NØD ballon..

 

 

… eller hedder det det??

 

NÅ, men jeg fik mit møde i dag og jeg skal nok følge op på det. I morgen..

 

Lige nu er der nemlig et mere presserende problem, jeg er nødt til at formidle her. Jeg har i dag uden at jeg aner, hvordan eller hvorfor eller hvornår, mistet alle mine telefonnumre på min mobil!!  Det er mig en gåde hvad der er hændt, og jeg har ellers jævnligt opdateret alt til mit simkort, men VÆK er de. Intet er tilbage heller ikke mine sms beskeder.

 

Det betyder at jeg ikke kan komme i kontakt med nogen som helst!  Ret så frygteligt og katastrofalt vil alle nok være enige med mig i. Jeg kan kun eet nummer i hovedet og det er mine forældres. Ikke engang mit eget husker jeg helt nøjagtigt. Jeg mener… Hvad pokker gør man så?? Jeg veeeed godt at det er fornuftigt at skrive alle numrene ned på papir et sted, men det har jeg altså ikke fået gjort endnu, og i mellemtiden er længden af min telefonbog blevet temmeligt omfattende.

 

Derfor kære

VENNER

FAMILIE

BLOGVENNER OG BEKENDTE

OG alle mulige andre jeg ikke kan komme i tanke om lige her og nu..

 

Hvis I har MIT mobil nummer, og stadigt gerne vil være i kontakt med mig, gider I så liiige sende mig enten en mail, eller en sms med jeres nummer til mig??

 

Jeg efterlyser også på Facebook. Gud ske lov for den mulighed også.

 

JEG FØLER MIG NØGEN!

Kopi af mail fra Rasmus’ sagsbehandler:

 

 

 

I dag har jeg modtaget flg mail fra den dame, der for TO år siden lovede at Rasmus ku komme på efterskole NO matter what:

 

**************************

 

 

Hej Henriette

Tillykke med lejligheden, håber I bliver glade for den J

Hvor ligger lejligheden ? jeg skal overdrage sagen til den Børnefamilieenhed Rasmus hører til.

Jeg har lidt kedelige nyheder, da jeg har fundet ud af at der ikke kan bevilges økonomisk støtte til efterskole efter det fyldte 18. År.

Det der før kunne lade sig gøre, var at den unge fik sin kontanthjælp med på efterskolen og finansierede skoleopholdet ad den vej. Det gør jobcenteret bare ikke mere…..desværre.

Jeg ved at der kan søges midler i PPR, når den unge har særlige behov og vanskeligheder, jeg skal nok sørge for at meddele den nye sagsbehandler dette.

Jeg håber det hele løser sig og lad os vælge at tro det går op i en højere enhed. Jeg ved du er stresset og sårbar, men prøv at tage en ting ad gangen.

Kan jeg få den nye adresse ? jeg skal hurtigst muligt have oversendt sagen.

Med venlig hilsen

XXX

***********************************

 

Her er mit svar, som jeg sendte EFTER et besøg på lokummet!!!  ( undskyld mit sprogbrug ):

 

Godmorgen XXX

Inden jeg flipper og går helt i sort, så NÅR Rasmus slet ikke at fylde 18 inden han skal på efterskole!!!  Så hvad handler det her om?

Jeg har afvist FIRE boliger uden for Kbh kommune ALENE for at sikre hans ophold på skolen! Iøvrigt flytter vi til Brønshøj. Nærmere

Xxxxxx Xxxxxx, 2700 Brønshøj

Det sker pr. 15 august.

Jeg sidder her og aner slet ikke hvad jeg skal tænke eller gøre, og er lige ved at kaste op. Får simpelthen kvalme lige på stedet over, at det du skriver lyder som om han nu ikke kan komme på efterskole alligevel..

Jeg håber at høre fra dig snarest så jeg ved hvor jeg står.

Med venlig hilsen

Henriette

****************

 

 

Ved I hvad?

 

Jeg tror jeg giver op om lidt. Lægger mig ned og simpelthen bare lader hele lortet passe sig selv. Papirer, mennesker og liv. Det her er for svært. For hårdt. For belastende og FOR meget for mig, og sikkert de fleste andre, som desuden ikke fejler noget i sindet.

 

Jeg gider ikke engang poste et pænt billede!

Tjek 2

 

 

Møde til aftalt tid kl 12.00 dut - tjek

Vente vente vente - tjek

Indse at damen ikke kommer alligevel - tjek

Gå hjem igen og tude af frustration og nerver - tjek

Prøve forgæves at få fat i dame - tjek

Sidde og sunde mig lidt - tjek

Modtage opringning fra dame, med besked om at hun er forhindret, MEN at hun llloooovvver vi kan mødes i morgen kl 13 - tjek

Afvise at lige komme forbi for hurtigt at aflevere papir med erklæring fra lægen til hende nu - tjek

Fortælle dame at jeg ikke kan klare mere, og at jeg har et girokort og alle papirer klar til vores samtale - tjek

Forklare at jeg foruden lægeerklæring, også har andre ting at tale med hende om, OG minde hende om at jeg i sidste uge forklarede hende om netop DET og problemet omkring indskud.. - tjek

Lægge arrigt på - tjek

 

S U K

Tjek..

