Endnu et projekt i sigte

Har jeg lige lagt i bunken..
Denne gang handler det om overblik og orden.



Jeg har jo masser af garnprojekter på lager i min strikkebog, men der begynder at være lidt uoverskueligt i min garnreol. Efterhånden som garn bliver brugt og nyt kommer til, ligger det hulter til bulter, og systemerne er helt i ged igen.

Det kan ikke undgås og jeg syntes også det er lidt hyggeligt at der er liv i reolen, men problemet er bare at det er alt for nemt at komme til at forkøbe sig på noget, som man muuuligvis har i forvejen.. Hm hm..

Derfor skal dagen i dag bruges på at tage ALT ud. Det skal sorteres på vores seng, i farver, kvaliteter, muligvis også gram og meter. Det hele skal skrives ned og derefter vil jeg registrere det på Ravelry. Så håber jeg at det bliver nemmere at holde styr på beholdningen.

Det hele kom sig af, at jeg i går sad og hyggede med at vinde garn op. Der fik jeg så lige lyst til at gå i gang med et projekt og jeg tog garn frem, men opdagede at jeg liiige manglede Holst i en bestemt farve. Så ku jeg også liiige se at det ville være fedt at ha lidt af en anden farve og hvad så med det garn der liige kom en mail om var på tilbud. Jeg har forlængst lært at de skønne garner fra bla Holst, er fede at strikke med, men pokker om jeg gider strikke med så tynde tråde, så jeg bruger det kun i kombination med andre garner, eller med flere tråde af gangen.


Her er det nuværende OG igangværende projekt. Limagarn og Holst i skøn forening. Det ender med endnu en Anitamodel.. ;) Mit er bare denne gang en vintersag. Vi får se om det virker at kombinere de kvaliteter to til et sjal. Indtil videre er det helt vidunderligt at røre ved og jeg kan se for mig en trøje så blød, som efterfølger til den røde.


Hov.. nu har jeg helt tabt tråden ( hi hi ), og kan slet ikke huske hvad det var jeg ville fortælle til at begynde med.


Nå, men faktum er at jeg har konkluderet, at det vil være temmeligt praktisk at ha overblik over garnlageret her i huset. Vores soveværelse er vort eget i denne weekend, så det vil jeg udnytte til at hygge derinde. Der skal ryddes op, især alle de popcorn Josefine var så venlig at sprede overalt omkring min arbejdsplads sidst hun kiggede forbi, skal fjernes og så er der tøj der skal på plads og SÅ kan jeg komme i gang med det sjove.


Sjovt bliver de også at se hvordan det grå sjal ser ud, efter det har været en tur i vaskemaskinen, som er det sidste trin inden det kan tages i brug. Jeg må indrømme at det næsten er det mest nervepirrende ved hele den historie. TÆNK hvis resultatet ikke bliver som forventet/ønsket/ planlagt? Uha da


Jeg tuller i mine hjemmefabrikerede sokker og har allerede nu indset at eet par slet ikke rækker. Derfor glæder jeg mig til på torsdag, hvor der igen er strikkeklub. Vi har bestemt at lave en temaaften ud af det og vi skal lære at strikke sokker i alle afskygninger. Eller ihvertfald så meget som vi nu kan nå. Se bare her.



Hyggehejsa og god lørdag til alle.

!!!

Fingrene hviler på tastaturet, men der er ikke nogle ord der springer frem..
Sådan er der nogle gange tomt i hjernen, og det burde jeg da egentlig lige skrive ned som en begivenhed der er værd at mindes.

Det er godtnok sjældent, at jeg ikke har millioner af ord der cirkulerer rundt og rundt og sjældent, at jeg ikke er ved at tilte af de bunker af tanker der vikler sig rundt om mit sind.

Jeg tror jeg vil lade blog være blog, og i stedet bruge tiden på andre ting end ord.



Det er jo heller ikke fordi jeg mangler ting at tage mig til..

De korte nyheder 29/10-09 ( strikomania 2 )

Jeg har fumlet med farver og er endt med at beslutte mig til at eksperimentere lidt i kvaliteter.
Næste sjal bliver en kombination af Uldgarn fra Peru. Lima hedder det, og så det tyndere garn fra Holst.


Jeg har noget dødlækkert garn fra Sommerfuglen, er vild med farverne der er købt i en samlet pakke, men nu er det fjerde gang jeg har fat i det og forsøgt at få det til at fungere. Jeg ved ikke..
Der er et eller andet med farverne, når de først bliver sat sammen, det kikser og virker faktisk direkte grimt. Dernæst har jeg forsøgt at at kombinere det med andre farver og garner, også uden held.. Det er muligt det bliver noget af det der kommer til at ligge rigtigt længe inden der dukker noget op der virker. Lige den rigtige opskrift feks.


Det grå sjal er nu helt færdigt og jeg endte med at hækle en lille muslingekant på.


I spidserne har jeg sat kvaster på, for at give det tyngde når man slynger det rundt om sig


Alt i alt er det blevet rigtigt godt og jeg er tilfreds med resultatet. :)




I aftes var Mira enebarn, og hun og jeg var alene hjemme og sandheden er, at i sådanne situationer har vi det godt og hyggeligt. Mit overskud og mine kræfter blev så meget større, og jeg havde endda lyst!!!! til at hygge med tændte lys og lidt nus i mit hjem. Altanen blev oplyst af lanterner, der blev ryddet lidt op i køkkenet og vi fik småkager til kaffen/theen. Disse ting er jo noget der bare skulle være en selvfølge, men sådan er det desværre ikke.

Josefine var på skolen, Theis er endelig "flyttet" op til sine bedsteforældre og Rasmus er på overlevelsestur med klassen. Jeg havde det så godt og hele huset bar præg af en meget roligere og rar atmosfære. Alle de dårlige energier fra Theis og Josefine er som blæst væk når de ikke er hjemme og lige nu sidder jeg her og kan være nær tudegrænsen fordi jeg ikke ved, hvornår jeg får sådan en aften og oplevelse igen.

