Goodbye january

 

 

 

 

 

 

 

See you in february..

Så må jeg videre i livet, og hvadskaldetblivetil er færdig

 

 

Jeg sørger. Det gør jeg altså, og det kommer til at tage lidt tid, men jeg må jo også videre. Jeg vil bare lige afrunde hele denne sørgelige oplevelse, med de sidste tårer jeg har fældet.

 

Strømmen stoppede på dag fire. Der ku jeg gå rundt og opleve, hvordan jeg havde perioder uden tanke for Fisters skæbne. En lettelse, men også noget som gav mig mega dårlig samvittighed, for jeg synes jeg skylder ham i det mindste at mindes ham, og ikke glemme..    Endnu har jeg ikke været ude på altanen. Kun et kort øjeblik en sen mørk aftentime. Jeg KAN bare ikke. Altanen er lig med os to sammen og dejlige timer, og jeg glæder mig over, at der er et par mdr til at jeg seriøst kan gå til den derude. Så langt så godt.

 

Mandag sad jeg og så programmet “ sådan er kærlighed”, og lige der midt i samtaler om at flytte sammen og hvad har vi, ja så har en af kvinderne et minde om sin fritgående hængeørekanin Fister!!!!  SÅ hylede jeg igen. HELT ærligt altså. Det er sgu da for underligt og utroligt. Af alle kræ og af alle navne og af alle måder af have dyr på, skal det lige være en “ bror”. 

 

I går gik det så galt i Netto, fordi det første jeg rammer er deres grønt og frugt afd, og der stod persillen så. Synet af det grønne, og mindet om at jeg IKKE længere skal hamstre til ham, det blev igen for meget og jeg måtte lige stoppe op lidt. Resten af dagen var jeg lidt væltet, og appetitten er stadig væk, men det går over.

 

Sådan vil det sikkert være mange gange endnu, men i dag er der gået en uge, og jeg er jo stadigt i live, så jeg har klaret det. Ondt i maven og hovedpine døjer jeg stadig med, men det kan også skyldes, at der nu kun er få dage til, inden jeg skal ind til skifteretten.

 

På den anden side…

 

Denne sidste sorg og bekymring har gjort mig endnu mere forstenet i mit hjerte. Jeg kan mærke det, og det er både godt og skidt. Godt fordi jeg fra den ene dag til den anden, blev hamrende ligeglad med de matrielle og økonomiske slag jeg skal kæmpe nu. Jeg kan ganske enkelt ikke hidse mig op over det. Får jeg sanering så er det super godt, gør jeg ikke.. ja så må det bare være sådan.  Foged, trusselsbreve og flere møder.. bare kom med det hele. Så længe jeg betaler min husleje har jeg tag over hovedet, og så er jeg bare hamrende bedøvende. Jeg kan ikke gøre mere ved det.

 

Det forstenede hjerte er omvendt ikke så godt, når det handler om relationer. Efter to år er jeg endnu ikke mig selv. Og nu er jeg bare endnu mere sikker på, at jeg får meget svært ved at knytte mig igen. Fister var lige det jeg magtede, for et kæledyr kræver ikke mere end jeg kan give, og giver omvendt så meget tilbage. At måtte give slip på ham, har lukket mig endnu mere. Og det er bare sådan det er. Jeg vil egentlig gerne have en ( deltids ) kæreste, men i så fald får sådan en brug for en rimelig heftig hammer til at bryde betonen ned, og som en billedhugger må han være udstyret med stor tålmodighed. Foruden at jeg ikke kan love nogensinde at kunne elske 100% igen. Jeg tør simpelthen ikke. Og jeg har lovet mig selv, at de næste jeg elsker og som jeg MÅ miste en dag, bliver mine forældre. DE har så også fået besked på at blive ihvertfald 100 år, for NU har jeg oplevet smerte nok. NÅ!

 

Forresten flyttede jeg min seng torsdag aften. Jeg kunne bare ikke sove i den, der hvor den stod.

 

Æret være dit minde min lille ven. Du var kun til glæde og gavn. Knus og kys fra damen med maden.

 

Og nu.. ikke mere sorg eller tristesse her på bloggen.

 

“ har du fattet det deroppe??” 

