Hjemmebagt knækbrød

 

 

 

 

I dag har jeg prøvet at bage knækbrød. For første gang. Det bliver bestemt ikke sidste gang kan jeg godt love jer. To omgange hvoraf den første blev helt perfekt, og den anden lidt mere a la kiks. Kiks eller knæk, begge dele smager vildt godt, og Rasmus har allerede sat sig på den ene portion, til at tage med på efterskolen i morgen.

 

Opskriften lyder på en masse lækkerier bla sesamfrø og græskarkerner, men da jeg ikke kan tåle de to ting gik jeg den alternative vej. En masse rester af forskellige slags müsli blev hakket sammen med hvad jeg havde af mandler, pinjekærner og pecannødder i min køkkenmaskine. En anden blandning blev mikset af en pose speltgryn, rester af majsgaletter og tørret frugt. 

 

Succes siger jeg bare. Nu smager mine knækker simpelthen så godt, at de kan erstatte en masse af de søde sager jeg normalt tyer til i krisetider.

Nederst er den omgang der blev mere kikseagtig. Jeg tror det skete fordi jeg ikke fik rullet dejen tyndt nok ud, og måske også fordi den blev lidt mindre klistret end den første. De skal nu nok få ben at gå på, og så laver jeg med glæde en ny portion til kagedåsen.

Fredag aften med længsler

 

 

 

Mange kan sikkert levende forholde sig til min længsel. Min aften er gået med at surfe rundt på nettet Bare kigge billeder. Drømme og lægge planer. Tænke tanker og forsøge at være tålmodig.

 

Det er hverken sommerferie eller nyt hus jeg taler om. Ejheller hund eller marsvin, fugl eller kat. Hverken nyt tøj, flere sko ( dem har jeg nu forresten ikke mange af tilbage), ny make up, flere bøger, hjørnesofa eller.. en tur til London.  Alt sammen er listet på min drømmetavle, men lige nu er det jeg allermest savner og længes efter noget så jordnært som:

 

At kunne strikke. 

 

 

Og så forresten nu hvor jeg har siddet og kigget efter lige det billede jeg ville bruge, fandt jeg et par fra sidste år på samme tid..  på et år har jeg taget 15 kg på. ØV    Helt typisk og ganske klassisk kan jeg ikke styre maden når jeg ikke er i trivsel, og tjaaa så vidner også vægten om et hårdt år. Fandens osse.

 

Min hjerne har været lidt i sort i dag, men det skal nok lysne igen. Og jeg kan jo også lige lægge håbet om vægtkontrol på listen med drømme.  Drømme der ikke er stor mulighed for at indfrie, men som alligevel lever i  mig. HELDIGVIS kommer strikketøjet tilbage i mine hænder igen inden længe. DET ved jeg med sikkerhed. Det forbliver ikke bare en drøm.

 

 

Jeg har flere gange tænkt på..

 

 

….  er der slet ikke gang i påskelegen i år???  Ved godt det er lidt sent at efterlyse, men jeg har jo ikke kunnet spørge om det før nu, og jeg har også glemt det flere gange, men altså.. er den død i år?

 

I mangel af bedre..

 

 

 

En lille lampeskærm fik jeg lavet forleden. Mine abstinenser efter at have garn i hænderne blev for store, og så er det jo godt at der er nok at tage af til andre ting end lige netop strik. Blomsten er fra før alt blev sløret.

Simpelt og dog SÅ afgørende

 

 

 

 

Nødden er knækket. ENDELIGT og sent i aftes. Nu har jeg skrevet ned så jeg aldrig glemmer det igen.  Mit brugernavn er IKKE hverken Henriette, det nye liv eller defemibyen, næ nej.. det er min emailadresse!  Det er muligt jeg er lidt sløv i det, men lige netop det, har slet ikke været inde over i min hjerne, som en løsning på gåden alle de gange jeg har forsøgt at få hul igennem til Writer. Hvorfor jeg igår får den indskyldelse at taste min email ind aner jeg simpelthen ikke, men SÅ virkede skidtet faneme og der blev lystigt hentet data fra mine to blogge. 

