En mandag med forsinkelse er en mandag med slør for øjenene..
Kæresten har sin sidste ferieuge nu, og jeg har helt glemt at vækkeuret skal stilles så Rasmus kan møde til tiden... Han har ikke noget selv, det har ikke været nødvendigt da John jo altid står op kl seks.
Halv otte vågner jeg med et sæt.
HVAD
HVOR
HVORFOR
HVOR ER JEG
HVAD DAG ER DET
HVAD ER KLOKKEN?
Åhhh nej, Rasmus for h...... han skal jo i skole.
Ud af sengen, hamre foden ind i dørkarmen, vække Rasmus, gennemtræk smækker dørene med et brag, hele huset ryster og nu er jeg vågen!
Æv altså hvor jeg hader at vågne på den måde. Både han og jeg er helt skæve i ansigtet og jeg får skrevet en seddel til læreren om at det er min skyld han kommer for sent.
Marsvinene er fodret og nu hopper de provokerene friske rundt og syntes at dagen er fantastisk. Jeg selv sidder her og retter stavefejl efter stavefejl. Mon jeg ikke lige skulle putte lidt mere ved siden af feriebarnet endnu en time?
Her på blogger er de altså også sent ude.
Min blogroll er ikke blevet opdateret kan jeg se. De flittigste bloggere har intet nyt haft at fortælle siden i går formiddags, og den tror jeg bare ikke på. Når jeg senere er mere på højkant vil jeg tjekke om det kun er mig der har sovet over mig, eller om det er hele blogland der siden i går har sovet tornerosesøvn. Hvis det skulle være tilfældet så..
.. er det riiimeligt mange prinser der så skal til for at vi alle kan vågne i dag....
17 august 2009
15 august 2009
Igen sent ude og opskift på Kajkagerne
Jeg er igen sent ude her på bloggen..
Jeg får ikke rigtigt skrevet så meget som jeg gerne ville og nogle dage er jeg virkelig sent ude syntes jeg. Min ambition da jeg begyndte, var i første omgang at bruge denne blog som aflastning af min hjerne og til at skrive om livet med både asperger og borderline i familien. DEN ambition er ihvertfald klart udlevet. Jeg har fået fuld valuta for pengene herinde, og I ved vist alle godt hvor inderligt glad jeg er for det input og den menneskelige kontakt jeg har oplevet fra alle jer sk... søde og dejlige OG kloge kvinder. ( Ja undskyld, men jeg har tilsyneladene ikke så mange herrer blandt mine læsere og det er helt forståeligt. ) Derfor roser jeg på ægte strømpvis kun kvinderne her. ;)
Derudover syntes jeg det er så fedt at læse andre blogs og deres små skriv i løbet af dagen, men det er så her den er smuttet lidt for mig den senere tid. Jeg får det bare ikke gjort.. Det med at opdatere jævnligt om stort og småt. I stedet kan jeg se, at jeg nærmere bruger den sådan lidt dagbogsagtigt. Jeg kan godt lide at opsummere den foregående dag, det er en supermetode for mig selv, så jeg kan huske mit liv som det har været. Hagen ved det er så bare, at nogle måske syntes jeg kommer til at lave for lange indlæg, men sådan må det bare være. Det virker godt for mig, og jeg har jo opdaget at det er smadder godt, for det giver mig også mulighed for at gå tilbage i sæsonerne og se hvad jeg gjort specielt i forbindelse med blomster og altan, og så skriver jeg jo først og fremmest for min egen skyld.
Jeg vil stadig gerne lave flere og mindre læsekrævende indlæg, og jeg satser på at komme til det igen, når jeg har fået mere ro på herhjemme. Da jeg begyndte var det jo med et helt andet udgangspunkt. Det var INDEN jeg fik Rasmus tilbage og huset kom til at stå på den anden ende. Sådan er livet så uforudsigeligt og heldigvis for det da.
Jeg har en masse jeg gerne vil fortælle om, men for ikke at det bliver et skriv så langt som en køkkenrulle, vil jeg bare komme med stikord til de næste indlægs indhold.
De kommer til at handle om:
Josefines totale forvandling efter hun er startet på skolen i Roskilde. JUBEL over hele linien.
Marsvinenes udvikling til supertyranner af deres menneskemor. Mere jubel, for de er så søde.
Vi spiser lige lidt her, det opdager hun garanteret ikke... hm hm hmm
Omlægning af den medicin jeg får og de bivirkninger jeg i disse dage render rundt med. Stadig med jubel, for jeg har udsigt til at få lidt mere kontrol med min vægt. HURRA
Den foreløbige afslutning at mit bølgetæppe, og begyndelsen på et nyt i efterårsfarver. JUBEL fordi det er blevet så smukt og fordi jeg holdt ud. JUHUUU
Jeg har endnu ikke helt fundet de farver jeg vil bruge, men jordfarver med noget rødt og mørk grøn er nok det, det ender med.
Min røde sweater der er dømt ude, og en anden der er dømt inde. Stor jubel fordi Hendes Verden kom med lige præcis den model jeg drømmer om, netop i denne uge. :-))
Mine kvaler med iøvrigt at beslutte hvad jeg skal igang med ellers af hækle/strikke projekter. Min gud hvor er der mange ting jeg gerne vil lave. Nogle af dem kan jeg endnu ikke finde ud af at hækle, mine evner er ikke udviklet til det endnu, så derfor endnu et bølgetæppe. Men Jubel alligevel over at der er så meget smukt at kigge på.
Min nye ørespilledims' vidunderlige egenskaber og den ro det giver mig at sidde med Mozarts klarinet og klaverkoncerter lige der inde i hovedet. Musikken og farverne i kurven her ved siden af mig gør mig så glad. JUBEL over de små ting i livet der gør en lykkelig.
Til sidst til alle jer der gerne vil lave Kajkager og mere af samme skuffe.
Jeg har talt med strikkecafeens søde ejerinde, og hun har lovet at lægge opskrifterne ud på hjemmesiden. Den er:
http://www.noerkleriet-garn.dk
Nu blev det alligevel langt.... UPS!
Jeg får ikke rigtigt skrevet så meget som jeg gerne ville og nogle dage er jeg virkelig sent ude syntes jeg. Min ambition da jeg begyndte, var i første omgang at bruge denne blog som aflastning af min hjerne og til at skrive om livet med både asperger og borderline i familien. DEN ambition er ihvertfald klart udlevet. Jeg har fået fuld valuta for pengene herinde, og I ved vist alle godt hvor inderligt glad jeg er for det input og den menneskelige kontakt jeg har oplevet fra alle jer sk... søde og dejlige OG kloge kvinder. ( Ja undskyld, men jeg har tilsyneladene ikke så mange herrer blandt mine læsere og det er helt forståeligt. ) Derfor roser jeg på ægte strømpvis kun kvinderne her. ;)
Derudover syntes jeg det er så fedt at læse andre blogs og deres små skriv i løbet af dagen, men det er så her den er smuttet lidt for mig den senere tid. Jeg får det bare ikke gjort.. Det med at opdatere jævnligt om stort og småt. I stedet kan jeg se, at jeg nærmere bruger den sådan lidt dagbogsagtigt. Jeg kan godt lide at opsummere den foregående dag, det er en supermetode for mig selv, så jeg kan huske mit liv som det har været. Hagen ved det er så bare, at nogle måske syntes jeg kommer til at lave for lange indlæg, men sådan må det bare være. Det virker godt for mig, og jeg har jo opdaget at det er smadder godt, for det giver mig også mulighed for at gå tilbage i sæsonerne og se hvad jeg gjort specielt i forbindelse med blomster og altan, og så skriver jeg jo først og fremmest for min egen skyld.
Jeg vil stadig gerne lave flere og mindre læsekrævende indlæg, og jeg satser på at komme til det igen, når jeg har fået mere ro på herhjemme. Da jeg begyndte var det jo med et helt andet udgangspunkt. Det var INDEN jeg fik Rasmus tilbage og huset kom til at stå på den anden ende. Sådan er livet så uforudsigeligt og heldigvis for det da.
Jeg har en masse jeg gerne vil fortælle om, men for ikke at det bliver et skriv så langt som en køkkenrulle, vil jeg bare komme med stikord til de næste indlægs indhold.
De kommer til at handle om:
Josefines totale forvandling efter hun er startet på skolen i Roskilde. JUBEL over hele linien.
Marsvinenes udvikling til supertyranner af deres menneskemor. Mere jubel, for de er så søde.
Vi spiser lige lidt her, det opdager hun garanteret ikke... hm hm hmmOmlægning af den medicin jeg får og de bivirkninger jeg i disse dage render rundt med. Stadig med jubel, for jeg har udsigt til at få lidt mere kontrol med min vægt. HURRA
Den foreløbige afslutning at mit bølgetæppe, og begyndelsen på et nyt i efterårsfarver. JUBEL fordi det er blevet så smukt og fordi jeg holdt ud. JUHUUU
Jeg har endnu ikke helt fundet de farver jeg vil bruge, men jordfarver med noget rødt og mørk grøn er nok det, det ender med.Min røde sweater der er dømt ude, og en anden der er dømt inde. Stor jubel fordi Hendes Verden kom med lige præcis den model jeg drømmer om, netop i denne uge. :-))
Mine kvaler med iøvrigt at beslutte hvad jeg skal igang med ellers af hækle/strikke projekter. Min gud hvor er der mange ting jeg gerne vil lave. Nogle af dem kan jeg endnu ikke finde ud af at hækle, mine evner er ikke udviklet til det endnu, så derfor endnu et bølgetæppe. Men Jubel alligevel over at der er så meget smukt at kigge på.
Min nye ørespilledims' vidunderlige egenskaber og den ro det giver mig at sidde med Mozarts klarinet og klaverkoncerter lige der inde i hovedet. Musikken og farverne i kurven her ved siden af mig gør mig så glad. JUBEL over de små ting i livet der gør en lykkelig.
Til sidst til alle jer der gerne vil lave Kajkager og mere af samme skuffe.
Jeg har talt med strikkecafeens søde ejerinde, og hun har lovet at lægge opskrifterne ud på hjemmesiden. Den er:
http://www.noerkleriet-garn.dk
Nu blev det alligevel langt.... UPS!
14 august 2009
ups jeg kom til..
... at være effektiv i går!
:-)))
Planen var egentlig at jeg ville tage ophold på 19. etage allerede tidligt på dagen. Som altid når kæresten er smuttet, sad jeg og læste lidt på nettet, bloggede og drak min morgen kaffe. Da jeg var færdig med det, var klokken ikke mange og jeg ku godt tage en time mere på øjet.
Måden jeg blev vækket på var ny..
Jeg ligger i vores sovesofa i stuen, som jeg før har beskrevet. Marsvinene hopper jo lystigt rundt i den så snart de er færdige med at spise deres morgensalat, og når jeg så lægger mig til at sove igen, plejer også de at falde til ro et sted under deres ynglingstæppe. Der ligger vi så sammen og snuer.
Forestil jer nu at jeg ligger så lang jeg er, på ryggen og med både min og Johns dyne over mig. Altså to lag..
Se det så for jer at jeg nærmest ligger inde i midten af dynerne, og at der hele vejen rundt om mig er to lag dyner der ligger fladt ud.
Så er det altså åbentbart at man når man er marsvin kan få den ide, at jeg og dynerne kan bruges som formel 1 bane!
Måden jeg blev vækket på var nemlig ved, at to efterhånden store og TUNGE marsvin ræsede som sindsyge rundt og rundt og rundt. Oven på min dyne, men under Johns. Hele vejen nede fra mine fødder, og da mit hoved jo stikker udenfor dynerne, går ruten så i stedet TVÆRS over min brystkasse og videre ned på den anden side.. de leger Scumacher og Christensen imellem de to lag dyner og jeg er reduceret til at være autoværn og halmballer. I min søvnige tilstand ku jeg først ikke lige finde ud af, hvad det egentlig var der var gang i, men efter flere omgange kunne jeg så se mønstret og sikke et det var.
Jeg sværger
Jeg ku høre dem skraldgrine
Det ku jeg altså...
Jeg ville virkelig gerne have haft det på film. Og fornemmelsen af de to dyr der bare spænede rundt og rundt og op og ned oven på mig er ubeskrivelig. Men oj hvor er de altså sjove. :-)
Jeg skulle altså så have været afsted, men jeg ved ikke lige hvad jeg havde spist, måske det var de nudler fra dagen i forvejen, for jeg endte med at vaske og tørre fire maskiner tøj, skifte to masvinebure, støvsuge, rydde op i vores soveværelse, som Rasmus nu er rykket ud af, plante lidt blomster om, nusse/hygge lidt med friske stearinlys, støve alle hylder af, ordne køkken, lægge tøj på plads og jeg ved ikke hvad mere.
Jeg glemte helt at få hvilet og det er typisk mig. Det ender så med at jeg ved aftenstid bare er helt flad, men pyt med det, hvor er det skønt at der er mere plads igen her.