I aften kommer Josefine nemlig tilbage, Theis er helt uforudsigelig og kan stå her igen hvert øjeblik uden forvarsel, hans ophold er nemlig slet ikke sikkert, da han svinger så meget og ikke kan bestemme sig til hvad han vil. Det er noget der virkelig piner mig, for jeg har faktisk mere ro nu, og har meget brug for at vide hvordan mine dage er eller vil blive. Jeg syntes jo det må være fair at forlange at vi får en klar melding, og om ikke andet en opringning om hans returneren så jeg kan forberede mig på at luften igen bliver tyk af konflikter, røg og den evindelige kritiske strøm af spørgsmål.
Det er jo så bare kun mig der mener det... og følelsen af ensomhed er enorm fordi jeg selv og alene må håndtere det problem. Lige nu vil jeg nyde min indre ro der er så skrøbelig og svært tilkæmpet, jeg vil nyde den fred der er i huset.



Så længe den får lov at vare..

Bare lige..

Billedet er hentet fra Jytte Isbergs billedgalleri



Jeg så hende her hos Garnfreak.

Sådan et gad jeg godt købe, men kan jeg finde ud af at få en adresse eller andre oplysninger frem fra hendes side??... NEJ.

ÆV for filan for farven er lige mig, og der er masser af andre smukke armbånd at falde over der.


Billedet er fra Jytte Isbergs billedgalleri..

Dagens emne: STRIKOMANIA

I dag skal det ikke handle om andet end strik..


Ikke noget om børn der igen og igen bøvler og brokker, ikke noget om dårlig ryg eller smerter andre steder, ikke noget om vægt, mad eller sukkerindtag, og ej heller om vejr eller vind.
Ejheller skal der i dag skribles om tvprogrammer, konkurrencer, bøger, aftaler eller energi og mangel på samme.

I dag skal det udelukkende handle om strik, garn og glæden ved farver og fibre.





I går var jeg et smut forbi Nørkleriet. Der blev jeg præsenteret for et garn der simpelthen bare måtte med hjem. Historien i garnet går på at det er håndindfarvet af kvinder og børn fra Chile. De gør som de selv syntes, hvilket betyder at garnet sjældent kan bestilles i mange bundter med samme farvekombinationer. Garnet er superblødt, og det garn jeg kom hjem med er bundter, der som i Kauni har flere farveforløb, her lilla, blå, turkis og også lidt grønligt.


Jeg skal endnu engang lege med mit krydsnøgleapperat. :))


Det grå sjal er nu næsten færdigt. Jeg er ved at eksperimentere med en hæklet kant fordi den er lidt løs i det, efter jeg har ladet maskerne rende. Vi får se hvordan det ender, men allerede nu er det simpelthen så herligt at have i hænderne, at jeg med garanti tager og laver et mere. Denne gang i mere kulørte farver.

Maskerne er på vej ned igennem arbejdet og man begynder at kunne se fidusen.


Så er alle rendemaskerne på plads og sjalet er vokset betydeligt i størrelsen. Opskriften finder du forresten her.


Hov.. her har Cupcake lagt sig til at sove under sit tæppe i sofaen. Det er vist uden for strikkekategorien, men mor her måtte pænt vente på at få sin sofa igen, til han var vågen og frisk.. Kan man være mere afslappet??



Som også MetteLykke fortæller, er jeg allerede nu igen splittet i mellem projekter jeg gerne vil lave. Jeg har så meget dejligt garn liggende og det er bare at gribe ud og gå i gang. Jeg føler mig så rig det gør jeg altså. Men som med alle milionærer oplever jeg faktisk også den der underlige tanke, at jeg må spare på det, for hvis nu...!

Det er helt tosset altså.


Jeg har to julegaver færdige og jeg jubler fordi jeg i år slet ikke skal rive mig i håret for at finde på. Mine forældre er på plads hvilket er helt nyt for mig. De er sågu altid de sværeste at hitte på til. :) Jeg tror jeg indtil jeg får fundet lige den opskrift jeg mangler til det grå sweatergarn jeg byttede mig til den anden dag, vil lave et sjal mere. He he

One word og mange flere ord

En udfordring af de lidt sværere er blevet givet til mig af Losarinas mor, og det ER virkelig en udfordring, for jeg kan ikke få billedet forstørret op, og for en stæreblind en som mig er det helt og aldeles umuligt at læse teksten. ;) Jeg kan derfor ikke selv se præcis hvad det hele handler om, men kort og godt skal jeg med eet eneste ord give en beskrivelse af Miri.

Hmmm tænke gruble overveje fundere....

Vi har jo mødtes en gang i sommer til en rigtig fredelig og dejlig omgang snak, strik og samvær. Hun havde hæklet nogle ting til mig, blandt andet nogle smadder søde små armbånd, som jeg sidenhen har set brede sig flere steder på nettet. Vi fik vendt og drejet en masse ting og jeg var på "rundvisning" i hendes helt private have. Lille og smuk og frodig var den.

EET ord! det er nærmest umuligt.

Jeg tror jeg går efter instinktet og tager det allerførste ord der sprang i mit hoved da jeg fik opgaven.


MILD - er ordet.

Det er det allerbedste ord jeg bruge. Hendes blog og skriverier fremstår i mine øjne på den måde og det var også det første indtryk jeg fik af hende da vi mødtes.


Der er mange andre aspekter i Losarinas mor, og mange jeg ganske givet slet ikke kender, men MILD er det der rammer mig her.

Jeg giver udfordingen videre til Vibeke med den dejlige madblog. Jeg håber at du ikke syntes den er for svær :)


Dagen i dag bringer endnu en aftale hos tandlægen med sig. Som altid ved jeg ikke lige om jeg syntes det er sådan jeg har lyst til at tilbringe min eftermiddag, men vi får se hvordan det går. Jeg nærmer mig heldigvis målet og kan så se tilbage på næsten et helt års reperationer. Uha det har været en langstrakt affære. Tanden der blev rodbehandlet er stadig ikke færdigbehandlet, mon den nogensinde bliver det??


Færdigt er tilgengæld mit sjal. Jeg bringer billeder senere, men allerede nu kan jeg erklære mig dybt tilfreds og jeg har allerede besluttet at fremstille et mere. Denne gang i mere muntre farver, for det grå er og bliver gråt i gråt. Det var hurtigt strikket, hvilket jo er lige noget for en utålmodig sjæl som mig.