 

 

Hente en flyttekasse hos personalet - tjek

Forberede samtale - tjek

Fjerne alt fra vindueskarm og området lige ved siden af, så praktisk mand kan ordne persiennen - tjek

Ringe til AAB - tjek

Ringe til vicevært - tjek

Samle vasketøj sammen til store vaskedag - tjek

Hente lånt tørrestativ - tjek

Sikre at sønnike læser op til dansk eksamen i morgen - tjek

Vente på at Hjemløsedamenmedpengepungen ringer - tjek

Få styr på nerverne - ….  hm!

 

Pyhh altså..

 

 

 

Jeg fokuserer formiddagen på mine smukke lilla toner, for idag SKAL det møde altså bare være.

 

Jeg er godt forberedt. Har samlet alt papir. Alle girokort og breve. Alle informationer og oplysninger. Mine argumenter er pudsede og polerede, så jeg ikke kan væltes af bureaukrati. Når klokken er ved middagstid er jeg bare SÅ klar.

 

Kom an kommune…

Fra min moster B

 

 

 

 

Jeg har fået post helt fra Bath forleden..

 

Tak Moster B. Et skønt kort som hænger lige ved siden af min sengesiddeplads :)

 

PS: Jeg har ikke glemt at morfar fylder 100 d. 14.. ;)

AVS!

 

 

Vanvittigt kækt erklærede jeg allerede fredag aften på FB, at jeg nu var færdig med den lille varme cardigan, og at jeg allerede ville gå i gang med een mere. En der var både lidt tykkere, længere og med større ærmer, så jeg ku få mig en vamseting til vintere.  ( Jeg syntes godtnok mine overarme er blevet større!! og det er ikke fordi jeg løfter jern, gid det var )

 

Jo jo jeg gik skam også i gang med en strikkeprøve:

To tråde af den ualmindeligt smukke lillamelerede cascade, jeg har købt for en slik og een tråd alpakka også købt på tilbud. Pind ni og så deruaf..

 

DET projekt er så lige lagt lidt på køl, for mine hænder og min ene arm har nedlagt forbud. Jeg har aldrig været vild med at strikke på tykke pinde, og den lille blå gik jo fint, men nu må jeg holde en pause. Jeg forsøgte først med at droppe alpakkaen og bare ha to tråde på, men jeg kan sgutte holde til det. Det gør bragende ondt og jeg sukkede lettet, da jeg i stedet greb om de noget tyndere pinde 5 for at komme videre med det stribede sjal. Til gengæld er der nu omkring en million masker at komme igennem, så jeg mangler ikke bevidstløst strik de næste dage.

 

I dag vil jeg nu alligevel se, om ikke jeg kan få gang i en anden ting jeg gerne vil lave. En sweater mere til vinter. Den har ligget og ventet i min hjerne, og jeg skal bare lige finde den rette kombi. Jeg vil bruge mit favoritmønster ( fra Wilfert ) som udgangspunkt, og så selv finde på noget der gør den til min unikke sweater. Ganske som jeg gjorde med den her:

 

Den har jeg været ualmindeligt tilfreds med. Pasformen er god, og den var sjov at strikke. Og så er det jo fedt at være forberedt på en lang vinter med masser af trøjer. At strikke sommerting er jeg nemligt ikke så optaget af. Jeg kan allerbedst lige at strikke i uld nemlig så :)

 

 

 

I dag skulle jeg have været med pigerne på udstilling i Lyngby. Hr. Kaffe Fasset skulle beundres, men jeg har meldt fra. Prøver at prioritere mine kræfter, selvom det er en skuffelse at jeg misser endnu en udstilling/ fordrag, jeg gerne ville ha oplevet, men sådan er det bare. Kræfterne rækker ikke, og jeg har ikke rigtigt været oppe på dupperne, siden turen til Fyn, så da jeg ved at der i juni kommer nogle ting jeg VIL deltage i, så må Kaffen og pigerne undvære mig. Der kommer sikkert andre muligheder senere.

Hvor pokker er lyset blevet af??

 

 

 

 

Jeg sytnes altså, at det er lige lovligt mørkt uden for nu. Heldigvis så jeg solen på min aftengåtur, i form af det her flotte lertøj. Det står i et vindue og lyser op i Århusgade. Rustikt og smukt syntes jeg.

 

Jeg strikker videre og varmer mig under mine hjemmelavde tæpper :)

 

Lidt natur

 

 

 

Ud kom jeg, og lidt fik jeg gået, men nogle gange ender man slet ikke der, hvor man lige troede man ville ende, og i dag af uransaglige grunde og min manglene stedsans, endte min tur omkring Utterslev mosen med at føre mig til Lyngby. Orker bare slet ikke at forklare hvordan det lige ku gå til, men jeg fik ihvertfald lige sagt hej til min far. Mor var på arbejde. Det er forældremalerbørnehavendag..

 

GODT det ikke er mig ;)

 

 

Jeg fik ikke lige gået så meget som jeg ville, men så kan jeg jo bare spænde hesten for igen senere. Byen ligger lige her for mine fødder.

 

Hva’ så lørdag du..