Hverdagen der jo er tilbage efter sommerferien er helt vidunderlig og også ny for mig. For første gang siden skilsmissen er jeg som oprindeligt planlagt, helt alene indtil eftermiddagstimerne. ALLE børn er ude af huset, og jeg syntes det er som at blive født på ny. Jeg kan ligesom ånde frit igen, og det er også til at overskue oprydning og rengøring, fordi der faktisk så er minutter hvor det hele ser ud som det skal. TÆNK sig... Her kan være pænt og rent og ryddeligt. Herligt
Med de pladsbetingelser vi har, er det nu sådan at Rasmus er rykket ind i Josefines værelse. Det betyder at vi har fået vores soveværelse tilbage. Og med det også muligheden for at se gulvet og min lænestol derinde. Det har hidtil være fyldt med hans tøj og sager.
Josefine har jo de meste af sit med på skolen, og hendes computer står nu på mit arbejdsbord og når hun så er hjemme i weekenden, bruger hun vores værelse som sit. Det har vi talt med hende om, og hun er helt med på den. Syntes sikkert at det er fedt de to dage at have en større seng at sove i. De ting hun ikke bruger er pakket ned og jeg må sige at hun ikke har mange ejendele, men det hun har er typisk ting der ikke har været i brug i flere år, så derfor kommer det i nogle kasser og så ned i kælderen. Vi er nødt til at gøre det sådan, for at vores hjem og hverdag kan være mere rummelig igen.
Alt i alt ligner her igen et næste almindeligt hjem. Det er sgu dejligt.
Om ikke så længe skal jeg hente hende i Roskilde og så er jeg spændt på hvordan weekenden kommer til at gå. Hvor længe gider hun mon være her denne gang? Vi får se...
:-)))
Planen var egentlig at jeg ville tage ophold på 19. etage allerede tidligt på dagen. Som altid når kæresten er smuttet, sad jeg og læste lidt på nettet, bloggede og drak min morgen kaffe. Da jeg var færdig med det, var klokken ikke mange og jeg ku godt tage en time mere på øjet.
Måden jeg blev vækket på var ny..
Jeg ligger i vores sovesofa i stuen, som jeg før har beskrevet. Marsvinene hopper jo lystigt rundt i den så snart de er færdige med at spise deres morgensalat, og når jeg så lægger mig til at sove igen, plejer også de at falde til ro et sted under deres ynglingstæppe. Der ligger vi så sammen og snuer.
Forestil jer nu at jeg ligger så lang jeg er, på ryggen og med både min og Johns dyne over mig. Altså to lag..
Se det så for jer at jeg nærmest ligger inde i midten af dynerne, og at der hele vejen rundt om mig er to lag dyner der ligger fladt ud.
Så er det altså åbentbart at man når man er marsvin kan få den ide, at jeg og dynerne kan bruges som formel 1 bane!
Måden jeg blev vækket på var nemlig ved, at to efterhånden store og TUNGE marsvin ræsede som sindsyge rundt og rundt og rundt. Oven på min dyne, men under Johns. Hele vejen nede fra mine fødder, og da mit hoved jo stikker udenfor dynerne, går ruten så i stedet TVÆRS over min brystkasse og videre ned på den anden side.. de leger Scumacher og Christensen imellem de to lag dyner og jeg er reduceret til at være autoværn og halmballer. I min søvnige tilstand ku jeg først ikke lige finde ud af, hvad det egentlig var der var gang i, men efter flere omgange kunne jeg så se mønstret og sikke et det var.
Jeg sværger
Jeg ku høre dem skraldgrine
Det ku jeg altså...
Jeg ville virkelig gerne have haft det på film. Og fornemmelsen af de to dyr der bare spænede rundt og rundt og op og ned oven på mig er ubeskrivelig. Men oj hvor er de altså sjove. :-)
Jeg skulle altså så have været afsted, men jeg ved ikke lige hvad jeg havde spist, måske det var de nudler fra dagen i forvejen, for jeg endte med at vaske og tørre fire maskiner tøj, skifte to masvinebure, støvsuge, rydde op i vores soveværelse, som Rasmus nu er rykket ud af, plante lidt blomster om, nusse/hygge lidt med friske stearinlys, støve alle hylder af, ordne køkken, lægge tøj på plads og jeg ved ikke hvad mere.
Jeg glemte helt at få hvilet og det er typisk mig. Det ender så med at jeg ved aftenstid bare er helt flad, men pyt med det, hvor er det skønt at der er mere plads igen her.
Hverdagen der jo er tilbage efter sommerferien er helt vidunderlig og også ny for mig. For første gang siden skilsmissen er jeg som oprindeligt planlagt, helt alene indtil eftermiddagstimerne. ALLE børn er ude af huset, og jeg syntes det er som at blive født på ny. Jeg kan ligesom ånde frit igen, og det er også til at overskue oprydning og rengøring, fordi der faktisk så er minutter hvor det hele ser ud som det skal. TÆNK sig... Her kan være pænt og rent og ryddeligt. Herligt
Med de pladsbetingelser vi har, er det nu sådan at Rasmus er rykket ind i Josefines værelse. Det betyder at vi har fået vores soveværelse tilbage. Og med det også muligheden for at se gulvet og min lænestol derinde. Det har hidtil være fyldt med hans tøj og sager.
Josefine har jo de meste af sit med på skolen, og hendes computer står nu på mit arbejdsbord og når hun så er hjemme i weekenden, bruger hun vores værelse som sit. Det har vi talt med hende om, og hun er helt med på den. Syntes sikkert at det er fedt de to dage at have en større seng at sove i. De ting hun ikke bruger er pakket ned og jeg må sige at hun ikke har mange ejendele, men det hun har er typisk ting der ikke har været i brug i flere år, så derfor kommer det i nogle kasser og så ned i kælderen. Vi er nødt til at gøre det sådan, for at vores hjem og hverdag kan være mere rummelig igen.
Alt i alt ligner her igen et næste almindeligt hjem. Det er sgu dejligt.
Om ikke så længe skal jeg hente hende i Roskilde og så er jeg spændt på hvordan weekenden kommer til at gå. Hvor længe gider hun mon være her denne gang? Vi får se...
13 august 2009
Tusinde tak og dato for strikkeklubbens 1. møde
Det var min fødselsdag i går og jeg tror aldrig jeg har fået så mange kærlige hilsener som I gav mig her på min blog. Tusind tak allesammen, det varmer mig så meget.
Tænk, jeg blev og er så glad for dem at jeg da jeg skulle sove, helt fik tårer i øjenene. Ja ja jeg ved det godt, jeg er muligvis lidt for let at bevæge, men jeg har altså virkelig et anstrengt forhold til min egen fødselsdag. Det har slet ikke noget med alder eller tiden der går at gøre, det handler om at jeg de seneste år slet ikke har oplevet at være fejret.
Da jeg fyldte 40 var jeg helt alene. Der skulle have været fest, men jeg måtte aflyse fordi der var risiko for at min mand, som jeg lå i skilsmisse fra, ville sabotere arrangementet. Festen skulle holdes i vores dengang stadig fælles lejlighed..
Året efter var jeg involveret med den mand jeg tidligere har fortalt lidt om. Vi havde været på en minibilferie i DK, og vi kom hjem dagen før altså d. 11 august. Jeg ville gerne hjem til mig selv og sove, efter at have sovet i bilen på turen, men han ville ikke med, så vi skiltes og først sent om aftenen d. 12, fik jeg en sms med en hilsen. " Nå ja forresten.. er det ikke i dag du har fødselsdag? Tillykke da ". Den hilsen døde jeg lidt over. Det år var jeg så også alene. Jeg var overbevist om at vi skulle have været sammen, og at han ville dukke op som en overraskelse, men der havde jeg altså forregnet mig.
Sidste år inviterede jeg gæster. Dengang boede John og jeg stadig hver for sig, og vi havde inviteret dem hertil. Den dag fik jeg ingen godmorgentillykke, der var ikke nogle flag til mig, ingen gave eller noget kort. Inden gæsterne kom, havde jeg selv sørget for mad til familien her, bagt boller og lavet lagkage, selv sat flag op og dækket bord og alt det andet der hører til. Jeg var så skuffet som en havegang, fordi jeg et eller andet sted har haft den ide, at på min egen fødselsdag skulle jeg forkæles, nøjagtig som jeg forkæler dem jeg holder af, på deres dage. Der besluttede jeg aldrig igen at forvente noget.
I går bad jeg så selv om at få et flag sat frem da jeg vågnede. Jeg fik en gave som jeg er så super glad for, jeg har ønsket mig den det sidste halve år, men det var kun Mira der sagde tillykke, fordi John bad hende om det. Min middag bestod af nudler og en is fra fryseren. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at stå og lave mad selv. Jeg var ikke så frisk i går, og tænkte at det måske ville være en dejlig gave at få, at der blev lavet mad til mig. Men sådan gik det ikke. Ingen kort i postkassen, men min mor og far ringede for at sige tillykke, og jeg er så glad fordi min faster som jo er meget syg, huskede min dag, hun havde sendt et langt skriv som jeg fik i tirsdags, og ligeså gjorde min syge veninde som jeg låner lejligheden af. Jeg fik den mest fantastiske sms fra hende. Der var også en mail i min indbakke og de hilsener er alle nogle der varmede mig meget. MEN..
Jeg ved ikke.... Fødselsdage sucks.
Min gave. En musikspilledims, så ikke har nogen ledning, men sidder direkte på øret og som skal fyldes med klassisk musik og Sinatra, så jeg har det at lytte på, når tankerne går i selvsving. Jeg er vildt glad for den. :-))
Og så til noget helt helt andet.
Jeg har sammen med Losarinas mor aftalt at vi skal mødes d. 3 sept kl 18.30 hos hende. Alle der kommer må meget gerne lige sende en mail, så vi ved hvor mange vi kan forvente at se. Medbring nørklerier, godt humør og lysten til at hygge.
Jeg glæder mig meget til at mødes med jer der kommer, og håber at det kan blive et tilbagevendende arrangement.
På med vanten og i gang med pinde og garn. Vi ses d. 3 sept.
Kærlig hilsen
Henriette og Miri.
Tænk, jeg blev og er så glad for dem at jeg da jeg skulle sove, helt fik tårer i øjenene. Ja ja jeg ved det godt, jeg er muligvis lidt for let at bevæge, men jeg har altså virkelig et anstrengt forhold til min egen fødselsdag. Det har slet ikke noget med alder eller tiden der går at gøre, det handler om at jeg de seneste år slet ikke har oplevet at være fejret.
Da jeg fyldte 40 var jeg helt alene. Der skulle have været fest, men jeg måtte aflyse fordi der var risiko for at min mand, som jeg lå i skilsmisse fra, ville sabotere arrangementet. Festen skulle holdes i vores dengang stadig fælles lejlighed..
Året efter var jeg involveret med den mand jeg tidligere har fortalt lidt om. Vi havde været på en minibilferie i DK, og vi kom hjem dagen før altså d. 11 august. Jeg ville gerne hjem til mig selv og sove, efter at have sovet i bilen på turen, men han ville ikke med, så vi skiltes og først sent om aftenen d. 12, fik jeg en sms med en hilsen. " Nå ja forresten.. er det ikke i dag du har fødselsdag? Tillykke da ". Den hilsen døde jeg lidt over. Det år var jeg så også alene. Jeg var overbevist om at vi skulle have været sammen, og at han ville dukke op som en overraskelse, men der havde jeg altså forregnet mig.
Sidste år inviterede jeg gæster. Dengang boede John og jeg stadig hver for sig, og vi havde inviteret dem hertil. Den dag fik jeg ingen godmorgentillykke, der var ikke nogle flag til mig, ingen gave eller noget kort. Inden gæsterne kom, havde jeg selv sørget for mad til familien her, bagt boller og lavet lagkage, selv sat flag op og dækket bord og alt det andet der hører til. Jeg var så skuffet som en havegang, fordi jeg et eller andet sted har haft den ide, at på min egen fødselsdag skulle jeg forkæles, nøjagtig som jeg forkæler dem jeg holder af, på deres dage. Der besluttede jeg aldrig igen at forvente noget.
I går bad jeg så selv om at få et flag sat frem da jeg vågnede. Jeg fik en gave som jeg er så super glad for, jeg har ønsket mig den det sidste halve år, men det var kun Mira der sagde tillykke, fordi John bad hende om det. Min middag bestod af nudler og en is fra fryseren. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at stå og lave mad selv. Jeg var ikke så frisk i går, og tænkte at det måske ville være en dejlig gave at få, at der blev lavet mad til mig. Men sådan gik det ikke. Ingen kort i postkassen, men min mor og far ringede for at sige tillykke, og jeg er så glad fordi min faster som jo er meget syg, huskede min dag, hun havde sendt et langt skriv som jeg fik i tirsdags, og ligeså gjorde min syge veninde som jeg låner lejligheden af. Jeg fik den mest fantastiske sms fra hende. Der var også en mail i min indbakke og de hilsener er alle nogle der varmede mig meget. MEN..
Jeg ved ikke.... Fødselsdage sucks.
Min gave. En musikspilledims, så ikke har nogen ledning, men sidder direkte på øret og som skal fyldes med klassisk musik og Sinatra, så jeg har det at lytte på, når tankerne går i selvsving. Jeg er vildt glad for den. :-))Og så til noget helt helt andet.
Jeg har sammen med Losarinas mor aftalt at vi skal mødes d. 3 sept kl 18.30 hos hende. Alle der kommer må meget gerne lige sende en mail, så vi ved hvor mange vi kan forvente at se. Medbring nørklerier, godt humør og lysten til at hygge.