 

*****************************************************

 

 

Søndag greb jeg igen hæklenålen, og som en besat strøg jeg afsted så nu er projekt hvadskaldetblivetil færdig:

 

Det er endt som en taske. Circles and stripes hedder den nu. Bortset fra knapperne er jeg vældig tilfreds og den skal nok blive brugt når sommeren kommer. Knapperne ville jeg gerne have større og brydsomme, men jeg har sgu ikke råd til sølle fire smækre knapper i røde farver. I stedet har jeg sat den her plet på:

Bagsiden er bygget rundt om to blomster jeg hæklede sidste år i januar. Jeg skal lige have dem presset lidt med strygejern, så de bliver jævne, men igen synes jeg det er gået helt fint med at eksperimentere.

 

Bunden er en fortsættelse af forsiden som er lavet af striber rundt om cirklerne.

 

Der er plads nok til et helt projekt med cone og det hele.

 

Hanke er hæklet og sat på til sidst.

Finito.

 

 

Jeg nåede et projekt i januar og det var målet. Nu venter lidt fedteri omkring hvad februar skal handle om på pindende. DET glæder jeg mig også over nu.

Min verden står stille

 

 

De sidste billeder..  først nu har jeg kunnet tømme kameraet.

 

Tak til alle jer, som har skrevet til mig

 

 

Update:  Vilma troede jeg havde postet billeder af en død kanin, og DET må jeg lige have på det rene… Han ligger bare og sover aftenlur.  Jeg kunne aldrig finde på at poste billeder af ham efter aflivningen ;-)

R.I.P Fister og jeg håber du tilgiver mig

 

 

 

Fister lever ikke længere. Detaljer, årsag og beslutning kan jeg simpelthen ikke holde ud at skrive om. Måske en dag jeg kan, men dette er det værste jeg har oplevet som dyreejer. Simpelthen fordi det denne gang handler om et velfungerende, raskt, gladt og tillidsfuldt væsen.

 

Endnu mere forfærdeligt er det, at han kunne have været reddet, hvis bare…

 

Jeg skal lige bruge lidt tid nu til at fordøje, og acceptere. Simpelthen fordi jeg som den dyreelsker jeg jo er, er helt knust og fordi jeg ikke helt kan fatte at jeg har været den som har taget livet af ham. Eller.. det har en dyrlæge, men..

 

Nogle kan forstå, og sikkert mange kan ikke helt forstå, men jeg har tudet så jeg er helt udmattet. Vinna tog den hårde tjans at aflevere ham, og jeg er nu tilbage. Alene og med en skyld så enorm at det ikke kan beskrives.

 

Fordelene ved IKKE at have ham, orker jeg slet ikke at glæde mig over lige nu, men det kommer vel. På et tidspunkt.

 

I får ingen billeder af ham. Det er simpelthen for svært at kigge på lige nu for mig.

Jeg har vist ikke helt fået fortalt ..

 

 

…  at jeg er ved at udvikle allergi over for Fister! 

 

Jeg har vist også bare lukket øjnene for det, men jeg kan ikke helt komme uden om, at noget er galt. Han fælder helt vildt igen, og som dagene går får jeg mere og mere kløen i øjne og næse. Jeg nyser. Jeg rømmer mig. Jeg klør mig. Jeg har udslet omkring øjnene og min næse er stoppet på en underlig måde. I det hele taget kender jeg symptomerne fra dengang jeg var barn, og ikke ku være i nærheden af hunde eller katte.

 

Marsvinene havde jeg aldrig problemer med!

 

Nu sidder jeg så her og er ved at tage det faktum ind, at jeg måske ikke kan beholde min lille ven. Det er en ting, hvis jeg måtte skille mig af med ham pga af Josefine, men noget helt andet hvis det er pga mig selv. Men hvad gør jeg så?  Han har et kaninliv her hos mig, som er så meget anderledes end de fleste andre kaniner man hører om, og det ville ikke være til at bære, hvis hans fremtid bliver i et bur eller uden omsorg.

 

Uanset hvordan det her ender, så er jeg nok færdig med husdyr efter Fister. Skulle der sidde et menneske derude, som ved hvordan Fister har det her, og som selv ville kunne give ham et godt frit kaninliv..  så skriv til mig.

