Farvel og tak..

 

 

…. til en marts måned, der har givet mig mere glæde og humør, end sorg og nedture. Endnu en måned, der har forøget min styrke og tro på at jeg ER kommet langt langt videre, end jeg troede på sidste efterår. En måned der har ført mig videre til april og begyndelsen på foråret. Jeg er sikker på, at uanset hvad der venter af prøvelser ( udfordringer høhø..), så klarer jeg det hele, for jeg er jo ikke alene. Udover et fantastisk netværk så har jeg først og fremmest mig selv. Og når jeg ikke kan finde mig selv, er der nogen derude der viser mig hvor jeg er.

Farvel og tak marts,    og GODDAG og velkommen til

 

April 2011. Må hun blive ligeså smuk i mine minder som denne melodi:

Gavekortet fra Kristin…

 

 

 

.. er blevet brugt og jeg hentede her til formiddag det smukkeste Lace fra Malabrigo og nogle strikkewirer hos Hr. Slavi på Nørrebro. Så gæstfri han er den søde strikkemand, og jeg blev budt på the i hjemmet, der tydeligt bærer præg af garnglæde og varme. En times tid hyggede vi med sniksnak om garn og det at have problemer, der skal overvindes og som bliver det. Med mig hjem, havde jeg også en liste over bøger jeg bare MÅ ønske mig hihi.  OG OG … kig ind til ham, han har 10 % på alle varer lige nu. Der skal gøres plads til sommervarer, og DET vil vi jo alle gerne give ham ik.. ;-))

 

På Amazon ligger der nu denne og venter på min  ( offentlige hihi )  ønskeliste:

 

Slavi anbefalede den varmt, så den kan jeg naturligvis ikke sidde overhørig. Faktisk kan jeg konstatere at min ønskeliste/wishlist hos Amazon nu tæller hele FIRE!! sider, eller med andre ord 91 ønsker.. Hmm Ja jeg mangler ikke gaveønsker til den næste lange periode. Og skulle jeg vinde penge ved et tilfælde hihi, ja så skal de da bruges på nogle af de mange punkter derinde.

 

Efter Besøget nåede jeg ikke længere end ned til bilen, før jeg blev ultra dårlig. Ondt i maven, kvalme og svimmelhed tog fat i mig, og jeg måtte vende om og køre hjem igen. Jeg har aftalt med butikken at jeg først møder igen tirsdag ( øv og desværre ), men jeg må bare passe på mig selv, og ikke presse ting ind i min dag jeg ikke magter. Og at jeg ikke engang magter et par timer derhenne, er noget der får mig til at surmule lidt, for det er da noget af det mest afslappende jeg kan kaste mig ud i.. men kroppen mener noget andet.

 

Mere garnnyt følger, men nu vil jeg hvile lidt inden jeg skal til møde igen med personalet her på centret.

 

Et hint kommer her:

……  ;-)

Jeg kommer langsomt igen

 

 

Efter min samtale med kontaktpersonen her på centret, har jeg været helt færdig. Derfor er dagen blevet taget langsomt og med en helende søvn på nogle timer. Hovedet er ok lige nu, jeg er mat men igen klar nok i bøtten til at kunne finde min indre kriger frem. Jeg skal sgu nok få det godt igen. Det ved jeg jo, jeg skal bare sørge for at manøvrere uden om flere mure der smadrer mit karosseri.

 

 

 

Ikke meget andet har jeg at sige nu. Intet hækleri har jeg orket ( OG så er det altså slemt..), ingen nye billeder er taget, men tilgengæld har to veninder begge ved navn Pernille glædet mig på hver sin måde i dag. Den ene med en uventet og meget sød pakke, den anden med en ligeså uventet men meget sød opringning :-)

 

Billeder af pakken følger i morgen.

 

Jeg takker dem og alle I der har skrevet til mig. Det gør en kæmpe forskel :

God aften og sov godt. Vi  “ses”  i morgen på den sidste dag i årets lange marts måned.