Gud ja.. forresten har jeg da rent glemt at fortælle om den strikkede frakke/trøje jeg købte garn til i sidste uge. DEN er tilgengæld dømt ude. Jeg begyndte i fin stil, men allerede efter 20 cm havde jeg så ondt i ringfinger og hele vejen op ad højre arm, at jeg slet ikke kunne overse hvordan jeg skulle kunne færdiggøre sådan en lang sag. De tykke pinde og garn er hermed erklæret for pinde/garn non grata i min verden...

Garnet er nu returneret og ombyttet til noget andet og endda også en tilgodeseddel. Det er faktisk ikke dårligt at have liggende til en dag jeg finder noget der MÅ erhverves. ( Hvilket vil sige hver gang jeg er i strikkecafeen... )

Jeg har nu strikket tilpas længe til at jeg er ved at have fundet favoritter og absolut ikke favoritter, når det gælder garn og redskaber.



Jeg bliver da mere og mere prof gør jeg

Vinderen er fundet :-)

Men mere om det til sidst i "programmet"..



Gårsdagens kagekalas var en forunderlig oplevelse. Fyldt med søde, bløde, sprøde og saftige kager. Der var rosenboller, squashkage, peanutbuttercookies, chokoladekage med hest, æbletærte, chokomuffins og kanelsnegle. Et udvalg for enhver smag og nok til at trimle af stolen over. Blandt mine egne favoritter var kagen med squash. Uhmmm den var god.





Sifka og Piskeriset får stor ros får at stable sådan en arrangement på benene, Piskeriset også fordi hun gad komme med kager langvejsfra og med tog. At tænke sig en energi.


At besøge Sifka er som at komme til Alladins hule. Hun bor så fint og der er mange herlige sager at kigge på. Jeg kunne slet ikke lade være med at vandre rundt og beundre gode ideer og sjove påfund. Man følte sig velkommen og taget i mod med åbne arme. Tusind tak for det Sifka


Tre timer senere var der ikke mere tilbage i mig, og jeg smuttede hjem igen. Ligeså meget fornøjelse jeg har af at deltage, ligeså hårdt er det for mig bagefter. Alle samtaler og indtryk snurrer og roterer og trætheden var så total da jeg endelig stod i min egen stue, at jeg sov som et barn i to timer og vågnede tids nok til at jeg kunne indtage en rugbrødsmad til Forbrydelsen. Som altid bliver man efterladt med en ævfølelse over at der er en uge til næste afsnit..

Jeg ville gerne have strikket, jeg ville gerne have set Lewis, jeg ville også gerne have sludret lidt med kæresten og Rasmus, som havde masser at fortælle, men jeg ku slet ikke tale rent, sort snak og underlige sætninger kom der ud af mig, så efter en lodtrækning til min give away røg jeg på hovedet i seng. Jeg har sovet som en sten i nat.


Nu har jeg så heldigvis intet jeg skal i dag, mandage er min dag med genopladning. Eneste punkt på dagsordenen er rengøring efter første tur med vores nyindkøbte saftcentrifuge.

Dagens tip:


HUSK altid at sætte glasset UNDER tutten når maskinen er i gang!!!!



Ved ikke lige hvorfor jeg ikke tænkte på det, men gulvet er klistret og ligeså er bordplade og alle rillerne i de hylder og ting der er nedenunder. Ja da, men saften smagte vidunderligt og jeg føler mig behørigt sund og vitaminrig. ;) Nemlig så..



Min gave i anledning af de rundede 50 faste læsere har også fundet sin modtager.
Navnene blev rodet rundt og John fik lov til at trække vinderens navn op af skålen og...





TADAAAAAAAA


Vinderen blev Anette fra Kenja & co med den søde hundebasse Kenzo.


Du skal nu lige maile mig din adresse og så sender jeg gaven til dig.


Jeg har ikke villet beslutte hvad gaven skulle bestå af, før jeg vidste hvem vinderen var, men jeg kan lige her slå fast at det IKKE er billedet fra gårsdagens indlæg. Det var kun dagens illustration, så Sifka du kan være ganske rolig. :)
Jeg håber at Anette bliver glad for sin overraskelse og er vi heldige kan det jo være at hun fortæller om den ovre hos sig selv.. ;))

Kagekalas...

Skal jeg til i dag hos hende her, og jeg glæder mig.


Så vidt jeg ved kender jeg kun Susling, og jeg ved heller ikke hvor mange vi bliver, men mon ikke det bliver herligt? Jo, det tror jeg :)


Tænk at hun har stået der helt alene og bagt kager i lange baner, det er imponerende.


I går var en ualmindelig underlig dag, for både kæresten og mig. Ingenting havde jeg egentlig lyst til, og ingeting blev gjort. Kun var vi et smut på posthuset efter en pakke til Rasmus, som hastede. Det var ikke fordi vi var i dårligt humør, ej heller fordi vi var særligt pressede, unger var der jo ingen af, men faktum er at jeg fik sovet en del i går både med og uden marsvin til selskab. Det er godtnok sjældent at jeg ligefrem ikke gider foretage mig noget. Som oftest er der jo masser af lyst til det ene og det andet, og der er det kun sindet der bestemmer tempoet.

Jeg har heller ikke strikket så meget, men det skal jeg nu nok få rådet bod på snart igen. Jeg er igang med dette sjal, som jeg har fundet hos Moccapigen Anita. Jeg strikker det i gråfarvet Kauni og det bliver vældigt flot når det er færdigt. Indtil man når midten er det godtnok lidt småt at se på og rimeligt kedeligt at strikke, men så bliver det interessant..

Masker skal nemlig droppes og jeg må hele tiden liiiige strikke lidt mere for at se hvordan det nu vil se ud. Jeg har ikke langt igen og skal også nok få taget lidt billeder af det, men som sagt... jeg har bare ikke gidet lave noget som helst.


Nå jo da.. forresten.

Jeg har da også skrevet 51 navne på små sedler, og de ligger nu klar i en skål lige til at John kan rode lidt rundt i den og trække vinderen af min give away. Hvis ikke jeg er for forædt efter dagens kagekalas bliver det i aften og det skal også nok blive foreviget hertil.


Klokken er kun halv ti heldigvis og jeg har god tid til jeg skal ud. Ud i denne mørke søndag som slet ikke virker til at ville lysne.


Jeg satser på at Sifka har tændte lys :)))

24 oktober 2009 og julen sniger sig ind på os

Også i dette indlæg.


