September

 

 

En chance jeg bare IKKE ku lade gå fra mig…

Billedspam følger i dette indlæg…

 

 

Ikke eet ord om boligeproblemer, økonomi eller andre kedelige faktorer og kendsgerninger fra min hverdag i dag. Jeg gider det ikke. Faktisk hænger det mig langt ud af halsen at have med det at gøre, så jeg tager bare een dag ad gangen og gør hvad der er nødvendigt i den sammenhæng.

 

I dag skal det handle om en lørdag med fuld turbo på opleveren og et sååå dejligt gensyn med min Rasmus. Næsten det aller allerbedste nu tænker efter..

 

 

Planen var egentlig at være praktisk og effektiv i weekenden, lige indtil jeg fredag fortrød og alligevel sprang i bilen og kørte afsted til Odsherred. Deroppe bliver jeg nemlig for tiden så godt og grundigt forkælet at jeg næsten ikke kan rumme det. Jeg bliver bespist med gode sager, givet oplevelser jeg ellers ikke lige sådan går rundt og får, OG jeg bliver passet lidt på. Det tager jeg til mig og jeg lever i nuet med det, indtil andet bliver besluttet..

 

I går var altså pludseligt en dag med bezin på programmet. Jeg elsker fart og maskiner, så jeg er i dag søndag fyldt op med indtryk i en sådan grad at jeg bare kan ligge død på sofaen inden jeg igen tager hjem til Lolland mandag. Og her kommer så unde videre ord billeder fra lørdagen:

 

 

 

 

I kan vel næsten selv regne ud hvor jeg har været i går.. hihi

Kort mobilblog ..

Jeg er ok, men dødtræt. I dag har jeg fået taget en masse skønne billeder af morgensolen og omgivelserne med mit kamera, men jeg har bare ikke overskud til at blogge. Ikke på den store måde ihvertfald.  Så jeg melder bare lige alt ok, og senere kommer der mere fylde på omkring hus og hjem historien.  Jeg vil dog nok lige overveje HVOR meget jeg deler her, for uanset hvad jeg ender med at beslutte vil jeg modtage reaktioner der mener jeg tager forkerte valg, hvilket bare  gør mig endnu mere forvirret..                     

Bittersweet return to paradise

 

 

Jeg er tilbage til min elskede lille plet igen, og med det.. har jeg muligheden for en fungerende computer! Problemet har været en fastfrosset mousepad, så jeg forsøgte bare sånt lidt for sjov, at tilslutte en usb mus og boinggg! nu kan jeg igen bruge maskinen. Uanset, så vil jeg stadig gerne benytte min computernørdevens tilbud om en velkørende lånemaskine. Så kan han tage min egen med sig, og gøre hvad han nu kan for at få den til, at holde op med at være syg.

 

Nå, men jeg er tilbage som sagt.

Og det ER en bittersød tilbagekomst. Jeg elsker simpelthen denne lille plet i min verden så højt, men jeg har virkelig svært ved at synes det er fedt at være inde i huset.  Den forgangne uge er brugt på at tænke i alternativer selvfølgelig, og uanset hvordan jeg vender de kort jeg kan vælge imellem er der bare ingen, som kan matche Lolland og Alsøvej. Jeg ved udemærket, at der er andre smukke pletter på landkortet. Jeg ved også, at jeg får svært ved at finde en som har hestehold i baghaven, hvilket jeg vist også har skrevet om før. Jeg er jo ikke idiot, og med mine vilkår gør jeg mig ingen forhåbninger eller illusioner om det. I stedet har jeg valgt at gemme tiden her i mit hjerte og min hjerne, som noget af det smukkeste, bedste og allermest rolige jeg i mit liv har oplevet. Jeg tager tiden her i haven med mig, og gør en indsats for at tro på at jeg for enden af den nye rejse jeg må ud på, finder et andet sted med, om ikke skønheden og naturen, så forhåbentlig roen.

 

Jeg skal nok fortælle om de alternativer jeg har, men ikke før jeg har haft besøg af min kontaktdame fra kommunen i morgen. Så ved jeg meget mere om fremtiden, end jeg gør nu.

 

At komme tilbage er også fantastisk på andre måder. Årstiden betyder utrolige forandringer på de bare otte dage, OG… jeg har en nabo som er helt vidunderlig. Hun skrev i søndags til mig på mobilen, fordi hun var bekymret for mig, så jeg skrev tilbage og fortalte, hvornår jeg regnede med at returnere. Halv to ca, tirsdag. Da jeg kommer trillende hen ad den stille landevej, bliver jeg budt velkommen af det smukke kastanjetræ og Viola. Og hjemmebagte boller med frisk lavet kaffe til!  Kæmpe krammere og en lille tåre senere, sad jeg ved køkkenbordet og så fik vi lige ordnet verdenssituationen en times tid. Trods det at jeg var møgtræt ku intet ha holdt mig fra den time. Visse ting betyder bare mere end andet, og blandt det er gode naboer.