 

 

 

 

Med den der lækre havregrød I ved.. den der bare skal kogende vand over og som har blåbær i, sidder jeg og lytter til Mads og Monopolet. Der er masser af ting jeg gerne vil bruge dagen på, men endnu ved jeg ikke hvad jeg ender med. Jeg er alene hjemme. Rasmus kom slet ikke hjem i går, så jeg kan lettet konstatere, at han valgte at overnatte hos venner i stedet for at køre træt og måske også lettere overrislet hjem på knallerten, efter den lange festdag han havde i går. Han er nu fornuftig nok, trods det at han driver mig til vanvid med sin dovenskab :)

 

 

Forresten ankom to vigtige og fremtidsafgørende kuverter til adressen i torsdags..

 

Den ene var til mig , og den anden var til Rasmus. Den ene indeholdt kontrakten til min lejlighed, medsamt en kæmpe bunke af informationer og andet fra AAB. Den anden indeholdt oplysninger, huskeliste og info omkring aflevering på Rasmus efterskole.   Pyhh altså det var godt nok med rystende hænder jeg åbnede begge.

 

Jeg VED at det nok skal gå, at intet kommer til at ødelægge noget omkring min lejlighed, MEN det er godtnok lidt stressende at kigge på et girokort med betalingsfrist d. 5/6, når jeg endnu ikke har haft møde og fået tilsagn til, at de hjælper med financieringen af indskuddet. OG når man nu har rigtig god erfaring med kommunale tidsrammer, så er det næsten lidt FOR spændende til min psyke, at jeg skal holde møde med damen der bestemmer mandag d. 30 maj, kun en uge før fristen udløber.

 

Den anden kuvert med dens indhold af en laaaaaang liste over ting og sager, der skal skaffes og være klar til skolen til august er også interessant, og får det hele til at virke meget tæt på nu. Med den følger også en opremsning over betalingen, og der skal jeg liiige have fat i den anden dame, der har med DET at gøre på kommunen, for der er selvfølgelig også en frist for betaling. Det er store beløb vi taler om her, og jeg sidder derfor med to girokort til vores fremtid, der har frister som får min mave til at vende sig af bekymring over om vi nu også når det.. Det SKAL vi bare.

 

Med min ikke eksisterende stresstærskel er det også ret så spændende ( NOT! ), at jeg har fødselsdag d. 12 august ( fredag ), at jeg kan flytte ind d. 15 august, OG altså skal være pakket og klar i weekenden op til ( 13/14 august) (( både til Rasmus og til flytningen )), nøjagtigt i samme weekend hvor jeg skal køre til Lolland Falster ( d. 14 august ) for at aflevere Rasmus til skolen. Jeg ved ikke..

 

Jeg ser det for mig. Jeg har en lang og god erfaring med, hvor meget jeg kan klare af oplevelser. Feks har jeg nærmest siden min fyns udflugt været mere eller mindre slået ned fysisk. Jeg har gode erfaringer med hvor meget jeg kan klare over hvor lang en periode, og kan STADIGT ikke helt forvalte kræfterne, noget jeg har skrevet om også i denne uge. Så den weekend kommer jeg til at glæde mig til som en besat, samtidigt med at jeg kommer til at se frem til den med reel bekymring. Jeg kommer sgu nok til at være flyttet ja, men med den første tid som beboer imellem kasser og poser, der først bliver pakket ud flere uger senere.

 

So be it..

 

Jeg røg lige af sporet her, og vil bare lige tilføje at min lørdag ihvertfald kommer til at indeholde en gåtur, underskrivninger, listeskrivning og strik.

 

Forvokset purløg

 

 

Jeg gik mig en tur i går aftes. En skøn skøn tur lige der, hvor blæsten begyndte at løje af, og regnen bare faldt stille og lidt i stimer. Efter en hel dag inde, var det skønt at komme ud lidt og selv her i byen, duftede der på den der helt specielle måde, som man kun oplever om sommeren når det regner.

Mildt var det også. Og derfor ku jeg sidde på en bænk under en kæmpe kastanje og kigge på bylivet. Og denne her:

 

 

 

 

I beddet ved siden af bænken stod en masse af dem. Enorme kæmpe forvoksede purløg. Eller de ligner det ihvertfald. Men hvad er det egentlig? Og kan de spises?

Jeg huggede en, og nu står den store lilla bold og liver op i min vindueskarm. Lige bagved kan man ane den potte med en stikling, jeg fik af Slavi forleden da jeg hentede garn. Han er begyndt at samle på pelargonier, og denne havde de mest fantastisk smukke blade. Jeg ved ikke hvad den hedder, og er spændt på hvordan blomsterne ser ud, når der engang ( måske til næste år ) kommer nogle. Helt lysegrønne er de, bladene, og med hvide og røde striber på.

 

Tænk engang at have sin egen garn-dealer, som ovenikøbet også gør sig i planter til altanen..  :)

Sidste skoledag

 

Der er vist ikke meget at sige til det her:

 

 

 

Det er sidste skoledag i dag. Karameller og barberskum er indkøbt i rå mængder. Skummet er jeg dog lidt loren ved, syntes det er en ulækker trend der er kommet til siden min egen skoleafgang, MEN sådan er det, og knægten glæder sig til en dag med morgenbord i klassen, fis og ballade på skolen og senere restaurantbesøg og fest.