Jeg glæder mig meget til at mødes med jer der kommer, og håber at det kan blive et tilbagevendende arrangement.
På med vanten og i gang med pinde og garn. Vi ses d. 3 sept.
Kærlig hilsen
Henriette og Miri.
12 august 2009
Fødselsdag og motion
I mandags var jeg ude og gå tur med Anika..
Som en lille hund, blev jeg luftet rundt om søen. :) Og sikke en dejlig gåtur det var. I super vejr og med hyggeligt småsludder, vandrede vi lige så stille i mellem løbere, barnevogne og hundeluftere.
Da jeg kom hjem var jeg godt nok brugt, men det skyldes nok mere, den prøvetime jeg tog i et motionscenter. Lige her ved siden af ligger Helsebrixen. Jeg har tit undret mig over hvad det egentlig gik ud på, og i mandags gik jeg så derind.
Jeg blev noget ovverrasket over metoden og den måde det virker på , for da jeg var færdig kunne jeg mærke hele min krop og alle dens muskler. Man får simpelthen gennemarbejdet det hele på en skånsom måde, og det er jo ikke dårligt for en der døjer med smerter i hofter og ryg.
Jeg har en tid igen idag, men jeg vil lige overveje om det er noget jeg skal i gang med, for prisen er faktisk højere end i et alm fitnesscenter. Nu får vi se..
Igår kunne jeg så mærke at jeg havde været aktiv og meget talende dagen før. Jeg var træt træt i mit hoved, så jeg trak stikket ud og tog den med ro. Min røde sweater som jeg er i gang med, er definitivt blevet droppet. Den har bare ikke føltes rigtig, og da jeg så fik fingrene i Hendes Verdens nye lille strikkebog, ja så var der bare lige den det skulle være. Det er en lækker grå sag ( men min skal jo være rød), og den er med raglanærmer som jeg så godt kan lide. Nu skal jeg bare lige have lidt starthjælp til den, og jeg går først i gang næste tirsdag i strikkecafeen. Den fik jeg nemlig heller ikke besøgt i går. Jeg orkede det bare ikke, og det er det eneste jeg ærgrer mig virkeligt over.
I dag er det min fødselsdag, men jeg gør ikke noget ud af den. Josefine er ikke hjemme så vi venter til weekenden med lidt god mad og en kage. Pga årene med sygdom og senere skilsmissen, har jeg faktisk ikke været fejret i flere år. Det er jeg egentlig lidt ked af, kan godt lide at fejre og blive fejret, men sådan har det altså udviklet sig. Jeg satser på at lave om på det hen ad vejen i det liv jeg har nu. Fødselsdage er da en god grund til lidt festivitas.
Læs videre i næste indlæg, der kommer til at handle om strikkeklubben... :-)
Som en lille hund, blev jeg luftet rundt om søen. :) Og sikke en dejlig gåtur det var. I super vejr og med hyggeligt småsludder, vandrede vi lige så stille i mellem løbere, barnevogne og hundeluftere.Da jeg kom hjem var jeg godt nok brugt, men det skyldes nok mere, den prøvetime jeg tog i et motionscenter. Lige her ved siden af ligger Helsebrixen. Jeg har tit undret mig over hvad det egentlig gik ud på, og i mandags gik jeg så derind.
Jeg blev noget ovverrasket over metoden og den måde det virker på , for da jeg var færdig kunne jeg mærke hele min krop og alle dens muskler. Man får simpelthen gennemarbejdet det hele på en skånsom måde, og det er jo ikke dårligt for en der døjer med smerter i hofter og ryg.
Jeg har en tid igen idag, men jeg vil lige overveje om det er noget jeg skal i gang med, for prisen er faktisk højere end i et alm fitnesscenter. Nu får vi se..
Igår kunne jeg så mærke at jeg havde været aktiv og meget talende dagen før. Jeg var træt træt i mit hoved, så jeg trak stikket ud og tog den med ro. Min røde sweater som jeg er i gang med, er definitivt blevet droppet. Den har bare ikke føltes rigtig, og da jeg så fik fingrene i Hendes Verdens nye lille strikkebog, ja så var der bare lige den det skulle være. Det er en lækker grå sag ( men min skal jo være rød), og den er med raglanærmer som jeg så godt kan lide. Nu skal jeg bare lige have lidt starthjælp til den, og jeg går først i gang næste tirsdag i strikkecafeen. Den fik jeg nemlig heller ikke besøgt i går. Jeg orkede det bare ikke, og det er det eneste jeg ærgrer mig virkeligt over.
I dag er det min fødselsdag, men jeg gør ikke noget ud af den. Josefine er ikke hjemme så vi venter til weekenden med lidt god mad og en kage. Pga årene med sygdom og senere skilsmissen, har jeg faktisk ikke været fejret i flere år. Det er jeg egentlig lidt ked af, kan godt lide at fejre og blive fejret, men sådan har det altså udviklet sig. Jeg satser på at lave om på det hen ad vejen i det liv jeg har nu. Fødselsdage er da en god grund til lidt festivitas.
Læs videre i næste indlæg, der kommer til at handle om strikkeklubben... :-)
10 august 2009
Mandagstema
Temaet denne mandag er feminin.Det er her illustreret med et ældre billede jeg har taget, på en varm sommerdag i Jylland. Det var netop sådan en dag hvor jeg følte mig super feminin, men en sød sommerkjole, bare tæer i sandalerne og solbrune ben.
Der er masser af muligheder i det ord, men jeg tror bare jeg tager den nemme løsning i dag :-)
Om datoer og navne
I mit liv er der visse datoer der bare går igen og igen. Tilfældigheder, men højst besynderligt alligevel syntes jeg.
Af de små gentagelser kan jeg nævne D 12. Det er både den dato jeg er født, men også den dato jeg blev konfirmeret.
Så er der den 10. Det er datoen for den abort jeg fik dengang jeg var 18 år, det var i 1984. Det er også datoen jeg blev indlagt for første gang. Faktisk er det i dag.. d 10 august, præcis 10 år siden at jeg stod der på afd, med ikke andet et mig selv og min lille taske.
Det er blevet en af de datoer jeg aldrig glemmer.
Og så er der den mest underlige dato af dem alle...
D 16 september.
På den dato tog jeg på mit livs første rejse alene. Det var i 1984 og jeg havde netop vundet en tur til London. Det var en tur der inkluderede en koncert i Royal Albert Hall med Frank Sinatra. Mit store idol både dengang og nu. En kæmpe oplevelse for sådan en 18 årig som jeg var. Jeg var så heldig at den billet jeg fik, var en logeplads oppe på anden etage. Da jeg havde sat mig ankom den dengang meget unge Janni Spies med følge. Endnu en oplevelse til mig.
Jeg har billetten endnu og også brevet fra Billed Bladet. :-)
Det er også den dato hvor jeg i 1995 blev gift med min nu eksmand. Senere ville skæbnen at vi på nøjagtig den dato, blev separeret fra hinanden, det var d. 16 sept 2006.
For at det så ikke skal være løvn, var det også på den selvsamme dato 16 sept 2006, at jeg kunne åbne døren med for at indtage min første lejlighed som var min helt alene, siden jeg flyttede hjemmefra. Lejekontrakten trådte i kraft netop d.16/9. Den lejlighed lå i øvrigt direkte overfor min allerførste bolig jeg flyttede ind i som 20 årig. Dengang var det Poppelhegnet 1 tv, og i 2006 blev det så Poppelhegnet 1 th. Jeg blev budt velkommen tilbage af naboer der stadig boede i ejendommen. Det var meget rørende.
Endelig har jeg engang elsket en mand utroligt højt, og hans fødselsdag var også den 16 september. Det siger sig selv at netop den fødselsdag glemmer jeg ikke.
Navne møder vi jo mange af gennem livet. Der er nogle, kun få eller et enkelt menneske hedder, og så er der dem man gang på gang render ind i.
Jeg kender og har kendt kun en Tove og det er min mor.
Jeg har mødt gu ved hvor mange Henrikker, Petere,Mortener,Josefiner,Charlotter og Gitter.
Og så er der jo John.Det er egentlig ikke et særligt brugt navn, men min far hedder det og ligeså gør min Onkel. Og i dag er det også navnet på min elskede...
Hermed hedder kæresten ikke længere kæresten her på bloggen, men John. :-)
Af de små gentagelser kan jeg nævne D 12. Det er både den dato jeg er født, men også den dato jeg blev konfirmeret.
Så er der den 10. Det er datoen for den abort jeg fik dengang jeg var 18 år, det var i 1984. Det er også datoen jeg blev indlagt for første gang. Faktisk er det i dag.. d 10 august, præcis 10 år siden at jeg stod der på afd, med ikke andet et mig selv og min lille taske.
Det er blevet en af de datoer jeg aldrig glemmer.
Og så er der den mest underlige dato af dem alle...
D 16 september.
På den dato tog jeg på mit livs første rejse alene. Det var i 1984 og jeg havde netop vundet en tur til London. Det var en tur der inkluderede en koncert i Royal Albert Hall med Frank Sinatra. Mit store idol både dengang og nu. En kæmpe oplevelse for sådan en 18 årig som jeg var. Jeg var så heldig at den billet jeg fik, var en logeplads oppe på anden etage. Da jeg havde sat mig ankom den dengang meget unge Janni Spies med følge. Endnu en oplevelse til mig.
Jeg har billetten endnu og også brevet fra Billed Bladet. :-)
Det er også den dato hvor jeg i 1995 blev gift med min nu eksmand. Senere ville skæbnen at vi på nøjagtig den dato, blev separeret fra hinanden, det var d. 16 sept 2006.
For at det så ikke skal være løvn, var det også på den selvsamme dato 16 sept 2006, at jeg kunne åbne døren med for at indtage min første lejlighed som var min helt alene, siden jeg flyttede hjemmefra. Lejekontrakten trådte i kraft netop d.16/9. Den lejlighed lå i øvrigt direkte overfor min allerførste bolig jeg flyttede ind i som 20 årig. Dengang var det Poppelhegnet 1 tv, og i 2006 blev det så Poppelhegnet 1 th. Jeg blev budt velkommen tilbage af naboer der stadig boede i ejendommen. Det var meget rørende.
Endelig har jeg engang elsket en mand utroligt højt, og hans fødselsdag var også den 16 september. Det siger sig selv at netop den fødselsdag glemmer jeg ikke.
Navne møder vi jo mange af gennem livet. Der er nogle, kun få eller et enkelt menneske hedder, og så er der dem man gang på gang render ind i.
Jeg kender og har kendt kun en Tove og det er min mor.
Jeg har mødt gu ved hvor mange Henrikker, Petere,Mortener,Josefiner,Charlotter og Gitter.
Og så er der jo John.Det er egentlig ikke et særligt brugt navn, men min far hedder det og ligeså gør min Onkel. Og i dag er det også navnet på min elskede...
Hermed hedder kæresten ikke længere kæresten her på bloggen, men John. :-)
09 august 2009
Supersøndag
Jeg har haft den fedeste skønneste og mest afslappede søndag i tusind år...
Normalt når vi står op, slår vi sengen i stuen sammen og rydder op, og så der igen ser stueagtigt ud. Bare ikke i dag..
I dag har den brede seng med nogenlunde kølige lagener, været udslået hele den lange dag. INTET har vi foretaget os, andet end at sidde i den med hver vores bærbare, mit strikke/hækletøj, kaffe, film og marsvin omkring os. Nøj har har vi hygget.
Theis har ikke været hjemme, Rasmus har ikke været hjemme, Josefine har jo ikke været her heller, og sidst men ikke mindst har Mira været her, men hun er jo på sit værelse dybt optaget af egen computer på denne sidste feriedag. Derfor har her været mere fredeligt og roligt end ellers.
Hver morgen når vi vågner kalder de pelsede jo på os. De er efterhånden helt med på, at når vi står op om morgenen, så bliver lågen jo åbnet fordi jeg kommer med deres mad. Deres nye dille er at spæne ud i sengen med det samme og fræse rundt indtil de igen løber ind for at smage på morgenmaden. Eller dvs... Karamellen fræser ud og ind. Chokofant skal ingen steder før maden er indtaget, men Karamellen er så glad for friheden at den efterhånden demonstrerer sin utilfredshed med den lukkede låge, ved højlydt at fatte med tænderne om tremmerne og bare ruske helt vildt i dem.
JEG VIL UUUUDDDD, piber den.
Når vi så sidder sådan en hel søndag i den brede seng, er der jo meget mere plads at fræse på end ellers. Og det blev udnyttet skal jeg lige love for. Et hit hos begge marsvin er at lave gange og huler under dynerne. Det får de laaaaang tid til at gå med. Og der bliver snakket i eet væk.
Desværre er hverken Lakridsen og Cupcake jo ikke med i den leg mere, og det har jeg det lidt skidt med, så de får så mere tid ude i det fri på altanen.