Når man tager uden at give, uden skrupler..

 

 

 

 

Igen i går blev en dag taget fra mig. Migrænen slog sin klo i mig på en måde, der bogstaveligt giver mig pletter for øjene, lammer mine lemmer og får mig til at kaste op og have mavesmerter længe efter. Efterdønningerne skvulper endnu, og her til morgen var min morgenmad suppleret med den sidste ( i denne omgang) dosis smertestillende. Hvorfor det accelererer er fortalt, og jeg kan så bare komme med den ekstra krølle, at jeg igen har været ufrivilligt i kontakt med eks’en.

 

Resultat:

 

Sammenbrud, beroligende medicin, samtaler med personalet og en beslutning om at al kontakt fremover må gå via dem. Jeg KAN ikke klare mere. Penge jeg har tilgode for møbler han har taget med sig, er nu vendt på hovedet til penge jeg skylder ham!!! For en himmelråbende regning der intet har med mig at gøre. Ihvertfald ikke i det omfang der påstås, men bare ordene skrevet i en sms fik kvalmen og smerterne til at eksplodere og tårene til at sprøjte. Alene fordi jeg ikke forstår hvordan hans hoved og tanker fungerer.

 

Der er heldigvis hjælp og assistance at få fra kompetente og proffesionelle mennesker her på stedet, så nu er min opgave bare at være helt rolig, forsøge at se og tænke klart, lade være med at ærgre mig over endnu en dag mistet på jobbet som jeg elsker, være tryg i bevidstheden om at jeg ikke mister det, selvom jeg har fravær, tryg omkring den støtte og omsorg jeg kan modtage fra dem der er mig nær. Var den der ikke ved jeg ikke, hvor jeg skulle finde den indre styrke fra.

 

Jeg er dog fast besluttet på IKKE at lade mig knække mere. Jeg VIL ikke lade en svag og dårligt fungerende person diktere mit helbred og mit humør, men faktum er alligevel, at selvom jeg af al kraft forkuserer på det nye liv, lyset og det gode, så er der inde i mig, helt derinde hvor jeg ikke selv kan nå med selv de mest positive energier, et chok og en angst og utryghed, der ikke bare sådan går væk, og det er den der bestemmer hvordan mit helbred arter sig fra dag til dag.

 

De ord der ringer i mine ører lige nu er dem, der handler om mennesker, hvis egen overlevelse handler om at suge al saft og kraft og liv ( og økonomi ) ud af dem de får i deres net. Hvordan de dygtigt snor sig gennem livet på bekostning af andre, og efterlader udbrændte og ødelagte mennesker i deres kølvand. Jeg er nok ikke den første og jeg VED med sikkerhed at jeg ikke bliver den sidste, for allerede nu er en ny og frisk kvinde fanget ind. En kvinde der som jeg gjorde, er trådt til med lån og financiering af et liv der er bygget på en løgn. Jeg har ondt af hende, for som jeg er hun pensionist og skal nok få problemerne ind på livet også. Sp snart hun begynder at vise svaghedstegn, så kommer hun til at stå som jeg, og det er umådeligt sørgeligt at tænke på.

 

Desværre kan jeg ikke hjælpe hende, advare hende eller tage det ansvar på mig. Det er ikke MIT problem. Sådan er jeg desværre nødt til at tænke for selv at komme videre og henover de bjerge af problemer jeg har fået af et forhold jeg troede var bygget på kærlighed og ikke udnyttelse.

Dagens remse til mig selv:

 

Jeg er stærk, smuk, god, varm, givende, fuld af kærlighed, og jeg skal nok rejse mig igen. Jeg skal nok klare mig i livet fremover, og også en dag møde en mand der vil mig af et ærligt hjerte. Og som ikke er bange for at tage mig som jeg, som ikke mangler evnen til at elske, give, modtage og se mulighederne i livet med mig. Fremfor alt klarer jeg mig fremover uanset om det er på den ene eller den anden måde, for jeg er værd at kæmpe for. Så jeg kæmper for mig selv og min egen skyld..