 

Vi ses igen i morgen..

 

Tilbage til Lolland

    

I dag har jeg været væk hjemmefra i syv dage og øh.. Der kommer vist til at gå en rum tid inden jeg ser normal ud igen!  Fredag var det ellers begyndt at lette lidt, men lørdag begik jeg en brøler og tog lidt mascara på fordi jeg var inviteret i biografen, og ja.. Nu ser jeg sgu igen sådan ud. Det svider og klør som ind i helvede på huden..   Jeg er hævet og boblende på øjenlåg og har eksem ved munden.                                                  At være væk så længe er både opslidende og belastende for mig, men det er omvendt meget svært at skulle tilbage lige nu. Jeg har trukket den så længe jeg ku, men jeg savner min egen seng og mine ting i det daglige, så i morgen tager jeg retur med både glæde og frygt i hjertet. Faktisk har jeg slet ikke lyst til at gå ind i selve huset..    Min kontaktperson fra kommunen kommer onsdag, og hun vil vise mig nogle boliger jeg kan flytte ind i akut, hvilket er en lettelse, og så er jeg bare nødt til at forholde mig til en fremtid i andre omgivelser uden så smuk en udsigt. Væk herfra vil jeg nemlig ikke. Faneme om jeg skal omstille mig selv een gang mere på mindre end et år. Håber bare at Holeby er stille nok til min sjæl..  Husk forresten lige, at jeg blogger fra mobil og IKKE kan svare på kommentarer ik.. 

Om at blogge fra en mobil..

Jeg vil bare lige gentage mit skriv fra i går.. Min computer er død, så jeg har kun mobilen at blogge fra, hvilket er møg besværligt og fra den kan jeg IKKE få lov at bruge kommentarfunktionen... Så igen.. Der er skrevet så mange kommentarer at jeg er helt rundforvirret, og derfor prøver jeg nu at tænke mig godt om.   Jeg har PÅ INGEN måde fortrudt at jeg flyttede og har ikke bare lige pludselig fået den ide at jeg vil væk igen! Det har jeg hverken lyst/ økonomi/ eller overskud til, men.. Er det nødvendigt er sagen jo en anden. Lige nu har jeg stadig efter fire dage væk derfra helt ødelagte øjenomgivelser. Min hud klør og jeg er super stresset.  Så altså.. Jeg får en låne computer om 14 dage og så er jeg tilbage igen på den normale måde. Kærlig hilsen Henriette

Tænkepause

Jeg er helt overvældet lige nu, over den respons der er på mit skriv fra forleden, og kan ikke helt koncentrere mig om at skelne mellem alle meningerne, der bliver givet udtryk for. Uanset hvad, er jeg nødt til at tænke mig godt om, ikke tage forhastede beslutninger, og også tage hensyn til mine kræfter. I dag er der er ikke nogen..   Hjernen er gået i stå simpelthen så formiddagen er brugt i en fremmed have, jeg heldigvis er sluppet løs i. Der behøver jeg ikke tænke, men bare knokle fysisk på, og der har jeg så gjort. En halv regnskov er ryddet. Nu går jeg  i seng og sover nogle timer. Derefter må jeg prøve at få spist lidt, for appetitten  er helt væk. Det sker sgu kun når jeg virkelig er trykket! Min computer er stadig død, så indlæggene bliver derefter desværre. Tak til alle jer fordi I har lyst til at engagere jer, det er stort synes jeg. 

K

Har lige griflet en kilometer lang svar kommentar, men det ser ud til at den ikke er blevet udgivet. Jeg gentager derfor kun kort, HAR tidl fortalt at udlejer er informeret. En vaskning af køkken med rodalon er tilbudt. Tagrender er ikke på tapetet til udbedring. Forsikringen dækker ikke en evt svampeskade, og så er det hele stoppet her. Der er ikke taget kontakt til en proff synsmand, men jeg har selv kontaktet kommunen. Er blevet informeret om betingelserne for at få en person ud.   Kh Henriette 

