Jov da.. ( og lidt om Frk Tusindfryd )

...den er god nok, jeg har det sgu bedre :)


Ahhh hvor skønt.






Jeg hygger i stolen og vil slet intet andet lave, end nyde at dagen måske kan blive rigtigt god. Jeg er nået til den yderste blonde i "noget der ligner", men ved allerede nu at det ikke bliver min favorit. Måske det ændrer sig, når det er skyllet og strukket, men lige nu er det noget rodet noget at kigge på. Blødt er det, og derfor mere egnet som halstørklæde end sjal. Jeg kan også nu konstatere at sådan noget lace strik som jeg gerne ville prøve, det gider jeg ikke. Det er endnu mere tynd-ejnar end det jeg sidder med nu, og jeg får mindelser om bedstemødre på kolde dage når jeg kigger på det.


Og her kommer så endnu en strikkeerfarings-underretning:


Frk Tusindfryd er dømt ude for nu.



Jeg har fået mig en strikkeblokering når det gælder dette mønsterstrik/rundstrik/flerfarve projekt. Jeg kigger på det og kan slet ikke holde ud at ha med det at gøre. Har overvejet flere muligheder, men nu tager jeg de to nøgler hjemmevundet garn og bruger til noget helt andet. Det gør mig lidt irriteret at jeg ikke kan overvinde bøvlet med at få det pænt og ordentligt, men jeg nægter at bruge energi på noget der ikke gør mig i godt humør. Måske jeg vender tilbage til det når jeg engang er blevet dygtigere...

ÆV


Forresten modtog jeg i går en lille kuvert fra Claus Dalby. Jeg anmeldte som mange andre en af hans bøger og for det har vi alle så fået blomsterfrø til tak. Det er stort syntes jeg, for det er eddermange der har været med på den, og det hele er pakket i hånden og jeg ved ikke hvad.

Jeg deler min portion med min mor, for hun har haven de skal pynte i, og så vil jeg forsøge at få lidt til at vokse i en potte på altanen :))

Forsigtig optimisme

Denne tidlige lørdag morgen er jeg vågnet med en lille bedring syntes jeg.

Jeg tør næsten ikke skrive det, ihvertfald slet ikke sige det højt, og under alle omstændigheder vover jeg kun at være forsigtigt optimistisk. Efter sådan en omgang er jeg helt overtroisk omkring fejring af den lille bedring jeg kan mærke. Tænk nu hvis...

Et faktum er det, at jeg har sovet uden at vågne en eneste gang, ved at tænderne giver lyd fra sig. Der er heller ikke så meget uro i gummerne nu, så måske det virkelig er ved at bedres?


Jeg er grundigt træt af, at det har fyldt så meget, at andet og sjovere er gledet i baggrunden. Jeg vil langt hellere skrive om strik og hurra og sol og forår, men det får lige vente til senere. Nu venter en ekstra kop kaffe og så kan det være at jeg triller ind i seng igen.

En løve kan altid lige snuppe sig en ekstra time på øjet. He he

I venteposition

Det går ikke som præsten prædiker eller så hurtigt som ønsket her i min krop.
Jeg har nu været i behandling i to dage, og det går bedre i underlivet, men mine gummer...


Noj hvor gør det ondt. Det bølger frem og tilbage og jeg har timer uden de store udsving, men så lige pludselig som et lyn fra en klar himmel, er smerterne tilbage for fuld kraft og et enkelt sammenbid af tænderne, får mig til at ryge helt op under loftet. Tandlægen er tøvende overfor at behandle betændelsen så længe jeg får noget andet fra lægen, så indtil den del er afsluttet må jeg bare bide tænderne sammen HA!, og vente. Teorien har været, at det ene også ville hjælpe på det andet, men sådan er det altså ikke.





Jeg er drænet for energi nu, og prøver at kompensere for det med masser af friskpresset saft der fylder mig med vitaminer. Jeg nusser lidt om mine planter, mine marsvin og så strikker jeg ind i mellem. Andet kan jeg slet ikke koncentrere mig om.