 

Men for satan jeg syntes nok jeg ku fortjene lidt medgang og lykke.

 

 

Soundtrack fra en feeeed film

 

 

En efterhånden gammel film, det ved jeg godt, men alligevel en film jeg er vild med og som jeg har haft lyst til at se i dagevis. Desværre har jeg ikke længere filmen selv, den er røget sammen med en masse andre i forbindelsen med flytningen..   ( Vi lagde alle vores film sammen og dem vi havde to af blev reduceret til en, og det hele lagt på en harddisk. Såååå  jeg skal begynde helt forfra med at opbygge min filmsamling! )

 

Heldigvis kan jeg da lytte til soundtracket fra filmen på Youtube og det gør jeg så i dag.

 

 

Både Willis og Gere spiller vildt godt og specielt syntes jeg Willis gør sig godt som skurk :)

 

En films soundtrack kan afgøre hele indtrykket af filmen og ser man en film uden lyd feks, er det helt tydeligt hvordan man ikke kan fornemme stemningen. En gyser er jo helt “hyggelig” uden, det ved enhver vist :)

 

Og her er min favoritscene:

Willis er iskold og Black er som altid kikset, men underholdende.

 

Det er også lige værd at nævne Sidney Portier, i rollen som efterforsker. Han er en af Hollywoods diskrete med kompetente stjerner og helt bestemt et plus for filmen. Filmen er faktisk helt tilbage fra 1997, hvilket jeg må undres over, for jeg syntes slet ikke der er gået SÅ lang tid siden den kom frem! 

 

 

*******************************************************

OBS!!

 

 

Har lige fundet et fedt link til os der ikke lige har adgang til film eller et tv:

http://www.movies4stars.net/2010/02/watch-jackal-1997-full-movie-online.html

OG så er det gratis.. Ik at forglemme ;)

Min første cykeltur

 

 

 

Her er min “nye” cykel. Far har fikset en gammel brugt cykel op til mig. Skilt den ad, smurt og pillet med hver en del, så jeg igen kan bevæge mig rundt i byen gratis og let. Det er fem år siden jeg sidst har siddet på to hjul og ja.. man glemmer aldrig at cykle, MEN man kan godt glemme balancen og fornemmelsen for bevægelse på den måde, så min første cykeltur var lidt famlende. Først og fremmest har jeg aldrig haft en cykel der ikke vejer et ton, så jeg skulle liiiige ha styr på det med farten hihi. Tju hej hvor det gik, også op ad bakke, men heldigvis er der fodbremse på også, hvilket forhindrede mere end een tur over for rødt feks. UPS!!

Den er forsynet med praktiske tasker, og en cykelkurv som jeg selvfølgelig er nødt til at friske op for sort er ikke på hitlisten hos mig. Dødkedeligt er det at kigge på  Nogle gode ideer så den bliver mere feminin??  Jeg kunne godt tænke mig sådan nogle fede blomsterklistermærker feks til at sætte på stellet, men kan man få sådan nogle endnu??  Og i så fald hvor??

 

Turen gik i dag til Fælledparken, for bare lige at tage en kortere tur som øvelse. Det bragte mig forbi min fortids skole :

 

 

På en bænk sad jeg så og nød solen og et par pinde på ponchoen fra helvede ;-)

 

 

 

Man kan se så meget mere på en cykel, og jeg glæder mig til at fange masser af billeder fra byens tage og parker i den kommende tid.  Og spare penge på benzin.. ;) 

 

Iøvrigt så man mig på vej hjem fra Netto med liidt for meget baggage, for jeg har rent glemt at det kræver prioritering at handle ind på en cykel. Ligeså har jeg også glemt det der med, at man skal tage alt med sig når man forlader den. Det skal jeg lige vænne mig til, for med en bil kan man jo bare fylde op og på, og stadigt have frie hænder når man går rundt.    Et miniproblem der helt overskygges af fornøjelsen ved fart og tempo i fri dressur.