Jeg begriber det ikke, og faktisk er der jo ikke to måneder til, for allerede nu er julen begyndt at snige sig ind flere steder. Juleslik, brunkager og ugebladsforsider med glimmer og kugler er allerede fremme i forreste geled. Det bliver bare uden mig, for jeg er for længe siden hoppet at den galej.

Jeg holder af julen, elsker lysene, musikken og de hyggelige julefilm, men efter mange mange år som superjuler, har jeg efter min sygdom ændret mig. Det er som om jeg ikke rigtigt kan finde entusiasmen frem. Før i tiden var jeg meget optaget af at fremstille juledekorationer og jeg brugte hele sommeren og efteråret til at samle matrialer sammen. Når vi nåede oktober var jeg i gang med at fremstille alverdens ting både til eget forbrug og på bestilling. Uroer, kranse, og kongekroner med mos stod i kø på min bagtrappe, indtil det var tid til at de skulle frem i stuerne. Japanske lygter blev sirligt dyppet i glimmer og monteret med sytråd lige til at hænge op i vinduerne. Sne og lak stod så at sige om ørene på mig..

Sådan er det altså bare ikke mere. Her har jeg slet ikke pladsen til at arbejde med det, men mit julehjerte er heller ikke så rødt som det var engang, men det har jeg det faktisk fint med.

Jeg blev nemlig altid dårlig når vi nåede juleaften..


Stress og kæmpe krav om perfektionisme, gjorde simpelthen kål på mig. Så sad jeg der med ondt i maven og hovedpine, og jeg kunne slet ikke slappe af eller nyde mine egne anstrengelser.


I dag er det helt ok at købe sig til småkagerne, nøjes med et par enkle dekorationer og så pynten fra kasserne i kælderen. I mit ægteskab var min samling af pynt og andet pakket sirligt ned i hele seks af de store flyttekasser..

I dag har vi to. Der er blevet sorteret grundigt i beholdningen og kun det bedste er tilbage. Deriblandt mine julekugler. DEM elsker jeg. Jeg kan slet ikke få nok faktisk. De kan sammen med grønt og lys i en skål sagtens få julen til at springe ud. Mere skal der ikke til.


Jeg har dog heldigvis stadig billeder af fortidens kreative frembringelser. De kommer her:


Inden jeg fik børn, stod den på hjemmelavet konfekt. Det var dengang i slut firserne

Saft, gele, småkager og chutney. Det var i 90' og meget er ændret siden


Hele landskaber i en adventskrans


Træer af blade


og træer af tidsler og hortensia med glimmer på


En chokoladeæske med natur i


Kranse til døre og vægge


Min arbejdsplads i biblioteket. Den stod fremme i hele oktober og november


Og i december var der dækket op til gæster



Det er underligt som man kan ændre sig.




Til sidst kan jeg lige fortælle at jeg har det ok, men de sidste par dage har jeg bare ikke gidet at blogge. Jeg har masser på hjerte, men tænk... jeg er simpelthen for udmattet til at klikke på tasterne og derfor er der ikke sket noget herinde hos mig.

Jeg skal nu nok returnere igen, skal bare liiiige... og så er der jo også den hemmelige gave der skal trækkes lod om. ;)


I'll be back

Give away, Simones mor OG stille dage

Min pakke ser søreme ud til at skulle videre ud i verden.. :-)))



D. 30 sept udlovede jeg en gave til lodtrækning imellem alle mine faste læsere, når jeg nåede de 50 tilmeldte. Det er søreme gået noget hurtigere end jeg havde forventet, så i weekenden skal kæresten og jeg have lidt sjov.

Alle navnene vil blive blandet godt rundt, og så finder vi den heldige vinder af gaven med det ukendte indhold. Jeg har ikke endnu bestemt hvad den skal indeholde, det ved jeg først når jeg ved hvem der er den heldige vinder.

Jeg skal selvfølgelig sørge for at det bliver dokumenteret så alle kan følge med og se, at det er gået helt rigtigt til. Jeg må hellere se at få ladet kameraet op igen.. ;)

Det er faktisk en rigtig dejlig fornemmelse at kunne give noget fra sig og dermed vide at der er en der kan tage hul på den første rigtigt mørke måned, nemlig november, med en rar overraskelse Jeg glæder mig faktisk til det og kan lige nævne at det blev Simones mor fra det kreative atelier der meldte sig til som nr 50 og dermed udløste konkurrencen. Tak for det :)


Det kreative atelier er en blog der er værd at besøge. Her finder man de herligste og mest utrolige små og større dukker, der er så fine og sirligt fremstillet, at det næsten er løgn. Alle har de deres eget udtryk og først nu har jeg selv fundet ud af, at jeg missede chancen for at få denne søde nisse hjem og bo hos mig.. Jeg ønsker ham en god rejse til den heldige modtager. ;)


Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er fantastisk glad for den respons jeg får på både stort og småt herinde fra. Især dog på de svære dage. Når jeg sådan mister grebet og bliver overvældet af hverdagen og familien, er det meget betydningsfuldt for mig, at der findes så mange rundt omkring i bloggosfæren, som gider sende mig ord til hjælp. Jeg tager glad i mod både opmuntring og også lidt pisk. Pisk der får mig til at tænke over tingene og opmuntringerne der fortæller mig at jeg gør det rette.

Det takker jeg jer alle for. I burde have gaver hele bundtet.. ;)


Bilen venter stadig på sin tid hos autolægen og jeg har alt i alt taget den helt med ro. Dog fik jeg lige vasket i går, og nu har jeg det godt med mig selv fordi jeg ved at det ikke hænger over hovedet mere. Det kostede kræfter, og i dag kan jeg læne mig tilbage og lade mig forkæle. Jeg har nemlig bestilt tid hos frisøren. Juhu for det.


Det sker ikke så tit endda.

Toyotaen skal på hospitalet

Og i virkeligheden burde jeg jo slet ikke klynke.

Med 15 år på bagen, og i min varetægt de sidste tre år, UDEN nogen som helst former for sygdom, kun en mindre forkølelse i form af nyde dæk og sån.. Ja så er det vel i orden at den nu knirker lidt.

Og det er meget lidt.

Efter at kæresten har lyttet på patienten med stetoskop, ser det ud til at det er starteren der er gået. Det er jo til at overse, men jeg er godtnok trist for jeg havde jo planer.


