Stribet morgen

 

Fra min vinduesplads nyder jeg helligdagens stilhed. Alle sover fordi vi kom sent i seng, hele familien var samlet i nat til en omgang bio i stuen. Popcorn og 2012 stod på programmet, og med en katastrofefilm i baghovedet nyder jeg endnu mere den lysegrønne udsigt fra mit retreat.  Det har tordnet lidt og regnen siler stille ned fra en grå himmel, men her fra min plads er der masser af forår i det hæklede tæppe.

I dagens anledning og fordi det regner ( hehe ), har jeg lavet mig en kop morgenkaffe. Siden min jeg ændrede kostvaner, har jeg ikke drukket kaffe før efter frokost, men i dag…  der må jeg godt.

Den skal indtages i stilheden der er øredøvende på sådan en ellers normalt larmende fredag.

 

I dag orker jeg ikke…

 

 

 

… at begynde dagen med at skrive om strik. Emnet for i dag er ellers ikke noget problem, men jeg må lige ha en pause. Al det skriveri/læseri om strik har været så sjovt og spændende, at jeg de sidste to dage ikke har fået strikket en eneste maske selv! Tiden spæner bare når man sådan sidder og zapper. Jeg havde egentlig en aftale om strik i tirsdags, men igen måtte jeg ( endda i sidste øjeblik) melde afbud, for selvom jeg hviler godt og intet foretager mig af betyding, så kan tanken om en køretur gøre mig helt stresset. Jeg kommer igen det ved jeg, så jeg lader ærgrelsen hvile for nu.

Jeg skal også bruge min energi på noget andet snart forresten :)

Det er lige oppe over med Josefines flytning, og i morgen er det fint med en helligdag, for lørdag er værelset klar til indflytning, så vi bruger fredag på at fylde bilen med hendes ting, rydde op i kælderen, pakke det ned der står her i lejligheden, og finde ud af hvad der skal hentes af manglende ting lørdag.   Det er kun en madras og en sengebund, sengen har hun fået forærende, en stor og næsten ny sag med to tilhørende sideborde og en stor kommode.

Vi har simpelthen ikke plads til at have madrassen stående, så det har vi måttet vente med.

Tirsdag aften var vi forbi og underskrive lejekontrakten, det gav en mere håndgribelig fornemmelse af at det faktisk er virkelighed, men jeg tror at jeg som mor er mere spændt/nervøs end Josefine selv. Ihverfald skjuler hun det godt, hvis hun har lidt sommerfugle i maven. Jeg trøster mig med at det er tæt på os, og at hun ikke skal gå alene hjemme hele sommeren. Marsvinemor har nemlig tilbudt hende en tjans hos hende i Lyngby, med at passe alle dyrene henover sommeren. Det bliver noget med at nusse og pusse, rense bure, fodre osv. Det er da bare så heldigt at vi kender hende og at hun gider hjælpe, så Josefine ikke går i stå igen, inden skolen begynder til august.

Det tegner godt, men hun er stadigt i en fase hvor vi skal være obs på at hun ikke falder tilbage, så hurra for Gitte siger jeg bare.

Nu vil jeg tage mig en friskbagt bolle, dagen er ung endnu og jeg vil kigge lidt ud af mine nypudsede vinduer,  i værelset med de smukke garner på hylderne :)

Det er svært ikke at…

 

 

…være fordomsfuld til tider. Jeg prøver, men med to voldsomt ubehagelige oplevelser tæt inde på livet, forårsaget af indvandrere inden for to mdr, så syntes jeg det kræver al min styrke ikke at rase op og råbe:

Hvad fanden er det for en måde at te sig på??

I sidste måned blev vores største søn overfaldet uden varsel en aften på vej til 7/11.  Tæt på sit hjem gik han, da tre ikke-danskere passede ham op, råbte skældsord efter ham og derefter væltede ham om på jorden hvor han blev både sparket i hovedet og trampet på. Det var sen aften og ingen mennesker var i nærheden.

Han røg på skadestuen og anmeldte selvfølgelig overfaldet, men bevidstheden om, at han ved at minimum en af dem bor i nabolaget, gør ham ikke videre tryg. Han aner stadigt ikke hvad der egentlig skete den aften..

 

I dag var det så Rasmus der måtte ringe efter hjælp.