Min påskegave ligger klar til afsendelse og har gjort det en hel uge, men jeg kan ikke få den sendt afsted og det gør mig lidt æv. Modtageren skal bestemt ikke sidde og være skuffet, og jeg skal nok få den sendt inden påsken. At gå ud når det er koldt er nemlig møgubehageligt. Luften der kommer ind i min mund, får mine følsomme tænder til at gå helt agurk og jeg kan mærke det helt ud i ørene og ned i kravebenet.


Så jo, jeg er ikke i hopla til det store hverken her eller der. Det er muligt at jeg har været sluppet igennen vinteren uden sygdom, men nu skal jeg da love for at der tages revance.. NÅ.

Bare lige kort nyt

En lille update her fra Vanløse

Jeg har fået den første dosis af antibiotika her til eftermiddag, så der går lidt inden jeg kan mærke bedring, men jeg syntes dog at selve det at vide at jeg er i snarlig bedring virker opløftende.

I dag har jeg måttet tage ud i den friske, men ikke så gode kolde luft to gange. Begge gange handlede om Josefine og der er positive nyheder, men de får vente til i morgen, hvor jeg også vil komme med en lille efterlysning.

Jeg takker så mange gange for de kærlige hilsener jeg har fået, det er som altid enormt glædesomt at få. :))

Jeg har forresten fedtet lidt med Windows Live Writer, da jeg efterhånden har fået lidt blod på tanden med programmet. Jeg kan jo se rundt omkring at det faktisk ikke er så dumt endda.

Det vil jeg eksperimentere lidt mere med de kommende dage, når jeg nu alligevel skal holde mig varm og i nogenlunde ro.


Hvis jeg da ellers kan få mig selv til at slippe strikketøjet hehe

Sygemelding

Lægebesøget i går viste heldigvis at der er et eller andet i vejen, og at det ikke er mig der er ved at blive helt gal, eller lider af hypokondri.

Hvad det er ved vi dog ikke endnu, resultater fra blod og urinprøver kommer først i morgen. Een ting har tandlæge og læge dog været enige om, og det er at det med sikkerhed nu også har sat sig i kæben, så der er udsigt til en mindre debat om, hvad for en type behandling jeg skal i.

Det cykler stadig lystigt rundt i mig, hvad det så end er, og her til morgen var den helt gal. Tandpinen og det der minder om blærebetændelse gør mig tudevorn, og mit hoved er ved at eksplumdere så jeg hverken kan koncentrere mig eller holde sollyset ud.


Beklager sol, jeg har savnet dig, men i dag er du uvelkommen..


Jeg er væltet, men jeg vender tilbage når jeg har rejst mig igen. ;)

Søndag med vandring

Denne søndag får heldigvis snart en ende, og den er ikke en af dem der skriver sig ind i hukommelsen som en der er værd at mindes.

Frem og tilbage har jeg vandret, ned at sidde, op at stå, ligge, læne, vippe og vende, ligemeget har det hjulpet, så nu ser jeg bare frem til mandag.

Det gør altså et eller andet ved en, det der med at have ondt. Mit humør er langsomt dalet som dagen er gået, og jeg griner ikke længere. Syntes det er spild af dag og tid, sådan at være sat ud af spillet, men jeg vender jo tilbage i fin stil igen, det ved jeg.

Jeg har i det stille planer om ændring af hverdag og rutiner, men det er ikke noget jeg har talt om, eller noget jeg vil gøre så meget ud af, både fordi jeg ikke ved om jeg kan gennemføre det, men også fordi jeg er overtroisk.

Jeg kender mine egen begrænsninger og derfor vil jeg ikke stå til regnskab for nogen eller noget, bare helt for mig selv, prøve at få et sundere liv. Det er ikke noget der gøres i eet hug, eller fra den ene dag til den anden, så nu ser vi..

Mine hverdage skal ihvertfald være anderledes, men det er rigtigt svært at trække sig selv op, så jeg stiller kun krav om en enkelt ændring ad gangen.

Babysteps..





I aften har jeg kun magtet at spille kabale på computeren, og så er den knagme slem!