Sådan kan det gå og nu skal det så bare lige ordnes, så kører den igen. Og den kører søreme godt.
Inden 10 nov har jeg fået besked på at den skulle til syn, så et eller andet sted er det jo fint, at det sker Nu, og ikke lige når den står dernede hos dommeren over dens videre skæbne, OG min pengepungs indhold. Jeg mener... havde jeg måske ikke lige været inden om garnbutikken og handlet?? og havde jeg ikke lige investeret garn til en ny trøje, der sådan ca koster det samme som en ny starter ( uden arbejdstiden incl) ??

JO det havde jeg, og så er det da søreme uheldigt at jeg allerede har taget hul på garnet og er gået i gang med at strikke. Uppsss!


Og hvad er det så jeg er gået i gang med?


Jo altså første gang jeg så denne ting, var i Nørkleriet. En anden cafegæst var i gang med noget fra dette magasin. Jeg måtte jo lige bladre, men forsiden fangede mit blik..
Anden gang var da Süsling trak bladet frem af tasken ovre ved Pernille. Der er jo masser jeg gerne vil lave, Topstykket feks, men den må vente for jeg er ikke strikkemoden til den endnu. Jeg har været alt for ambitiøs. Små pinde og mange runder med kedelig strik og så dette hersens mønster der er helt umuligt, fik mig til at lægge den til side. Pine er faktisk ogsa en lille drøm. Jeg har småprojekter kørene og noget er færdigjort, men en større ting må der til og nu er den her på mine pinde.



En dejlig lang vams. Jeg har købt garn i koksgrå og så tror jeg nu nok at jeg laver hætte på den i stedet for kraven. Det tror jeg bliver bedre.. Garnet er merino uld, Lana grossa hedder det, og jeg er vild med at det er så superblødt.
Mit halstørklæde er af samme slags, bare fra et andet firma, men jeg hader jo alt der kradser på min hals, så det er helt perfekt.
Holst og Kauni og alle de andre lækre uldkvaliteter er skønne, men de får altså ikke lov at nærme sig min sarte nakke, jeg holder det ikke ud. Uff hvor det kradser.


Når jeg nu ikke kan holde ferie i dag alligevel, kan jeg i stedet strikke og så må jeg desværre tage mig sammen og få vasket bare en lille bitte smule. For det er ikke kun garnet der kradser..

Vaskekrisen kradser også her hos mig, og når der begynder at mangle undertøj og håndklæder er det altså mere end jeg kan klare. Er der ledige tider tager jeg et par maskiner. Men noj hvor jeg ikke gider

Toyota og så må der gerne grines

For mor har endnu engang lagt planer, og endnu engang er de blevet omstødt af vorherres magtfulde skæbneleg.


Jeg syntes måske nok, at han strammer den og derfor har han og jeg nok engang et regnskab at gøre op senere... når jeg står der foran himlens port og banker på.


Indtil da, må jeg bare grine. Det nytter sgutte at hyle i hvertfald, for visse ting kan man bare ikke hamle op med.


Som feks en død bil!


Ja netop... Mor her pakkede sine ting, parkerede ved Nørkleriet for at indkøbe garn til næste projekt af større kaliber end et sjal og den slags, gik i Netto for at hente lidt småting såsom sødmælk til kaffen, og med bilen fyldt, vinduet rullet ned fordi der er fyrre grader inden i min ny røde sweater, kaffe i koppen, lyder der en sindssyg hakkende lyd da nøglen drejes.

En gang mere får mig til omgående at droppe forsøget, for det er ikke en lyd jeg lige har hørt før. Ringer til kæresten, som selvfølgelig lige i dag befinder sig i Roskilde, sidder lidt og gnasker på en småkage.. Hmm

Tænke tænke, hvad gør en klog???


Jo da, ud af bilen, på med de bedende øjne og tju hej får jeg prejet et par knøser der alligevel står og taler i mobiler foran en flyttebil. Om de ku hjælpe??

Et to ti sekunder senere er den ene i fuld sving med at hente ekstrabatteridimsedutoplader frem, ledninger og jeg ved ikke hvad, men selv efter den manøvre og masser ad god vilje, hoster bilen bare videre. Lyden får også den unge herre til at trække sig, han vil ikke gøre ondt værre, så nu har jeg så tømt bilen ( næsten for der var altså meget), slæbt det hele hjem igen og her bliver jeg sgu.

Jeg tror det er vorherres måde at fortælle mutter her, at hun må prøve at tænke rationelt, i stedet for emotionelt. Ring til psykologen, få en tid til en snak om det der med, at sejle derud af i de triste tankers båd, få styr på den dybe kærlighed jeg har til kæresten, så den ikke forsvinder i alle de negative tanker jeg får støbt. Det er jo trods alt noget jeg har temmelig mange erfaringer med.. det der med at tankerne tager overhånd.


I dag bliver jeg i hvertfald hjemme. Og så kan jeg, når bilen er fikset prøve een gang mere med en lille ferie.



Jeg elsker min bil, det gør jeg altså :)

De næste dage..

... er jeg ikke hjemme.


Jeg har besluttet at tage lidt væk herfra. Et par dage uden andet end ingenting på plakaten. Jeg har bestemt ikke let ved at gøre alvor af det, har overvejet det i flere dage, men jeg mærker at det MÅ til for ellers eksploderer jeg. Min tærskel er helt væk, og jeg har minus tålmodighed. Det er synd for ungerne, men mest har jeg dårlig samvittighed over for Rasmus. Han er bestemt ikke begejstret for at hans mor ikke er her, når han kommer hjem.

Jeg har forklaret ham lidt om hvorfor, og jeg ved at det kan han sagtens klare, men det er interessant at han fortæller om, hvordan det føles som et andet sted, når jeg ikke er her..

Jeg pakker strik, lidt kluns og min bærbare. Så ser vi om jeg overhovedet kan slappe af, og ignorere den kæmpe bunke vasketøj der ligger her. Under alle omstændigheder kan jeg ikke blive væk så længe, for mine pelsede skal have mad. Det er jeg den eneste der sørger for.