 

Tilfældigvis befandt både John og jeg os lige i nærheden, så jeg strøg ud af Føtex efterladende min vogn og varene, fast besluttet på at det ville jeg knagme ikke finde mig i een gang til. Det viser sig at Rasmus er blevet passet op INDE i Blockbuster, hvor der i vidners påhør står en knægt og anklager ham for alverdens ting, han truer både med tæsk og andet ubehageligt, så Rasmus bliver bange og ringer til politet og os. I mellemtiden er knægten blevet smidt ud af butikken, men har taget opstilling lige uden for døren, så Rasmus ikke tør gå ud derfra, og da jeg kommer løbende er han stadigt ude på gaden. John er fremme inden jeg når at blinke med øjenene, og har taget fat i bøllen som da vi kommer løbende fra alle sider bliver noget rystet, og begynder at bortforklare. Trods vidner der har hørt ham true Rasmus, nægter han hårdnakket at det er sket. En værre tumult og opstandelse, men med det resultat at han og en kammerat der har stået lidt i baggrunden trækker sig tilbage igen. Rasmus aner stadigt ikke helt hvad det handlede om, men såvidt vi ku få ud af den anden, så handler det om rygter og nogen der har sagt noget, som ikke rigtigt er til at vide om er sandt. Bøllen er en fister der er smidt ud af skolen og som Rasmus ikke har noget at gøre med. Vi brugte rimeligt meget tid på at forklare at det ikke er sådan man griber noget an. Trusler om vold er bare ikke ok, men om det fiser ind er spørgsmålet..

Jeg må indrømme at jeg i det øjeblik ikke overvejede et sekund hvad jeg ville stille op overfor en stor dreng, større end jeg selv, men mit instinkt gik noget i retning af at slæbe af med ham og skælde ham huden fuld. Nok ikke videre konstruktivt eller fornuftigt, og jeg er da også glad for at John kom mig i forkøbet.

Nu er vi hjemme igen, jeg efter at have været tilbage i Føtex og begyndt forfra med indkøb, og jeg er lige til en tur på langs.

Hvad pokker sker der i vores samfund, at det er dagligdag at bruge næverne i flæng??

Blogging about knitting wedensday

 

One Great Knitter

Write about a knitter whose work (whether because of project choice, photography, styling, scale of projects, stash, etc) you enjoy. If they have an enjoyable blog, you might find it a good opportunity to send a smile their way.

Todays subject is a hard one for me. As a resonably new knitter, I haven’t really found one favorite knitter yet. Many different bloggers are my inspiration, and I find myself being inspired again and again, after having wiewed yet another wonderful project.

In fact I can get rather dissy and almost blacked out, from having to chose what next to put on the needles.

As with yarn ( that subject is cuming up soon ), I have a really tough time in putting limits, to the amount of projects in my knitting bag.

Blankets, shawls ( my abfab favorites), cardi’s, socks, sweaters..

The list goes on and on forever, and luckily I have lots of possibilities when i comes to realtives and friends to supply summer and winter :), and I’m a staying home mom too..

I won’t name just one knitter, but list in random a few bloggers who will certainly be familiar in the danish bloggercommunity, and two from abroad who’s colourful designs are a treat for the eye:

Make a visit here:

http://knittingbykaae.blogspot.com/  

She has a talented way of making her own designs, and even though they are both a little bit too colourful for me, and VERY difficult in my world, I love to read about her progess. She’s still a very young woman, and who knows what she can accomplish in time?

 

 http://christunte.blogspot.com/2010/04/til-sommer-minder.html

This woman may not design worldrevolutionary knits, BUT she’s filled with humor, and regularly posts about knitting with a twist. She finds funny, strange and somewhat kinda ugly projects to knit, and recently shes designed her very own unionpillow, just for the fun of it. She makes me smile.

http://garnfreak.blogspot.com/

This woman must be on my list of favorite knitters as well, simply because she’s so damn quick on the needles. She impossible to follow, and I can’t belive how she manages a second education late in life, house, family, AND to produce enough to fill a shop with her work :))

http://blog.grendesign.dk/grendesign/

At Grendesign’s you’ll find a very skilled knitter, who’s also kompetent when it comes to describe and help with difficult problems in patterns.  She post’s pictures of how to.. and makes a variaty of things to inspire me.

http://moccapigen.dk/

Last but not least..  THIS woman always manages to make me feel the need for yet another project I simply can not live without. It seems to me that her taste is very much like mine, and when she blogs about a pattern, design or project my list of to do’s grows once more,    you evil woman… ;))