 

 

Ændringer af vaner

 

 

 

 

Hvadenten man bliver sparket brutalt eller selv frivilligt vælger at begynde et nyt liv, så er det en lang proces at vænne sig til. Det der med nye vaner er noget der skal arbejdes ind langsomt, og med bevidsthed hver dag, ellers holder de ikke længere end en sodavandsis en sommerdag i 30 gr varme. Netop det der med bevidstheden om det hele er faktisk dødhårdt. Igen.. om det er tvunget eller frivilligt, er det en slags arbejde hele tiden at skulle holde opmærksomheden rettet mod, at gøre det modsatte af hvad man plejer. Hvis man så oveni har bekymringer om børn, økonomi, og manglende bolig er det ligesom om, der er ikke er flere opmærksomhedsbrikker at flytte rundt med.

Det nye liv for mig, har tvunget mig til at se på min tilværelse og mine daglige vaner med nye briller. Der er vist ingen der ligefrem kan påstå, at jeg selv var klar til det dengang, men allerede på hospitalet begyndte jeg at indse realiteterne. At jeg ikke var elsket, at var det fortsat var også mit helbred fortsat med at forværres, at jeg faktisk fik en chance foræret, og på den ene eller anden måde var det nødvendigt at begynde helt forfra.

Der blev skrevet til mig om at se det som en udfordring, men jeg er ikke særligt vild med konkurrencer, og hader faktisk alle former for pres, så det er ikke fordi jeg har har tænkt “ JUHUU, her er noget at tage fat på, noget nyt at prøve, HIT ME “.  I stedet er det svimlet lidt for mig ved tanken, for jeg er nu engang mest tryg ved det kendte, og jeg HADER når man når til det punkt, hvor det begynder at gøre ondt, der hvor man begynder at mærke syren i benene så at sige.

At ændre vaner kan være på mange fronter. Mad, rygning, sukker, motion, alkohol, sex, søvn dagligdag. You name it, altsammen udfordringer der kræver beslutsomhed og vilje. Jeg har læst om dem. Hørt dem fortælle. Mødt nogle endda… de der mennesker der alene, og med stålsind klarer den slags. Og jeg kan kun beundre dem, for selv er jeg absolut ikke sådan. Jeg er nødt til at ha støtte, og andre til at sparke mig frem, når jeg vil gi’ op. Uden familien, vennerne ( både de nære og dem jeg slet ikke kendte..), og de professionelle sad jeg ikke i dag her, i Det nye livs midlertidige rammer. 

 

Og hvad vil jeg så med de her skiblerier, denne vandren om den varme vanegrød??

 

Jo.. jeg vil så gerne ændre mine dårlige vaner. Har villet det i årevis faktisk, men har bare aldrig magtet eller evnet, at gøre det på egen hånd. Især har det været svært dengang familien talte mange børn, og en partner der ikke selv syntes det var aktuelt.. I går skrev en Tante til mig i en kommentar, om jeg mon havde overvejet hvilken betydning kosten har på dette og hint??. Og JA det kan du tro Tante :-)  Jeg er overbevist om, at netop kostvaner betyder rigtigt meget for både det fysiske og psykiske helbred, men igen.. jeg har ikke haft overskuddet til at sætte mig ind i det ordentligt.  Bruge tiden på systematisk at begynde en kostændring. Jeg har drømt drømme om at vinde i lotteriet, så jeg kunne ansætte en kok, en personlig træner, en livsvejleder osv, til at give mig om ikke et superstjerne liv, så i det mindste et sundere ( bedre??) liv. For hvem andre end dem, der bliver betalt for det gider blive ved med at hjælpe, når jeg ikke vil mere? Når jeg vil give op fordi det gør ondt? Når jeg vil spise kager og chokolade i kilovis? Når jeg vil ryge til jeg segner?? Dovne i ugevis??