Der er blevet nappet i vores tæer, slikket på vores fingre og puttet under vores hovedpuder, og de er bare så hyggelige at have omkring os. OG så er de vældigt dygtige til at smutte hen i buret når de skal tisse eller det der er værre... :-)
Karamellens ynglingsudkigspost.. Når han står der kan han kigge lige ud på altanen og demonstrere at HAN også vil ud og lege. :-)
Nu ligger alle dyr og børn her i huset og sover. Det er 1. skoledag i morgen for de to af dem, og de skal igen igang med hverdagen.
Det glæder jeg mig altså til.
Normalt når vi står op, slår vi sengen i stuen sammen og rydder op, og så der igen ser stueagtigt ud. Bare ikke i dag..
I dag har den brede seng med nogenlunde kølige lagener, været udslået hele den lange dag. INTET har vi foretaget os, andet end at sidde i den med hver vores bærbare, mit strikke/hækletøj, kaffe, film og marsvin omkring os. Nøj har har vi hygget.
Theis har ikke været hjemme, Rasmus har ikke været hjemme, Josefine har jo ikke været her heller, og sidst men ikke mindst har Mira været her, men hun er jo på sit værelse dybt optaget af egen computer på denne sidste feriedag. Derfor har her været mere fredeligt og roligt end ellers.
Hver morgen når vi vågner kalder de pelsede jo på os. De er efterhånden helt med på, at når vi står op om morgenen, så bliver lågen jo åbnet fordi jeg kommer med deres mad. Deres nye dille er at spæne ud i sengen med det samme og fræse rundt indtil de igen løber ind for at smage på morgenmaden. Eller dvs... Karamellen fræser ud og ind. Chokofant skal ingen steder før maden er indtaget, men Karamellen er så glad for friheden at den efterhånden demonstrerer sin utilfredshed med den lukkede låge, ved højlydt at fatte med tænderne om tremmerne og bare ruske helt vildt i dem.
JEG VIL UUUUDDDD, piber den.
Når vi så sidder sådan en hel søndag i den brede seng, er der jo meget mere plads at fræse på end ellers. Og det blev udnyttet skal jeg lige love for. Et hit hos begge marsvin er at lave gange og huler under dynerne. Det får de laaaaang tid til at gå med. Og der bliver snakket i eet væk.
Desværre er hverken Lakridsen og Cupcake jo ikke med i den leg mere, og det har jeg det lidt skidt med, så de får så mere tid ude i det fri på altanen.
Der er blevet nappet i vores tæer, slikket på vores fingre og puttet under vores hovedpuder, og de er bare så hyggelige at have omkring os. OG så er de vældigt dygtige til at smutte hen i buret når de skal tisse eller det der er værre... :-)
Karamellens ynglingsudkigspost.. Når han står der kan han kigge lige ud på altanen og demonstrere at HAN også vil ud og lege. :-)Nu ligger alle dyr og børn her i huset og sover. Det er 1. skoledag i morgen for de to af dem, og de skal igen igang med hverdagen.
Det glæder jeg mig altså til.
Det er ik i dag..
.. at jeg skal komme med kloge betragtninger og interssante fortællinger. Heller!!
Tænk, jeg gider bare ikke skrive lige i disse dage. Det er altså ikke så tit jeg oplever det, men sådan er det altså åbenbart lige for tiden.
Det eneste jeg vil og kan bidrage med her, er resultatet af lidt leg og eksperimenteren med et program. Et program der kan få flere billeder til at stå sammen, så jeg ikke altid skal have den liggende i en lang række.
Første forsøg.. stadig på en lang række!
Det var straks bedre. Billederne er ikke vendt forkert, de er taget rundt om hjørnet fra oven, fordi jeg ville fange de små frækkerter uden at forstyrre.
Dette blev helt godt. Cupcake er i færd med at snige sig til at snuppe en snor. Et stykke blomstersnor jeg ikke aner hvordan er havnet oppe i potten!!
Vi har nu dyrene ude på altanen i hold, da de slet ikke kan finde ud af det sammen. Eller dvs Cupcake og karamel kan ikke... De ryger i totterne på hinanden og er lige stædige, så der ryger pels ud i store lunser. Det går altså ikke. Men det er ikke nemt, for de kalder på hinanden , og det skærer mig i hjertet. Sjovt at de ikke kan undvære hinanden, men heller ikke acceptere hinanden når de så bliver sat sammen.
Hanner når de er værst.
Tænk, jeg gider bare ikke skrive lige i disse dage. Det er altså ikke så tit jeg oplever det, men sådan er det altså åbenbart lige for tiden.
Det eneste jeg vil og kan bidrage med her, er resultatet af lidt leg og eksperimenteren med et program. Et program der kan få flere billeder til at stå sammen, så jeg ikke altid skal have den liggende i en lang række.
Første forsøg.. stadig på en lang række!
Det var straks bedre. Billederne er ikke vendt forkert, de er taget rundt om hjørnet fra oven, fordi jeg ville fange de små frækkerter uden at forstyrre.
Dette blev helt godt. Cupcake er i færd med at snige sig til at snuppe en snor. Et stykke blomstersnor jeg ikke aner hvordan er havnet oppe i potten!!Vi har nu dyrene ude på altanen i hold, da de slet ikke kan finde ud af det sammen. Eller dvs Cupcake og karamel kan ikke... De ryger i totterne på hinanden og er lige stædige, så der ryger pels ud i store lunser. Det går altså ikke. Men det er ikke nemt, for de kalder på hinanden , og det skærer mig i hjertet. Sjovt at de ikke kan undvære hinanden, men heller ikke acceptere hinanden når de så bliver sat sammen.
Hanner når de er værst.
08 august 2009
Skæv fredag og op på hesten igen
Jeg fik aldrig rigtig fodfæste i går..
Den der med at vågne brat og lidt for sent, er bare ikke god. Jeg kom ud af døren, og halvsov nærmest stadig da jeg fik nusset mine negle. Kender I det med at man nærmest ikke kan få hjernen til at starte?? Anika spørger i øst og ti min senere svarer jeg i vest... En interessant samtale, men også lidt morsom vil jeg tro.
Anika er iøvrigt en knag. Hun har jo godt kendskab efterhånden, til mig og min familie og har også lavet negle på Josefine et par gange, så hun spørger altid hvordan det går og hvordan jeg har det. Vi fik talt lidt om dit og dat, og helt ud af det blå siger hun så lige pludselig, at hun syntes vi skulle begynde at gå ture sammen. Ikke sådan nogle forpligtende ture med sludder og marathontempo, men til at begynde med, bare sådan lidt rundt om søen og tilbage igen.
Jeg blev helt rørt, og ku slet ikke forstå at hun sådan gider tage mig med ud og gå. Men nu er jeg hendes nye " hund " der skal luftes og have lidt motion :-))
Nogle gange bliver man så glad og overrasket over andre menneskers engagement og godhed. Fra næste uge går vi et par aftener om ugen. Når hun er færdig på salonen skriver hun lige en sms, og så mødes vi lige her nedenfor døren. Det kan jeg da slet ikke sige nej til vel...
Da det jo var fredag, var det også dagen hvor Josefine skulle komme hjem på weekend. Det gjorde hun sådan set også, men efter blot ti min var hun allerede ved at gå ud af sit gode skind, fordi her var så lidt at lave!!!!! DET er jo nye toner, men toner jeg havde håbet at høre. Enden på den blev, at hun pakkede det hun ikke fik med sidste søndag og så kørte Rasmus og jeg hende retur igen.
Forandringen er mærkbar. Hun fortæller på livet løs, om hvordan hun nærmest kun er på sit værelse når hun sover, om hvordan de fiser rundt efter skole og udforsker Roskilde og omegn på deres cykler. DET er helt vildt, for i flere år, har hun helt nægtet at cykle. PUNKTUM
Hun er i den grad oppe på hesten igen både menneskeligt og helt bogstaveligt.
Rasmus var glad for at komme med derop, for han blev lidt skuffet over at hun ikke ville være hjemme. Han savner hende stadig, og trods det at de tit skændes, så er de jo så tæt knyttet, at især han ikke helt har indhentet de tabte år. Der må jeg så lige gå ind, og forklare ham lidt om at hun jo er lidt ældre end ham, og derfor er et andet sted, især nu.
Vi havde nogle hyggelige timer sammen og som altid skulle der lige synges lidt køresange. Det har de stadig ikke glemt fra dengang de var små og vi skulle på tur. :-)
Nu er det tid for mig til at være lidt effektiv her i huset. Vi skal til fødselsdag kl 14, og jeg skal have skiftet to marsvinebure og sådan været lidt huslig. I denne varme bliver der altså ikke ligefrem puklet med suger og klud. Det ses....
Jeg har egentlig en masse på hjerte til bloggen her. Men det må lagres i min hukommelse til andre dage. I dag bliver det ikke. Kender I det?? Man har lige det her som man har lyst til at fortælle eller fundere over, men det kommer på et tidsspunkt hvor der ikke lige er mulighed for at hamre i tastaturet.
Så er det bare at jeg må have lukket hullerne i min hjernes si, for ellers smutter det ud i glemslen igen. :-
07 august 2009
Forsinket og lidt doven...
... er jeg her til morgen..
Jeg er jo som regel vågen allerede ved seks-halvsyv tiden og således også idag. Når kæresten er smuttet får jeg læst nyheder på nettet og på bloggene. Således også idag.
Derefter er det tid til at stå op og fjerne sporene fra natten, ved at slå sengen sammen og den slags. Således IKKE i dag!
Jeg faldt i søvn igen og er næsten lidt vågnet. Ik så fedt for jeg har en aftale om fem min. Heldigvis bor negledamen jo lige her i opgangen ved siden af, så jeg smutter og er tilbage igen senere.
Med nye hænder :-)
Hej hej derude
Jeg er jo som regel vågen allerede ved seks-halvsyv tiden og således også idag. Når kæresten er smuttet får jeg læst nyheder på nettet og på bloggene. Således også idag.
Derefter er det tid til at stå op og fjerne sporene fra natten, ved at slå sengen sammen og den slags. Således IKKE i dag!
Jeg faldt i søvn igen og er næsten lidt vågnet. Ik så fedt for jeg har en aftale om fem min. Heldigvis bor negledamen jo lige her i opgangen ved siden af, så jeg smutter og er tilbage igen senere.
Med nye hænder :-)
Hej hej derude
06 august 2009
Note...
... til mig selv på en varm sommerdag..
! Lad være med at sidde direkte foran blæseren i timevis.. atjuuu, og av min hals.
! Drik masser af koldt vand. Man bliver sgu dårlig af dehydrering moster, og det ved du godt.
Ekstra note når du er hjemme alene med Rasmus en hel dag:
Du SKAL huske at hvile hovedet en tid om eftermiddagen. Du bliver overtræt og umulig næste dag.. Og det ved du vist også godt søsterfis.
Godt så.
Sidder her og kan bare ikke hverken vågne eller tænke en tanke. Der var helt bestemt ting jeg skulle huske idag, men hvilke?? Hmmm
Jeg er da heldigvis godt i gang med min røde sweater, men ved gud hvor er den K E D E L I G at strikke. Slet ikke morsom som mit bølgetæppe eller sjalerne.
Bevares, garnet er lækkert og blødt at have med at gøre, og det er jo store pinde ( 9 + 10, fordi jeg strikker med forskellig fasthed), så det går da tjept, men den er altså allerede dømt ude som strikkehit. Det er åbentbart et af den slags projekter der bare skal overståes så man kan komme videre til det sjove. Det med udfordring og forandring i. Sådan er det bare.
Jeg ved jo allerede hvad jeg skal i gang med efter rødtoppen, men har alligevel svært ved at vælge for det er ikke inspiration der mangler. Skal det være puden her, eller tasken, eller dette tørklæde, eller måske et tæppe nr 2 som dem her. Tænke tænke og glæde sig glæde sig...
Mere får I ikke for den 25øre, jeg er godt nok tom for fornuftige betragtninger og ord der er intelligente, så jeg smutter nu. Jeg vil læse lidt i mine ynglingsblogs, men om der kommer kommentarer er nok et spørgsmål. Det skulle jo gerne give mening det jeg skriver og det kan jeg bare ikke love idag.
God torsdag derude til alle jer smukke og kreative kvinder Knus og hej
! Lad være med at sidde direkte foran blæseren i timevis.. atjuuu, og av min hals.
! Drik masser af koldt vand. Man bliver sgu dårlig af dehydrering moster, og det ved du godt.
Ekstra note når du er hjemme alene med Rasmus en hel dag:
Du SKAL huske at hvile hovedet en tid om eftermiddagen. Du bliver overtræt og umulig næste dag.. Og det ved du vist også godt søsterfis.
Godt så.
Sidder her og kan bare ikke hverken vågne eller tænke en tanke. Der var helt bestemt ting jeg skulle huske idag, men hvilke?? Hmmm
Jeg er da heldigvis godt i gang med min røde sweater, men ved gud hvor er den K E D E L I G at strikke. Slet ikke morsom som mit bølgetæppe eller sjalerne.
Bevares, garnet er lækkert og blødt at have med at gøre, og det er jo store pinde ( 9 + 10, fordi jeg strikker med forskellig fasthed), så det går da tjept, men den er altså allerede dømt ude som strikkehit. Det er åbentbart et af den slags projekter der bare skal overståes så man kan komme videre til det sjove. Det med udfordring og forandring i. Sådan er det bare.