Strik, børn og dyr har måttet klare sig selv, men ingen af delene går nogen steder, så pyt skidt med det.

Eneste positive er at jeg har nået at få vist Josefine hvordan man hækler. Bare lige sådan en let mønster, og nu kan hun så øve på det til vi ses igen.

Nå nej forresten, jeg fik da mine blomster i potter i går, og der er billeder på vej når gummerne igen arter sig. Indtil da kommer endnu et billede af sidste års dejlige sommerstemninger:

Jeg elsker simpelthen de fantastiske orange farver i dette arrangement.

Her hjælper kun humor

Den sidste time har jeg siddet og surfet, med mobilen for øret og blødt blødt brød på min tallerken.


Ikke lige noget jeg normalt bedriver en søndag nat, kl meget sort og mørk og kold. Og hvorfor mon??


Tjaaa, efter tredje gang at vågne af et højt hyl fra mig selv, orkede jeg ikke mere. Der måtte gøres noget drastisk, for ellers kan søndagen gå hen og blive meget laaang altså.

Og hyle det er der grund til nu. Ikke med tårer, men med lyd på for som mange i blogland ved, så gør det edderfandens ondt at have tandpine...


Ved gud om jeg forstår hvorfor det gør ondt, når nu nerven blev fjernet for ikke så længe siden, men ondt det gør det. Den midlertidige fyldning jeg har haft i tanden, er pist verschvunden uden at jeg har tænkt mere over det. Og så alligevel. Bid for bid er der røget en lille flig, men da tandlægen står på næste uges liste over aftaler, så har jeg tænkt at det går jo nok.

NOT!

Derfor sidder jeg nu her, med smertestillende bestilt fra vagtlægen, til afhentning på Steno v/Rådhuspladsen og lidt blødt i maven til at lægge bunden for de piller jeg selv har haft liggende, men som bare ikke virker en bønne. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at ta klunset på, starte bilen og så køre turen derind, fedte med at finde en parkeringsplads i byhelvedet, vente sammen med narkomaner og forældre til syge børn i en kø af uanet længde, når det er mørkt og nat. ( Ja ok.. nu er det vel nærmest morgen ? ) ( og jo jeg ved hvad jeg taler om, for den har jeg nemlig prøvet flere gange dengang ungerne var små).

Jo det gør ondt ja, men alligevel. Jeg tøver og prøver at mærke efter, om jeg kan klare at vente til det i det mindste er lidt mere dag, inden jeg tager afsted.


I ventetiden kan jeg jo passende bedrive tiden med det jeg ellers ikke lige får læst af blogs, skifte tema og sån. Hvad ellers kan man lave når Josefine sover på sofaen i stuen, John i sengen og jeg derfor ikke kan være for støjende?? Selvfølgelig ligger strikketøjet og lyttebogen derinde, og jeg sidder i mit lille værelse. Josefine er en let sover, og da jeg allerede har været i køkkenet een gang efter lidt kaffe/vand og brød, syntes jeg ikke jeg vil tage turen igennem stuen en gang mere. Marsvinene bliver helt balstyrrige hver gang de ser mig ;) De tror det er tid til mad som altid.


Så ja altså jeg griner sgu lidt.


Andet er der ikke at gøre. Jeg mener... et lægebesøg mandag fordi jeg skranter, og nu også et akut tandlægebesøg i den anden ende af verden, ku det se ud til.

Frau Putz, nu er det alvor og jeg tager plads i småt brandbart, som en anden halvvissen blomst der ikke længere duer til andet end lossepladsen.. ;)


Det er lige morsomt nok syntes jeg.

Denne lørdag morgen

At vågne op til sol er virkeligt noget der rykker på sådan en lørdag morgen.


Josefine er hjemme denne weekend, men til gengæld er de to yngste ikke hjemme og derfor er vi kun tre på adressen lige nu. Vi har sovet i stuen, noget vores pelsede venner er voldsomt begejstrede for, for de har tydeligvis savnet at kunne spæne rundt i den store sovesofa. Hu hej er det gået hele morgenen, over stok og sten og menneskeben, rundt og rundt i ring omkring vores kroppe. Under dynen og ud igen, hen og snuse og nippe til vores næser, kilde lidt og så tager vi lige en tur rundt igen.