 

At det så skal tage mig så lang tid at nå hertil, handler kun om at jeg har minus tålmodighed når det kommer til computerhejs. Det skal bare virke NÅ!  Al den tid det tager at begynde helt forfra irriterer mig noget så grusomt, og jeg skal være i et ganske særligt humør, hvis jeg skal hygge mig med det, og det humør er pakket ned med vinteren. Det er forår og selvom jeg gerne vil skrive så trækker altanen altså mere end, at sidde og nørde med dumme computere.

 

*****************************************

 

En hel halv måned er der gået nu. Mange ting er hændt og da jeg lige skal have mit skrivemode op i gear igen, bliver det i dag til korte stikord og billeder fra de sidste par uger, og så glæder jeg mig til at komme igang igen med en hverdag på rutinerne hihi.

 

******************************************

 

 

 

 

Nemmest er det vist at begynde oppefra så here goes:

 

- Mit hoved gør knapt så ondt for tiden ,og når jeg helt glemmer at tage min medicin, så forsvinder smerterne. Ikke godt at glemme den vigtige medicin, men jeg tænker da over de bivirkninger der følger af at min hjerne ikke kan klare sig selv.

-  Jeg har fået en tid hos en rigtig øjenlæge, fordi det nu endeligt er blevet klart hvorfor jeg ser så mærkeligt. Holder jeg min hånd for det gode øje ser alt, hvad der skal være firkantet, rundt ud for mig. Svært at forklare, men kigger jeg feks på et vindue som jo er helt lige i siderne, så ser jeg i stedet et vindue der er buet som en halvmåne. Det er noget skidt og jeg har af samme grund ikke fået bestilt briller endnu.

-  Øjnene er så også årsagen til, at jeg slet ikke har hverken strikket eller hæklet i over en måned. DET er nok det værste af alt. Tænk sig.. ikke bare en lille bitte blomst eller bare en lille bitte sok har jeg haft i hænderne.  Jeg nærmer mig noget der kunne give dybe ar  og traumer for resten af livet gør jeg.. 

-  Resten af fysikken er der vist ikke meget interessant at sige om, så  jeg springer videre til de ydre ting.

 

-  Rasmus har fået en ungdomshybel og flytter på tirsdag. Han skal fortsætte med at være elev på efterskolen selvfølgelig, men nu dukkede denne mulighed op og han har derfor nogle måneder hvor han stille og roligt i weekenderne kan vænne sig til at være voksen og ansvarsfuld. Værelset er fint ( når det altså lige har fået en omgang med vand og sæbe), der er et lille køkken OG det svarer til det vi begge delte på Østerbro. En masse praktisk følger der med, men kommunen sørger for det hele, og jeg skal kun koncentrere mig om at være mor, hvilket er helt fantastisk for mig. Jeg går nu og samler sammen til ham, så han har noget i sine køkkenskabe at spise og drikke af. 

 

-  De sidste tre uger har jeg tilbragt på altanen fra morgen til aften og i al slags vejr. Den første uge var det iført to lag tøj og kæmpe tørklæde om halsen, men som alle jo ved har især den seneste uge været helt utrolig, så lidtefter lidt røg det strikkede til fordel for mere lette gevanter.  Jeg erden ENESTE i hele nabolaget der har kunnet ses i fuld sving med at rode og regere derude, men jeg er ligeglad. Den første uge var også ugen hvor det allersidste tagarbejde blev lavet, og nu venter bare stilladset på at blive fjernet. Åhhh hvor er det skønt og jeg kan kun sige at kontrasten er enorm. Hvor jeg indendøre endnu ikke har fundet mig til rette og stadigt syntes noget er forkert,så har jeg udenfor helt systematisk fået orden og system i indretningen. For mig fungerer det som et ekstra rum og det er mere en udestue end en altan.  Der mangler stadigt en del, men allerede nu er der så fint og frodigt at mit humør stiger bare ved at kigge derud.