 

Der er masser at tage fat på.

 

Jeg spiser igen alt for meget sukker. Tilgengæld har jeg i månedsvis ikke kunnet overse andre former for kost, end den der glider lettest ned og ikke skal tilberedes. Med andre ord er yoghurt, Rissi Frutti, kaffe, suppe, vand, og mere yoghurt på menuen morgen middag og de fleste aftener. Det er hurtigt, det er let i maven og bedst af alt, så føler jeg mig ikke tung i kroppen af det, men næring er nok et problem her. Jeg har ikke rørt mig meget sidste år, og det er da blevet meget bedre, men at kalde det motion vil nok være at spænde buen lige voldsomt nok. Jeg ryger ikke voldsomt meget, men jeg ryger og jeg ku godt trænge til de penge et andet sted.. At det er usundt gider jeg slet ikke forholde mig til i denne forbindelse. Forresten er det en underlig ting for jeg absolut hader lugten ved det, lufter ud som en besat og kan blive helt hys når mit tøj er mere røget end speget, men jeg kan samtidigt ikke komme i tanke om en større nydelse i forbindelse med den kolde øl.  ( Som jeg iøvrigt sjældent indtager pga medicinen! ).  Så jo jo selvmodsigelser er der sgu da nok af her  .. A hva ba??  Min døgnrytme arbejder jeg på at gøre fornuftig, men det er ikke nemt når man elsker nattens stilhed og mulighed for ro i rummet. 

 

Nu ligger det sådan at jeg har fået et tilbud om hjælp fra en uventet kant, og jeg er begejstret og glad.  Jubler og ser mig selv som en fitmoster og lækkerlamsesild, men spørgsmålet er så om jeg kan leve op til de forventninger der følger med??  Så snart det bliver besværligt, gør ondt eller trætter så begynder jeg nemlig at pive. Vil stå af, syntes det hele er dumt og øv. Begynder at tænke på, hvor meget sjovere det er at sidde i sofaen ( øøhhh nå nej, sengen!!) og hækle firkanter i stabelvis. Med kaffen i koppen, og den der lækre kage nede fra Van Hauen…

 

Mon coachen så skal have en coach til at coache sig for at kunne coache DEN???

 

********************************

 

Her er feks et par sko jeg bare SÅ godt ku se mig selv med, men den kloge træner mener ikke jeg tænker i fornuft.   Vi er ude i at det IKKE er farven der bestemmer om en sko er velegnet til motion???  NÅ!    :-(((   Jeg mener bestemt det må være en fejl, for er det ikke sjovere at motionere hvis man kan lide farven på klunset?? Ja jeg spørger bare??

 

Eller hvad med de her måske?? Er de ikke også bare super bekvemme at se på NÅ!

 

Og nå ja, så er der sådan nogle her, de røde striber giver mig sikkert mere fart på.. De er da også meget fede syntes jeg. Men de grønne er nu altså bare favoritten ;)

 

 

Jeg er allerede helt træt ved bare at skrive om det, så jeg har da bestemt fortjent en pause  nu   *fnis*

I ring

 

Jeg har ramt et punkt hvor jeg syntes jeg kører i ring. Herinde.. Dødkedeligt og trættende er det når jeg selv læser tilbage over de seneste måneder.. Den ene dag glad, den anden trist. Den ene dag træt, den anden energisk.  Hvorfor i alverden forestiller jeg mig, at nogen overhovedet gider høre mere om, hvordan det er at havne i en livskrise, arbejde sig ud af den, nægte at stå stille eller lægge sig til at sove i 100 år? Jeg ved det ikke. Jeg gider ikke engang selv skrive mere om det, og ser jeg det udefra så har jeg lige nu et liv, der er så evigt uinteressant at det ikke fortjener de bogstaver jeg trykker på nu.