 

Jeg er sgu ked af det lige nu, men håber det løser sig. Måske jeg kommer over det og allergien forsvinder igen. Jeg elsker jo min lille pelsede og frække ven.

Atjuuu

Fister og Nuser er sådan set ret ens

 

 

 

 

Det her ku sådan set snildt være Fister i snor..

 

Den er kun prøvet en gang, og det var bare ikke populært, og skulle jeg gentage forsøget måtte jeg ud efter en ny sele forresten, for han er vokset ret så meget siden.

 

Mild som han er, har han også en side som er både snu og morsom. Mange gange om dagen spæner han hen foran altandøren. Så sitter han der en tid og venter på, at jeg får bevæget mit legeme hen for at lukke ham ud. En tid, er i dette tilfælde noget der ligner et minut og er jeg ikke hurtig nok, ja så kigger han på mig samtidigt med, at han stille og roligt begynder at gnave i væggen..

Det er noget, som kan rykke mennesket har han fundet ud af, ligesom det også er enormt morsomt at se, hvordan damen kan springe, hvis han hopper hen og begynder at vise interesse for en ledning. Så skal vi lege skal vi, ik å?? 

 

Når han er færdig med at indtage dagens ret ser det sådan ud:

Forresten fælder han igen, og det så det forslår. Jeg reder og børster, men her er bare kaninpels overalt i øjeblikket. Det må man leve med når man har pelsdyr, men jeg må da nok indrømme at kaninhår i mit hækletøj er knapt så fedt.

Helt i tråd med min elektroniske historie, eller.. jeg har fået mig en e - cig

 

 

 

 

… og øhhh

 

tror I jeg kan få l.. til at virke??

 

Min ven Per har med held brugt den, og er stoppet med smøgerne, så nu er sættet overgivet til mig. Det ser nogenlunde sådan her ud.

 

Bare lidt kikset når jeg uanset, hvordan jeg gebærder mig ikke kan få damp på lokomotivet. Jeg sværger… jeg HAR gjort det hele som man skal, og alt er tjekket så det BURDE virke, men det gør det bare ikke. Jeg har i første omgang overtaget en som kun fungerer når den er tilsluttet en computer via USB stikket, og det er sådan lidt bøvlet, men godt nok til at begynde på.

 

Det er som det altid er med mig og mekanik, men jeg fatter hat for nu at citere de unge. På samme måde er det med mine højtalere til den stationære computer. Jeg flyttede lidt på maskinen og ledningerne, i forbindelse med stuens nye igen igen indretning, og ja.. nu kan jeg altså ikke høre noget som helst. Det er så et lidt større problem end det med ciggen, for AL min musik og alt muligt andet ligger på hardiske, og nu er hele min samling altså uhørbar.

 

Igen… jeg HAR sat alle ledninger i det rigtige sted.

 

Helt ærligt, hvis ikke det skulle være endnu en af de millioner af gode grunde vi rygere kan hitte på, til at fortsætte med at ryge, ja så ved jeg altså snart ikke.

 

 

( så er det så også bare lidt noget skidt at jeg ikke har en eneste røgpind på lager i huset… )

Jeg er her endnu, men hold da op hvor jeg sover!

 

 

Ja altså, Pernille roser mig og synes jeg har gjort det godt her i januar, men selv mener jeg nu nok at jeg er lige lovligt træt. Hun har helt ret selvfølgelig, for det er kun den seneste uges tid, at jeg har været nedlagt. Samvittigheden nager alligevel, for jeg vil jo så gerne være lodret hver eneste dag ik..

 

De sidste to dage har også migræne plaget mig, men her kan jeg så med stolthed fortælle, at fordi jeg prøver at sætte ord på dagene, ja så kan jeg nu se at jeg har  ihvertfald een sammenhæng. Som en del af min cyklus får jeg altså foruden oppustet mave, dårligt humør, træthed også hovedpine. Der begynder at danne sig et tydeligt mønster, og det er sgu dejligt at opdage at jeg kan sætte årsag på noget. Hurra for det :-)

 

Næste bliver at finde en måde at blive noget af det kvit.