The next two will probably be familiar to several of the bloggers outside of Denmark:

http://doyoumindifiknit.typepad.com/do_you_mind_if_i_knit/

She’s a keen chrotcheteer, and her love for squares in bright colours allways makes me feel in desperate need of a new blanket. Every post has it’s own selection of great pictures to inspire, and so they certainly do :)

http://attic24.typepad.com/weblog/

As a second time around new mom, this blogger and knitter/crotcheteer also is an example to follow.. If only I had the energy. My godness she’s busy as a bee, and manages to take pic’s, compose words and projects into an unbelievably creative blog. As far as I can tell, she’s almost famous.. ;)

We can’t have a post of knitting without a picture of something wooly so take a look at this:

 

Simple and pretty design from Sweden and I must make one for myself..

Blogging about knitting, day two

An Inspirational Pattern

Blog about a pattern or project which you aspire to. Whether it happens to be because the skills needed are ones which you have not yet acquired, or just because it seems like a huge undertaking of time and dedication, most people feel they still have something to aspire to in their craft. If you don’t feel like you have any left of the mountain of learning yet to climb, say so!

 

In the beginning of this year I decided to give myself a challenge that could give me new skills, a lot of knitting with colours and above all, many hours of fun and brain-excercise.

It turned out to be too much of a challenge, and I’ve had to put it aside for a while, until I’ve learned the more basic tricks of the pattern in question. I haven’t given up yet, and I still have allmost eight months to go, but I must admit it’s a very difficult project for me.

First of all it takes lots of yarn i different colours, all rolled up into two big balls, every tone carefully chosen and then added by hand. This process gave me great joy, I loved to handle the yarn, spending time wondering and testing until I felt it was just right.

The next step was to make a sample, trying out the pattern and see if my choise of yarn had been a mistake og not. The original recommended Kauni, but that would mean my own stash had to be increased even more… and my favorite brand allready had supplied me with a great amount of yarn in various wonderful shades, so the case was clear and I was happy the day I began.

My first attempt was NOT a succes, the next even worse, the third went the same way and now I’ve given it a rest…

My mood was a that point so gloomy, that new projects had to take over for a while, and more practice needed before I  once again pick up this years challenge. And what, you must be wondering, IS the challenge??

Ta da…

 

 

Ruth Sørensens beautiful Tusindfryd Shawl.

 

I love flowers in all kinds and forms, and therefore this is a must in my collection of homemade shawls. The fact that it takes two treads at a time, and that the shawl is knitted in the round, has given me more trouble than I had imagined, but maybe one day…

I went on knitting this one instead:

 

Karen Noe’s Dominoes in kauni. And yes..  I ended up buying Kauni anyway. I’m only human :)

 

 

Want to read what other bloggers/ravelers has to tell of todays subject?

Kopy : knitcroblo2 and paste in googlesearch, it links directly. Read it with a sip of coffee, lean back and enjoy ;)

Day one in a week of blogging about knitting

 

The question and tekst of the day goes:

How and when did you begin knitting/crocheting? was it a skill passed down through generations of your family, or something you learned from Knitting For Dummies? What or who made you pick up the needles/hook for the first time? Was it the celebrity knitting ‘trend’ or your great aunt Hilda?

 

My very first experience in the knitting business, was at the age of sixteen. It was in the early ‘80, and homemade knitwear was a hot trend. A friend and I knitted all sorts of sweaters from patterns in magazines. Eventhough I have severeral relatives who knit, my mother never did, and so I just had to learn along the way and improvise when in doubt. I remember having great fun, but only one or two projects really ever finished ok.

I still have the recepies from back then, and these two are the projects that ended up wearable:

 

 

 

By the age of twenty I gave it up, the trend was fading and instead I took up needlepointing again, a hobby that was to mark me as the weardo in my later circle of friends. It’s been a hobby of mine since I was a small child, and all the women in my family does it. In the late ‘80 fashion was NOT that of being homey, and like making jam, it just wasn’t done.. I’ve never been one to follow trends though in my grown up life, and when everybody else went for wellpaying careers I just tried to hang in there, battling with a growing mental ilness, and the feeling of not being like everybody else. Embroidering was a great way of taking my mind of things.

 

Three exsambles of my needlepoiting projects.