Jeg ved jo allerede hvad jeg skal i gang med efter rødtoppen, men har alligevel svært ved at vælge for det er ikke inspiration der mangler. Skal det være puden her, eller tasken, eller dette tørklæde, eller måske et tæppe nr 2 som dem her. Tænke tænke og glæde sig glæde sig...
Mere får I ikke for den 25øre, jeg er godt nok tom for fornuftige betragtninger og ord der er intelligente, så jeg smutter nu. Jeg vil læse lidt i mine ynglingsblogs, men om der kommer kommentarer er nok et spørgsmål. Det skulle jo gerne give mening det jeg skriver og det kan jeg bare ikke love idag.
God torsdag derude til alle jer smukke og kreative kvinder Knus og hej
05 august 2009
Garn og strikkeklub
Jeg viser lige hvad det er for garn jeg har brugt til mit lyse sjal..
Det er to slags sammen. Den ene er vist det der hedder supersoft fra Svit. Nu har hun jo lukket for sin netbutik, men jeg er sikker på at det fra Holst også kan bruges. På den store spole er noget der hedder bourettesilke, også kaldet råsilke . Jeg anede ikke hvad jeg ville med det da jeg købte det, men tænkte at det ku jeg nok finde anvendelse for. Det minder i tråden lidt om hør syntes jeg.
Sjalet er strikket på pind nr 6. Jeg har jo mine Knit pick pinde, og der kan man forlænge wiren hele tiden efterhånden, som arbejdet bliver større og større. De er super og jeg er vild med dem.
Strikkeklub projektet er ikke glemt, men jeg har ikke lige haft energi til at komme videre med planerne. Jeg tror at jeg i morgen vil finde en dato og lægge den ud her. Det taler jeg lige med Losarinas mor om. :-)
Vi er fire til en start og flere er velkomne, men indtil da glæder det mig at det kan lade sig gøre.
Juhu for det.
Det er to slags sammen. Den ene er vist det der hedder supersoft fra Svit. Nu har hun jo lukket for sin netbutik, men jeg er sikker på at det fra Holst også kan bruges. På den store spole er noget der hedder bourettesilke, også kaldet råsilke . Jeg anede ikke hvad jeg ville med det da jeg købte det, men tænkte at det ku jeg nok finde anvendelse for. Det minder i tråden lidt om hør syntes jeg.Sjalet er strikket på pind nr 6. Jeg har jo mine Knit pick pinde, og der kan man forlænge wiren hele tiden efterhånden, som arbejdet bliver større og større. De er super og jeg er vild med dem.
Strikkeklub projektet er ikke glemt, men jeg har ikke lige haft energi til at komme videre med planerne. Jeg tror at jeg i morgen vil finde en dato og lægge den ud her. Det taler jeg lige med Losarinas mor om. :-)
Vi er fire til en start og flere er velkomne, men indtil da glæder det mig at det kan lade sig gøre.
Juhu for det.
Strikkecafe 3
Jeg mødte op på strikkecafeen igen i går..
Jeg har en sweater der er år og dag gammel. En elsket en af slagsen, som jeg har brugt igen og igen siden jeg købte den for i London for år tilbage. Den er postkasserød, tyk og højhalset, og efterhånden godt forvasket, og en smule for lille til mig i år. Den har både været for lille, så blev den alt alt for stor og derefter blev den syet ind, og nu er den altså for lille igen og ikke værd at gemme mere.
Så i går fik jeg hjælp til at rekonstruere den, så jeg kan strikke den selv. Jeg har købt garn på nettet, ovenikøbet helt rent uld, og nu er jeg så gået i gang med at lave mig en ny vintersag. Garnet er helt vildt dejligt at strikke i, blødere end jeg troede det ville være, og det glider nemt på pindene.
Et foto kommer senere, jeg glemte det i går.
Her kommer i stedet lidt indtryk fra tirsdagens besøg:
Druer og frugt
Hele kagefadet i alt dets skønhed og farveorgie
Kajkage og lagkage..
Grydelapper til at stikke hænderne ind i
:-))
Efter cafeen var der stadig et par timer til tandlægebesøget, men jeg kørte alligevel til Lyngby. På en parkeringsplads nød jeg lidt mad og drikke og mit strikketøj. En god måde at spænde af på inden mødet med manden med instrumenterne.. :-)
Deroppe hos tandlæge Peter, blev jeg i første omgang benådet, han havde ikke tiden til en større omgang. Tanden er blevet fyldt ud med et eller andet hvidt dims, og i følge ham kan den sagtens ordnes, så jeg ikke skal have den trukket ud. Jeg ved dog ikke rigtigt med det, for der er faktisk kun udsigt til i sidste ende at få enten en krone på, eller at få den trukket ud. Begge dele gør ondt, enten i pengepungen, eller i min mund.. Lige nu er problemet bare udskudt.
Jeg har jo flere der skal repareres, det er alle tænder der tydeligt viser skaderne, efter årene på medicin, og jeg fik derfor også lige en anden tand gået efter og fyldt ud påny.
Efter den omgang gik turen videre til vores marsvinemor. Jeg skulle aflevere det bur vi lånte med hjem, da vi fik de små. Åhh det var dejligt at se hende og også de marsvin hun lige nu har. Behøver jeg skrive at der var en lille en, der gik lige i hjertet på mig??
En lille hun, der var helt oppe på lakridserne og smadder charmerende, trods det at den som race hører til dem der slet ikke har hår på kroppen! Ikke lige noget jeg ville falde for, var det ikke fordi den simpelthen var så kikset at se på OG så nuttet i sin opførsel. Uhh jeg er vild med de kræ.
Vores egne har jeg ikke skrevet meget om den senere tid, men det må jeg hellere se at få rettet op på ved lejlighed.
Sidste stop var 19. etage og der var jeg godt brugt. Det første jeg gør når jeg kommer der, er at smide kludene.. Af med alt der strammer og snører ind, af med smykker og sko, og på med en sarong og så kan jeg bedre trække vejret. Dernæst lidt godt at spise og drikke, OG så faldt jeg omkuld på sofaen til Venner på tv. Jeg faldt i søvn meddetvuns.
Halvanden time senere vågnede jeg igen og derefter gik strikkepindende i gang og jeg fik lavet de sidste blonder på sjalet. Nu er det færdigt og klar til at blive skyllet op og lagt i stræk. Det har jeg ikke lige plads til hjemme, så næste gang jeg er der tager jeg mine to sjaler med, så kan de ligge der på gulvet til jeg skal hjem igen. :-)
Det blevet dejligt stort og skal nok varme mig godt til vinter
Jeg er sluppet godt fra blonden i spidsen :-)
En dejlig og lang dag var til ende kl halv midnat og jeg har sovet eddergodt i nat.
Jeg har en sweater der er år og dag gammel. En elsket en af slagsen, som jeg har brugt igen og igen siden jeg købte den for i London for år tilbage. Den er postkasserød, tyk og højhalset, og efterhånden godt forvasket, og en smule for lille til mig i år. Den har både været for lille, så blev den alt alt for stor og derefter blev den syet ind, og nu er den altså for lille igen og ikke værd at gemme mere.
Så i går fik jeg hjælp til at rekonstruere den, så jeg kan strikke den selv. Jeg har købt garn på nettet, ovenikøbet helt rent uld, og nu er jeg så gået i gang med at lave mig en ny vintersag. Garnet er helt vildt dejligt at strikke i, blødere end jeg troede det ville være, og det glider nemt på pindene.
Et foto kommer senere, jeg glemte det i går.
Her kommer i stedet lidt indtryk fra tirsdagens besøg:
Druer og frugt
Hele kagefadet i alt dets skønhed og farveorgie
Kajkage og lagkage..
Grydelapper til at stikke hænderne ind i
:-))Efter cafeen var der stadig et par timer til tandlægebesøget, men jeg kørte alligevel til Lyngby. På en parkeringsplads nød jeg lidt mad og drikke og mit strikketøj. En god måde at spænde af på inden mødet med manden med instrumenterne.. :-)
Deroppe hos tandlæge Peter, blev jeg i første omgang benådet, han havde ikke tiden til en større omgang. Tanden er blevet fyldt ud med et eller andet hvidt dims, og i følge ham kan den sagtens ordnes, så jeg ikke skal have den trukket ud. Jeg ved dog ikke rigtigt med det, for der er faktisk kun udsigt til i sidste ende at få enten en krone på, eller at få den trukket ud. Begge dele gør ondt, enten i pengepungen, eller i min mund.. Lige nu er problemet bare udskudt.
Jeg har jo flere der skal repareres, det er alle tænder der tydeligt viser skaderne, efter årene på medicin, og jeg fik derfor også lige en anden tand gået efter og fyldt ud påny.
Efter den omgang gik turen videre til vores marsvinemor. Jeg skulle aflevere det bur vi lånte med hjem, da vi fik de små. Åhh det var dejligt at se hende og også de marsvin hun lige nu har. Behøver jeg skrive at der var en lille en, der gik lige i hjertet på mig??
En lille hun, der var helt oppe på lakridserne og smadder charmerende, trods det at den som race hører til dem der slet ikke har hår på kroppen! Ikke lige noget jeg ville falde for, var det ikke fordi den simpelthen var så kikset at se på OG så nuttet i sin opførsel. Uhh jeg er vild med de kræ.
Vores egne har jeg ikke skrevet meget om den senere tid, men det må jeg hellere se at få rettet op på ved lejlighed.
Sidste stop var 19. etage og der var jeg godt brugt. Det første jeg gør når jeg kommer der, er at smide kludene.. Af med alt der strammer og snører ind, af med smykker og sko, og på med en sarong og så kan jeg bedre trække vejret. Dernæst lidt godt at spise og drikke, OG så faldt jeg omkuld på sofaen til Venner på tv. Jeg faldt i søvn meddetvuns.
Halvanden time senere vågnede jeg igen og derefter gik strikkepindende i gang og jeg fik lavet de sidste blonder på sjalet. Nu er det færdigt og klar til at blive skyllet op og lagt i stræk. Det har jeg ikke lige plads til hjemme, så næste gang jeg er der tager jeg mine to sjaler med, så kan de ligge der på gulvet til jeg skal hjem igen. :-)
Det blevet dejligt stort og skal nok varme mig godt til vinter
Jeg er sluppet godt fra blonden i spidsen :-)En dejlig og lang dag var til ende kl halv midnat og jeg har sovet eddergodt i nat.
04 august 2009
Hej mor..
... hvornår kommer I op med de ting der mangler??
Hej skat, hvor dejligt at du ringer.
Jojo, men hvornår er det I kommer?
Tjaa, jeg skal lige have tjekket med kæresten når han kommer hjem, men fortæl mig hvordan din dag har været, jeg er så spændt.
Den har været fin, jeg har fået to nye venner. Ringer du i forvejen inden I kører??
Det skal jeg nok, men jeg vil da gerne høre om hvordan den første skoledag er gået. Er det søde lærere, og den slags.
Ja ja, de er søde. Det er gået fint med en masse info jeg ikke kan huske. Men mor, jeg har allerede været ude og cykle og vi har været nede i Brugsen for at hente en mobillader. Og ved du hvad.. Vi spiste også sammen på Mc Donalds.
Nej hvor godt. Så fik du set lidt af omegnen?
Jaja, men husk nu at ringe ik..
Jo min skat, det glemmer jeg ikke.
Kan du nu ha det til vi ses
Ja ja, mor jeg har ikke tid mere, jeg skal videre...
Jeg kan ligesom fornemme at den første dag er gået godt og jeg kan ihvertfald slå fast at glæden i stemmen IKKE er til at tage fejl af.
Desuden er det lille ord vi, nyt i hendes sætninger og DET er noget jeg hæfter mig ved. :-)
De to nye venner er et par knægte der bor lige ovenover hende og som går på samme hold. Hun siger at de er vældigt søde og de har tilbragt hele dagen sammen. Det er da fedt. Pigerne i klassen har hun ikke haft så meget kontakt med, og det er vel typisk piger i den alder... de skal lige kigge hinanden lidt ud.
I aftes tog vi derop igen, og fik afleveret en lille mikroovn, en kogekeddel og lidt småting. Så har hun så hun kan klare sig selv, når der ellers er lukket i køkkenet. Det er vist ikke alle der har det deroppe, men vi har jo dobbelt af næsten alt herhjemme, efter vi flyttede sammen, og kælderen er fyldt med ting, som kan bruges når de flytter hjemmefra. Josefine var i hvertfald ret så stolt over at have disse ting hos sig, og der er ingen tvivl om at hun nok skal få gæster, når det rygtedes at der er mulighed for varme popcorn... hihi
Aftenen var mild og jeg fik også lige plukket et ordenligt bundt græs og mælkebøtteblade med hjem til de små pelsede venner. De skal ikke snydes når lejlighed byder sig.
Heste vrinskede omkring os, der er marker lige udenfor hendes vinduer, cyklen var parkeret på hendes egen terasse og med lidt duftlys af de gode farvestrålende fra Ikea, var der idyl over hele linien.
Emneskift....
I dag bliver min dag lang. Jeg skal på strikkecafe klokken ti, og derefter videre til Lyngby. Min tandlæge har haft "bud" efter mig, og det er vist meget godt, for siden jeg skrev i sidste uge om min aflysning er jeg blevet mindet om, at det IKKE kan betale sig at springe over. I søndags sad jeg pludselig med det halve af min tand i hånden!