Min computer er død! Stendød faktisk

 En død computer er en virkelig upraktisk ting når man blogger, og selvom jeg kan skrive fra mobilen, er det alligevel bare noget skidt. Det er feks lidt af en opgave at svare alle jer der har kommenteret, med de metoder jeg kan bruge her, så indtil jeg har en bærbar der virker, må jeg nøjes med små opdateringer.      Jeg har læst alt hvad der er skrevet til mig i går, og jeg takker for meninger, input og forslag. Der arbejdes på at finde en holdbar, fornuftig og overskuelig løsning på problemet, og nej... Jeg overvejer ikke at flytte til skovejeren. Bare lige for at få det på plads. Jeg kan ikke lave mellemrum og pæne her fra mobilens layout, så jeg slutter bare for nu med at råbe: JEG HADER når teknik ikke virker.        Aaaarrrggghhh 😡

Mandagmorgen, og jeg har allerede konstateret..

 

 

 

.. om jeg vil indse det eller ej, så ER der noget galt med huset.

ALT, og jeg mener virkelig ALT, hvad jeg har bragt med mig ud derfra i går, stinker simpelthen så gyseligt at mug/jordslåethed, at det ikke er til at holde ud. Ganske enkelt.

 

Lige fra de baljer jeg har mit tøj og garn i, til computer og hud og hår. Det nyvaskede tøj jeg snuppede med fra tørrestativet i haven. Overtøj, undertøj, støvler, en brugt nettopose og, ja selv brillerne har den her vamle lugt af sur jord, eller gammelt sommerhus. Det er helt vildt. Så vildt faktisk, at det rum jeg har sat mine ting i, også hurtigt kom til at lugte. Det sjove er, at selve strikkegarnet ikke lugter ligeså slemt! Der skønne lille hus, med den for mig uvurderlige udsigt, fejler et eller andet.

 

Nå, men det gør min virkelighed noget anderledes, end jeg lige har troet den var indtil for kort tid siden. Voldsomme tanker om, hvorvidt jeg skal til at kassere både møbler og andre større ting til, HVAD jeg rent praktisk gør ved det vælter rundt i et muntert mylder i hovedet. 

 

Helt konkret har jeg det her at forholde mig til:

 

Jeg holder allerede så meget af omgivelserne, som alle vist godt er klar over, at selve tanken om at måtte forlade lige det sted er virkelig nederen, for nu at bruge ungernes sprog.

Omvendt er jeg nødt til at være realistisk og praktisk.

Økonomien har det sidste ord i første omgang.

Jeg HAR fået tilbudt husly, hvilket er super heldigt og dejligt, MEN…

.. det er mildest talt IKKE langt ude på landet. Det ligner, men det er det ikke.

 

Hvad gør en klog, økonomisk presset og stilhedshungrende quinde så? Hvad vægter mest lige nu og her?

 

Sindets behov for ro og lange vidder, eller helbreddet som på den anden side også har noget at sige, for at sindet fungerer?

 

På den negative side står, at jeg bare er SÅ ked af skulle flytte endnu en gang.

Det virker også nærmest forrykt i min situation, først at flytte den ene vej for så allerede efter fire-fem mdr, at flytte den stik modsatte vej igen.

Det nager mig, at der er brugt en mindre formue af mine forældres gave, på at installere parabol og vaskemaskine, måske helt forgæves.

Min lykke ved at kunne gå direkte ud i en helt stille verden, vil være et minde blot

Jeg får virkelig svært ved at omstille mig endnu engang mentalt på, at skulle bo et nyt sted, MEN..

 

.. på den positive side er så, at jeg kommer ud af et usundt hus.

At jeg ikke skal spekulere på det store verdensdillema omkring varme/vinter/penge

At haven reelt er for stor til mig, og en mindre kan give samme glæde

Jeg vil også få min familie og mine veninder lidt tættere på igen

Kløe og ubehag vil forsvinde

og ja.. lige nu kan jeg så ikke finde på mere, hvilket betyder at den står 5-5 til Lolland, Alsøvej versus Sjællands Odde kanten

 

 

Jeg ved sgu ikke..

 

Det har vist sig, at jeg er god til at finde de små glæder i tilværelsen. Jeg ved også, at jeg har brug for at der er ro i mit liv, og det er der lige pludselig ikke så meget af med de spekulationer jeg har haft, og har fået i august og sept. Jeg har haft de tre mest sammenhængende lykkelige og glædesfyldte måneder i år og på landet, siden 2009, men lykken kan sjældent bevares som konstant, hvilket jeg hele tiden har været bevidst om, så skal min sjælefred og lykke nu til at findes et nyt sted?