 

And so it went on until only last spring, when I finally tried to take up knitting again. For a while it had been on my mind, but i’d hesitated because of the idea that yarn was too expencive, and the fact that I really didn’t know how to do it proberly. I april ‘09 I began blogging, and shortly after I came across several knitters, who inspired me to try a small project of a scarf. It quicly ended it’s days a my pets favorite blanket, and looked terible. Cheap yarn, wrong size of needles and no exact instruction was the reason, and I decided never to go that way about it again. If I’m to spend so much time and energy in making things I actually want to wear and use, it has to be done right.

 

Guinea Cupcake loved it very much :))

 

Since then Ravelry and the fact that a lot of great tutorials is to be found both on youtube and from other bloggers, has turned me into a complete knitting nerd hihi. Everything I’ve made has been taught to me, including crochet,  via the internet, and a for a period, in a knitting café nearby. The very idea of knitting in a shop, filled with wonderful yarns is great and very inspiring AND help is always at hand.

The reason knitting is a part of my daily life and a MUST do rutine is simple, and the same as for embroidering. Colours and patterns makes me forget and relax, it takes me away from my uncontrolled mind, and gives me an inner calm that is priceless. The finished objects are of course a pleasure in it selv, but not the main purpose, and a great many things ends up as gifts, some of it i’ve even sold to friends and others, with a wonderful sence of pride.

 

Want to read what other bloggers/ravelers has to tell of todays subject?

Kopy : knitcroblo1 and paste in googlesearch, it links directly. Read it with a sip of coffee, lean back and enjoy ;)

 

Klik her for at læse mere om dagens og ugens bloggeemne:

http://defemibyen.blogspot.com/2010/04/en-uge-med-strikkesjov.html

En uge med strikkesjov

 

 

 

Jeg er jo med i flere grupper på Ravelry, og jeg er blevet fristet til at deltage i en sjov leg, selvom jeg egentlig har givet mig selv fri i næste uge med.

Sådan kan det gå, når man er nem at lokke, og strik er involveret. Det kan godt være jeg ikke kan rende rundt og strikke i større forums, MEN jeg kan tale, skrive, fotografere, tænke og kommunikere det ud til en masse her i blogland, og DET vil jeg gerne.

Hvis I vil vide mere om legen og gruppen så kig her. Hvis I vil vide hvem der ellers deltager så klik HER. Jeg kan se at listen er temmeligt lang, og at mange mange bloggere har fået blod på tanden og har meldt sig til, men jeg har endnu ikke selv fået kigget på dem alle. Det vil jeg gøre i løbet af ugen.

 

Hvad går det så ud på??

 

Jooo ser I, i de næste syv dage blogger vi alle om det samme emne, som selvfølgelig roterer omkring strikkeriets verden. Vi er blevet stillet de samme syv spørgsmål og må tolke og fortælle som vi lyster. Vi må selv bestemme om vi på forhånd vil vide hvad dagens emne er, eller om vi vil lade os overraske hver dag. Det er rigtigt morsomt og jeg tror ikke der er mange danskere imellem desværre, så jeg skal lige bøvle lidt med at skrive indlæg der kan oversættes.

Een kreativ kvinde med masser af initiv har fundet på legen og hun bor her.  Kig ind til hende og meld jer til hvis I har lyst, I kan sagtens nå det, for der er ingen regler om at man SKAL deltage hver dag og fra dag 1.

Juhuu det bliver sjovt :)

 

Her kan I se hvad jeg fik med posten forleden:

Tusind tak til Nina for den fine strikkepose og garnet som jeg er dødglad for. Håber du bliver ligeså glad for Hanne Falkenberg foredraget.. ;))

 

Til sidst lidt billeder af aftenhimlen som den tog sig ud for en time siden.

Læg mærke til øjet på det store billede. Det fangede Rasmus ind. 

Fra nu af og til 1 maj..

 

…vil der nok ikke lyde så mange pip herfra.

 

 

Jeg har egentlig masser på hjerte, og mange ting der gerne vil ud, men jeg orker det ikke. Den sidste måneds tanker og møder, og det at vi er fem i huset igen, har taget hårdt på mig, og mine resourcer.

Jeg kan ikke helt forklare, hvad præcist det er der gør det, men her er bare mere uro. Flere lyde, flere søskendekontroverser, råb og bevægelse konstant omkring mig. Mere rod og mere snavset, mere rengøring og mere oprydning. Musik og tv der kører nogle gange til langt ud på natten, børn der er hjemme fra skole af alle mulige og umulige grunde, det hele er med til at køre mig i sænk.