En positiv melding er, at Theis har meddelt at han flytter til sin mormor og morfar en tid. Han har nu kun arbejde et par timer om torsdagen og derfor er planen, at den ugedag er en dag han opholder sig her, men de andre seks dage er han ikke hjemme. Det vil være godt for os alle, men jeg fornemmer at alle de ting der foregår her, handler om mig og min personlighed. Hvis ikke jeg var flyttet ind, ville John og hans to børn, stadig have en hverdag som de plejede. Theis ville ikke have haft lyst til at flytte og Mira ville have haft sin far for sig selv. Deres liv er blevet forringet fordi jeg er her. Det snurrer i mit hoved, og alle de indtryk der kommer ind, har jeg svært ved at bearbejde.



Hovedpinen er væk, men nu er der min mave der gør knuder og vender sig.
Jeg tror jeg har en krise


Sikke noget.

Tyndhudet og tykblodet OG en udfordring til bloggere

Her kommer så lidt af hvert om alt muligt og ingenting. OG KIG NEDERST i indlægget for at finde ud af, hvilken udfordring jeg nu lægger ud i blogland..




Det kedelige først:

Første etape af touren (familien rundt), er taget. Nu skal jeg så have taget anden runde, men hvornår?? Det skyldes at det ene barn ikke har været meget hjemme og det andet er sygt. Vel plantet og med kaffe indenfor rækkevidde, fik jeg fortalt om fredagens besøg og besked fra lægen. Det er muligt at jeg her på bloggen fremstår som velformuleret og dygtig til at udtrykke mig, men sådan er jeg ikke når jeg skal tale. Der bliver tingene sagt i en underlig usammenhængende strøm, og jeg selv syntes det får en latterlig klang, når jeg hører mig give udtryk for hvordan jeg har det. Andre siger at det ikke opfattes på den måde, men ved gud.... jeg syntes det er meget lettere at skrive. Der flyder det ud af hænderne på mig, spontant og uden tøven.

Jeg kan ikke sige hvad resultatet er eller bliver. Jeg kan kun vente og se. Jeg er fast besluttet på, at mit helbred og min hårdt tilkæmpede ( og altid vaklende) livsglæde ikke skal forsvinde igen, så der er stor sansynlighed for at jeg tager lidt væk. Gittemay skriver om illusioner og deres magt her, og jeg selv må erkende at mine er brændt af. Det gør mig arrig på mig selv og ærgelig, for jeg burde sgu ha lært af det liv jeg har haft.



Det meget mindre kedelige her:

Min læge gav mig noget at tage for at jage den ulidelige pine på flugt. Beskeden var, at det gerne skulle virke inden for en dag eller to, var der ikke effekt efter højst en uge, skulle det helt droppes, er der virkning skal jeg være på den en måned. Det er noget der hedder Beta blokkere, et blodfortyndende middel man ellers bruger til patienter med blodpropper. Man har åbenbart erfaret at det har en udemærket effekt på migrænepatienter.

Det virker... :)

I går morges ku jeg sige højt til mig selv, at jeg for første gang i en måned ikke havde haft ondt i hele 24 timer.. Ja det lyder jo helt vanvittigt, men ikke desto mindre er det altså helt vildt som det kan påvirke en, den konstante smerte der sidder og gør synet forringet og får maven til at rulle. Nu har jeg så lige slugt den fjerde pille, og stadig ingen smerte. På den front er jeg så glad og lettet. Jeg ser frem til at blive mere frisk nu.


Og nu til det mindst kedelige:




Jeg har for længe siden indkøbt sådan et krydsnøgleapperat, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg også måtte have skaffet mig en garnvinde. For længe siden var Sifka fremme med det forslag til mig, og dengang anede jeg slet ikke hvad det var for noget. Det ved jeg nu..

I lørdags ankom min helt egen vinde med posten, og jeg skal lige love for at jeg har hygget mig med at lave egne nøgler hele lørdag aften.

Jeg er jo proffesionel hyggefis, så i forlængelse af min hjemsendelse med beskeden om ikke at foretage mig andet end det der gør mig glad, byggede jeg rede i sofaen. Jeg missede Mariannes strik in, men jeg lavede mit eget.

Garn, gadgedts, opskrifter, bærbar, kaffe, godis, tæpper, puder, Barnaby og lydbog er nogle af de ting der blev anbragt i min nærhed, og da jeg er en lille praktisk gris og også opfindsom, fandt jeg lynhurtigt en måde at anbringe både garnvinde og nøgleapparat på. Comfi er NØGLEordet her;)

Her ser vi så hvordan Henriette gør når hun skal forkæle sig selv:


Krogen er klar til indtagelse.



Nøgleapperatet blev spændt fast på den bærbare så jeg ku sidde med den på benene i sofaen. Det er ikke lige så nemt at se her, men den står til højre i billedet. Op på lårene, på med garnet og så dreje dreje på den bekvemme måde.. :)

Der mangler vist ikke noget..


De første nøgler er klar


Æsken der havde indeholdt vinden, var et kæmpe hit for de pelsede. Ind og ud gik det, og så er den god at gnave i :) Trods tæppet er det endda lykkedes dem at tisse UDENFOR.. Fyhh altså


Et hurtigt strikket halstørklæde, gråt garn til det næste sjal og garn med en påbegyndt sok.


Min egen strikkebog. I den har jeg styr på de ting jeg har lavet. Der er en garnprøve, og div oplysninger om hvad det er jeg har haft gang i. En god måde at huske på, OG så er den sjov at lave. En lille strikkescrapting ku man kalde den. I den er også noteret det jeg ønsker mig, ting der skal supplere min hobby, mine egne fortolkninger af opskrifter, der er svære at se for sig..


Snoningen på den røde, ser feks sådan ud i Henriettesprog. Mere overskueligt for mig, da jeg er visuel og skal se mønstret i praksis for mig..


Min plaid, lavet at ungernes gamle sweatre. Den er efterhånde godt slidt, men har i år fundet ny anvendelse...


Nu hænger den nemlig over sofaryggen. Lommerne i Josefines gamle cardigan er endt med at have fået nyt liv som opholdssted for strikkedimser der ellers ligger og flyder på bordet.




TIL SIDST:


Nu er det så at jeg her vil komme med en udfordring som jeg håber I vil lege med på. Farvelegen var virkelig sjov syntes jeg, men nu skal det handle om noget andet.