 

-   Min cykel er til rutineeftersyn og jeg skal ned og hente den i dag.

-  Min morfar på 100 har lige købt sig en ny cykel. Den gamle var slidt og ja.. det tror jeg, for den var ca lige så gammel som ham selv.

-  Jeg savner stadigt mine dyr og glæder mig til at få marsvin igen. Der ER lavet plads til dem på altanen hihi.

-  Jeg har fået mig en sækkevogn, for Rene er godt træt af, at jeg konstant og altid har ting og sager der skal enten OP i lejligheden eller NED i containeren. I al den tid stilladset har stået her, har jeg nemlig ikke kunnet køre bilen hen til opgangen og SÅ er der lang vej frem og tilbage med kilovis af jord og hvad har vi.

-  Forresten er han i Berlin i denne uge. På ferie. Jeg er spændt på om han har haft det godt dernede. Og på om han har kunnet slappe af og nyde fridagene.

-   Sidste søndag var vi på Kronborg i den vildeste havgus jeg nogensinde har oplevet. Der var spået om opklaring og sol ud på dagen, så vi to glad afsted på udflugt. NOJ hvor var det koldt til sidst, for istedet for sol blev gusen mere og mere tæt, og til sidst var fugten så massiv at vi frøs helt ind til marven.  Alligevel var det en skøn tur med masser af fotografering og sjov.  Grineflip og dybe samtaler giver lange køreture kolorit.

-  Jeg har fået min vaskemaskine leveret, og som altid når Henriette handler går det IKKE som forventet. Hun har nemlig overset et par mindre men vigtige detaljer… strøm og vandtilgang skal der være, men det er der ikkkeeeeeee. Nu står maskinen derfor og griner ad mig, indtil jeg får det på plads. Der var bøvl med leverancen og jeg har fået afslag på prisen, men det hjælper jo ikke på det faktum, at jeg igen har en enorm bunke vasketøj og stadigt ikke kan overskue at få det slæbt i kælderen. Nå, men skidt med det. Det skal nok løse sig. En dag.

 

Nu følger billeder. Uden ord, men i en lind strøm og så må det være nok for nu. Jeg vil hen og hente min cykel.

 

 

Marts 2012 Vis diasshow Hent alt

Jeg er lidt lost med blogger

Jeg KAN ikke få Writer til at fungere, og har næsten helt mistet lysten til at blogge. Mit fravær begyndte med computerproblemer, gik over i netproblemer, tilbage til computerproblemer, videre med en router i strejke OG så er det endt med at jeg på ingen måde kan få Writer til at godtage mig!! 

Jeg har nu søgt efter andre skriveprogrammer, men der findes bare ikke nogen så nu er jeg sgu ved at være lidt træt af det.

Har ellers i ugerne der er gået taget tonsvis af billeder fra min altan, Kronborg i havgus, og alt muligt andet, men jeg gider bare ikke sidde her og fedte med bloggers egen lille kedelige kasse.

ØV!

Jeg er på igen.. MEN

Jeg er på igen. Uha sikke en lang og ufrivillig pause jeg har haft.  En masse gode ting vil jeg fortælle,men allerførst må jeg RÅBE hjælp.


Jeg har måttet hente windows live writer igen, men på begge computere kan jeg under ingen omstændigheder få adgang!  Enten popper der en boks frem, med besked om at den ikke kan genkende objektet.

HVAD ER objektet????


Eller også siger den at jeg skriver forkert brugernavn eller kode!

Hvad pokker???  Jeg fatter ikke hvordan en helt ny installation kan brokke sig over en kode eller et navn,da jeg vel egentlig kan begynde helt forfra med at registrere ik...  Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad det er for en kode den vil have, hvis ikke det er den der hænger sammen med min gmail,som er den der åbner for blogger.

Jeg har forsøgt i flere dage på den stationære og nu også i dag på den bærbare som er helt nyinstalleret. Jeg mister faneme modet her, for jeg er altså intet geni til det her.