Så er der nogen, der har planlagt at spise ude i aften i indre by, så overvej lige en ekstra gang. Byen vil være fyldt med glade og garanteret støjende teenagere, der fejrer at de skal videre i livet.

 

Når altså de mundtlige eksamener er overstået om en mdr tid..

 

Jeg ønsker dem alle held og lykke og holder sønnike i ørene og over bøgerne :-))

ØV og Ravelry

 

Jeg har igen fået en aflysning fra “kassedamen” :-((

Det har slået mig lidt ud af stilen, for selvom jeg ved at det kan skyldes et uventet møde eller andet, der forhindrer hende i at overholde vores aftale, så har jeg utroligt svært ved at klare uvisheden og alle tankerne om financiering. Kender I det..? Hun virkede både afvisende og kort for hovedet, da jeg talte med hende og så begyndte jeg desværre at tude. Heldigvis har jeg besluttet i mit nye liv, at være ærlig og melde ud, så jeg fortalte hende direkte at jeg ikke rigtigt kunne håndtere hendes måde at tale til mig på, at jeg er super følsom og lidt hudløs efterhånden, så derfor..

 

Hun tog det fint, blev lidt mildere i stemmen og lovede at vores nye aftale på mandag IKKE bliver aflyst. Nu får vi så lige se ik.  Hun lovede også at jeg ikke skal bekymre mig, og at jeg nok skal få hjælp. Det lettede selvfølgelig, men jeg har alligevel siddet og været lidt ude af flippen. For at hjælpe tankerne væk fra emnet, har jeg så istedet siddet og nørdet hele formiddagen på Ravelry. Nu ligger alt mit garn opdateret på stash, og jeg har fået billeder af mine seneste projekter på. Både de igangværende og de færdige. Når jeg sidder med det, så forsvinder verden omkring mig og tiden suser afsted. Jeg kan utroligt godt lide det der med at få system og overblik, og jeg syntes at Ravelry er en super side.

 

Det seneste sjal er blandt andet kommet på :

Farven er en skøn isblå og garnet er Linea Pura Ambiente fra Lana Grossa og Holst. Det er strikket med en tråd af hver, og blonden er en tone mørkere og nærmere lidt turkis i det.  Opskriften er hjemmekomponeret efter oplæg fra det halve kongerige. Det er blevet rigtigt godt og er tykt, tungt og perfekt til en kølig dag.

 

Jeg er nu igang med en cardigan strikket i vendestrik. Mit første forsøg, men jeg skal da lige love for at det går tjept her. Ok.. det er også på pind nr 8, men alligevel.

Inden jeg vidste at jeg skulle flytte ( og ja.. jeg er ikke god til at tænke langt frem ), kom jeg til at falde for tilbuddet om 30% på Drops garner. Det er ikke noget jeg har erfaring med, men da vi ikke havde noget i butikken jeg havde råd til, OG da jeg ikke havde denne tykkelse garn på lager, ja såå..

UPS! Drops Andes røg i kurven i butikken i Brønshøj, ( Anitas garn og strik ), en lys blå som var den eneste farve jeg syntes om i det garn. Nu har jeg jo ikke tænkt at rende af gårde, men vi har slet ikke Drops i Vanløse så jeg håber jeg er tilgivet ;)  Garnet er ihvertfald allerede på pindende, en varm og blød cardigan vokser frem til den danske sommers ustadige vejr. Det er en opskrift fra Sisse jeg kører efter og der skal sidde tre store knapper på foran. Den bliver så fin gør den.

 

Det stribede sjal er også stadigt igang, men det går langsomt nu fordi der er en million masker for hver pind. Det skal nok blive færdigt og til den tid har jeg et solskins sjal så blødt som en barnenumse, at slynge om min hals.

Igen har jeg bare strikket efter humør, og det er efter samme metode som det isblå.  Nemt og bare der’uaf.

Godt jeg har mit garn og mine strikkeopskrifter til at holde tankerne i ro og hjerterytmen på plads.

Godmorgen

 

 

 

 

Så bliver det spændende om det bliver I DAG, jeg kommer til at tale med “økonomiministeren”??

 

Indtil da..  ha en dejlig onsdag :)

Tålmodighed er en dyd søster

 

Aftalen med “økonomiministeren” blev så ikke til noget idag!

 

Hun ringede og aflyste, men bad mig ringe i morgen så vi kun finde tid i morgen eftermiddag. Der skal jeg så bare lige til tandlæge, og har det muligvis ikke så fedt i knolden når jeg kommer hjem, men jeg VIL tale med hende, så jeg ved hvad jeg har at holde mig til.

 

I stedet tog jeg bilen og kørte ud til min nye adresse for at tale med den flinke dame igen. Hun havde lovet mig at jeg gerne måtte komme tilbage, så jeg kan kunne tage mål og billeder af rummene og altanen. Tænker at det ville være dumt at investere i en seng feks, og så er den for bred når den skal sættes op.

Da jeg kom var hun på vej op ad trappen sammen med sin søn, han havde hjulpet hende med nogle indkøb, og derfor var jeg så heldig at jeg også fik mulighed for at se kælderrummet. Jeg har ikke villet bede om at se det, da en dårligt gående ældre dame ikke skal jages op og ned af trapperne, men sønnike var mere end hjælpsom, og jeg skal da lige love for at også kælderrummet var en fryd at se. Stort ( nok til at rumme en knallert også ), lyst ( der er et stort vindue ), og med et langt bord og en hylde der bliver stående til mig. Perfekt til at sætte sine kasser og ting på. Det er et tørt rum, så jeg behøver ikke bekymre mig om fugtig julepynt og råddent tøj der ligger gemt væk for sæsonen.