Dag for dag har jeg mærket mine kræfter og mit menneskelige overskud svinde ind, mere og mere har jeg lyst til at bare gemme mig, synke ned under dynen hvor der er blødt og stille og lyddæmpet. Beskytte min ører og min hjerne for alt det der får den til at summe. “Lad mig være” lyder det inde i mig, lad mig få lov at hvile, men grænserne er ikke rigtigt til at forstå for de “små”, som ikke er så små endda.

Jeg elsker mine børn, men jeg er desværre en mor der kører på halv kraft, og det mærkes når der ikke er de stille timer hver dag, hvor ingen gør krav på min sjæl og min krop. Jo mere de opsøger mig, jo mere trækker jeg mig ind i mig selv, for at beskytte mig imod det, der føles som en invadering. For tiden er der ikke respekt og accept, og jeg oplever børn der mukker og giver mig skyldfølelse når jeg siger fra.

 

For raske  mennesker må det lyde fuldstændigt vanvittigt, og ja..  det er det vel også, men det er jo også det jeg er.

 

Lidt vanvittig…  eller i hvertfald ikke helt rask i hovedet.

 

Jeg læser med i blogland, men orker ikke at kommentere som jeg gerne ville, jeg mangler at besvare mails, glemmer at ringe tilbage, overser hjørner og slår mig fordi jeg indimellem dingler helt rundt. Mine elskede små spirer skal plantes videre i større potter, og det bliver nok det eneste jeg må tvinge mig selv til at gå i gang med i weekenden, for det ville gøre mig trist at se sommeren komme, uden de smukke farvepletter på altanen.

 

 

 

 

Godt jeg har mit strikketøj ;)

Dagens stillebilleder

 

 

 

 

 

 

Jeg er tom i knolden, alle mine ord er brugt i sidste uge, så jeg strikker bare..

…en cardigan i dette garn, håber at det går for det er tyndere end opskriften siger, men åhh så herligt at arbejde med. Det er til afveksling fra denne her ting:

 

Jeg har en ide som jeg eksperienterer lidt med, men det er en hemmelighed hvad. Skal lige se om det virker ;)

Hanne Falkenberg i bytte

 

 

Billedet er lånt fra Sommerfuglen

 

Jeg har en billet til et foredrag med Hanne Falkenberg liggende. I tråd med min ambition om at passe bedre på mig selv, kan jeg ikke deltage alligevel selvom jeg er sikker på at det bliver virkelig interessant. Det er Sommerfuglen der arrangerer og datoen er d. 27 april 2010.

 

Læs om arrangementet lige her.

 

Er der nogen der kunne tænke sig at overtage billetten i bytte for noget garn evt?

 

Jeg kan se at min har nummer 56 så der kommer en del og flere end jeg kan overskue, men der er jo mange andre strikkebloggere som sagtens kunne være med er jeg sikker på.

 

Skriv en kommentar eller send mig en mail, hvis det har interesse.

Når man ønsker sig en hund..

 

..er mit råd at overveje et marsvin i stedet for:

 

Man kan lege pind..

 

Find Holger..

 

 

 

Man kan ikke vende ryggen til sine ting..

 

Ens mad er umådeligt interessant og ikke ens eget

 

 

Hundeøjne mangler der heller ikke

OG.. alt skal slikkes på og snuses til

 

Rigtig god aften ;)

Huledag

 

Jeg holder huledag i dag. Mandag er min ladopefterweekenden-dag, og efter jeg fik mit retreatværelse har jeg brugt det flittigt til netop at lade op i.

I dag er det dog anderledes, for jeg lagde rent på sengen i går og jeg eeelllsker rent sengetøj, så jeg har bygget mig en rede i sengen og der sidder jeg så nu som en anden prinsesse, renskuret og fin i håret. Nørder lidt med min netop hjemvendte computer, strikker og ser film.  Det hele er inden for rækkevidde og jeg skal kun flytte mit legeme når jeg skal ha noget at spise eller drikke hehe

Min samvittighed er ren som sne, for dyrene har rene bure og masser af mad, jeg bagte boller i morges kl seks og dermed kan alle klare sig uden min deltagelse.

 

 

  

 

 

Lyd og billeder                              strik og..                                 kommunikation

 

Jeg klarer mig vist nok mon ik.. :)

Tunge tanker og beslutninger

 

 

En masse tanker har rumsteret inden i mig i denne uge, samtidigt med at det jo har været en uge med for mange aftaler og indtryk. Jeg skrev i mandags at jeg var helt svedt over det, og med god grund, men nogle vil garanteret sige at det er selvforstærkende at frygte manglende kræfter og følgende træthed. På sin vis har de ret, det ved jeg udemærket godt, men..