 

For hver gang jeg har måttet pakke mig selv og livet sammen for at flytte til et nyt sted, har jeg smidt lidt flere af mine ejendele ud. Denne gang kan det ende med at jeg kommer til at kun at beholde det løse. Tøj ( som kan vaskes ), garn ( ligeså ), køkkenting ( ditto der) og havegrej, bøger ( hvis de altså kan reddes) og håndarbejdsgrej. Min seng.. som var det eneste nye møbel efter krisecenteret, aner jeg ikke om der kan gøres noget ved, for den står i netop det rum hvor problemet er størst og værst.

 

 

Som I kan se er der meget at overveje og tænke på, mange ting at tage hensyn til, og beslutninger jeg er nødt til at tage. Om jeg vil det eller ej.. Men i dag mandag gør jeg ingenting. Intet andet end at sove og vaske tøj tror jeg, og så må jeg tage den derfra videre i morgen. Og i overmorgen. Og dagen derefter. Osv..

Det hjælper altid på hjemmefølelsen..

 

 

… når man har lidt af sit eget med sig.

 

 

Vel fremme vil jeg så bare nyde at blive forkælet lidt, men allermest at jeg kan få hilst på Rasmus inden længe. Også mor og far skal ha visit inden jeg vender snuden hjemad igen. Jeg ville jo egentlig allerhelst være hjemme, men jeg MÅ finde ud af om kløen forsvinder under andre tag, og så er der ingen vej udenom. MAO.. jeg kan ligeså godt gøre en fest ud af nødvendigheden.

 

Jeg har mine vigtigste ting med mig. Strik, kamera, bil ( selvfølgelig, men med doneret benzin forstås), et lille ekstra garnlager og computeren.

Velkommen hjem Viola

 

 

 

 

I går kom min søde nabo hjem fra ferie, og det har jeg gået og glædet mig meget til. Det føles ikke rigtigt simpelthen, når hun ikke er der, så vi lige kan få sludret hver dag. Sådan har jeg sgu aldrig haft det med naboer før, og netop det at hun har været savnet synes jeg hun skulle vide, så jeg fik bikset en buket sammen til hende.

 

Nu står den i forhaven og pynter. Jeg tænker at den snildt kan holde til jeg er hjemme igen.

 

Forberedelse og oprydning

 

 

Hernede på landet, er udsigt og vejr bare fuldstændigt betagende for tiden. Eller.. det har det jo været hver dag siden jeg kom hertil, men det begyndende efterår er virkelig smukt på disse kanter.

 

De sidste rester af sommer holder stadig fast, og jeg kan nu se at tallerkensmækkerne er super holdbare især EFTER, at snegle og kållarver er videre i livet. Det er helt vild så frodigt de vokser lige nu.

I det hele taget er det svært at skulle væk fra haven, men jeg må have testet det her allergifis. Så jeg har oprydning i køkken og pakning på programmet i denne weekend. Der skal også lige pakkes garn i rå mængder så jeg ikke løber tør på min udflugt. Uha.. bare tanken!

 

Inden jeg er praktisk indendørs vil jeg dog lige have et par timer udenfor. KAN ikke lade være og VIL ikke gå glip af noget som helst derude.

Fredags hilsen

 

 

Rigtig god fredag aften her fra Lolland..

Næsten som en lille ferie

 

 

 

Jeg kan ikke få computeren fikset selv. Lige nu har jeg fjernet Mozilla helt, og så forsøger jeg mig med Chrome indtil videre. Den er nu ikke helt dum, og har da  heldigvis udviklet sig meget siden jeg sidst måtte ty til en erstatning for Firefox.  Computeren arbejder så langsomt, som jeg ved ikke hvad, men nu sender jeg lige et par linier for at sige hej.

 

Det er lidt som en lille ferie jeg holder mig herfra, og ve I hva.. det er egentlig meget rart.

 

Jeg har været i haven i formiddags. Nusset lidt og hygget med jord under neglene. Jeg elsker det bare så meget og mit sind slapper af med det.

Ingen tvivl om, at efteråret er om ikke kommet, så ihvertfald lige om hjørnet..

Ik’ fordi jeg har lyst, men… nu springer jeg ud i det

 

 

Min computer, altså denne her jeg skriver på, har i noget tid været underlig. Meget er prøvet, men i dag har den været helt gal. Min egen blog ser vildt mærkelig ud og mangler pludseligt billeder og andet ude i siderne. Facebook kan jeg slet ikke se! Den vil hverken uploade, eller vise sider på nettet som den skal.