 

Altanen kommer først. Det viser sig at den ikke er 5 meter, men HELE  S Y V meter lang :)))) Jeg dåner ved tanken og fryder mig over at der er plads til alle mine drømme derude. Også et tørrestativ i ny og næ.

Hvad gælder altanen, vil jeg fortælle om på Altanbloggen senere. Her kigger jeg til venstre når jeg står foran altandøren

 

Og her kigger jeg til højre. Den er syv meter lang som skrevet, og 1 meter og 15 bred.  Der er opsat en lampe på muren som jeg gerne må beholde, og med en anden kuppel bliver det vildt hyggeligt om aftenen når det er mørkt og desuden er der et stik med strøm i derude. Det blev sat op så hun kunne støvsuge derude, og igen.. det er da dødpraktisk.

 

Flere billeder kommer i morgen :)

 

Den drejning mit liv har taget efter november, har efterhånden været beskrevet mange gange, og jeg ser frem til at få ro i mit liv. Jeg mener.. VIRKELIG ro på. Det har været for meget for mig, og det mærker jeg stadigt i min krop hver eneste dag. Også nu hvor jeg er super glad, spændt og lettet over at jeg har fået mig en lejlighed. Jeg er begyndt at få det rigtigt skidt, selv ved meget små og korte ture ud af huset. Egentlig forstår jeg det ikke, for jeg syntes virkelig ikke at jeg gør ret meget, og så alligevel.. jeg ved jo godt at jeg går rundt med langvarig stress og overbelastning i krop og sind, og sådan noget forsvinder ikke lige sådan. Det tager tid at komme sig over, og jeg har jo i et halvt levet under stort pres psykisk fordi jeg ikke har haft noget at bo i, og med en teenager der heller ikke har haft det sjovt her i tændstikæsken, OG det kommer i direkte forlængelse af en indlæggelse som igen kommer som et resultat af et helt år med angst, utryghed og ubearbejdet post traumatisk stress.

 

Når jeg ser sådan på det. Når jeg minder mig selv om disse ting, så er det nok alligevel ikke så underligt, at jeg bare ikke kan klare noget, der giver mig den mindste sindsbevægelse. Om det så skyldes glæde eller sorg. Jeg kan fortælle at jeg begyndte dagen i dag med et par timers strik, heeelt stille og roligt og smadder dejligt, men allerede efter kort tids kørsel til Brønshøj, (efter “kassedamens aflysning” ), fik jeg det vildt dårligt, med kvalme, ondt i maven og hovedpine. Dybe indåndinger tog jeg da jeg steg ud af bilen, så jeg ku få taget mine mål og sludre en times tid med damen fordi jeg syntes hun er så flink. Og da jeg endeligt sad i bilen igen vældede kvalmen endnu mere op, så jeg måtte køre langsomt og forsigtigt tilbage til Østerbro.  Op og ind og af med alt tøjet, så intet strammede, ned og sidde og drikke lidt. Hvile og ligge stille for at få svimmelheden til at forsvinde. Først efter mange timer forsvandt det værste ubehag igen, men så snart jeg bare tænker på at gå ud begynder det forfra. Jeg ville nemlig gerne have overholdt en aftale her til aften, men det må jeg droppe. Jeg bliver svimmel lige på stedet.

 

Derfor må jeg nu forsøge at lægge en plan. Nøje beslutte hvad jeg skal bruge mine dage på de næste mdr. Hvem jeg vil se og hvad jeg vil deltage i. Ikke være mere aktiv end højst nødvendigt. Der er nemlig een meget vigtig ting i mit liv jeg bare ikke vil undvære, og det er mine timer i butikken. De giver mig så meget, at jeg VIL kunne om ikke hver dag, så bare nogle gange om ugen indtil jeg får en hverdag der er

 

ROLIG, stabil, fastlagt, regelmæssig, forudsigelig og min egen.

 

Jeg håber jeg kan overholde det, og jeg har nok brug for støtte til at huske på mine begrænsninger, for det er svært syntes jeg. Det der med at jeg ikke kan det jeg gerne vil. Og at jeg må afstå fra at se de mennesker jeg holder så meget af, så tit som jeg gerne ville.

Jeg krydser fingre

 

 

 

 

 

I dag skal jeg tale med den dame der sidder på kommunens pengekasse. Altså er hun en meget magtfuld en af slagsen, og da jeg talte med hende sidst var der både gode og dårlige nyheder. Kommunens måde at prioritere på, og deres grunde for at afvise eller godkende er mig en gåde.

 

Jeg er bevilget medicintilskud, men kun i tre mdr!! Fordi jeg har levet som jeg har, og har fået de forværrede migræneanfald. Dem regner hun bestemt med at jeg bliver kvit så snart jeg er flyttet. Så det håber jeg af flere gode grunde hun har ret i..