..kald det hvad I vil, jeg er inden i mig og er den der gang på gang sidder tilbage efter masseinfo og indtryk, som en grønstsag med smerter og kvalme. Jeg har netop forsøgt at gå imod min erfaring ved at insistere på ikke at lade mig begrænse af sygdom og erfaring, nægtet at lytte til hvad tidligere erfaring har været, og hver gang er det endt på samme måde..

Back to square one.  Ihvertfald for en tid.

En tid der er alt for lang når man ikke er alene, men har børn og familie. Og iøvrigt egne ambitioner om dagligdagens forløb.

Så denne uge slutter med en tung beslutning, og en opvågning for lidt siden med en drøm på nethinden, der er en variation af en drøm jeg har om og om igen. Detaljerne er mange, men handler alle om alt for meget baggage jeg skal have plads til, min eksmand som altid er i bagrunden, tidspres og risikoen for at blive ladt tilbage. I dag var jeg i England som så mange gange før, bussen skulle køre og skibet sejle lige om lidt, men jeg ku bare ikke få presset alle mine ting ned i de mange tasker jeg baksede med. De var tonstunge og umulige at flytte. En opringning fortæller mig at turen over havet vil være forlænget på grund af voldsomme bølger, og min panik stiger så jeg begynder at græde helt uhæmmet, jeg er bange for at sejle.  Midt i det hele er der personaleskift!!!! Og de nye logerende på mit værelse, som jeg endnu ikke har forladt, rykker ind. Jeg får øje på en strikkeblogger og jeg prøver at forklare hende at jeg er så ked af at jeg ikke nåede at møde hende og de andre der også flytter ind.

Jeg ved godt hvad noget af det handler om.

De overvejelser jeg er gået med i de sidste uger, har været omkring mine ønsker om at deltage og arrangere strikkemøder, om større forsamlinger og den slags. Hidtil har jeg som sagt ignoreret konsekvenserne, når bare det ikke var for ofte jeg deltog, men nu må jeg bare indse at jeg ikke kan eller vil. Prisen for at jeg oplever i de store rammer, er alt for høj og jeg har derfor endeligt besluttet at jeg fremover kun kan være med, når antallet af deltagere ikke er for mange. Den beslutning betyder så desværre at jeg må melde ud til dem jeg allerede har aftaler med, om at jeg ikke kan alligevel.

Det piner mig at have sagt ja, for så at sige nej, men det er jo ikke første gang det er sket, og nu må det stoppe. Det er for bøvlet simpelthen. Jeg har skrevet om det før, og ved at der er mange der støtter mig i det, men jeg har haft utroligt svært ved at føre det ud i livet, dette med ikke at melde mig til noget jeg så gerne vil.

Denne beslutning betyder også at jeg må trække mig ud af strikkeklubben, som den ser ud nu og DET har været en virkelig svær en. Det er jo mig selv der har efterlyst flere deltagere, har skrevet og været i kontakt med de mange der har vist interesse, mig der har taget initiativet til at få det til at køre, men allerede efter den første gang vi var mødtes om bordet ( vi var “kun” fem ud af omkring ti tilmeldte ), gik det helt galt og jeg brugte næsten to uger på at være sat helt ud af spillet.  Der begyndte jeg at mærke den mavefornemmelse, der fortæller at jeg har overvurderet mig selv.

Så jeg har måttet gå den kedelige gang til tasterne, formulere et skriv der skal sendes rundt til alle, om at jeg må trække mig. Jeg opfordrer til at gruppen kører videre uden mig, og at jeg selv har indset at jeg kun kan deltage i mindre grupper.

Det har jeg det ufatteligt skidt med, men jeg er afklaret og sådan må det være. Nu håber jeg bare at jeg ikke i blogland bliver blacklistet, fordi jeg har engageret mig i noget jeg ikke kunne føre ud i livet. Det ville gøre mig virkelig deprimeret. Der er mange jeg rigtigt gerne vil møde i fremtiden, og håber at det så kan lade sig gøre i mindre selskaber.

Blogtræfs og strik in’s må jeg holde op med at drømme om, og i stedet fokusere på at jeg har opnået så meget andet efter jeg begyndte at blogge.

 

Men jeg er stadig ked af det, og skal lige sluge den erkendelse.