Der pludres på livet løs, snakkes om hvilken vej der skal løbes, og så alligevel kan man se at de støder hovederne sammen, når de alligevel har for meget fart på. Det er så hyggeligt og jeg er sikker på at de også kan mærke at noget er ved at ske. At lyset er anderledes og at det snart er tid til at lege på altanen igen.

Lege håber jeg også at jeg kan komme til i dag. Jeg har frisk jord og stedmødre stående og vente på mig. Jeg syntes endnu det er for koldt udenfor, så de får lov at begynde deres tilværelse indenfor hos mig i mit værelse. Det er nogle hårdføre små planter, som jeg har oplevet dukke sig helt af en uvelkommen frostperiode og ovenikøbet også sne, for så at rejse sig igen og knejse med nakken, når solen igen varmer fra himlen.

De skal nok komme til at pryde mine altaner, når den tid kommer.


Sådan her har det set ud de forrige år:



Frodigt og kulørt og ikke til at slå ned, når bare der vandes og klippes



På vores mini mini lille altan i soveværelset er de en fantastisk udsigt af vågne op til


En taknemmelig plante der altid glæder og stråler, lige noget for mig

Claus Dalby er landet...

... i blogland med sin helt egen nye haveblog.

Jeg selv har jo ingen have, MEN jeg har en altan og jeg elsker blomster, så jeg glæder mig til at følge med i livet, i Dalbys have.

Kig ind og se selv hvor fin den er:


http://www.clausdalby.dk/

Ny bog af Camilla Läckberg og det var på høje tid

Juhuuu
Jeg har lige set på Kvindeguiden at denne er udkommet:


Den har jeg bare ventet længe på, så jeg er bare klar til at læse kan jeg godt sige jer.

Så må strikketøjet hvile imens.



Læs her hvad de skriver.



God læselyst til dem der måtte være interesserede. Og jeg kan også godt lide tilføje at HUN skriver de fedeste krimier. Har I ikke læst noget af hende, så kom i sving siger jeg bare.

He he

Helt færdig.. ( og lidt strik )

.. som gårdsanger.


Det er hvad jeg er, men heldigvis har jeg lige talt med min doktorlæge, og han har givet mig en tid på mandag. Han mener der er basis for et grundigt tjek up, og så talte han også om blodprøver.. UFF

Det er nok ikke noget dumt forslag, så jeg tager lige weekenden med på denne måde, og er da lidt spændt på hvor og hvordan jeg har det skidt indtil da.


Det er næsten lige så spændende som en serie i flere afsnit:


Hver dag skifter, hvad det nu er jeg går rundt med, plads i min krop og jeg er begyndt, at sammenligne det med et cykelløb i etaper.

Rundt og rundt cykler denne lille ukendte, frem over stepperne for at nå dagens destination. I går gik ruten så med fuld kraft til mit svælg, mine ører og mit hoved. I nat er rytteren taget videre efter, at jeg som de foregående aftener havde småfeber, for her til morgen at lægge sig til rette i indersporet af min blære. Det svider og værker i mit underliv.

Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så er jeg begyndt at tænke at jeg er ved at blive lidt småtosset. Det er simpelthen for underligt, men jeg er jo selv lidt underlig så måske.. ik alligevel?


Weekenden bringer heldigvis intet med sig, og hvis den gjorde ville det være udelukket, jeg gider kun holde mig varm og drikke the og kaffe.


Og strikke :)



Her er det færdige Domino sjal nummer to




Og her er hvad jeg har strikket på i går. Trekanten og den første side er godt i vej. Det er Geilsk garn, en blanding af bomuld og uld og så blødt at man tror det er løvn. Det bliver et løst sjal, som helt sikkert vil være godt som den slags man krøller sammen om halsen, eller tager om sig en kølig sommeraften.

Endnu engang er jeg ude i noget blåt, men kan man vel få for meget af det??


Nej, for himlen er blå om sommeren og ligeså er havet og mine bukser :))

Heldigvis...