Ikke lige noget jeg syntes så meget om, især da fordi, at med alt det jeg har været igennem af rodbehandling, akutbesøg hos tandlægevagt osv, er jeg noget æv over at det lige nu ser ud til at den i sidste ende alligevel bare må hives ud. Præcis som jeg selv bad om, men blev talt fra da jeg i første omgang fik den kigget på. Med andre ord frygter jeg lige nu at mine penge er spildt, men vi får se senere idag.
Når jeg har været der, vil jeg tilbringe resten af dag og aften på 19. etage. Jeg har pakket strik og hækletøj og glæder mig til at hygge lidt for mig selv. Helst uden ømme gummer..
Forleden var regnbuens ende lige nedenfor hendes vinduer..
Hej skat, hvor dejligt at du ringer.
Jojo, men hvornår er det I kommer?
Tjaa, jeg skal lige have tjekket med kæresten når han kommer hjem, men fortæl mig hvordan din dag har været, jeg er så spændt.
Den har været fin, jeg har fået to nye venner. Ringer du i forvejen inden I kører??
Det skal jeg nok, men jeg vil da gerne høre om hvordan den første skoledag er gået. Er det søde lærere, og den slags.
Ja ja, de er søde. Det er gået fint med en masse info jeg ikke kan huske. Men mor, jeg har allerede været ude og cykle og vi har været nede i Brugsen for at hente en mobillader. Og ved du hvad.. Vi spiste også sammen på Mc Donalds.
Nej hvor godt. Så fik du set lidt af omegnen?
Jaja, men husk nu at ringe ik..
Jo min skat, det glemmer jeg ikke.
Kan du nu ha det til vi ses
Ja ja, mor jeg har ikke tid mere, jeg skal videre...
Jeg kan ligesom fornemme at den første dag er gået godt og jeg kan ihvertfald slå fast at glæden i stemmen IKKE er til at tage fejl af.
Desuden er det lille ord vi, nyt i hendes sætninger og DET er noget jeg hæfter mig ved. :-)
De to nye venner er et par knægte der bor lige ovenover hende og som går på samme hold. Hun siger at de er vældigt søde og de har tilbragt hele dagen sammen. Det er da fedt. Pigerne i klassen har hun ikke haft så meget kontakt med, og det er vel typisk piger i den alder... de skal lige kigge hinanden lidt ud.
I aftes tog vi derop igen, og fik afleveret en lille mikroovn, en kogekeddel og lidt småting. Så har hun så hun kan klare sig selv, når der ellers er lukket i køkkenet. Det er vist ikke alle der har det deroppe, men vi har jo dobbelt af næsten alt herhjemme, efter vi flyttede sammen, og kælderen er fyldt med ting, som kan bruges når de flytter hjemmefra. Josefine var i hvertfald ret så stolt over at have disse ting hos sig, og der er ingen tvivl om at hun nok skal få gæster, når det rygtedes at der er mulighed for varme popcorn... hihi
Aftenen var mild og jeg fik også lige plukket et ordenligt bundt græs og mælkebøtteblade med hjem til de små pelsede venner. De skal ikke snydes når lejlighed byder sig.
Heste vrinskede omkring os, der er marker lige udenfor hendes vinduer, cyklen var parkeret på hendes egen terasse og med lidt duftlys af de gode farvestrålende fra Ikea, var der idyl over hele linien.
Emneskift....
I dag bliver min dag lang. Jeg skal på strikkecafe klokken ti, og derefter videre til Lyngby. Min tandlæge har haft "bud" efter mig, og det er vist meget godt, for siden jeg skrev i sidste uge om min aflysning er jeg blevet mindet om, at det IKKE kan betale sig at springe over. I søndags sad jeg pludselig med det halve af min tand i hånden!
Ikke lige noget jeg syntes så meget om, især da fordi, at med alt det jeg har været igennem af rodbehandling, akutbesøg hos tandlægevagt osv, er jeg noget æv over at det lige nu ser ud til at den i sidste ende alligevel bare må hives ud. Præcis som jeg selv bad om, men blev talt fra da jeg i første omgang fik den kigget på. Med andre ord frygter jeg lige nu at mine penge er spildt, men vi får se senere idag.
Når jeg har været der, vil jeg tilbringe resten af dag og aften på 19. etage. Jeg har pakket strik og hækletøj og glæder mig til at hygge lidt for mig selv. Helst uden ømme gummer..
Forleden var regnbuens ende lige nedenfor hendes vinduer..
03 august 2009
Mandagstema
Denne uges tema er venner..
Jeg har haft mange af slagsen gennem tiden. De fleste har ikke været så trofaste som jeg kunne have ønsket, men i dag ved jeg at jeg nok også selv har været en del af forklaringen på det.
Jeg har i dag kun få rigtigt nære venner/veninder, men dem jeg har ved jeg at jeg har 100%. De er der for mig, som jeg er for dem.
De venner jeg vil fremhæve her, er en helt ny slags venner. Nemlig de venner jeg syntes jeg har fået via netop denne bloggeverden. Jeg vil tillade mig at kalde dem venner, selvom jeg kun har mødt få af dem IRL.
Det er svært at se, men her er blogroll og kommentarer fra mine nye venner.
Disse venner er nemlig af en helt særlig art. De er helt utrolige, og trods det at vi kun kender hinanden via vores daglige beretninger om stort og småt, så har de vist sig at besidde rigtigt gode egenskaber. Alt efter behov deler de storsindet ud af empati, peptalk,inspiration,kloge ord, skarpe observationer, og masser af knus og kram fra space.
Det er noget jeg sætter kæmpe pris på, og jeg har oplevet i mig selv, at det faktisk har hjulpet, at lytte til disse fortrinvis kvinder, og deres livserfaring og kundskaber. Det er ting man aldrig kan eller må tage for givet og jeg bruger denne mulighed til at råbe et højt hurra for jer alle derude.
I er fantastiske hele bundtet...
Spaceknus fra Henriette i den fjumsede familie.. :-))
Jeg har haft mange af slagsen gennem tiden. De fleste har ikke været så trofaste som jeg kunne have ønsket, men i dag ved jeg at jeg nok også selv har været en del af forklaringen på det.
Jeg har i dag kun få rigtigt nære venner/veninder, men dem jeg har ved jeg at jeg har 100%. De er der for mig, som jeg er for dem.
De venner jeg vil fremhæve her, er en helt ny slags venner. Nemlig de venner jeg syntes jeg har fået via netop denne bloggeverden. Jeg vil tillade mig at kalde dem venner, selvom jeg kun har mødt få af dem IRL.
Det er svært at se, men her er blogroll og kommentarer fra mine nye venner. Disse venner er nemlig af en helt særlig art. De er helt utrolige, og trods det at vi kun kender hinanden via vores daglige beretninger om stort og småt, så har de vist sig at besidde rigtigt gode egenskaber. Alt efter behov deler de storsindet ud af empati, peptalk,inspiration,kloge ord, skarpe observationer, og masser af knus og kram fra space.
Det er noget jeg sætter kæmpe pris på, og jeg har oplevet i mig selv, at det faktisk har hjulpet, at lytte til disse fortrinvis kvinder, og deres livserfaring og kundskaber. Det er ting man aldrig kan eller må tage for givet og jeg bruger denne mulighed til at råbe et højt hurra for jer alle derude.
I er fantastiske hele bundtet...
Spaceknus fra Henriette i den fjumsede familie.. :-))
Der fløj hun..
...med et smil på næbet og med spredte vinger.
Min lille ælling er vokset til en næsten voksen svane, og i går baskede hun videre ud i livet. De første spæde skridt imod en voksentilværelse, der forhåbentligt ikke vil byde hende på for mange skuffelser den første tid. Hun er skrøbelig endnu, efter årene der er gået, og det ville være så godt, hvis hun ku få lidt succesfornemmelse ind i kroppen.
Jeg er stadig forbløffet over hendes positive indstilling, det er ikke noget jeg har set længe, så jeg tror faktisk på at hun er godt på vej. Jeg har endnu den der følelse, at det her er for godt til at være sandt, men jeg gemmer den væk og holder fast i, at det her er noget hun nok skal klare og blive stærk af. Frygten for at hun igen giver op, ved den første modgang og skuffelse, skal ikke have lov at dominere, vi vil gøre alt hvad der er muligt for at hun holder ud og kommer igennem den uddannelse som hun jo så gerne vil have.
I går blev der så pakket og snakket.
Fra det lille bitte værelse til et vældigt meget større og lysere et af slagsen.
Det hele er jo ikke så forfærdeligt meget endda, men tøj, ting og huskeseddel blev bragt til Roskilde henved aftenstid. Vi ankom til et tomt hus, men der lå en kuvert til hende med nøglen til hendes nye bo. Og sikke et bo det er...
Hun er havnet i et helt nyistandsat værelse! OG ovenikøbet et af den slags hun har helt for sig selv. Vi var instillet på at hun skulle dele med en anden pige, så da vi så at det store rum kun var for hende, var vi himmelfaldne og superbegejstrede. Nyt og hvidt og pænt var det. Med eget bad og toilet. Nye møbler, og med god plads til at vi om få dage kan køre op og aflevere lidt ekstra til hende. Der er plads til et lille bord, hvor hun kan have mikroovn og elkedel stående. Så er der mulighed for at begynde dagen med en kop varmt.
Selve bygningen ligger i skønne omgivelser og hun har sin egen lille terasse. Der kan stå lidt drikkevarer når det bliver koldere, så har hun også det for sig selv. Hun var begejstret, også fordi hun skal været et sted hvor der er så meget mere plads end hun kommer fra.
Alt i alt var både hun og vi helt ellevilde over faciliteterne. De er slidte bevares, men det tegner til at der er gode muligheder for både privatliv, og også fis og ballade. På cykel er der ikke langt til forsyninger af både mad og penge, en lille oase med supermarkeder og bank ligger næsten lige ved siden af..
Inden vi tog tilbage nåede vi at hilse på to andre nye elever der ankom, og de var som hun lidt betuttede men også spændte. OG vi trøstede os med, at hun jo så ikke skulle sove helt alene i den store bygning.
Nu vil jeg gå og finde de ting frem vi fik skrevet ned på listen over ting der var glemt og som skulle købes ekstra. Hun skal have et par kopper og lidt pynt og en blomst til at gøre værelset mere personligt og hjemligt. Et vækkeur glemte vi, og det er nærmest det vigtigste jo, så vi vil hurtigst muligt besøge hende igen og se hvordan hun har indrettet sig.
Jeg fik styr på sengen og sengetøjet og kæresten fik styr på computer og netværk inden vi tog hjem igen. Hun var så sød da hun stod der og vinkede farvel. :-)
Jeg er fuld at glæde og forventning på hendes vegne..
Min lille ælling er vokset til en næsten voksen svane, og i går baskede hun videre ud i livet. De første spæde skridt imod en voksentilværelse, der forhåbentligt ikke vil byde hende på for mange skuffelser den første tid. Hun er skrøbelig endnu, efter årene der er gået, og det ville være så godt, hvis hun ku få lidt succesfornemmelse ind i kroppen.
Jeg er stadig forbløffet over hendes positive indstilling, det er ikke noget jeg har set længe, så jeg tror faktisk på at hun er godt på vej. Jeg har endnu den der følelse, at det her er for godt til at være sandt, men jeg gemmer den væk og holder fast i, at det her er noget hun nok skal klare og blive stærk af. Frygten for at hun igen giver op, ved den første modgang og skuffelse, skal ikke have lov at dominere, vi vil gøre alt hvad der er muligt for at hun holder ud og kommer igennem den uddannelse som hun jo så gerne vil have.
I går blev der så pakket og snakket.
Fra det lille bitte værelse til et vældigt meget større og lysere et af slagsen.
Det hele er jo ikke så forfærdeligt meget endda, men tøj, ting og huskeseddel blev bragt til Roskilde henved aftenstid. Vi ankom til et tomt hus, men der lå en kuvert til hende med nøglen til hendes nye bo. Og sikke et bo det er...Hun er havnet i et helt nyistandsat værelse! OG ovenikøbet et af den slags hun har helt for sig selv. Vi var instillet på at hun skulle dele med en anden pige, så da vi så at det store rum kun var for hende, var vi himmelfaldne og superbegejstrede. Nyt og hvidt og pænt var det. Med eget bad og toilet. Nye møbler, og med god plads til at vi om få dage kan køre op og aflevere lidt ekstra til hende. Der er plads til et lille bord, hvor hun kan have mikroovn og elkedel stående. Så er der mulighed for at begynde dagen med en kop varmt.
Selve bygningen ligger i skønne omgivelser og hun har sin egen lille terasse. Der kan stå lidt drikkevarer når det bliver koldere, så har hun også det for sig selv. Hun var begejstret, også fordi hun skal været et sted hvor der er så meget mere plads end hun kommer fra.
Alt i alt var både hun og vi helt ellevilde over faciliteterne. De er slidte bevares, men det tegner til at der er gode muligheder for både privatliv, og også fis og ballade. På cykel er der ikke langt til forsyninger af både mad og penge, en lille oase med supermarkeder og bank ligger næsten lige ved siden af..