 

 

På den ande side illustrerer det på bedste vis, hvordan det er at have en psykisk lidelse. Hver dag er en form for kamp, også når man er nået dertil hvor man er “velbehandlet”, korrekt medicineret og ikke længere i så dybt et hul, at der bare mangler låget til at lukke det sidste lys ude. Aldrig ved jeg hvordan dagen i morgen bliver. Er den lys eller mørk eller bare jævnt overskyet? Og er den ikke lys, hvad skal der så til for at den bliver det?

 

Det er en livsvarig tur i rutsjtebanen og da jeg hader netop rutsjebaner af et godt hjerte, og aldrig frivilligt ville sætte mig i en af slagsen, er det sgu lidt kikset ik..;) For tiden er min borderline i nogenlunde ro, men den rører på sig kan jeg mærke. Trods det at jeg ikke kan gøre så meget ved det, så ved jeg heldigvis præcist, hvad der er hvad i min hjerne, og så er det bare med at slå ned med hård hånd inden den får inficeret mine tanker med omvendte sandhedsprofetier. Det kan jeg desværre ikke klare ved egen hjælp, så jeg må række ud efter assistance ved kildens udspring, og blot stole på at det bliver modtaget med forståelse og de rette ord. Det sidste bliver det sværeste, for netop tilliden til at jeg godt må være ærlig og ikke bliver afvist, har jeg ikke hidtil haft så vildt gode erfaringer med. Jeg bliver kvalmende dårlig ved tanken om netop det at skulle åbne op, men i tråd med resten af mit nye liv, så VIL jeg ikke mere gemme mig selv. Jeg er som jeg er ik..   Og jeg er god selvom jeg er dårlig  ;.-)

 

For lige at sætte bare lidt farver på her så set hvad aftenen bragte af hæklerier:

Jeg har en ide der rumsterer, og måtte lige i gang med at se hvordan og hvorledes, men selv her blev det i dagslys tydeligt, at det er DØDKEDELIGT at kigge på i farverne. ØV  Jeg mangler endnu 6 minifirkanter til sweateren, og jeg håber at blive færdig med dem i dag, men vi får se om det lykkedes. Jeg bliver i Vanløse til jeg kan give dyrene det sidste grønne inden deres mor kommer hjem igen. Det gør hun først efter midnat, men så længe orker jeg ikke at vente. Når en ferie er slut har jeg altid haft det sådan, at SÅ vil jeg bare hjem igen NU, og sådan er det også her. Jeg vil hjem til min uvorne knægt med den nye knallert. Hjem til mit garn og mit eget i det hele taget. Hjem til den cykel, min far har tryllet frem til mig, og som jeg har savnet i flere år.

 

Det ser faktisk ud til at jeg er klar til at tage en runde mere på Østerbro gør det ikke?   :-)

Sidste nat med kliken..

 

 

 

 

..  eller ihverfald med mine pelsede lånevenner :-.)

 

 

 

Lørdag aften er lidt underlig fordi jeg har været her så længe, at det faktisk bliver lidt svært at skulle tilbage igen. Som med alle andre ferier vil jeg tro.  Er lidt trist lige nu, men det går over det ved jeg. I ved ..  sådan på den måde man har det når noget dejligt forsvinder igen, og man sidder tilbage og ved der vil være lidt savn og tomhed i vente. Ensomt og øv.

 

Satans osse..

 

 

Tilfreds formiddag

 

 

Jeg har gjort hytten rent, spist frokost og glædet marsvinene med rent hø og dejlig grøn mad. De ligger nu og slænger sig i hvert sit lille hus. Glade og mætte og hyggelige er de.

 

 

Venindens køkken skinner og jeg håber at hun bliver glad når hun igen er tilbage fra Fyn. Ca 10 gange større end det jeg selv huserer i for tiden, har jeg nydt at kunne brede mig over her den sidste uge :-)

 

 

   

Barometeret uden for køkkenvinduet viser varme i luften, og udsigten til himlen er om ikke så længe grøn igen.

