved, som ikke lader mig sige nej til et besøg.  Det er jo weekend, og dermed er der ikke Charlie krimisommer, så jeg ser SATC, hvilket er længe siden sidst. Jeg vil strikke videre på den cardigan jeg begyndte på, inden Leftien overtog min hjerne og, som jeg måtte lade Pernille overtage da jeg opdagede en grum strikkefejl i eftermiddags. Otte rækker tilbage og nu om igen.  Ikke lige min hofret, men når udtagningerne forskydes med to masker så er der ingen vej udenom hihi.

 

Redning er inden for rækkevidde.

 

 

 

Rene og jeg ses heldigvis stadig, og der er opstået en dejlig form for enighed om, at vi bare skal være sammen når vi/jeg føler for det. Hans liv skal ikke styres af mine humørsvingninger og op og nedture, ejheller skal det sættes på hold for min skyld, så han fylder sine dage med det han elsker, og som gør ham glad, og så fanger vi hinanden et eller andet sted der imellem. Vi prøver om det er måden at gøre det på, for undvære kan vi ikke. Ejheller jeg. Min beslutning har jeg det godt med, og det giver mig en indre ro at jeg ikke skal stresse over samværspligten når man er kæreste. Fremtiden lader vi komme som den nu vil, og skulle skæbnen forme sig sådan, at han møder sit livs kærlighed, så træder jeg tilbage. Han fortjener det allerbedste.

 

Når det er sagt, er han ligeså stædig som Pernille, når det handler om at overskride mine grænser for mit eget bedste. OG derfor fik jeg i aftes kun en halv times frist til at være klar med cyklen!  JESUS altså..

 

 

Som en anden otteårig var jeg fuld af brok og dårlige undskyldinger for at slippe, men der var ingen nåde. Og ud kom vi. På den dejligste aftentur rundt om mosen. Med kameraet og sommeren i tasken. Vi delte vand og kirsebær i udkigstårnet og nød en stille krammetur med indlagte kys.

 

 

 

 

Vel hjemme igen takkede jeg for initiativet, og vi gik hver til sit igen.

 

 

 

En dejlig weekend er ved at slutte og næste uge bringer mig timer med både Josefine, Rasmus og min mor. Jeg glæder mig.

Chunky summerrainy Leftie

 

 

 

 

 

 

Ugen er gået med at være temmeligt inaktiv og doven, og når man går hjemme altid er følelsen af ferie ret så fjern, så lidt dovneri fra hverdagen er tilladt. Eneste jeg har lavet er et ekstra Leftie tørklæde. Fik lyst til en mere chunky kopi, men om jeg nogensinde gider gå med det.. ja det er spørgsmålet.

 

Ideen med de blålige og grå toner var i orden mente jeg. Ideen med striberne var også super mente jeg. Målet om IKKE at købe nyt.. ja det var jo givet, og også iorden, mente jeg. Nu er der bare ded ved ded, at jeg ikke har det store forkromede overblik generelt, og det viste sig også hurtigt her. Farveforløbet af striberne gik i ged den første aften jeg strikkede derudaf under en strømpære. Næste morgen ku jeg se, at jeg trods nøjsomt placerede nøgler i kurven, alligevel have fanget det forkerte, så lys og mørk var byttet rundt.

 

Nå, men nu er jeg jo mig, og ikke den der gider pille op eller gå i den slags “smådetaljer” , så jeg fortsatte og rettede ind derefter. Næste aften skete det samme faneme een gang mere, og jeg blev SÅ træt i ansigtet må jeg indrømme, men fortsatte. Mønstrets rækker blev overholdt, lige indtil jeg begyndte at få problemer med at få garnet til at række, og så er gode råd jo alt for hundedyre, og derfor valgte jeg så at gøre rækkerne smallere og bare strikke til der ikke var mere.

 

Halvvejs igennem strikkeriet ku jeg godt se, at dette tørklæde var super blødt og lækkert, men NOJ hvor er det deprimerende i farverne. Jeg kan godt lide blå. Jeg kan godt lide grå. Men sammen og i striber ligner det sgu den sommer vi har haft i år. Gråt og vådt. Langstrakt kedeligt faktisk. Det var faktisk så kedeligt, at jeg ikke engang gad strikke det så stort, som jeg havde tænkt mig, men bare sluttede af med en enkelt turkis stribe, for at demonstrere min utilfredshed HA!