 

Så nu tager jeg det træge spring og fjerner alt, og begynder forfra med en renset harddisk. Det tager jo mega meget tid, at få geninstalleret alle programmer og hvad har vi, og meget af det har jeg slet ikke forstand på, men skal have telefonisk assistance til så vær ikke bekymret, hvis der går nogle dage uden at I hører fra mig.

 

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg evt kan blogge fra mobilen, men går det helt galt vil jeg da prøve den mulighed. Det er bare så inderligt uinteressant at sætte sig ind i teknik synes jeg. Jeg vil også bruge Ingstagram lidt mere i den tid jeg ikke kan blogge, så kig ind der hvis I har lyst. Der hedder jeg henriettehald

 

Kryds fingre og håb med mig, at fødslen af en renset maskine går godt :-)

Når harddisken er i udu

 

 

…  så må den renses og fikses.

 

 

Mit hoveds harddisk er brændt sammen. Ganske enkelt. Det roder med alt for mange filer og informationer. Det er præcist som med computeren foran mig. Når alt for mange søgninger, ord og sider bliver lagret over tid, må der en defragnentering til. På computeren er det jo nemt nok. Man trykker programmet frem, og klikker på start oprydning. Derefter kan man trygt forlade maskinen, og lave andre ting i den tid det tager for den, at få lagt det hele på plads i rækkefølge, farveorden, pænt side om side og lige til at hente frem igen. Nu bare meget hurtigere..

 

Så nemt er det desværre ikke at få hold på den mentale computer.

 

Så lige nu er jeg handlingslammet. Med spekulationer og tanker og ord, der bare ræser rundt og gør mig både stresset, forvirret og træt. Tanker om, hvorvidt min ambition om at udbrede viden til mere forståelse og accept, måske er for meget. Hvis ikke jeg kan rumme mig selv, hvordan skal fremmede så kunne??  Deler jeg FOR meget? 

 

Nå, men i dag synes jeg lige at jeg trænger til en pause fra mig selv. Fra hvor ufunktionel jeg også er. At se sit eget liv på skrift når det liv ikke er helt som andres, kan være vældigt oprivende og nedslående. Den sort/hvide, enten/eller  personlighed jeg render rundt med, bliver skrigende tydelig når jeg ser mig selv udefra og i tekst. Jeg har arbejdet SÅ ULIDELIGT HÅRDT med at øve gråzoner, og alt det som ligger imellem yderpunkterne, og alligevel er de der. Inde i  mig.

 

Jeg må arbejde mere og hårdere med det, men ved gud jeg ikke orker det.

 

Lige nu er yderpunkterne ridset hårdt op. Jeg elsker det her sted, men fra det sekund tanken om skimmelsvamp opstod i min hjerne, har jeg nærmest været stået helt af. En klassisk og meget meget uhensigtsmæssig reaktion fra en borderliner. Jeg kan bare ikke selv styre det og heller ikke holde rede på fakta og fantasi. Jeg kan ikke finde virkeligheden. Men det behøver jo ikke være worst case scenario, der er realistisk vel?  Der er vel også andre muligheder ik??  Som at jeg bare har fået smadret øjnene for en stund af for meget creme og kløe. Som at jeg måske, som en har foreslået, har blomster jeg ikke kan tåle i nærheden. Der er mange andre muligheder end lige netop den, som kunne betyde at jeg ikke kan fortsætte med at elske at være her. Ik??

 

Bare fordi det er dejligt at kigge på

 

 

 

Det grønne, dråberne og det fredelige flamme..

 

Et øjebliks ro

 

På en mandag

Haveglæde i septemberregn

 

 

Fra dagens begyndelse har jeg været i haven. Både min egen og i Viola’s. Der er blevet klippet døde blomsterhoveder af hos hende, og hos mig har jeg fået beskåret piletræerne ud mod markerne. Nu ligger der en herlig bunke og venter på, at jeg igen er tør nok til at kunne tage et par timer derude. De skal lige ha fjernet alle bladene, og når det er gjort er de klar til at få en fremtid som flettet hegn. Måske..

 

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget energi, og hvor mange planer jeg skal lægge i havens fremtid, men uanset hvad og hvordan kan jeg ikke holde mig derude fra. Det giver mig så meget ro og nydelse i al slags vejr, så tiden derude er ikke spildt synes jeg.

 

Nu er jeg i sofaen. Der er ild i ovnen, kaffe og strik ved siden af mig, så resten af dagen kommer til at være hyggelig og rar. Jeg holder vildt meget at lyden af regn udenfor, og hernede kan jeg virkelig høre det. Der er ingen trafik til at forstyrre lyden af drip og dryp. Ahhhhh