 

 

Jeg er næsten færdig med at pille den røde farve op på trøjen, og for afvekslingens skyld har jeg fået lavet halvdelen af de ekstra lapper, der skal sættes på så jeg kan PASSE  bæstet.. Resten af dagen kan jeg med god samvittighed fortsætte legen med farverne, og så ellers også lige nyde det nye Isabella’s, som jeg fik ind ad døren derhjemme i denne uge. Indtil videre har jeg drømt mig væk over flere af billedserierne bla denne, der bevæger sig i en stil der i den grad begejstrer mig:

 

 

Da jeg jo skal begynde helt forfra, kan jeg godt tillade mig at drømme uden at tænke i store udskiftninger af hele inventaret.. Jeg har nemlig ikke noget af betydning. Men måske Die Putz’ens ikke er helt enige *fnis*.

Dagen der burde råbes hurra for..

 

 

 

 

Ja det er altså dagen i dag. Lige præcis denne lørdag har jeg ventet på i mere end fire mdr. Især da dec ramte og livet virkede allermest forfærdeligt, og uden en tunnel at skimte lys igennem, ku det virke endeløst at vente på idag.

 

Men nu er den her. Lørdagen. Lige netop DENNE lørdag. Dagen hvor SOMMERTIDEN vender tilbage.

 

 

Koldt er det godtnok, men morgensolen skinner som en helt egen hilsen til dagens betydning. Den bekendtgør, at vi nu VED den nok skal glæde os og himmelrummet med sine livgivende og varmende stråler. Bedst af alt..

 

 

 

LYSET vender tilbage for fuld kraft, og dermed også det lys der er så vigtigt for mennesker som jeg. Os med tendens til tristesse. Faktisk giver lyset energi til alle, også dem der ikke mærker behovet.

 

 

Lys er lige vigtigt for trivsel som vand og luft..

 

 

 

Jeg ved at mange bliver negativt påvirket af timen der forskydes, men sådan har jeg det heldigvis slet ikke. Jeg mærker faktisk ikke en hujende fis til noget som helst, andet end glæde, tilpashed og optimisme :-)

 

 

 

Og her slutter jeg så min lovprisning af lys og sommer for denne gang. Håber de forskellige stykker musik har skubbet lørdagen godt i gang for jer alle.. 

 

 

Om man så er til old or new kinds of summer.. ;)

Stedet at hvile

 

 

 

Her prøver jeg af al magt, at slippe tankerne og ikke maskerne ;-)

 

Jeg føler mig godt tilpas fordi jeg har det jeg skal bruge lige ved hånden, og tv’et med kanaler der virker i tilpas afstand fra sofaen.  Der er heldigvis længe til søndag, og jeg har taget fri i morgen, så eneste punkt for mig, bliver at få kroppens indre i ro. Laaaangsomt.

 

Easy does it

 

 

 

En vidunderlig dag i går, endte med en hovedpine, der heldigvis med den rette behandling og omsorg forsvandt igen. Her til morgen har jeg så endeligt husket at ringe til min læge for, at få en sludder om hvad der sker med min krop for tiden. Hans konklusion ( som så mange andres..), efter at have hørt smerteremsen er, at jeg uanset hvor meget jeg gør og hvor ihærdigt jeg arbejder med mig selv, bare ER og BLIVER dybt stresset af min boligsituation. Jeg kan nyde foråret så meget jeg lyster, glæde mig over garnet i mit liv, forkusere på dejlige venner og veninder, lade mig begejstre over blomster og bier og fugle der nusser, MEN helt derinde hvor roen og trygheden skulle befinde sig, lige netop der..  ligger presset og stressen, den gamle angst over utrygheden jeg levede med, og frustrationen over ikke at have et hjem, uvisheden over hvornår og hvordan og hvor, .. og lurer og gnaver i mig.

 

Spændinger i kroppen, nakken, lænden, ryggen, maven, hovedet og dermed smerter følger med.