... kan jeg da strikke og det gør jeg så.


Billeder må følge, men jeg er færdig med domino2, og er nu i gang med at strikke

TADAAAAAAAAAA

Jeps

endnu et sjal.

Ja ja ja, jeg ved det, hvornår går hun igang med noget andet??


Det ved jeg ikke, for der er masser af trøjer jeg gerne vil lave, men dem jeg er faldet for er på engelsk og jeg mangler øvelse i den disiplin. Sjaler er jeg god til sååå


I øvrigt så er der jo også Frk. Tusindfryd, som jeg stadig frygtsomt fedter rundt om. Det er så nemt at strikke noget jeg kan finde ud af, og behageligt at strikke noget der ikke kræver så meget, at jeg tøver med denne udfordring. Jeg tror jeg har ramt foden af et bjerg, og nu skal jeg så lige tage mod til mig før jeg bestiger det.

Det er da muligt at jeg må strikke et eller andet med flere tråde i første omgang, som IKKE skal være et sjal der strikkes rundt. Hmmm

Sjalet jeg har kastet mig over denne gang hedder "noget der ligner", en opskrift der kan findes hos Liselotte. Selvom jeg ikke ved hvorfor det hedder sådan, så passer det nu meget godt i dette tilfælde for jeg har selvfølgelig lavet en række for meget og derfor er hulmønstret lidt anderledes,

MEN det ligner.. :))


Jeg blev inspireret til det da jeg så det hos Unikarina, og jeg siger det med det samme:

Det er vildt flot i gult. Mit bliver nu ikke gult, og kommer også til at se helt anderledes ud, for jeg bruger en anden slags garn og en anden str pinde. Typisk og ganske som når jeg laver mad. Jeg skal altid prøve en anden vinkel.

Knit on siger jeg bare

At ringe til lægen i denne tid...

... kan være en tålmodighedstest.


Jeg har forsøgt hele morgenen, men jeg er helt klart ikke den eneste der gerne vil sludre med ham, for det har været ganske umuligt at komme igennem. Faktisk så umuligt at linien klikker død med det samme der kommer forbindelse.

I stedet passer jeg nu bare på mig selv. Jeg drømmer om friskpresset saft, men vi mangler frugt og gulerødder, så der bliver sendt en stafet afsted senere i dag. Med inspiration fra Vibeke tror jeg også en kraftig grøntsagssuppe ku være en god ide, jeg skal kun lige være lidt mere på benene før jeg orker at gå i gang med at skrælle og hakke.

I går bestilte jeg via Torvet.dk et kæmpe læs af alt muligt, både købmandsvarer og grønt og frugt. De tunge ting kommer nu til mig i næste uge, og det glæder jeg mig til. Sidste gang var jo i ugen op til jul, og der er ikke noget at klage på der. Der skal dældylme ske noget nu.

I dag har jeg det fuldstændigt tro mod mønstret, bedre og så alligevel bare ikke helt godt. Så jeg må siges at være topmotiveret til at få lidt fornyet energi og helbredende tiltag indenbords.




Sådanne nogle røde drinks fra saftpresseren skal jeg ha fremstillet igen. ;)

ØV

Nu er der kun en vej for mig, og det er ind under den varme dyne igen!

Jeg må nok tage de råd jeg har fået til efterretning, og har jeg det ikke bedre i morgen tidlig, så får lægen et opkald fra mig. Noj hvor er jeg skidt tilpas.

Jeg har lidt ondt af mig selv, det har jeg altså. Ikke engang strikketøjet kan friste, og tv'et skinner for meget i mine øjene. Jeg tænker lidt lossepladsen måske var stedet for mig??

Host..

Skranteri

Jeg bliver ved med at skrante for tiden.


Og gud hvor er jeg træt af det. Det går fra det ene til det andet, og intet af det bliver nogensinde til noget, der virkelig ku være værd at klynke over. Kender I det??