Jeg har vist jer min strikkekrog, det er der jeg sidder når jeg skal hygge og da jeg ikke har en fast plads at sidde på, bliver tingene hele tiden flyttet. Frem og tilbage, og frem igen. Det er min måde at lukke verden ude på. Der jeg slapper af jeg bliver glad i låget af at nørkle.


Udfordringen er:


1. Vis mig din kreative oase.

2. Hvad indeholder den?

3. Hvor er den?

4. Hvad betyder den for dig?


De første tre der får udfordringe skal være:


Jeanette Mariae

Sifka

Garnmoster


Jeg håber at I vil være med på spøgen og derefter sende den videre til tre nye kreative bloggere.

Kærlig hilsen Henriette

At tage tyren ved hornene.. OG OG ... en rød afslutning ;)

Ja jo, jeg ved at illuatrationen er lilla, men sån er det. Den burde være rød, men ku ikke lige finde noget jeg syntes var fint..


Nå, men altså. At tage tyren ved hornene er altså ... ikke let.

Jeg skal finde de rette ord til at formulere hvad der sker med mig, når jeg tager fat om nældens rod.

Jeg blev reelt sendt hjem med en sygemelding fra min egen hverdag i går, og det er jo egentlig helt forrykt. For hvordan kan man det?? Bliver man sygemeldt fra sit arbejde, ja så tager man hjem, men hvad gør man når det omvendte sker? Det går jeg så lige og funderer lidt over.

Jeg kommer ikke til Køge i dag, som jeg drømte om. Jeg har ikke kræfterne til den lange køretur, men jeg mener helt ærligt heller ikke, at jeg ville være et hit i det selvskab lige netop nu. Et strik in i helt fremmedes selskab skal knagme være en herlig og hyggelig eftermiddag, og jeg kan ikke bidrage med andet end tristhed og øv, så jeg har skrevet til Marianne og meldt fra. Det er jeg da ikke glad for, men på den anden side.. Jeg kan altså godt selv se at det er det bedste for de strikkedamer der ellers har meldt deres ankomst. Jeg får nok en anden mulighed en dag.

Kæresten skal til begravelse i dag og jeg deltager ikke. For at være helt ærlig, så gider jeg bare ikke at være med til det. Jeg kendte ikke afdøde, kender kun hans bror en smule, og hvorfor skulle jeg?? Jeg bliver her, og får tænkt over hvordan jeg skal få afleveret den besked, at jeg er blevet sygemeldt...

Jeg ku jo være så heldig at det fik noget til at klikke her i huset, men det tror jeg faktisk ikke på.


For ikke at det hele skal gå op i den rene elendighed og tudetale, så er der een hurraoplevelse på programmet fra i aftes.

Jeg fik som de andre aftener, klart bedring i knolden efter otte, og jeg fik SGU DA ( sgjuse my frensh) strikket den sidste maske på den røde sweater.


JUHHHUUUUUUU OG HURRRAAAAAAAAAAAAAAA


Nu er den syet sammen, og da jeg aldrig har lært hvordan dette egentlig gøres sådan helt proff, blev det bare som jeg syntes det skulle gøres. Den ligger her ved siden af mig og jeg glæder mig til senere at tage billeder af den. Om jeg i første omgang selv er inden i den når det sker kan jeg ikke love, for jeg er IKKE noget kønt syn i disse dage. Halsen på trøjen er lidt underlig, men jeg tror jeg kan få den til at arte sig, skal lige se hvordan den ser ud på mig.

Jamen der er ingen ende på min stolthed jeg kan mærke at en ny er under opsejling. Uhh at begynde på et nyt projekt er altid spændende. Men hvilket???


Det siger jeg ikke endnu. He he

Knocked out!

Jeg er hjemme efter samtalen med lægen og et smut om apoteket.


Jeg kan ikke sige så meget andet lige nu, end at jeg er verdensmester i fortrængninger, og indre spændinger.

Det korte af det lange er, at jeg I N T E T fejler. Ikke fysisk ihvertfald. Smerterne jeg døjer med, hvad enten det er dem der piner i mit hoved, eller dem der får min mave til at vende sig, eller ben, arme og ryg der brokker, så handler det om, at min krop skriger for at få mig til at reagere.

Blodprøver af alle slags er blevet taget, jeg er udersøgt på kryds og tværs, og resultatet var jo i virkeligheden godt nok, set fra et lægeligt synspunkt. Intet galt med fysikken, udover dårlig kondition.

Jeg blev sendt hjem med en formaning om at NU skal jeg gøre noget. Hans diagnose er klokkeklar:

Overbelastning. På det psykiske plan..

Bliver jeg ved som nu, går det galt for mig inden længe. Han har kendt mig i så lang tid, at han ikke var et sekund i tvivl om, at jeg er hurtigt på vej nedad og i fare for at ende et sted der bliver svært at komme væk fra igen, sån lige på en studs.

Jeg er knock outed. Simpelthen.

Den besked var nok det eneste jeg ikke havde lyst til at høre, for jeg ved ikke hvordan jeg skal ændre på min situation. Nu kan jeg så sidde her og vide med mig selv, at der ligger en svær aften/weekend foran mig, for jeg må og skal have budskabet ud. Koste hvad det vil. Få forklaret at jeg ikke magter alle de ting der foregår her, og at det ødelægger mit helbred, at skulle fortrænge hele tiden. Fortrænge at jeg ikke har det der skal til for at kunne opretholde overbærenhed, overskud og smil til tre børn med hver deres specielle problemer, og som der kræves specialhensyn til hele tiden.

For ligesom at sætte det hele i relief, kan jeg lige give et billede af de sidste par timers Henrietteliv:

Jeg har en tid hos lægen kl 10.15. Er for tidligt på den, og bruger ventetiden på at købe ind. I supermarkedet kan jeg slet ikke koncentrere mig om hvad vi egentlig mangler, så jeg småhandler helt uden sammenhæng og går op til lægen. Der får jeg så at vide at næh.... du skulle da allerede til kl 9.45.. Vi har siddet og ventet. SUK Jeg kommer så ind, og får beskeden om at nu skal jeg til at passe på ikke at knække helt, og får så spørgsmål om min hukommelse og koncentration generelt. Tjaaa, jeg glemmer jo alt hele tiden og kan ikke finde ud af ret meget. Han kigger på mig og behøver egentlig ikke sige så meget til det. Dybt stresset er hvad jeg er. Der er alle tegn på det, han påpeger at ting som glemsomhed og den slag er typiske.