**************

Ellers går det godt og jeg har virkeligt givet den en skalle på altanen. Både billeder og historier venter i mit hoved på at jeg får løst problemet med writer. Typisk når jeg lige har startet altanbloggen op igen, at jeg så ikke kan få skidtet til at fungere.


ØV

Computerdød!

Ja, helt rigtigt.Min bærbare er død. Den har på det seneste haft en tendens til at slukke midt i det hele, og ligeså gjorde den nu. Midt i installationen af win 7. Efter flere forsøg vil den slet ikke noget som helst.

Satans osse.


Jeg skriver nu fra den stationære, som er ved at være næsten kørende igen, MEN.. på et system tastatur. Dødbesværligt og hårdt for hånden,da jeg skal bruge musen til det. Har endnu ikke regnet ud hvorfor det trådløse ikke virker.


Pyhh sikke noget.


Fortsættelse følger

Jeg skal geninstallere…

 

 

 

Jeg er desværre nødt til at rense min computer og geninstallere windows. Det  er jo noget der kan gå hen og være en længere affære, så jeg melder lige ud at vi ses igen, men hvornår ved jeg ikke. Håber det går let  og kvikt :)

 

Jeg kigger lige frem, og besøg i Blomsterskuret på Værnedamsvej.

 

 

 

Lørdag morgen har vi siddet på altanen en en times tid og vågnet op. Den lille hoptimist sneg sig med, for jeg kan fornemme at onsdagens nedbrud IKKE har været så graverende, som jeg frygtede det ville være. PHEWW’’ siger jeg bare.

 

Jeg kunne slet ikke kende forskel på en midledertidig tilstand, eller et længerevarende forløb, men måske det også har noget at gøre med at jeg bare er grundtræt. Jeg tager oplevelsen til mig, og prøver nu virkelig at tænke over, hvad jeg bruger min energi på, men det er svært. I de friske timer vil jeg en hel masse og i de trætte magter jeg intet, sååå i virkeligheden er der ikke noget nyt i det.

 

Da dagens møde var overstået, slog jeg et smut om Værnedamsvej. Der ligger en blomsterforretning jeg ikke (har råd til ) besøger særligt tit, MEN det er en klar yngling. Faktisk er det ikke første gang jeg har blogget om gaden.

Denne lille grønne oase er den absolutte modsætning til Plantorama fra sidste weekend, og netop et perfekt eksempel på hvad jeg mener, når jeg skriver om lysten til at flå ned af hylderne. Jeg kunne simpelthen bo der. Intet mindre.

I går var bordet midt i det lille lokale præget af rosa nuancer, og jeg faldt for en enkelt rose. Roser er ikke noget jeg gør mig så meget i. Ved ikke hvorfor for der er så mange smukke at få, men de virker så sarte og besværlige at have med at gøre, så jeg ender ofte med andre stilke, men ikke denne gang.

Den er ikke det mindste rosa, men har de smukkeste rødspættede blade. Den er monster stor og meget kompakt på en tyk stilk, hvilket giver mig indtryk af at jeg kan holde liv i den længere end ellers. Sikkert ren indbildning:) Det må være en hybrid af en art for duft er der ikke meget af, men det blæser jeg på, for jeg købte også en anden plante med hjem. Den er til altanen, dufter helt vidunderligt og er perfekt til at begynde sæsonen med.

Her er kun en enkelt lille bid af den, men den er GRANDE kan jeg godt sige jer. Uh den bliver flot når den kommer i kummen, og jeg tror faktisk at den er søster til den jeg fik af Miri for nogle år siden. Den ligner ihvertfald.

Smukt ik..

 

Som jeg står der og pludrer løs, bliver jeg gjort opmærksom på af ejeren, at taget er nyt og til sommer vil det være gadens første taghave. Der skal etableres græsser og hvad har vi deroppe, så jeg kan garantere at jeg må forbi der igen i år. Det må jeg bare opleve. Man kan ikke se det på billedet, men gavlen er malet af en amerikans kunstner. Den er himmelblå og helt oppe sidder manden i månen. Det er så fint og jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det vil se ud med en lille have lige under maleriet. Det er så herligt med den slags historier, og igen en god påmindelse om at KIGGE OP, når man vandrer i byen. Det er sgu der det sner.. eller øhh.. gror.