 

Jeg syntes næsten ikke jeg kan gøre mere end jeg allerede gør. Hader at indtage piller for en smerte, der er til at tage at føle på, men alligevel ikke skyldes reel sygdom. Vil virkeligt oprindeligt meget gerne stoppe med at ryge, men ved at dette nok ikke lige er det rette tidspunkt, så i stedet for at kræve mere af mig selv, accepterer jeg at jeg må have ketogan liggende i reserve, og at det ikke handler hvis, men NÅR jeg får en omgang mere med et hoved, hvor hjernen prøver at presse sig selv ud af mine øjenhuler. Det handler om damage kontrol og en hverdag der skal fungere for mig.

Easy does it, må være de ord jeg skal gentage for mig selv hver dag. Rooolig nu. Slap af, ned med skuldrene, det skal nok gå. Det varer ikke evigt, jeg får min plads i verden og en base af tryghed, hvor jeg kan bestemme over mit eget liv og lukke andre ind.

Hvor jeg skal finde styrken fra ved jeg ikke, men et eller andet sted er det måske netop foråret, farverne, menneskene, lyset og livet der uden at jeg mærker det giver mig den.

 

Og så mig selv. For selvfølgelig er jeg stærk og vijlefast. Næsten hver dag..

 

 

 

( Når jeg ikke lige nævner børnene, som jeg elsker og ikke ville være foruden, i denne sammenhæng om “easy does it” beklager jeg meget, men teenageproblemer giver mig ikke mindre stress for tiden… ! )

 

 

Springlove

 

Vi kan vist godt konstatere at foråret endeligt er ved at være her. Ved godt at der er lovet slud og sne igen sidst på ugen, men det gider jeg slet ikke ha’ med at gøre i dag.

I dag er det stadigt vidunderligt mildt og solen skinner fra en lettere diset himmel.

 

Foråret gør altså noget ved mennesker og natur. Overalt blomstrer det smukke, og selv jeg går rundt og er lettere kuldret i låget :)

Bare se her, hvad jeg ser når jeg kigger rundt på verden omkring mig:

 

 

Og på Hotel Altanen kan man virkeligt se, hvordan løgnene vokser nu. Desværre husker jeg ikke længere, hvad der er hvad eller hvor, så det bliver spændende at se når de er helt voksne. Har ellers gemt poserne, men ja.. de er netop det. GEMT, et eller andet sted i Storkøbenhavn :-) 

 

Jeg er forelsket. I foråret. Og i livet. I dag..

Geilske smuksakker

 

 

Uhh jeg fik nyhedsbrev fra Geilsk i går. Og jeg kan godt love, at selvom jeg nu omgiver mig med garn dagen lang, både i butikken og hjemme, så er jeg absolut ikke afvisende over for garner fra div andre forretninger.

 

Hende Geilsk har begået et tweedgarn jeg næsten måtte fælde en tåre over, så lækkert er det, og når jeg får min pension til april, så SKAL der bare være lidt på budgettet til dette yummi smukke nye legetøj.

 

Spørgsmålet er hvilken farve jeg skal vælge, for der er rigtigt mange at vælge i mellem og dermed endnu en grund til tårer, for jeg hader at vælge og vil bare ha’ det hele :-)

 

Se her:

 

Billerne er lånt fra Bente’s hjemmeside.

 

Til garnet har hun lavet nye opskrifter, deriblandt disse to som jeg er helt vild med: Især sjalet glæder jeg mig til at prøve kræfter med.

 

 

 

 

Nu er så bare spørgsmålet om hvor længe der skal gå før jeg kan komme igang.. ? Indtil da hækler jeg videre på livet løs. Og jeg elsker det .-))))

 

Gårsdagens skønne sol lokkede mange kunder til, og jeg selv fik mig en kop kaffe på trappestenen med udsigt til glade skolebørn, og voksne med åbne jakker og hænder uden vanter på.

 

Sådan en dag venter igen i dag. Hurraaa :-)