 

Dagene der gik

 

 

Jeg har ikke været helt frisk siden sidste skriv. En lille test på hvad jeg har kræfter til, kostede flere dage med ondt i mave og hoved, så altså.. jeg er endnu ikke klar til mere aktivitet end hvad jeg har i hverdagene nu.

 

ÆV

 

 

 

I går kørte jeg en tur til fjorden, og det gik hverken værre eller bedre, end at jeg lå slapt hen på sofaen under tæpperne, indtil jeg igen var ok nok til at køre hjem igen. Ikke at jeg ikke nød opholdet, meeen det ku have været bedre.

 

Og nå ja forresten, jeg fik lige taget et par billeder af det frostklare landskab, inden jeg smed mig på langs. Det hører sig til når jeg er på de kanter,

 

 

I dag har været ligesom i går, på langs og det huer mig ikke, men i morgen er det mandag igen, og dermed en nu uge. Den hilser jeg velkommen gør jeg.

Hæklerier i lyslampens skær

 

 

 

 

Januar er lidt af en udfordring for et fotografi, og i dag er hæklerierne lettere overbelyste af lyslampen, som skinner mig i ansigtet.  Overbelyst eller ej, så skal I da se hvor langt jeg er nået i projekt hvadskaldedaendemed…

 

Der er kommet striber til. Og firkanter

 

 

 

 

En opdeling af kategorier på Pinterest er nødvendig

 

 

 

 

Jeg har efterhånden fået samlet mere end 1000 pins, kun med hækling på Pinterest. Min opslagstavle er derfor ved at blive organiseret, så den bliver overskuelig igen. Nu har jeg 12 forskellige tavler, og jeg er faktisk noget overrasket over at det blev til så mange, men det viser bare hvor meget man kan lave med en hæklenål.

Der er firkanter og sekskanter. Der er hæklerier til køkkenet, og en tavle med tæpper og puder. Så er der tasker, og der er blomster/blade. Der er hæklede sjaler og hæklede dyr, og så er der også en tavle med pins som viser hvordan man gør.

Det er bare nogle af dem jeg er i gang med at fylde pins på. OG jeg mener i gang med, for NOJ det tager sin tid. Meget kan man sige om Pinterest, men de har altså endnu ikke en funktion, som kan flytte en hel hær af relevante pins i eet hug, og det betyder at jeg må gøre det one by one. Et billede giver 3 sideskift, så jeg får virkelig klikket på tasterne lige nu hihi.

Jeg hygger mig med det, og får på samme måde set det hele igennem igen, så skidt med tiden det tager. Jeg er vild med Pinterest og når hæklerierne er på plads kommer turen til den tavle jeg oprettede i sin tid med mad på. Den er ligeså vokset, og alt er nu alt for blandet. Jeg må have mig tavler kun med drikke, mad, sund mad, chokolade osv osv..

Det holdt ikke længe

 

 

 

Så lå man der og var tilfreds, og afklaret med en dynedag. Bare lidt kikset når kroppen og/eller hovedet slet ikke gad ligge der!  Hvad sker der lige for det??

 

Nu har jeg allerede været ude og handle!!!!

 

Klokken er kun 10, og jeg har allerede været ude. Hvad skal det ikke ende med, når jeg ikke engang kan holde mine egne planer om, at blive under dynen?

 

 

Brrr, noget siger mig at det er seriøst koldt i dag

 

 

 

Halvdelen af måneden er gået. Hurtigt hvis I spørger mig, og jeg synes faktisk at jeg gør det godt med det her motivationshalløj. Sværest er det at komme ud hver eneste dag, men jeg sover ikke nær så meget, som for en måned siden.

 

I dag er jeg dog tvunget til en tur ud, og noget siger mig at jeg skal klædes virkelig varmt på. Uhh 16 gr frost ved Roskilde, DET er altså bare koldt. Ud skal jeg som sagt, men hvad tid det lykkedes for mig er en anden sag, for skal jeg være helt ærlig kan jeg mærke, at jeg i dag allermest har lyst til bare at gemme mig under dynen. Men er det ikke også helt i orden?  Jeg mener.. det behøver jo ikke skyldes andet end, hvad andre helt normale mennesker også føler. Vel?

 

Januar. Kulde. Mørke. Tung krop. Træthed.