Vel hjemme, kommer jeg ind af døren og stadig iført overtøj, bliver jeg mødt af en Mira der er kommet hjem efter et par dage hos bedsteforældrene. Det første hun siger til mig er:

Hvad skal vi have at spise? Laver du mad i aften? Og i weekenden?? Ik noget med hej eller goddag. Vi går lige på og hårdt og taler om det der virkelig giver anledning til bekymring i en asbergerverden.. MAD og sult, og personlige behov som ikke kan tilsidesættes eller vente.

Dernæst går det op for mig at jeg ikke har mine varer med hjem...

Rasmus kommer og vil have mig til at tage stilling til en problematik omkring hans Ipod og penge han skal hæve i banken. Stadig iført overtøj, må jeg forklare at der altså liiiige må vente til jeg er inden for døren.

Josefine ringer og vil hentes fra skolen.. Niks det kan ikke komme på tale i dag, og så er den samtale faktisk allerede forbi! Nå, men så hej igen da Josefine.

Theis ligger og sover som han har gjort siden han fik ferie for fjorten dage siden... står først op omkring firetiden. Det eneste han så laver er at spille på sin computer, kæderyge og kigge forbi stuen for at tjekke udsigterne til mad eller hente kaffe..

Nu vil jeg så pakke dyner og puder sammen, flytte det og mit strik og mine andre egendele ind i stuen. Fra nu af og til mandag morgen, kan jeg ligge og være forkvalmet på sovesofaen akkompagneret at dyr, børn og trafik.


Jeg er træt og føler mit indre er kaotisk.

Ingen vej uden om

Sidder her og venter utålmodigt på at klokken bliver otte.

Kæresten vækkede min som han plejer for at sige godmorgen og farvel, det er jo som det skal være, men det er mit hoved bare ikke..

Den er helt gal, og jeg tror at jeg må ha' raget et eller andet til mig, for dette er ikke en normal måde at have pine på. Hold da op det gør ondt, og det varer det meste af dagen og aftenen. De sidste tre dage har jeg været oppe på tre gange piller om dagen og først efter den sidste får jeg så et par timers ro, med energi til andet end at ligge med en kold klud og lidt skriveri ind i mellem.

I går tænkte jeg over det, hvad andet kan jeg for pokker lave ÆV, og det forekommer mig at det er det samme mønster som dengang jeg måtte ringe efter lægevagten. Der MÅ være et eller andet i omløb, for ellers hænger verden sgutte sammen længere.

Tik tak, nu er klokken otte og jeg er tilbage om lidt...







Godt så.

Jeg krøb til korset og har lige talt med den søde doktor Bengstsson. Jeg er blevet beordret op til eftersyn kl 10.15!

Nu håber jeg knagme at han kan gøre et eller andet, for i morgen skal jeg til Køge og strikke, men som det er nu, kan jeg slet ikke køre turen derned. Kvalmen lurer hele tiden og en tur på motorvejen er ikke et hit, hvis man pludselig bliver rigtigt dårlig..

Nå, nu er min computer også blevet syg, for nu kan jeg ikke få de skæve bogstaver til at forsvinde igen! Jeg tror jeg smutter. Vender tilbage senere med nyt fra plejehjemmet

En tur mere i farvekarusellen

Hurra jeg fik lov at lege med een gang mere.


Jeg blev tagget af hende herfra, og tog imod med fornøjelse. Det er en af de lege jeg har hygget mig over den sidste uges tid, hver gang jeg har været rundt i blogland for at se, hvad der er blevet fundt frem hos alle de forskellige bloggere. Sidste gang jeg skulle finde en farve, var det rød og det var så let som ingenting, men...

Jeg måtte sande, at denne gang kom jeg på en noget sværere opgave. Farven jeg skal finde er turkis, en farve jeg godt kan lide, men som jeg nu kan se, at jeg faktisk ikke har noget af. Ik ret meget i hvertfald. Jeg har været helt derude, hvor jeg forsøgte at overbevise mig selv om at lyseblå måske kunne gå for at være turkis, men den går jo ikke.

Nu har jeg fundet det frem jeg kunne opdrive, og her er resultatet:


Det er jo oplagt at tage sjalet her med, men egentlig hedder Holst's farve petrol...

Er der ikke et element af turkis i bøgerne?? Den lille parfume er nok mere det man ville kalde mint, men den ryger med som turkis.

Disse er faktisk turkis, men her ser de mere grønne ud!

Min brillestang.. Jo den er da turkis ik? Den er godtaget sammen med den lille tingest de ligger på bogen. En dims med et hul i, vistnok meningen at den skal ligne de der skarabæ smykker. Hvor jeg har den fra er et mysterium!


SÅ er der lidt sytråd, men også her måtte jeg sande, at trods en stor samling var der nærmest ikke noget der ligner turkis. Kun denne ene lille bitte rest og så en der igen mere er mintfarvet.
Så er der nogle bånd.. Turkis?? Naa... lyseblå ville jeg kalde dem, men de røg med fordi jeg kan lide dem ;)
Garnet, ja det er jo det fra mit regnbuetæppe. Mint og turkis. Og så en pakke vableplaster.


Til sidst fra min samling af miniatureparfumer, en lille bitte en i turkis.



Pyhhh det var godt nok en udfordring, og trods det at legen vist har været hele turen rundt, og op til flere gange, ja så skal jeg nok vide at sende den videre. :-)

Der er nemlig een der slet ikke har været udfordret endnu, og det kan jeg da ikke ha siddende på mig. En blogger som altid er der med søde og informative kommentarer, og som bestemt har et kamera. DONALD, du skal nu i gang skal du. Og farven er.... Hmmm tænke tænke, det skal ikke være for let, hmm


KOKSGRÅ. ( du skal finde 7 ting i dit hjem i den farve )

Her ses farven, så ingen kan være i tvivl:

Lånt fra Holst, for er der nogen der har hele farvespektret at vælge i mellem, så må det da være hende. :-)

Udover Donald, så skal også Kari og Catarina være med. Det er muligt at I har ferie, men prøv alligevel at se om ikke det kunne more jer, at være med på spøgen ;))