 

Jeg skal nu nok komme til at bruge det, for når det bliver koldt kan man ikke ha for mange varme skuldervarmere, men aldrig mere vil jeg strikke de to farver sammen tror jeg.

 

 

 

Jeg er grå nok indvendigt i knolden om vinteren som det er..

Jeg har taget en tung beslutning, men jeg er ok

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er lige lidt tavs, men jeg er ok. Jeg er trist, men ok. Jeg er træt, men ok. Jeg er ikke i tvivl og derfor ok. Jeg har taget et svært valg, og ryster endnu, men jeg er ok. Fordi jeg ved, det er det eneste rigtige at gøre. Fordi jeg må lytte til mig selv. OG af respekt for den bedste, og mest tålmodige mand i min verden.

 

 

Jeg har sat ham fri.

 

 

Vi er begge kede af det, men indser at det er vejen at gå. Dårlig timing, og mit behov for mere ensomhed end realistisk og acceptabelt i et forhold,gør, at jeg har erkendt at jeg ikke magter at være kæreste længere. Desværre. For manden jeg slipper ud i gaderne er den bedste i verden. Og han fortjener at få så meget mere end jeg kan give.

 

 

 

Jeg holder lige vejret her et par dage, og så vender jeg besindet tilbage igen.

Crappy day

 

 

 

 

 

Hormonerne er slået ud i lys lue i dag. Heldigvis man jeg mærke at der er en ende på dem, men NOJ hvor har jeg været helt umulig idag!

 

 

 

 

 

 

Solen skinner ØV. Verden er dum ØV. Jeg er tyk ØV. Jeg spiser lige en nutellamad mere ØV. Jeg er træt ØV. Sover to gange mere end nødvendigt i dag ØV. Men ikke i nat ØV. Jeg fryser ØV. Solen skinner ØV. Møghimmel ØV. Jeg er ubeslutsom ØV. Og har ikke fundet et nyt projekt endnu ØV. Som om der ellers mangler på min todo liste ØV. Jeg har ikke mere sødmælk ØV. Charlies krimisommer er først i morgen ØV. Jeg er færdig med min Leftie, men gider ikke tage et billede i dag ØV. Jeg har hørt alle mine lydbøger tohundrede gange. ØV 

 

 

Need i go on???

 

 

 

 

ØV !

 

 

( men jer derude, jer elsker jeg stadigvæk alle sammen    )

Hov! det har jeg helt overset..

 

 

 

 

 

  God aften og vi  “ses”  igen i morgen.

 

 

Fister og jeg..

 

 

 

 

 

Kaninsk for begyndere

 

 

 

 

 

HEJ :-)))  mit navn er Fister, og i dag er min mor megeeet træt, det har hun selv fortalt mig. Det giver mig en mægtig travl dag, og der er meget jeg skal nå inden hun igen bliver skarp i skuffen..

 

 

 

Først skal jeg lige ha lidt energi, og derefter vælter jeg lige skålen så al maden ligger på gulvet. Det er nemlig så sjovt at hoppe ovenpå.

 

 

Så tager jeg lige en spurtetur igennem høtunnelen, så alt det hø hun har fejet til side i går, bliver spredt ud over hele altanen igen. Hun har ikke helt fattet at sådan skal DET være..

 

 

Jeg skal også lige have bidt et større hul i posen med smådimser i. I ved de der lerkugler som hun putter i bunden af sine altankasser.  Det rasler så sjovt når jeg ryster posen..  Når det er gjort har jeg planer om igen, at forsøge at hoppe op på skrivebordet. Regner med succes denne gang, og håber der ligger et eller andet godt som hun har glemt. SOM feks et par røde og saftige kirsebær… 

 

 

En vigtig ting er lige at huske at tisse på strygebrædtet, og når det er gjort har jeg en hememlighed til hende. Jeg har nemlig lært at åbne døren ind til soveværelset, hvor jeg ikke må være alene, OG så har jeg opdaget hvordan jeg helt helt stille kan skubbe den i igen!!!  så hun ikke kan finde mig. Det giver mig lige tid nok til at jeg også kan nå at tisse i sengen. Uhh det elsker jeg bare :-)

 

 

Nå, men jeg smutter igen. Jeg kan høre at hun har opdaget mig, så det er om at finde en god gemmplads, hvor jeg kan se ud som om jeg er i DYB søvn hehe..

 

 

 

 

 

 

FISTER altsååå  !!!!!