En velfortjent slapper

Så blev det endelig muligt at smide sig i sofaen og nyde en kop kaffe.

Det var et temmelig komprimeret møde, en masse detaljer og planer blev vendt, men jeg må indrømme at der bliver gjort utroligt meget for at få Mira til at fungere bedst muligt i skole og hjem. Nu venter vi så på at tingene går sin gang. Ikke at det kommer til at gå hurtigt.. slet slet ikke. Der er enorme mængder af administration og koordination i sådan en proces, alle omkring hende, lige fra skole til læge og socialkontor skal være med på sidelinien. Klasselæreren skal på et specialkursus, for at kunne være så meget som muligt, klædt på til at varetage lige hendes behov. Der er ekstralærer på, og der er også blevet sat noget igang omkring aflastning af vores familie.

Der var enighed hele vejen rundt omkring netop det, da det kom frem at jeg selv døjer med en svær diagnose. Jeg skal lige love for at det satte skub i en ekstra indsats. Da det derudover også blev omtalt at min egen datter har været mødt med desideret svigt af Lyngby Taarbæk kommune, og derfor nærmest er hægtet helt af samfundet, blev det også til en ting der skal tages vare om. DET glædede mig selvfølgelig meget. Det ER en svær opgave vi to voksne har her i vores hjem. Og det blev der lyttet til.

Nu sidder jeg så endelig og kan hvile hovedet og ørene. De næste tre dage er der ingenting på programmet for mig. Jeg kan se frem til at få alle disse ting på plads indvendigt. Det er også endelig ved at synke ind, det med Rasmus. :-)

Jeg er dog fuldt ud på det rene med, at han måske ikke klarer presset hjemme og med at have så stor en hemmelighed for sin far. Det kan være han vælger at trække sig igen,men nu ved jeg at han ikke har glemt mig, at han elsker sin mor og at han nok skal komme tilbage igen. HAN ved også at jeg tænker på han dagligt og at han bestemt ikke er glemt. Det er en stor trøst.

For ligesom at følge alle jer dygtigte madbloggere MÅ jeg jo så lige vise hvad jeg har fået til middag i aften.

Jeg har snydt ungerne. Det rene bedrag, men de hoppede på den og var oveni købet glade og tilfredse. HIHI



Menuen bestod af Kyllingefrikadeller. UDEN andet i end masser af hvidløg, chili, gul thaikarry, salt, peber, og revet ingefær. Noj hvor de smagte. Dertil små kartofler kogt med dild, og en god salat. Salaten er dog mest for mig og kæresten, men Josefine er heller ikke afvisende over for det grønne. Kun Mira valgte det grønne fra. ØV..

Nu står den på hækling, sagen genåbnet, som jeg optager og så ser bagefter og så bare fred i stuen. :-)


UPDATE.. Rasmus har lige ringet til mig. :-) Han sad på toilettet og hviskede til mig. Tragisk som det er, er det dog imponerende at han orker det. Han ville bare fortælle, at han skal på lejr de næste tre dage, og derfor godt kan tale frit i telefon med mig og mormor og morfar der.
Han sagde at han syntes det var så dejligt at tale med mig, og at han elsker mig. VED GUD det smelter mit hjerte. Han bad også om at mormor og morfar skulle høre at han savner dem.

NU smutter jeg.

Det vokser herhjemme

De sidste dage har været temmelig sindsoprivende, men rundt omkring mig er verden jo gået til helt almindelige gang. Den stopper ikke med at dreje fordi vi mennesker oplever store op ell nedture. Her på adressen er det vokset helt utroligt. Mine planter på altanen trivedes helt fortrinneligt, men den ER også meget solrig. Faktisk så solrig at vi ikke kan være der i eftermiddags timerne. Vi må simpelthen have skaffet os en mindre parasol, for ellers tror jeg det hele brænder af, i tilfælde af en varm sommer.

Specielt jordbærrene er skudt i vejret og der er masser af blomster på vej. De og bærrene er nu nok kun til pynt og for sjov, for med den trafik der trods alt er lige her ude foran, så smager de muligvis mere af benzin end af bær. Hmmm



Mit hækletøj har også været en god måde at få hænderne under kontrol, de har rystet grundigt de seneste dage. Eller... kontrol er så meget sagt, for jeg har måttet trevle op et par gange fordi jeg har lavet noget underligt noget. Har slet ikke haft tankerne med og der var pludselig flere stgm på end der skulle være, så også tæppet er vokset lidt.