 

 

Efter Værnedamsbesøget, rundede jeg Damhussøen og Bo grønt. Overskuddet er, som I kan se alligevel større end jeg selv vidste, og jeg frøs med anstand for at få et par billeder af mine altid elskede, men også altid ens fugle.

 

Lige overfor ligger et plantesalg.

Der fandt jeg stedmødre som laaaangt slår dem jeg købte i søndags. En bakke med 18 styks store smukke sprøde og frodige planter til 100 kr. De står nu også og venter på at ryge i altankasserne.

 

 

******************************************************

 

Som jeg sidder her under dynen igen, for at få varmen med min varmedunk, er solen endenlig kommet frem fra sit skjul. Rene er smuttet ud i verden for, at opleve lidt mere end jeg lige kan tilbyde idag. Det passer så fint at vi kan dele tiden på den måde. Hvert vores behov tilgodeses, og i aften mødes vi igen til ovnkylling og noget godt dertil. Hvis solen bliver på sin plads, kan man senere se mig iført varmt tøj, der hvor jeg har mine tanker mest for tiden.

På altanen.

Så blev det fredag og jeg har det lidt bedre

 

 

 

 

Jeg har det bedre i dag. Onsdag hentede Rene min medicin, og inden jeg gik helt i brædderne fik jeg en times massage, som i den grad fik mig til at slappe af. Jeg elsker massage, og særligt syntes jeg det er skønt oppe omkring skuldre og i hovedbund og ansigt. Det er sikkert også der de fleste af mine spændinger befinder sig, for når han siger “ SÅ det var det” vil jeg bare have en tur mere. Sjældent har jeg sovet så godt.

 

I går havde to højdepunkter. Jeg kom i bad, og Vinna ringede for at fortælle, at hun havde bagt til mig. Knækbrød og rugbrødshapser nok til en hel uge. Jeg syntes ikke hun skulle tage afsted med flere busser for at aflevere det, så jeg tog bilen til Vanløse og hentede det. En lille times samtale var nok for mig, så inden jeg kunne køre retur sov jeg i to timer i hendes datters seng. Jeg fik mig også en lang sludder med familiens undulat :)   Den er simpelthen så sød og vil gerne sidde og nusse og kysse. Måske jeg skulle overveje en fugl også..

 

Nu er det så blevet fredag. Jeg har en enkelt ting jeg bare er nødt til at overvinde i dag, men jeg kan godt. Rasmus slår sig ned hos Vinna i weekenden, så jeg ikke skal være mor endnu. Det er en stor hjælp og jeg ved at han hygger sig der. De skal spille WoW og der er planlagt bagedag i morgen, noget han glæder sig til og ikke er vant til herhjemme fra. Alt er godt.

 

Og hvordan har jeg det så? 

 

Bedre. Men meget træt. Jeg er faktisk ikke så pessimistisk, og ved at jeg nok skal få det godt. Jeg MÅ og SKAL bare styres udenom flere læs der vælter hvor jeg er. Allerstørst har det været at opdage, at det nu ligner noget der hedder:

 

Taget er FÆRDIGT.   HURRAAAAAA

 

Mandag kommer maleren og skal male udhænget og det må helt klart betyde, at enden er nær. Det har givet mig en dejlig fornemmelse i maven kan I tro.

Så gik den ikke længere

 

 

Filmen er knækket og jeg har et mindre sammenbrud. Sidste uges udfordring ( som jeg ikke er parat til at skrive om nu) var lige een ting for meget. Ku godt mærke at det var undervejs, og her til formiddag brød jeg helt sammen. Kan ikke holde inde med at hyle og har nu fået ringet efter beroligende medicin. Jeg VIL ikke indlægges igen allerede, så jeg prøver at finde andre muligheder for hjælp.