Jeg var godtnok voldsomt ramt af forkølelse for nogle uger siden, men det gik forholdsvis hurtigt over igen, til gengæld er jeg så hver eneste dag pivet over smerter/ubehag forskellige steder i kroppen. Et par dage med noget der minder om blærebetændelse, ( blod i urinen og ja undskyld min direktehed), men det giver jo bekymring. Så går det væk, men bliver afløst af hovedpine den ene dag og tykhedsfornemmelse i halsen og trykken i ørene den næste. Jeg vil tro at det har stået på i en månedstid nu. Og i dag er jeg så igen vågnet med en rigtig øvfornemmelse. Det trykker i ørene, min hals er øm uden at være helt umulig, jeg har ondt i maven og skal tisse konstant.


Hvad faen???

Intet af det er så virkelig slemt at jeg syntes det er noget jeg vil ulejlige lægen med, men omvendt er jeg godt træt af at jeg ikke føler mig ovenpå fysisk.


Jeg må vist til at tage vitaminer igen..

Den dovne post

Jeg ved at Pernille vil give mig ret her..


I postkassen lørdag lå foruden breve, reklamer og pakken med strikkeringen i, også en blanket med besked om at min bogpakke var til afhentning på posthuset!

Hmm, nu ved jeg tilfældigvis at mdr bog er sendt som brev, OG at jeg ikke har været uden for en dør hverken fredag eller lørdag, så stor er min undren over hvorfor jeg selv skal hente den. Det er desværre hverken første eller anden, tredje - tiende gang, at vi får den besked, og det irriterer mig i dén grad, at jeg betaler for levering ved døren, og så alligevel selv skal afhente .


Jeg syntes derfor det må være helt rimeligt at jeg kalder mit postbud for en doven hund. Hvad ellers kan det skyldes? Jeg kan rent statistisk oplyse, at det med tiden har været både store og små pakker, breve og andet, der udemærket har kunnet afleveres ved døren.

I første omgang har jeg ringet og brokket mig, på den pæne måde og så vil jeg altså også liiige lade et par ord falde når nu jeg henter bøgerne i morgen.

Hmm

Jeg har de sidste par uger været rigtig god til at få bagt om morgenen. Dejen står på altanen og når kæresten vågner, er det bare op, tænd ovn og snupti.. friskbagte boller til de to unge mennesker inden skoletid.

Således også idag. Men jeg kunne have sparet mig, for den ene er ikke til at drive ud af sengen, og den anden er for anden dag i træk sløj...


Hmmm


Ja ja da, så tager jeg da bare selv en gør jeg.


God morgen derude i verden.

Flad som en fregne

Jeg begynder at mærke trætheden efter sidste nats vågne timer, så jeg smutter ind under den varme dyne.

De sidste rester af energi skal gå i selskab med strik og kæresten der tager den bærbare med. Så kigger vi lidt på en god krimi sammen.

En ikke dårlig måde at slutte dagen på.



ZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzz

Lad dette være.. ( og noget om strik )

...mig en reminder til næste år:


Spild ikke den vigtige nattesøvn på Oscar. Det er blevet for ringe, og jeg er blevet for svær at imponere måske.


Det må nok være det mest kedelige og sterile show jeg til dato har set. Jeg bryder mig absolut ikke om den nye stil der er lagt, så en tradition er hermed nedlagt og jeg kan snildt nøjes med en nedklippet version i dagene efter.

Eneste hurra var kjolen som Sarah Jessica Parker havde på. DEN var bare virkelig elegant, med flere detaljer som jeg godt kan lide. En drømmekjole, og så strammer den ikke engang om maven *fnis*



Desværre er der ikke et helbillede at finde lige nu, men bagtil er den stram hele vejen ned, foran løs og ... Nej det skal ses. Men indrømmet, det har jo ikke lige netop noget med film at gøre ;)





Noget helt andet er, at jeg da fik strikket den hele næste række, i sjalet med bolsjefarverne. Dermed mangler jeg kun 10 firkanter i at være færdig, og jeg er lidt overrasket over mig selv, for så hurtigt har jeg vist aldrig strikket før. What to knit next??