Nu er det rettet og jeg syntes det er ved at tage form. Farverne er samlet i en mindre kurv, for jeg har haft lidt svært ved at beslutte hvilke jeg ville bruge. Jeg har fået garn fra to forskellige firmaer, de havde hver for sig helt forskellige nuancer. Det eneste jeg ikke lige kunne finde var lidt jordfarver. Det ville jeg gerne have haft med i, men måske til efteråret det kommer igen.



I dag er også dagen hvor vi skal til et samlet møde på Bispebjerg Hospital. Det er alle de mennesker der er i mindste datterens liv. Læger, skole, kommunalservice, familie osv. Alle skal vi have en orientering om, hvilke konsekvenser der er med en asperger diagnose i familien.Jeg må indrømme at jeg lige netop i dag, IKKE lige har den store energi til at deltage, men det er vigtigt og sådan er det bare.


Jeg er spændt på hvad de professionelle har at sige.

En god begyndelse

Så kom han endelig her.

Rasmus har været her for første gang og gud hvor var det bare helt fantastisk. Efter at have kigget lidt rundt, ville han prøve at holde vores marsvin. Josefine og han sad længe sammen i sofaen og bare nussede dem og sludrede.

På afstand nød jeg sceneriet og en masse gamle minder poppede op i mit hoved. De to har været utroligt tæt knyttede, mere end de måske ellers ville have været, det skyldtes jo min lange sygdomsperiode og det deraf følgende mentale fravær. Jeg var hjemme hos dem, men slet slet ikke til stede i flere år. I de år rykkede Rasmus ind på Josefines værelse, de ville ikke sove alene, selv om deres værelser lå dør om dør. Der lå de aften efter aften og læste ell legede med deres pokemon figurer inden de skulle sove.

I dag kunne jeg virkelig mærke hvor meget de har savnet hinanden. Prøv bare at se på billedet her.






Der er ingen tvivl om at det også har været overvældende for ham. I de år der er gået siden sidst, er jeg jo flyttet sammen med en anden mand. En mand der ovenikøbet har to børn. Så han skal ikke kun vænne sig til mig og Josefine igen, han skal vænne sig til et nyt hjem her hos mig, og nye mennesker der vil være en del af hans liv. Jeg har dog en klar fornemmelse af , at han godt kunne lide at være her. Han virkede temmelig benovet over vores store samling af film og det faktum at her er så mange anderledes ting og sager end hjemme hos ham selv. Kæresten min bygger jo selv computere og er fabelagtig til alt hvad der har med mekanik og teknik at gøre.
Da klokken blev tre ville han gerne hjem igen. Han ville sikre sig at hans far ikke undrede sig over at han ikke tog telefonen som altid når han ringer. Min eks har jo en voldsom tendens til kontrol og en af hans helt store "ting", er at ringe hjem mange gange hver dag. Det gør det svært for Rasmus at bortfoklare hvorfor han så pludselig ikke er der. Jeg må så også sige at han virker temmelig afklaret med det faktum, at det kun er et spørgsmål om tid, før han finder ud af at Rasmus igen har kontakt med mig. Han chekker hans mobilopkald hver måned og så fremgår det jo tydeligt at vi har kontakt.
Han var ikke mere end lige kommet hjem til sig selv igen, før han ringede til mig. Det var fuldstændigt som i gamle dage.. :-) Faktisk nåede han at ringe mig op fire gange på en time. Ville bare sludre om alt muligt og jeg er så glad så glad. Det mærkes at han savner mig. Nu tager vi en dag af gangen og så håber vi begge at det ender med en helt naturlig måde at se hinanden på. Det virker også som om at han syntes det er mindre uoverskueligt, at vi bor så tæt på. Det tager kun ti min på cykel. Han skal ikke ud i at bortforklare tog og bus ture og den slags.

Der er kun en stor sorg tilbage i det her lige nu. OG det er også en stor bekymring, men jeg må finde en løsning. Jeg har hele tiden frygtet at vores skilsmisse og Rasmus' liv med sin far ville betyde at han tog på i vægt. Han har altid haft tendens til at være lidt for glad for mad...