 

Jeg kender mig selv så godt efterhånden, at jeg ved at nu er det nu det er nok.  Når jeg hverken kan finde ud af at lave mad, købe ind, tage bad eller komme ud af sengen er den gal. Fra torsdag og til nu er det langsomt blevet værre og værre og smerterne er nu konstante.

 

Jeg kommer op igen, det har jeg også lært. Desværre er jeg der hvor der må hjælp til. Satans osse.

Lidt at sove på..

 

 

 

Fik sådan lyst til at lytte til lidt at sove på.

 

 

Sov godt.

Lyset er derude, siger man

 

 

 

 

Jeg har været helt færdig siden udflugten til Plantorama i søndags. Foruden endnu et privat problem, der slog luften ud af maven på mig torsdag, betyder det at jeg i to dage ikke har lavet en hujende fis, andet end at pleje mit hoved og tude.  I natkjole og med uglet hår tuller jeg lidt omkring, imens jeg gentager mantraet fra psykologen:

 

De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved. De svære tider får en ende, det bliver IKKE ved…

 

Jeg har godt nok svært ved selv at tro på det, MEN har fokus nok til at se lyset, bla fordi tagrenoveringen nu nærmer sig en afslutning.  I går aftes fik jeg sat de tre nye altankasser fast derude i mørke, men jeg handler når motivationen opstår :) Nu jeg skriver dette kan jeg også godt overfor mig selv indrømme, at jeg ser masser af lys et sted derude, når jeg tænker på al den hjælp og støtte jeg får fra ham den kærlige. NOJ, hvor han er fantastisk. Og tålmodig. Når han er ved siden af mig, bliver tingene lissom lettere at overskue. Ergo, det skal nok gå. Tror jeg nok. Måske. En dag. Lige om lidt når vi igen ser solen. ( Det ER mig der er et fjols jeg ved det. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at vise min glæde ved manden, der forkæler mig så jeg er helt rød i bærret af glæde. Feks har han givet mig en vaskemaskine forleden, så jeg kan få en lettere hverdag! Han syntes det er helt fortjent, jeg selv har endnu ikke fået underkæben på plads endnu. )

 

****************************

 

Forresten har jeg også lært, IKKE at handle med migrænen hamrende derud af og piller i hele systemet. Jeg har med andre ord lært IKKE at VILLE noget for enhver pris, for jeg er nu den lykkelige ejer af  60 l surbundsjord!!!  Ikke lige det jeg allermest har brug for på en altan, men jeg hitter på noget. Een ting er, at jeg ikke har haft fået taget  mig sammen til, at få ordnet brillesituationen endnu og derfor ikke ser verden så tydeligt, en anden er at det IKKE hjælper når man er så også er lidt bims i bøtten.  Her kommer en række uskarpe billeder, der skal minde mig om at få mig selv ud af røret, og komme af sted til den brillemand:

 

Håber det kan blive i morgen :-)

 

****************

Og nu hvor jeg har skrevet indlægget til ende, er jeg søreme lidt gladere. At skrive ord ned kan hjælpe enormt. Jeg blev lige i min egen øv’hed mindet om, hvor heldig jeg er. Med min altan, min mand, mit garnlager, mine umulige rollinger, mine blogveninder og alle jer, der også er der for mig med ord, hjælp og opmuntring. :-)

Som sodavandsis

Jeg fik en af de her med hjem fra Plantorama. Fortryder lidt at jeg ikke tog nogle flere, for nu hvor jeg rigtigt har set på farven, syntes jeg den er ret så saftig og smuk. Den skal nok komme til at lyse op på altanen :-)

Plantorama i Hillerød. Kundeanmeldelse

 

 

Har lavet et indlæg til altanbloggen, som også kommer på her. Er sikker på at der blandt alle I som læser med her hos detnyeliv, også er interesse planter og haveshopping :.)

 

**************************

 

I går søndag gik turen til Plantorama i Hillerød. Jeg kendte ikke til forretningen i forvejen, men har kunnet se på deres hjemmeside, at de har afdelinger over hele landet.