Jeg har fået afslag på tilskud til mine tandlægeregninger. ( Flere rodbehandlinger som følge af medicinens ødelæggende virkning ). Ifølge kommunen har jeg ikke en stram nok økonomi til, at jeg ikke kan betale de ( mange mange ) tusind selv. På papiret har jeg rigeligt med penge, for der bliver ikke skelet til den gæld jeg afdrager på allerede. Så altså flyder jeg i penge! At være pensionist er den rene svir..

Jeg er blevet bevilget flyttehjælp. Men ikke alligevel!!  I første omgang fik jeg det nemlig bevilget fordi vi ikke vidste hvor længe jeg skulle bo her på krisecentret, og min begrundelse om at alt mit habbengut var spredt over det meste af storkøbenhavn, og at det meste stod i en udestue og kælder hos Frau P, OG at det nu er sommer og bla bla… blev accepteret. Så jeg fik besked på at indhente et tilbud fra et flyttefirma, og så ville kommunen altså betale for at få det hele flyttet til opmagasinering i en container. Dog skulle jeg så selv betale den mdr leje det koster. MEN..

Nu hvor jeg skal flytte om kun tre mdr, så får jeg ikke betalt flytning alligevel!  For nu kan det jo godt blive stående den sidste tid også, og så kan jeg saaaagtens selv betale for en flytning. Fra vel at mærke TO adresser. Resten er småting, jeg selv kan have i min bil.

 

Jeg ved sgu ikke.. jeg gider ikke lade mig slå ud af det, men det er bestemt ikke morsomt at være afhængig af det offentlige. Jeg ville meget hellere kunne klare mig selv, og især da nu efter den omgang jeg har været igennem, og som også har kostet mig økonomisk. I dag handler det så om, at jeg skal låne til indskuddet. Jeg har mistet mange penge i det forhold jeg nu er ude af, og jeg står idag uden mulighed for at rejse sådan et beløb selv. Heldigvis er det ikke så voldsomt som jeg kunne have frygtet det ville være, men man skal også huske på at jeg flytter ind et sted, hvor jeg selv skal sørge for køle/frys og komfur. Komfuret er klaret og den flinke dame vil sælge sit køleskab til mig, MEN det koster jo, og det øger udgiften til mit nye liv. Så er der jo sengen som jeg dårligt kan undvære og jeg håber at hun kan se det rimelige i, at jeg også skal kunne sove et sted. Jeg sparer penge ved IKKE at skulle bruge både seng og garderobeskab, når jeg lave skuffesengeløsningen, noget jeg også er nødt til, for der er faktisk ikke plads til et helt skab i mit soveværelse. Og så har jeg ikke nævnt det manglende tv. Det må jeg leve med indtil videre.

 

Så bla bla bla og jeg ved ikke hvad, summa summarum er at jeg skal tale godt for min syge moster i dag, og så iøvrigt også forklare hende at jeg ikke kan afdrage med formuer hver måned.

 

GID jeg dog kunne arbejde. Nogen tror det er ren lykke at gå hjemme og være pensionist, men jeg skal lige hilse og sige at jojo, der er da fordele og gode dage, men ulemperne er søreme også til at tage og føle på.

Her er så mit nye spisebord..

 

 

 

Ja ja jeg ved det.. :)

Jeg skal ikke koncentrere mig så meget om indretning og flytning endnu, men det er dødsvært altså. Og her er det bord jeg har bestemt mig for, at jeg gerne vil have. Hvis jeg altså kan få det financieret på en eller anden måde. Det koster ikke alverden. Det er praktisk og smart. Det fylder minus når det er slået sammen, men kan snildt huse 6 personer ( med lidt god vilje ), når jeg skal ha besøg.

Jeg er vild med skufferne, som der er 6 af i alt og så det at jeg faktisk syntes det er pænt. Iøvrigt glæder jeg mig også til igen at få mulighed for at kunne lægge dug på et bord..

 

Beslutningen er ihvertfald taget. Det skal bo hos mig, og jeg kan så gå videre til at tænke på sengen og 4 stole til bordet. Jeg har besluttet at min seng skal være praktisk foruden bekvem. Jeg har for længe siden set en ide, der er super til den str soveværelse jeg får. I stedet for et regulært sengestel, så skal madrassen ligge ovenpå lave kommoder. På den måde har jeg plads til alt det tøj der skal ligge foldet sammen og andet der ligger i skuffer.  En bøjlestang er der allerede i det indbyggede skab ved indgangen til værelset. Madrassen SKAL være god, så det er den jeg skal bruge midler på at købe.

Jeg har set sådan en seng et sted, og har googlet det for at kunne se lidt mere på pricippet. Prøvet at finde et billede, der viser hvad jeg mener. Det eneste jeg lige kunne finde er dette:

 

Desværre ser det ikke ud til at Ikea har de kommoder længere, men så har de nogle andre der måske kan bruges, og ihverfald er det det samme princip jeg kaster mig over. Praktisk, nemt og pladsbesparende. Jeg får ikke brug for at tænke i klædeskabsbaner, og de to store kommoder jeg selv har, er sat til salg for dem har jeg slet ikke plads til nu.

 

Mht stole så behøver de bestemt ikke være nye, og jeg tænker at et loppemarked kan forsyne mig med sådan nogle.