Min eks har en stor frygt for varme ting og nægter at lave mad. Så han kan kun købe sig fra den tjans. I de forløbne år er det så gået som jeg har frygtet mest. De lever derhjemme af alt der kan købes færdigt, og det ses nu på Rasmus. Han er 14 og vejer klart 10-15 kg for meget. Det gør mig så ondt at se, fordi jeg også ved hvor meget det altid har plaget ham, at han ikke var så let som de andre drenge i klassen. Førhen var det slet ikke noget af betydning, men nu er det. Han virker tydeligvis meget bevidst om sin størrelse og gemmer sig ligesom i sit tøj. Men det er nok heller ikke så underligt endda. Efter at have talt med ham, tegner der sig et billede af en ensom dreng.
En dreng der for det meste går hjem lige fra skole. Så sidder han så der og ser tv ell spiller på computer, OG spiser. Åh jeg græder når jeg tænker på det. Han har klart ikke talt med nogen om hvordan hans tilværelse er blevet, men NU kan det være det ændrer sig. Jeg har foreslået at han kan komme her bare et par gange om ugen efter skole. På den måde kan jeg måske bryde rytmen han har nu. Det sidste jeg gør i aften er at skrive til hans klasselærer. Det er vigtigt at NOGEN omkring ham, ved at han lige nu oplever glæde i sit liv, en glæde han slet ikke kan tale om hjemme. Der er det nemlig forbudt at tale om mig, forbudt at nævne mit navn og at jeg er hans mor.

Det har været en god dag.

Til mine blogvenner

Jeg sender her en stor tak til alle jer søde dejlige piger der har sendt mig hilsener og tanker omkring min søn Rasmus og vores møde.

Der varmer mit hjerte, at mennesker jeg aldrig har mødt, gider glæde mig med deres deltagelse i mit liv og mine tanker omkring Rasmus.

Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der var så megen god kontakt i bloggosfæren :)

Jeg sender jeg alle mange knus og kram og fortæller jeg nu at det betyder mere end I aner.
Måske en dag jeg får lejlighed til at møde nogen af jer, hvis der arrangeres et fælles blogmøde her på øen.. Det håber jeg


Kærlig hilsen
Henriette Den glade mor

Gensynet

Jeg har krammet min søn..

For første gang siden 26 december 2006, har jeg set hans smil og mærket hans hånd i min.


Jeg har været helt rundt på gulvet hele formiddagen. Derfor tog jeg afsted i god tid, med mit hækletøj i tasken. Da jeg kom til rosenhaven opdagede jeg, at jeg i min befippelse havde taget det forkerte kamera med. Det der ikke duer! ÆV og arrgh og kæmpe suk.


Der sad jeg så med hækletøjet og ventede. Haven var faktisk ikke engang så smuk som jeg husker den. Den virkede nærmest forsømt og trist. Mine forældre ankom og kort efter kom han gående. Gud hvor var det underligt. Min lille dreng er ikke helt så lille mere :-)

Det lykkedes mig faktisk at komme igennen uden så mange tårer, det var ligesom overstået inden jeg tog afsted. Der sad vi så på en bænk i en park og ALT var næsten som før. Lige først føler man sig frem, men inden længe gled samtalen bare helt som altid. Vi sludrede om stort og småt, hørte om hans hverdag, fortalte selv om vores liv, det var så uanstrengt at jeg bare var lykkelig lige der.

Og hør så her...

I morgen springer han på cyklen og besøger mig her hjemme. Da der først gik op for ham, at jeg bor så tæt på som jeg gør, så udbrød han spontant : " jeg kan komme i morgen efter skole".
Det at vi har to nye små marsvin var ligesom det, der gav os noget at tale om sammen. En åbning til et helt almindelig samvær som mor og søn. Nu kommer han så, og jeg er endnu mere lykkelig. Han har klart problemer med at far giver ham skyldfølelse, så det at han kommer i dagtimerne er noget han kan gøre uden at fortælle det.

Jeg har nu troen på at vi langsomt kan nærme os hinanden.


Da jeg kom hjem klaskede jeg sammen. Jeg er færdig nu og skal lige processere det hele. Men jeg kan mærke at mit hjerte har det godt nu. Jeg kan lige tilføje at mit marsvin har tabt noget at håret på numsen, og derfor skal vi de næste dage lige holde øje med den, det kan skyldes de nye omgivelser og jeg har talt med hende vi købte den af, om det. Nu syntes jeg det er nok for i dag..
Efter jeg kom hjem har der været skænderier i mellem de to store, klager fra dem over at jeg ikke har kræfter til madlavning og så det med marsvinet, som datteren er ude af flippen over. Hun forlangte at jeg med det samme ringede og spurgte om hvad det kunne skyldes.