 

Overordnet er det praktisk og behageligt at kunne køre ligeud af mortorvejen, dreje af og slet ikke være i tvivl om, hvor man skal hen. Fordi det er helt nybygget er der ikke meget andet end nogle få ( i forhold til kundeunderlagets str ), p-pladser at holde på. Med nogle få mener jeg ikke 10 men nærmere 100-150, og det lyder måske lidt tvært af mig, men i går på en søndag i gråvejr og med rigtigt mange gæster, var de nærliggende græsarealer også fyldt op. Medsamt naboens jord og på den anden side af vejen. Med andre ord, håber jeg da bestemt at det er noget der skal tages hånd om. Vi fandt nu uden problemer en plads tæt på, og måske det skyldtes at vi først var der om eftermiddagen.

 

Inden for er der højt til loftet, brede gange at bevæge sig rundt med sin vogn i, og masser af plads, MEN når det er sagt så er den eneste grund til at jeg ville tage turen derop igen, at jeg kan køb jord i rå mængder og andre lettere kedelige ting såsom krukker og kasser. Det er temmeligt bilka/storcenteragtigt, med en Baresso og nogle slikstande til at holde børn og ægtemænd mætte og tilfredse. Jeg foretrækker til hver en tid de mindre og GRØNNERE planteskoler. Der hvor man kan dufte hvor man befinder sig. Der hvor der er frodigt og fyldt med alskens blomster og deslige.

 

Beklager, men det er ikke fra mig der kommer jubelråb, heller ikke selvom der reklameres med en dyreafdeling og hjælpsomt personale. Jeg ved ikke…

For mig er indkøb til altan ELLER have bare noget, der skal ske i omgivelser som får mig lyst til at flå planter ned fra hylder, eller op fra de bede de er udstillet i. Jeg vil inspireres og lokkes til at hamstre ind. Jeg kan på ingen måde mærke trangen til at nyde udelivet, når jeg shopper imellem et forholdsvist lille udvalg af arter, indendørs i en hal.

 

Kort sagt:  Der er i dag både federe, sjovere, mere fristende og grønnere i Bilkas’s haveafd. Bilka som jeg ellers førhen betragtede som et kedeligt gedemarked ( det er det så stadigt syntes jeg, men I ved nok hvad jeg mener ). Jeg vil også meget hellere handle ind på planteskolen ved damhussøen feks. Den er tæt på, hyggelig, lille og fyldt til randen fra gulv til loft med alskens sager.

 

Skulle I ved selvsyn ha lyst til at se hvad jeg ha skrevet om, så findes Plantorama lige her:

 

Åbningstider gældende fra fredag den 2. marts 2012:

Åbent ALLE ugens 7 dage.

Mandag til fredag 10.00-19.00
Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00

Adressen er:

Emblasvang 2, 3400 Hillerød

 

***************************************************

 

Jeg kom hjem med lidt alligevel, og jeg er bestemt glad for at vi tog afsted. På altanen er der brug for temmeligt mange poser jord, så det var skønt at kunne få det i eet hug. Også en del af de stedmødre jeg ønsker mig, fik jeg med hjem, og resten finder jeg med ganranti i nærområdet. Udvalget var nemlig ret så ensporet. Gule, hvide og lilla. I kasser med ti styks, og så nogle få andre farver som skulle købes stykvis. Jeg fik også to kummer og nogle altankasser, så nu er det på plads.

Kreativ dødvande og garnstinenser

 

 

 

Længselsfuldt kigger jeg på mit garnlager. Uden briller er det ikke meget ( som i ingenting) jeg får nørklet for tiden. Fint nok, at jeg kan henføres over min altan med sol og udsigt til blomsterflor, men jeg savner altså at være produktiv. Jeg strikker lidt i ny og næ på det, der begynte som et sjal og nu viser sig at blive til en poncho, men det er ikke rigtigt nok til at holde abstinenserne fra livet.