Mulighederne er mange, men det skal stadig være noget der kan køre let på pindende, som en slags tv-strik. Jeg har Frk Tusindfryd liggende og der ligger hun fint lidt endnu. Jeg er lige lidt uvenner med den tredje strikkeprøve, mønsterstrik er bare svært syntes jeg. Pernille har været så sød at sende mig et hjælpemiddel der skulle gøre det lettere at styre de to tråde, og jeg blev virkelig meget overrasket da posten dukkede op i lørdags. I en kuvert lå denne:



Det er ikke en fancy fingerring nej, men en gadget der skal holde styr på de to forskellige tråde i arbejdet.



Det er da genialt tænkt, og endnu mere fantastisk er det, at Pernille har foræret mig et ekspl.

Jeg blev ubeskriveligt glad, og i dag skal den prøves in action. :)


Tusind mange tak Pernille, jeg er vildt glad for den, men måske mest fordi du har tænkt på mig. Det er da stort og det varmer mit hjerte.

Jeg er SÅ klar

Jeg sidder klar som jeg har gjort de sidste mange mange år.










Om jeg har været i arbejde, indlagt eller i skole, så har denne aften altid været reserveret Oscar.
Og dagen efter selvfølgelig som fridag.


Jeg elsker film, selvom jeg dog ikke længere går så meget op i det som førhen, og derfor vil jeg naturligvis sidde bænket i min sofa, bevæbnet med alle nødvendigheder for at kunne følge med, og holde mig vågen hele vejen igennem. Indrømmet.. de senere år er jeg altid endt med at falde i søvn, men min fanatisme omkring overraskelsesmomentet er legendarisk i mine omgivelser, så hverken radio, tv eller menneskelige stemmer er tilladt mandag morgen. Jeg sover og når huset er tømt for familien, vågner jeg op til resten af udsendelsen optaget på computeren. Vores dvd er i udu igen.. men vi har tv modtager på den stationære, og heldigvis er tv2film en af de kanaler der kan ses der.


Så altså jeg er klar.



Klar til at håbe til det sidste, at vi i år må overraskes og se Inglorius Bastards vinde prisen som årets bedste film.



Klar til at se



George Clooney vinde prisen for årets mandlige hovedrolle, selvom jeg nu ikke forstår hvorfor Pitt ikke er nomineret? Og nej, det har intet at gøre med at det er to hug der spiller i disse film, men ganske enkelt fordi de gør det brilliant. Pitt endnu mere end Clooney faktisk.


Jeg er klar til at se


Anna Kendrick vinde for bedste kvindelige birolle. Hun er simpelthen et fund og gør det bare super som den ambitiøse kvinde der prøver at indføre nye tider.



Jeg er klar til at se ham her:



.. få prisen for årets bedste mandlige birolle. Han er UHYGgelig. Og djævelsk. Og helt overbevisende som den evigt ledende og aldrigt opgivende nazist.



Og fremfor alt er jeg klar til at se disse to herrer:

klovne sig igennem aftenen. Baldwin og Martin skal nok give seancen det pift vi har manglet de senere år. Ja jo, der har da været udemærkede værter i spredt fægtning, men når nu ikke vi kan få Woopi eller Crystal på scenen, så er det et udemærket alternativ.


Den vågne læser vil måske bemærke at jeg ikke har nævnt noget om bedste kvindelige hovedrolle, men det skyldes simpelthen at jeg ikke har set en eneste af de nominerede film. En uforståelig og kæmpe brøler, men det er for sent nu. Jeg må afvente og se hvem det bliver. Der er jo ikke nogen der kan argumetere på at Mirren og Streep er to garvede og kompetente
grand dames, men derfor kan man jo stadig overraskes og se en Bullock som årets prisvinder i denne kategori.


NU skal jeg lige tisse inden det sjoveste begynder, for det er jo hele hurlumhejet omkring den røde løber. Hvem har hvad på og af hvilken designer? Hvilken farve er in og hvad er absolut årets kiks? Hvem bærer de herligste smykker og hvem skulle have haft en anden frisør?



Ja ja, der er spænding på drengen her i Vanløse.


Skør? ja måske, men jeg har det herligt og en tradition er jo en tradition ik..?