 

Så vidt jeg husker fra min normale fortid på arbejdsmarkedet, er sådan en følelse i januar bare HELT normalt, og meget udbredt her i Norden. Jeg er bare så heldig at jeg rent faktisk KAN blive under dynen, så det gør jeg sgu. Indtil jeg ikke kan udskyde min udgang længere. Og det er når jeg skal ha lidt til køleskabet.

 

Brrrr. God dag til alle jer der er nødt til at gå ud.

Humør terapi til januars lange mørke dage

 

 

 

Jeg har en let hovedpine og har måttet droppe det praktiske. Ikke at det gør mig noget, MEN her er altså bare SÅ beskidt synes jeg. Fister fælder igen, opvasken vokser, og når solen skinner så fantastisk fra en klar himmel i januar, står den lavt og lyser direkte ind ad mine vinduer. Effekten kender vi vist alle..

 

Man ser lissom skidtet med meget tydelige briller.  Nå, men jeg er ligeglad for jeg har nemlig stor fornøjelse af min gode ide om, at genbruge billeder på bloggen.

 

De fleste af jer, som også illustrerer jeres tekster, ved at man får opbygget et kæmpe bagkatalog af fotos på den måde, og jeg selv er slem til ikke at smide de af dem ud, som er næsten ens. En dag vil jeg gennemgå hele herligheden for at sortere lidt ud og få plads til nye skønne minder fra dagligdagen.

 

I dag har jeg glædet mig over disse billeder:

Og nu jeg kigger efter så er der vist en tråd igennem dem..  farver. Farver på altanen, og farver i garnet. Det sidste er bare fordi det var en dejlig morgen :-)

Dagens billede

 

 

En varm dag i 2011. Skønne knapper omdannes til sjove fingerringe.

Denne morgen handler det om garn og samlergenet som aldrig mættes

 

 

 

Allerførst vil jeg lige sige, at her er koldt i min stue. Dernæst, at så må man jo gøre hvad man kan for at isolere ik.. Tilsidst må jeg belære alle ikkegarniale om, at man ALDRIG kan blive mæt i garnsamlermaven.

 

*********

 

Noget der virkelig varmer og isolerer er garn, og noget jeg bare slet ikke må overveje at hamstre mere af er garn. Med kun 450 kr til de næste 14 dage, er garn ligesom ikke aktuelt på mit budget, men åhhh jeg har da stadig min hjerne som kan drømme og forelskes, og da jeg har valgt IKKE at fortsætte med at gå helt ned over tingenes tilstand inde bag facaden, så vil jeg istedet bare skrive om det garn jeg lige nu savler over.  (Og iøvrigt glæde mig til den dag jeg kan fortælle om en rigtig forelskelse, for det vil jeg bestemt også gerne prøve igen ;-) )

 

 

Klik på billederne for at se mere om garnet ( de er alle lånt fra hjemmesiden og FB )

Er det ikke bare den fedeste farve a hva ba??  

 

Og så er der kommet chunky superkid mohair ..  Jeg er selvfølgelig vild med den strålende orange her   total sommersol er hvad det er.

 

 

Mere sol kan man få med morbærsilken..

 

 

Og fordi det stadig er vinter og hundekoldt er den nye luksus baby Camel fuldstændigt uimodståelig. Varm og chokoladebrun og fristende og …  

 

Der er altid garn at savle over, hvis man besøger Weller, så jeg kan da kraftigt anbefale KUN at kigge ind, når pengepungen er fyldt hehe

 

***************

 

Fra en tilfældigt fundet tysk side, kan man købe de skønneste selvstribende nøgler:

Det er godtnok 50/50 bomuld og akryl, MEN jeg tænker at det ville være så smukt i projekter der ikke er til beklædning.  Et væld af farvekombinationer har de forresten også, men husk det er på tysk. Et sprog jeg ikke selv fatter ret meget af.

 

Så er der jo Etsy, stedet for de kreative og hjemmeproducerende garnsælgere:

 

 

 

*************************

 

Mandag er vist drømmedag her, men senere er det rengøring og praktiske gøremål som venter. Uanset, så sner det udenfor og det er med til at gøre det til en god start på ugen.