Jeg har ikke engang et billede af ponchoen at vise, men jeg kan spamme med fotos af garn kan jeg. Og da det er min blog, og mig der bestemmer bliver det sådan. Iøvrigt kan min blog slet ikke klare, at være uden regelmæssige fiberinjektioner såå ..

AHHH 

 

 

det hjalp  :-)

Jeg er vild med Kjær og Schmeling

 

 

 

Kristine holdt et hurtigt lille udsalg i januar måned. To seje armting blev sendt til mig, og jeg er SÅ glad for dem. Syntes de er både cool og enkle, og så passer de til alt hvad jeg ellers klæder mig i. Tror jeg nok..

En armbånd er noget mit budget kan forholde sig til, værre er det med de tasker hun så flittigt fremstiller. Uhhh jeg gad godt eje sådan et par stykker.

 

Kig selv ind her og se hvad jeg taler om, men pas på!   Så er I advaret.. hehe

Mand hun er sur..

 

 

 

Jeg har nemlig siddet og nydt morgenkaffen på altanen, og DET huer ikke madammen. Hun tror at hun har eneret på matriklen, men det skal snart få en ende skal det. Efter at hun ødelage mit fine fuglebad har hun fået det røde kort, og kan for fremtiden sidde på stilladset, og kigge langt efter sin faste plads på gelænderet henne ved døren. Her er det MIG der regerer, og det bliver jeg ved med fra nu af og resten af sæsonen. NÅ!

 

PS:  Der er nyt på altanbloggen.

Vilde kaniner med meget lange ører…

 

 

Jeg kom sent i gang med dagen i dag. Først efter kl.et faktisk. Jeg var ellers oppe inden ni, og allerede der strålede solen over mig. I dag var bare en af de dage, hvor jeg måtte udskyde alting indtil senere. Jeg kompenserede og lå under dynen for åbent vindue. En skøn lyd af fredag, forårsnoter og fuglepip nåede mig som jeg lå der. Så skidt med resten.

 

Dagen er dog ikke spildt alligevel. Jeg fik en god samtale med en veninde. Jeg fik derefter et par super dejlige timer på altanen ( mere om det på altanbloggen ). Jeg fik mig et laangt bad, og derefter slæbt hele tre fyldte sække ned i containeren. OG jeg fik til sidst og kun for en times tid siden, handlet lidt ind i Netto, og hjembragt sushi til mig selv som tak for godt samarbejde :-)

 

Inden jeg nåede så langt som til lænestolen igen, var jeg dog på jagt. Kaninjagt..

 

Jojo, jeg er set i hård opbremsning og vild uvending nede ved mosen. Som jeg kommer trillende hopper der lige pludseligt en kæmpe hvid kanin henover vejen. Fire tanker senere, vender jeg om for at se om jeg kan indfange det stakkels kræ. Jeg er jo overbevist om, at den ikke kan leve længe i det fri på denne tid af året, så hu hej og mig ud af bilen. Jeg fandt den lidt længere ned af en villavej, men tror I kaninen gider fanges??  Niks .

 

Tre fire gange fik jeg listet mig ind på den, og tre fire gange grinede den højt af mig og hoppede videre. Sidste forsøg endte da jeg troede, jeg nu var blevet helt skør. Jeg lister frem, kaninen hopper lidt. Jeg lister frem, kaninen hopper lidt. Jeg lister frem og så… 

 

….  er der sgu TO hvide kaniner!!

 

Jeg mener, godt nok kom jeg afsted uden briller, og ser dermed dobbelt allerede, men alligevel.  To hvide kaniner med meget lange ører sad og gloede på mig. Der måtte jeg give op. To var mere end jeg lige ku overskue, og iøvrigt løb de videre i hver sin retning, så jeg tog hjem med håbet om at de klarer sig.

 

Nu har jeg spist sushi købt i blinde og resten af fredagen går med tv og, nå nej.. ikke strik. For jeg kan endnu ikke se hvad jeg laver hihi

Så kom de endeligt ind i stuen

 

 

 

De har heldigvis mere liv i sig endnu. Godt det var på altanen jeg glemte dem og ikke i et varmt rum hihi