Genoplivning af blog 2 og 3

 

 

 

Med min flytning følger heldigvis også en mulig genoplivning af mine to andre blogs. Selvfølgelig er altanbloggen den jeg vil bruge mest tid på af de to, men i dag har jeg da lige fået lagt et par enkelte ting ind på pulterkammerets hylder.  Kig ind og se om det har interesse, og vid at kan jeg få tingene solgt, så bidrager de penge jeg tjener til, at jeg kan få mig en seng..  Et ret godt formål ik ;)

 

Som mdr går inden august, og også når jeg ER flyttet, vil der garanteret dukke mere op som jeg vil sælge for, at tjene til noget af det jeg har brug for nu.

 

Inden længe følger altanbloggen trop med nyt fra mig. Det er helt vildt dejligt at tænke på.

Aflyst mandagsplan

 

Jeg fik slet ikke brugt dagen som planlagt, for igen tidligt i morges vågnede jeg med migrænen dunkende bag det ene øje. Så efter en pille og mere søvn vågnede jeg op, og var ikke helt frisk i bøtten. En aftale med en børnerådgiver her på centret blev aflyst, og i stedet har jeg brugt dagen på nærmest ingenting.

Det kan drive mig til vanvid. Al den tid jeg spilder med at være kvæstet af pinen, men jeg håber da bestemt at det går over snart og i fremtiden. Jeg har ladet mig inspirere af boligmagasiner og set lidt tv, surfet lidt rundt på nettet og kigget efter en sengeløsning, men nu har jeg efter rådslagning besluttet at prøve, at lægge alle tankerne om indretning lidt væk. Jeg bliver så revet med, at jeg helt glemmer det der også skal bruges energi på lige nu og her, og der er immervæk nogle måneder til flytningen så rådet er fornuftigt, for jeg kan helt sikkert nå at få hidset mig selv op til det helt store stressniveau inden jeg når august.

Eneste praktiske og gode jeg har lavet her i eftermiddag, har været at sortere i posen med alle mine privatpapirer ( og der var en god mængde ) så nu er det, der ikke længere er nødvendigt at gemme, revet i tusind stumper og smidt ud. Herligt herligt.

 

 

Min krop værker af den stillesiddene dag, så jeg må ud og gå lidt tror jeg. Selvom jeg allerhelst ville sidde med mit strikketøj.

Summende fantasi

 

 

 

Det summer med indretning inde i mig. Uanset hvad jeg foretager mig, så arbejder mit hoved med ideer og planer. Der er rigtigt fedt. Har allerede skrevet det flere gange, jeg ved det.. men uhh det fylder mig op nu.

 

Jeg kan ikke rigtigt huske, hvornår jeg sidst har været så spændt eller glædet mig til noget så meget. Selve det, at jeg ikke har haft en fast bopæl der har været min egen i det sidste halve år, har været en prøvelse jeg godt ville have været foruden, men på den anden side er netop prøvelsen årsag til at jeg nu får lov at opleve denne specielle form for glæde og spænding. Det giver ordet taknemlighed en helt ny mening. Det giver mig  mulighed for at sætte pris på noget, jeg altid har taget for givet.  Det er ikke helt dårligt faktisk.

 

 

I dag har jeg været besøgende på Hirschsprungs samling. INDEN det begyndte at styrte ned fra himlen. Det er så smukt et lille museum, med en tilpas mængde af billeder i enkle omgivelser. Jeg holder virkeligt meget af at kigge på billederne, og at betragte hvordan man med maling kan formidle lys og skygge, stemninger og udstryk i ansigterne på de portrætterede.

 

 

NU er det så mørkt at jeg har måttet tænde lys for flere timer siden, og jeg vil bruge resten af aftenen på en film og mit strikketøj. Det har været en god dag :)

Bededage, blomster og BEO

 

 

 

 

Det har været gode bededage, selvom jeg ikke har så meget mere at bede om :)

 

Fredag var dejligt langsom, med gåture og skønt vejr på stille villaveje. Jeg er ved at lære Brønshøj at kende, ganske enkelt ved at gå rundt i kvarterene og jeg må indrømme, at der faktisk er så meget smukkere og charmerende end jeg lige gik og troede. Ganske som da jeg flyttede til Vanløse, har jeg haft en ide om at det var et sted der var møgkedeligt at bo. Og ja.. der er da steder som jeg ikke gider reklamere for, men ærligt talt.. de steder og den slags bebyggelser findes overalt i alle byer, også gode gamle Lyngby hvor jeg er vokset op, ja selv på Frederiksberg er der kareer der ikke er værd at nævne. Faktisk er der ikke mange byer, hvor det er rent idyl, flagstænger og violer over hele linien mere. Og skidt da med det. Der skal være plads til det hele, og man kan heldigvis selv vælge hvor man vil færdes, OG jeg skal bo et sted der i dén grad minder mig om gamle dage, og selvom jeg ved at det tager tid at finde sig til rette et nyt sted, VED at det kræver noget af en selv at skabe hjemmefølelsen, så er jeg sikker på at også i Brønshøj vil jeg ende med at blive glad for at være.

Det sjove er at jeg jo endte med at være ret så meget glad for Vanløse og dens lilleby atmosfære, men aldrig rigtigt følte mig rigtigt hjemme på selv adressen, hvor jeg boede i næsten tre år..