Inden vi tog tilbage nåede vi at hilse på to andre nye elever der ankom, og de var som hun lidt betuttede men også spændte. OG vi trøstede os med, at hun jo så ikke skulle sove helt alene i den store bygning.
Nu vil jeg gå og finde de ting frem vi fik skrevet ned på listen over ting der var glemt og som skulle købes ekstra. Hun skal have et par kopper og lidt pynt og en blomst til at gøre værelset mere personligt og hjemligt. Et vækkeur glemte vi, og det er nærmest det vigtigste jo, så vi vil hurtigst muligt besøge hende igen og se hvordan hun har indrettet sig.
Jeg fik styr på sengen og sengetøjet og kæresten fik styr på computer og netværk inden vi tog hjem igen. Hun var så sød da hun stod der og vinkede farvel. :-)
Jeg er fuld at glæde og forventning på hendes vegne..
02 august 2009
Nr 200...
.... har dette indlæg.
Jeg havde egentlig i tankerne, at det skulle handle om lidt af hvert. En lille runde udi emnerne, der har præget min lille dagbog her siden begyndelsen. Sådan bliver det så ikke lige alligevel, for her sidder jeg, klokken øvbøv og fuglene er netop begyndt at synge. Det er ikke toner jeg er forvænt med, så lad mig bare lige indskyde den lille positive her: Jeg nyder at lytte på stilheden og pipperiet derude.
Jeg har bare ikke kunnet sove. Som altid kommer tankerne fra kassen med lavt selvværd, tordnene for fuld kraft lige ud af det blå. Helt uforberedt efter en uge, med mere lyst sind end længe, vælter jeg omkuld og slår mig grundigt i ansigtet.
Hvorfor nu igen?? Først aner jeg det ikke, men når jeg har tænkt mig lidt om ved jeg jo godt alligevel, hvad det er der får låget til at åbne sig.
Det er mig selv!
Længe har jeg været på vagt. Jeg har luret og afventet og nu kan jeg se et velkendt mønster gentage sig. Fordi jeg har det som jeg har det, må jeg sluge de bitre piller. Pillerne der får mine celler til at mødes, så jeg "lettere" kan leve mit liv. Men pillerne er ikke kun en hjælp. Der er en pris at betale..
Intet er gratis her i livet og prisen for mindre sindsbevægelse er mangeartet. Den skal betales i form at ændrede kropsfunktioner. Kunstigt fremkaldte ændringer som er uden for min kontrol, og det gør mig trist. For det er ligesom den uendelige cirkels drejen. Rundt og rundt i ring kører det, og hvad kom først? Hønen eller ægget??
Dilemmaet har jeg talt meget om, i selskab med diverse eksperter. Eksperter der iøvrigt aldrig selv har fejlet det samme som jeg, og som derfor er eksperter i teorien, men ikke på egen krop..
Det ser sådan her ud:
Man har en patient der ikke er rask. En patient der har det skidt i sindet, med deraf følgende lave tanker om egen eksistens og om, hvor man passer ind i det store billede, der er det moderne samfund.
Denne patient får så tildelt medicin, der kan hjælpe og lette på de tunge tanker. Der er mange slags og det tager tid at finde det rette middel. Medicinen hjælper ganske rigtigt, men sætter desuden andre funktioner ud af spillet. Patienten bliver unaturligt træt, forbrændingen går i nul, hovedpinerne opstår, synet ændres, væske hober sig op osv osv osv.
Trætheden er især en svær en. Den er unaturlig, men ikke desto mindre umulig at ignorere. Man bliver derfor mindre aktiv og kombineret med den kummerlige forbrænding er resultatet en krop der temmeligt hurtigt bliver større og mere besværet.
Og så har man en patient der påny er trist, for patienten kan ikke mærke eller kende sig selv.
Siden jeg fik ændret på min medicin i feb, har jeg taget syv kg på og det er nu tydeligt, at jeg til vinter, ikke kan være i noget som helst af den garderobe, jeg har passet så fint de seneste tre år... Tre år hvor jeg ingen smerter i ryg og hofter har haft, ingen problemer med ubøjelige fingere og støvler der strammer. For tre år siden gik jeg betydeligt ned i dosis, for der var jeg så meget mere rask og stabil, end jeg havde været siden jeg første gang blev indlagt.
Resultatet var nærmest skræmmende. Jeg tabte 30 kg på otte mdr, gik fra str 48 til 36-38.
Idag nærmer jeg mig med hastige skridt den første magiske tærskel, til et BMI der er for meget, og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gribe det an. Har jo været der før, og den manglende energi, nu kombineret med en hverdag der suger og en økonomi der ikke levner meget plads til grønne og farverige sunde sager, gør at jeg virkelig seriøst er nervøs for hvordan det ender.
Det interessante her er, at jeg intet har ændret i den tid der er gået. Dvs at jeg tager på, uden at jeg spiser hverken mere mad, eller mere usundt. Det jeg indtager er det samme som de seneste par år, hvor jeg har holdt en konstant vægt.
Jeg har prøvet at formindske mængden af føde, spise mindre usundt og lettere måltider i det daglige, og stadig øges vægten.
Jeg har nu overvejelser om jeg skulle prøve andre veje. Måske Alli, det produkt man kan købe og som skulle støtte ved kostomlægning. Altså endnu en pille.. Motion er jo en vigtig faktor, men det er så svært at komme i gang alene og så er det så ulideligt kedeligt.
Sidst men ikke mindst er der jo også den faktor, at jeg er bevidst om hvordan jeg ændrer form, i forhold til den jeg var da jeg mødte min elskede. Han siger det ikke betyder en fis, men jeg tror ham ganske enkelt ikke.
Jeg har ikke sovet i nat, for jeg er hamrende sulten!!
Jeg havde egentlig i tankerne, at det skulle handle om lidt af hvert. En lille runde udi emnerne, der har præget min lille dagbog her siden begyndelsen. Sådan bliver det så ikke lige alligevel, for her sidder jeg, klokken øvbøv og fuglene er netop begyndt at synge. Det er ikke toner jeg er forvænt med, så lad mig bare lige indskyde den lille positive her: Jeg nyder at lytte på stilheden og pipperiet derude.
Jeg har bare ikke kunnet sove. Som altid kommer tankerne fra kassen med lavt selvværd, tordnene for fuld kraft lige ud af det blå. Helt uforberedt efter en uge, med mere lyst sind end længe, vælter jeg omkuld og slår mig grundigt i ansigtet.
Hvorfor nu igen?? Først aner jeg det ikke, men når jeg har tænkt mig lidt om ved jeg jo godt alligevel, hvad det er der får låget til at åbne sig.
Det er mig selv!
Længe har jeg været på vagt. Jeg har luret og afventet og nu kan jeg se et velkendt mønster gentage sig. Fordi jeg har det som jeg har det, må jeg sluge de bitre piller. Pillerne der får mine celler til at mødes, så jeg "lettere" kan leve mit liv. Men pillerne er ikke kun en hjælp. Der er en pris at betale..
Intet er gratis her i livet og prisen for mindre sindsbevægelse er mangeartet. Den skal betales i form at ændrede kropsfunktioner. Kunstigt fremkaldte ændringer som er uden for min kontrol, og det gør mig trist. For det er ligesom den uendelige cirkels drejen. Rundt og rundt i ring kører det, og hvad kom først? Hønen eller ægget??
Dilemmaet har jeg talt meget om, i selskab med diverse eksperter. Eksperter der iøvrigt aldrig selv har fejlet det samme som jeg, og som derfor er eksperter i teorien, men ikke på egen krop..
Det ser sådan her ud:
Man har en patient der ikke er rask. En patient der har det skidt i sindet, med deraf følgende lave tanker om egen eksistens og om, hvor man passer ind i det store billede, der er det moderne samfund.
Denne patient får så tildelt medicin, der kan hjælpe og lette på de tunge tanker. Der er mange slags og det tager tid at finde det rette middel. Medicinen hjælper ganske rigtigt, men sætter desuden andre funktioner ud af spillet. Patienten bliver unaturligt træt, forbrændingen går i nul, hovedpinerne opstår, synet ændres, væske hober sig op osv osv osv.
Trætheden er især en svær en. Den er unaturlig, men ikke desto mindre umulig at ignorere. Man bliver derfor mindre aktiv og kombineret med den kummerlige forbrænding er resultatet en krop der temmeligt hurtigt bliver større og mere besværet.
Og så har man en patient der påny er trist, for patienten kan ikke mærke eller kende sig selv.
Siden jeg fik ændret på min medicin i feb, har jeg taget syv kg på og det er nu tydeligt, at jeg til vinter, ikke kan være i noget som helst af den garderobe, jeg har passet så fint de seneste tre år... Tre år hvor jeg ingen smerter i ryg og hofter har haft, ingen problemer med ubøjelige fingere og støvler der strammer. For tre år siden gik jeg betydeligt ned i dosis, for der var jeg så meget mere rask og stabil, end jeg havde været siden jeg første gang blev indlagt.
Resultatet var nærmest skræmmende. Jeg tabte 30 kg på otte mdr, gik fra str 48 til 36-38.
Idag nærmer jeg mig med hastige skridt den første magiske tærskel, til et BMI der er for meget, og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal gribe det an. Har jo været der før, og den manglende energi, nu kombineret med en hverdag der suger og en økonomi der ikke levner meget plads til grønne og farverige sunde sager, gør at jeg virkelig seriøst er nervøs for hvordan det ender.
Det interessante her er, at jeg intet har ændret i den tid der er gået. Dvs at jeg tager på, uden at jeg spiser hverken mere mad, eller mere usundt. Det jeg indtager er det samme som de seneste par år, hvor jeg har holdt en konstant vægt.
Jeg har prøvet at formindske mængden af føde, spise mindre usundt og lettere måltider i det daglige, og stadig øges vægten.
Jeg har nu overvejelser om jeg skulle prøve andre veje. Måske Alli, det produkt man kan købe og som skulle støtte ved kostomlægning. Altså endnu en pille.. Motion er jo en vigtig faktor, men det er så svært at komme i gang alene og så er det så ulideligt kedeligt.
Sidst men ikke mindst er der jo også den faktor, at jeg er bevidst om hvordan jeg ændrer form, i forhold til den jeg var da jeg mødte min elskede. Han siger det ikke betyder en fis, men jeg tror ham ganske enkelt ikke.
Jeg har ikke sovet i nat, for jeg er hamrende sulten!!
01 august 2009
Jeg er et fjols er jeg..
... for det gik jo smadder godt i aftes.
Og det gør det jo som regel. Jeg fatter ikke hvorfor der altid skal være så meget vrøvl med mig, når jeg skal noget! Det er bevidst gennem tusind år, at når jeg først er ude af røret, så klarer jeg det egentligt fint og flot, så jeg skal bare have nogle smæk i den bare, for at være så hjemmesat.
Vi tog afsted og havde som altid en hyggelig tur deropad. Vi kører ad Frederikssundsvej hele vejen derop, og et sted på strækningen kommer vi lige forbi, der hvor man drejer til højre og kan ende ved Losarinas mors hus. Så jeg tegnede og fortalte til kæresten igen, om de gode timer jeg havde hos hende sidste torsdag. Hun fik også lige en varm tanke sendt med vinden, da vi var kørt forbi.
Vel ankommet i Ølsted, viste det sig ret hurtigt at jeg skulle være ene høne i kurven og helt ærligt.. Det passede mig ret så godt. Jeg er ikke god til det med at skulle hønsesnakke, i mens de herrer der også er tilstede, har det så meget sjovere med vittigheder og muntre afslappede indslag. Der er noget befriende ved bare at læne sig tilbage og lade sig underholde uden at skulle være seriøs. For seriøs er det umuligt at være, når man skal lægge ører til det gas der kommer ud på sådan en aften i selskab med en flok handyr i fri dressur. HOLD da op..
Der er ingen ende på vittige indfald og under bæltestedet snak. Jeg skal love for at der ikke blev sparet på noget og hensyn var en by i Rusland. Heldigvis.
Det ville være både kedeligt og kikset, hvis min tilstedeværelse skulle lægge en dæmper på selskabet. Jeg fik så meget røg at jeg var helt firkantet i hovedet til sidst. Jeg er ellers ikke den der mangler ord, og jeg kan sagtens være kvik i replikken, men oj oj her må jeg bare erkende at jeg slet ikke tænker hurtigt nok.. i mange timer ad gangen, Jeg er blevet lidt rusten af de mange år uden for selskabslivet. Det føg om ørene med røverhistorier fra soldatertid og ungdomsdage, og det er ikke småting de herrer har oplevet. Det hele får lige en ekstra skrue selvfølgelig, men jeg har hørt om forbrændte boller ( og her er der IKKE tale om dem i en pose fra Netto!!),og der var historier om hvor meget røg, der kommer når man blander dette og hint i den rette mængde, historier fra en dørmands nattetjanser, kameramandens fortællinger om hvordan det foregår BAG i kulisserne på Paradise Hotel, OG så SELVFØLGELIG en masse kattejammer om, hvor svære kvinder er at forstå. Det var ren Pluto og Mars, det var det alstå.