Det er aften nu og jeg har meldt ud, at familien skal holde sig fra mig resten af aftenen. Jeg ORKER ikke tage stilling til alle de ting de kommer med. Kun kæresten har ( stor) forståelse for den sindsbevægelse jeg har været igennem i de sidste to dage. Nu er det hækling, luksusfælden, Bones og Lewis jeg vil forholde mig til.

Jeg smutter igen herfra og i morgen tidlig er jeg sikkert klar til, at være mere nærværende både som blogger og som mor.


Det har været en dejlig dag og jeg er så glad. :-) :-)

Kvalme...

Jeg kan ikke sige så meget mere end at jeg har kvalme. Den der gyselige ondt i maven der følger, når man skal noget man ikke ved hvad resulterer i.

Den samme kvalme/mavepine, som da jeg skulle mødes med min elskede allerførste gang. En svimlende fornemmelse og lysten til at aflyse fordi det er nemmere bare at lade tingene være som de er nu.

Trods alt ved jeg hvad jeg har nu, og det kender jeg alt til.

Jeg har det lidt på samme måde som når man for 220 gang hører om katastrofe-ramte områder og mange omkomne... dert er uvirkeligt, ikke noget der har med mig at gøre. Det er lidt en ud-af-kroppen oplevelse faktisk. Jeg kan simpelthen bare ikke forholde mig til det forestående gensyn med Rasmus.

Hvis Ester min psykolog læste med her, ville hun smile og sige..." Ja det er jo den typiske reaktion for dig, når tingene er for svære for dig at rumme. Så går du på stand by så at sige".

Hun vil kunne nikke genkendende til min reaktion lige nu. Det her sætter gang i så mange voldsomme følelser at mit hjerte og min hjerne simpelthen ikke kan følge med. Jeg lukker nærmest af.

Det er en mekanisme der selvfølgelig har til formål at beskytte mig mod sorg. Ganske enkelt.


Den mulige sorg der kunne følge af dette gensyn. Måske han slet ikke kommer alligevel. Måske han har forandret sig så meget at jeg slet ikke genkender ham. Måske han er så præget af sin fars holdning til mig, at han slet ikke bryder sig om mig. Hans mor...


Jeg skriver igen og fortæller, men måske det først bliver i aften. Kender jeg mig selv ret. er jeg totalt mørbanket når jeg kommer hjem, og jeg er nok nød til lige at fordøje og hvile inden jeg kan formidle hvad der skete i Rosenhaven.


Jeg kan ikke takke alle jer søde bloggere nok. Takke jeg for jeres søde ord og dejlige varme kommentarer og de tanker i sender mig.

Det gør mig glad og varm om hjertet. :-) :-) :-)

LYSVÅGEN!!!

Jeg er lysvågen .

Kan ikke sove, så jeg er glad for mit hækletøj. Tankerne flyver rundt. Alle mulige spørgsmål og bekymrede ideer flimrer for mine øjne.

Jeg er forberedt på det værste for der er stadig en mulighed for at han slet ikke kommer. Jeg er klar over at dette møde er noget han gør uden at fortælle sin far om det, og måske kan han slet ikke klare sådan en hemmelighed. Det er forståeligt.. han er kun 14.

Uanset hvad, så har vi talt sammen. Jeg har printet det hele ud, så mine forældre kan få en kopi af samtalen. Man kan også tegne på MSN og det benyttede han sig af. Der er en sjov lille tegning af ham selv og den MÅ mine forældre bare se.

Her er den.. meget lille men den er her:





Den er så sød, for den ligner de tegninger han lavede da han var lille. Det er åbenbart musen han har tegnet med så det er ret så ubehjælpsomt, den er svær at styre, derfor ser det så morsomt ud.

Jeg håber jeg snart er træt nok til at sove, har snuppet mig en stiv wiskey og nu venter jeg bare på at hjertet falder til ro.

Hvor er tiden henne?? afsnit 2

Store ting er sket siden sidst. Tiden er igen smuttet for mig, men denne gang af gode oplevelser.