Sådan er der så meget, og sådan kan man være så klog bagefter, men jeg ser fremad og jeg ser i den grad mig selv som en glad madamme, omgivet af alt det grønne jeg selv kan tilføre og som allerede er plantet for mig rundt om huset. Faktisk betyder det så meget, at jeg allerede nu har set lejligheden indefra, at jeg nærmest allerede betragter den som min. Altanen er godt i gang med at blive tilført Henrietteånden, og jeg hygger mig med alle mulige drømme og planer. Fordi jeg nu endeligt har fået billeder på nethinden af det, der før var diffust og bare en drøm. Jeg VED hvordan jeg skal bo, og jeg ved HVORNÅR. Det giver mig ro og glæde og smil i hjertet.

 

Her i Brønshøj findes der masser af kommende motiver, og jeg kan begynde med et jeg aldrig har set så tæt på før. Noget så almindeligt som en kastanjeblomst..  De sidder sgu altid et sted helt oppe under skyerne, men her er der en vej hvor de er så lave at jeg ku plukke en af dem med hjem. Jeg vidste slet ikke at der var farver i den??  Det kan man ikke se på afstand, der ser de bare hvide og fluffy ud. Men jo, det er faktisk en rigtigt smuk syrenformet art, der med en masse små hvide blomster, lyserød eller gul midte og en sart duft, pynter fint i vinduet nu. Den holder sig ihvertfald længere end den sprøde og douche syren, som jo ikke holder mere end en halv dag, før den begynder at hænge med næbbet. Farven er jeg dog vild med må jeg sige. Lyyys lilla :)

 

 

Men hvorfor BEO??

 

Jo det er såmænd fordi min ynglingsoplæser, HR. Bent Otto også går under navnet Beo. Det har han da vist gjort ganske længe, og han har på FB småøv’et lidt over at en ny drik har set dagens lys i “hans” navn hihi.  Jeg måtte jo smage på stadset, og jeg giver ham så inderligt ret.

 

 

ADR!  Hvis man endeligt skal kunne købes som læskedrik, så ku det have været så meget sjovere, hvis det rent faktisk var en der smagte godt og gav gode vibrationer. Denne her er aldeles gyselig og jeg mener helt klart at han bør klage til nogen *fnis*   Den se ellers fristende nok ud. Lys i farven og læskende at se på. Smart etiket og hvad ha vi, men altså Carlsberg..

 

Det er sgu en ommer. NÅ!

Så holder jeg her..

 

 

 

 

Nu har jeg leget nok for denne gang. Længe ville blogger slet ikke godtage mine ændringer, og det kan virkeligt få mig til at blive småirriteret, for slet ikke at tale om at jeg ikke fatter, hvorfor mit billede i headeren SKAL fedte rundt der ude i siden??  Det giver mig nervøse trækninger, og mit gén for symetri bliver stresset over det.  SUK!

Jeg passer på mit hoved i dag, for det har knudret hele morgenen, men jeg håber at kunne komme ud senere når det er mindre varmt. Kølig luft er bedst for migræne :-)

En lille test

 

 

Jeg leger lidt med layoutet igen, så jeg tester bare om det ser ud som jeg vil ha det til..

Du godeste!

 

 

Det er i løbet af i dag gået op for mig.

 

Jeg skal sgu flytte. Det lille legehus og udestuen skal tømmes inden længe, og jeg skal ha mine ting tilbage.

 

Jeg har fået vasket hele den beskidte bunke af tøj, og nu er reolen sorteret og alt mit kluns ligger i fine regelrette bunker igen. Overskueligt og lige som jeg kan lide det. Og som jeg gik der og nussede om det lille værelse, gik virkeligheden først rigtigt op for mig.

 

 

Forude venter en tid med skøn planlægning og drømme der måske, måske ikke kan realiseres. Jeg skal male, indrette og lege med mine egendele igen. Jeg får min arbejdsplads tilbage, min stationære computer med den herlige store skærm, min hvide lænestol, min saftpresser, mit strygejern og mine reoler med de få bøger jeg er i besiddelse af ( *fnis* Frau P.). Det synker ind nu. At jeg ovenikøbet ved hvordan rummene ser ud, og ligger i forhold til ´hinanden giver mig mulighed for, at kunne tilrettelægge mit hjem om og om igen, indtil jeg syntes det er som det skal være, allerede inden jeg flytter ind, og så kan jeg alligevel stadigt nå at ændre mening for der er KUN MIG til at bestemme. Det er helt vildt altså. OG bedst af alt.. jeg kan få marsvin igen. Jeg savner mine basser, men er stadigt i tvivl om hvorvidt jeg skal have dem tilbage, eller begynde forfra med nye babyer, i det nye liv??

 

 

 

Jeg får vindueskarme til mine planter. Vindueskarme der kan rumme smukke ting og sager, JEG bryder mig om. Jeg får vinduer med udsigt. Ikke til en mindre hovedvej, men til plæner og træer på begge sider. Jeg får en altan jeg kan indrette, og dermed også muligheden for et vække min altanblog til live igen. Jesus det er vidunderligt at tænke på.

 

 

 

Inden længe er der endeligt også gensyn med det her:

 

 

 

 

Er der mon nogen der brokker sig, hvis jeg lige skriger min glæde ud lidt??