Vi fik god mad og efter en lille smuttur til vandet, iført fjorten lag blandede trøjer og sjaler, var vi tilbage i huset igen. Der blev resten af aftenen tilbragt med blandet underholdning. Der er flere af dem der spiller guitar, og de var rigtig gode. Et bredt repetoire af rock'n roll mestrede de alle, så jeg ku lægge mig til at sove på sofaen til tonerne af Metallicas Nothing else matters.
De herrer var så søde at forevige flodhestens fald:
Jeg har en lummer fornemmelse af at de havde det lidt for morsomt da jeg sov!!
Jeg vil også lige tilføje at mit medbragte strikketøj vakte nogen forundring. Det var tydeligt at de herrers egne damebekendtskaber fra både fortid og nutid, ikke har været eller er af den kreative art.. De kunne ikke lige finde ud af, om jeg skulle i kategori som mormor eller interessant nutidskvinde, men ihvertfald een af dem, fik højlydt erklæret, at han personligt var træt af karrierekvinder, der ikke havde lyst eller evner for de kvindelige og huslige dyder!! Jeg tygger stadig på, om jeg skal være smigret eller om jeg skal smække ham en, ved næste lejlighed... :)
Trods det at jeg sov som en baby der på sofaen, valgte vi alligevel at smutte hjem ved totiden i nat. Jeg ville hjem i min egen seng, for ikke at hele lørdag formiddag skulle forsvinde ud i det blå. Her er ting jeg skal gøre inden Josefines afrejse i morgen. Pisken skal svinges og hun skal bla vaske hele sin bunke derinde på gulvet.
Vi fik købt sikkerhedssko, de var faktisk ikke så værst, og et par arbejdsbukser. Dem har vi haft meget morskab ud af, for hun er så lille at det mindste nummer er alt for store til hende. Et bælte og tre-fire opsmøg er nødvendigt, men hold da op hun ser herlig ud. Og hun smiler over hele femøren.. det er det skønneste af det hele. Det er helt sikkert at hun glæder sig til at være et sted hvor udseende ikke er det vigtigste. Hun vil så gerne være sig selv, men som mange andre piger, syntes hun det er svært at skulle leve op til tidens standarder, om make up og hår der skal sidde perfekt, hvis man vil være interessant. Hun håber at møde piger der som hun, er mere afslappede og nede på jorden. Jeg tror hun er havnet i det rette forum på en skole for jord og land og dyr.
Hele huset sover endnu og jeg må hellere til at vække ihvertfald en af vores fire unger.. :-)
Og det gør det jo som regel. Jeg fatter ikke hvorfor der altid skal være så meget vrøvl med mig, når jeg skal noget! Det er bevidst gennem tusind år, at når jeg først er ude af røret, så klarer jeg det egentligt fint og flot, så jeg skal bare have nogle smæk i den bare, for at være så hjemmesat.
Vi tog afsted og havde som altid en hyggelig tur deropad. Vi kører ad Frederikssundsvej hele vejen derop, og et sted på strækningen kommer vi lige forbi, der hvor man drejer til højre og kan ende ved Losarinas mors hus. Så jeg tegnede og fortalte til kæresten igen, om de gode timer jeg havde hos hende sidste torsdag. Hun fik også lige en varm tanke sendt med vinden, da vi var kørt forbi.
Vel ankommet i Ølsted, viste det sig ret hurtigt at jeg skulle være ene høne i kurven og helt ærligt.. Det passede mig ret så godt. Jeg er ikke god til det med at skulle hønsesnakke, i mens de herrer der også er tilstede, har det så meget sjovere med vittigheder og muntre afslappede indslag. Der er noget befriende ved bare at læne sig tilbage og lade sig underholde uden at skulle være seriøs. For seriøs er det umuligt at være, når man skal lægge ører til det gas der kommer ud på sådan en aften i selskab med en flok handyr i fri dressur. HOLD da op..
Der er ingen ende på vittige indfald og under bæltestedet snak. Jeg skal love for at der ikke blev sparet på noget og hensyn var en by i Rusland. Heldigvis.
Det ville være både kedeligt og kikset, hvis min tilstedeværelse skulle lægge en dæmper på selskabet. Jeg fik så meget røg at jeg var helt firkantet i hovedet til sidst. Jeg er ellers ikke den der mangler ord, og jeg kan sagtens være kvik i replikken, men oj oj her må jeg bare erkende at jeg slet ikke tænker hurtigt nok.. i mange timer ad gangen, Jeg er blevet lidt rusten af de mange år uden for selskabslivet. Det føg om ørene med røverhistorier fra soldatertid og ungdomsdage, og det er ikke småting de herrer har oplevet. Det hele får lige en ekstra skrue selvfølgelig, men jeg har hørt om forbrændte boller ( og her er der IKKE tale om dem i en pose fra Netto!!),og der var historier om hvor meget røg, der kommer når man blander dette og hint i den rette mængde, historier fra en dørmands nattetjanser, kameramandens fortællinger om hvordan det foregår BAG i kulisserne på Paradise Hotel, OG så SELVFØLGELIG en masse kattejammer om, hvor svære kvinder er at forstå. Det var ren Pluto og Mars, det var det alstå.
Vi fik god mad og efter en lille smuttur til vandet, iført fjorten lag blandede trøjer og sjaler, var vi tilbage i huset igen. Der blev resten af aftenen tilbragt med blandet underholdning. Der er flere af dem der spiller guitar, og de var rigtig gode. Et bredt repetoire af rock'n roll mestrede de alle, så jeg ku lægge mig til at sove på sofaen til tonerne af Metallicas Nothing else matters.
De herrer var så søde at forevige flodhestens fald:
Jeg har en lummer fornemmelse af at de havde det lidt for morsomt da jeg sov!!
Jeg vil også lige tilføje at mit medbragte strikketøj vakte nogen forundring. Det var tydeligt at de herrers egne damebekendtskaber fra både fortid og nutid, ikke har været eller er af den kreative art.. De kunne ikke lige finde ud af, om jeg skulle i kategori som mormor eller interessant nutidskvinde, men ihvertfald een af dem, fik højlydt erklæret, at han personligt var træt af karrierekvinder, der ikke havde lyst eller evner for de kvindelige og huslige dyder!! Jeg tygger stadig på, om jeg skal være smigret eller om jeg skal smække ham en, ved næste lejlighed... :)
Trods det at jeg sov som en baby der på sofaen, valgte vi alligevel at smutte hjem ved totiden i nat. Jeg ville hjem i min egen seng, for ikke at hele lørdag formiddag skulle forsvinde ud i det blå. Her er ting jeg skal gøre inden Josefines afrejse i morgen. Pisken skal svinges og hun skal bla vaske hele sin bunke derinde på gulvet.
Vi fik købt sikkerhedssko, de var faktisk ikke så værst, og et par arbejdsbukser. Dem har vi haft meget morskab ud af, for hun er så lille at det mindste nummer er alt for store til hende. Et bælte og tre-fire opsmøg er nødvendigt, men hold da op hun ser herlig ud. Og hun smiler over hele femøren.. det er det skønneste af det hele. Det er helt sikkert at hun glæder sig til at være et sted hvor udseende ikke er det vigtigste. Hun vil så gerne være sig selv, men som mange andre piger, syntes hun det er svært at skulle leve op til tidens standarder, om make up og hår der skal sidde perfekt, hvis man vil være interessant. Hun håber at møde piger der som hun, er mere afslappede og nede på jorden. Jeg tror hun er havnet i det rette forum på en skole for jord og land og dyr.
Hele huset sover endnu og jeg må hellere til at vække ihvertfald en af vores fire unger.. :-)
31 juli 2009
Hvad posten bragte
I går fik jeg masser af spændende post for en gangs skyld..
Der var brev fra Josefines skole og de kunne meddele at hun nu er blevet tildelt et skolehjemsværelse. Åhh det lettede, og nu begynder sommerfuglene så at indfinde sig i vores maver. Der er pludselig masser af forberede, og heldigvis er der weekenden til at få styr på hendes ejendele og det der skal med.
Tøj skal vaskes, håndklæder og sengetøj skal findes frem,computer og den slags skal også med, og så er der jo indkøb af støvler og arbejdstøj. Det har jeg med vilje ikke handlet endnu, da jeg inderst inde har været bange for at hun ville springe fra.
Jeg kan faktisk ikke lige helt fatte at det nu er nu.
I mellem breve og reklamer lå også en pakke fra Losarinas mor. Den indeholdt de ting hun har hæklet til mig. Garnet og farverne har jeg selv afleveret til hende forleden, og nu kom så de fine ting. Der er en lille pung, som allerede er fyldt med de smådele jeg har til mine strikke/hækle projekter. Der er en lidt større pung, og den er fyldt med alle mine strikke/hæklepinde fra KnitPro. Den passer perfekt i størrelsen, OG så var der de små armbånd med knapper på.
Tusind tak for det, jeg er så glad og ved, at hver gang jeg har fat i tingene, så får du en kærlig tanke. :-))
Dagen i dag skal jeg ikke andet end handle med Josefine. Jeg vil prøve at få det til at glide så let som muligt. I aften skal vi nemlig til fødselsdag. Det bliver holdt i sommerhuset og derfor skal vi overnatte der. Jeg vil faktisk helst hjem, men jeg tror det er planlagt sådan at alle spiser morgenmad sammen, inden der brydes op. Det skal nok blive hyggeligt, og jeg skal passe på ikke at gøre som jeg har for vane... at blive hjemme. Tanken om mange mennesker på få kvm, musik og snak er overvældende for mig, og jeg bliver desværre træt bare ved tanken.
Rasmus den lille fis, har igen bidraget til husets dyrehold, med de små kriblekrable lus. Det er ikke noget jeg er vild med, syntes at det snart må være nok, når man tænker på hvor store ungerne er efterhånden.. det er anden gang siden han flyttede ind.
Jeg har ham mistænkt for at bytte hætter med de knægte, han går til skydning med. Og det er altså strengt verboten... :(((
I nat har han så sovet med silikonedims i håret og så tager vi det derfra med lusekammen. Heldigvis fik jeg ham overtalt til at tage det meste af håret med en maskine, for hans hår er så tykt, og er vokset så meget at det er ulig lettere at kæmme efter sådan en tur. Det har han ikke prøvet før, og lur mig om ikke det også bliver hans sidste... Han var IKKE tilfreds med resultatet. Han er nu klar til at søge ind i militæret og helt ærligt.. Det ER for kort. Sådan går det når man har husdyr!
Der var brev fra Josefines skole og de kunne meddele at hun nu er blevet tildelt et skolehjemsværelse. Åhh det lettede, og nu begynder sommerfuglene så at indfinde sig i vores maver. Der er pludselig masser af forberede, og heldigvis er der weekenden til at få styr på hendes ejendele og det der skal med.
Tøj skal vaskes, håndklæder og sengetøj skal findes frem,computer og den slags skal også med, og så er der jo indkøb af støvler og arbejdstøj. Det har jeg med vilje ikke handlet endnu, da jeg inderst inde har været bange for at hun ville springe fra.
Jeg kan faktisk ikke lige helt fatte at det nu er nu.
I mellem breve og reklamer lå også en pakke fra Losarinas mor. Den indeholdt de ting hun har hæklet til mig. Garnet og farverne har jeg selv afleveret til hende forleden, og nu kom så de fine ting. Der er en lille pung, som allerede er fyldt med de smådele jeg har til mine strikke/hækle projekter. Der er en lidt større pung, og den er fyldt med alle mine strikke/hæklepinde fra KnitPro. Den passer perfekt i størrelsen, OG så var der de små armbånd med knapper på.
Tusind tak for det, jeg er så glad og ved, at hver gang jeg har fat i tingene, så får du en kærlig tanke. :-))Dagen i dag skal jeg ikke andet end handle med Josefine. Jeg vil prøve at få det til at glide så let som muligt. I aften skal vi nemlig til fødselsdag. Det bliver holdt i sommerhuset og derfor skal vi overnatte der. Jeg vil faktisk helst hjem, men jeg tror det er planlagt sådan at alle spiser morgenmad sammen, inden der brydes op. Det skal nok blive hyggeligt, og jeg skal passe på ikke at gøre som jeg har for vane... at blive hjemme. Tanken om mange mennesker på få kvm, musik og snak er overvældende for mig, og jeg bliver desværre træt bare ved tanken.
Rasmus den lille fis, har igen bidraget til husets dyrehold, med de små kriblekrable lus. Det er ikke noget jeg er vild med, syntes at det snart må være nok, når man tænker på hvor store ungerne er efterhånden.. det er anden gang siden han flyttede ind.
Jeg har ham mistænkt for at bytte hætter med de knægte, han går til skydning med. Og det er altså strengt verboten... :(((
I nat har han så sovet med silikonedims i håret og så tager vi det derfra med lusekammen. Heldigvis fik jeg ham overtalt til at tage det meste af håret med en maskine, for hans hår er så tykt, og er vokset så meget at det er ulig lettere at kæmme efter sådan en tur. Det har han ikke prøvet før, og lur mig om ikke det også bliver hans sidste... Han var IKKE tilfreds med resultatet. Han er nu klar til at søge ind i militæret og helt ærligt.. Det ER for kort. Sådan går det når man har husdyr!
Abonner på:
Opslag (Atom)