Faktisk er det så stor en ting for mig, at det udløste både migræne og akut mavepine. Nu sidder jeg her helt bims af smertestillende og fordi min hjerne og mit hjerte er overvældet.

Hvad har væltet mig sådan af pinden?? Der har en skreven samtale med.... Min SØN



Jeg har i dag for første gang i to et halvt år haft kontakt med min søn. Det kom helt uventet, jeg lå og sov til middag, da min datter pludselig vækkede mig fordi han gerne ville tale med mig. De to har haft lidt sporadisk kontakt på facebook og så altså msn de sidste par måneder. Hun har virkelig forsøgt at få ham til at åbne op for mig, og idag lykkedes det så.

Jeg kunne slet ikke fatte det. Han ventede der på msn, og det har jeg slet ikke installeret her på min bærbare. Men det fik jeg tju hej ordnet og så var han der. Bare lige sådan.

Vi skrev sammen en halv times tid, måtte slutte fordi hans far kom hjem, og han vil jo ikke lige have at vi kommunikerer...

Det var en skøn oplevelse og resulterede i, at vi i morgen skal MØDES kl 13 i Rosenhaven. Den smukke lille have på Frederiksberg, som vi har besøgt så tit. Den ligger som nabo til den ejendom han bor i stadigvæk.


Uhhh hvor jeg glæder mig. Mine forældre skal med, han spurgte også efter dem, de er ligså meget i koma som jeg selv, men pyt med det. Kameraet skal med og så håber jeg det bliver rart og dejligt. Efter så lang tid, er jeg jo både bange og nervøs for hvordan det skal gå. Hvad hvis jeg slet ikke ved, hvad jeg skal sige til ham???


Nå, men jeg er spændt på om jeg overhovedet kan sove i nat. OG jeg GLÆDER mig som et lille barn. Min lille dreng er jo blevet stor nu. Det kunne jeg opleve på den måde han formulerede sig på , på msn. Der kom bemærkninger og vendinger som jeg slet ikke kan forbinde med min søn. :-)


Jeg ser frem til tirsdag, det gør jeg altså.

Hvor er tiden henne??

Klokken er henved 13 og jeg fatter ikke hvor tiden er blevet henne af.



Dette er hvad jeg indtil nu har beskæftiget mig med. Computeren og min mobil.
Det første fordi jeg har læst og læst en masse gode indlæg, desuden har jeg fået sendt en par nødvendige mails. Mobilen for at få overstået et par praktiske samtaler og nu VIL jeg altså lige hækle lidt inden dagen er helt væk i ingenting.

Sidder her med lakidsen på skødet og hygger,men det kan ikke blive ved på den måde. Jeg får jo siddesår i bagdelen inden længe.. Uha da

Jeg er nået til den femte farve,efter at have bandet den hvide langt væk. Det er samme type garn det hele, men sjovt nok er netop den hvide helt håbløs. Gad vide hvorfor?? Den vikler sig ligesom op af sig selv, og jeg skal hele tiden holde øje med, at alle tråden er på nålen.

Den gule står for tur og jeg syntes der tegner sig et billede af et lyst og dejligt sommertæppe.


Hurra for det.

Min følgesvend

Jeg kan generelt godt lide dyr. Især selvfølgelig de bløde af slagsen, dem man kan kæle med og nusse om. Dyr kan gøre så meget gavn for alle mennesker, om det så er fugle hos Fru Hansen, ell hunden der følger hr. Sofusen i hælene.

Jeg drømmer jo som sagt om en hund, men indtil den drøm kan realiseres er der kommet marsvin på adressen. Eller jeg skulle måske sige.. endnu et par stykker af slagsen.

Min egen lille bløde tingest som er så nuttet. Den har efterhånden vænnet sig til sit nye hjem, og den og jeg snuppede en lille lur sammen i går. De kan jo godt lide at gemme sig, så den har sit eget lille tæppe, der følger den når den er hos mig. Så behøver jeg ikke lige have øjne på hvor længe den har underholdt mig. Tisser den, er det på tæppet og ikke på mig. :-) Det gør den også mere tryg og glad bilder jeg mig ind. Jeg tror efterhånden at navnet er besluttet. Den skal hedde lakrids. Eller måske alligevel Tott. Uh det er svært. Lakrids er sjovt og passer til dens farve, men Tott er lige det den er så..

To brødre. Cupcake og Lakrids


MEN når det kommet til dyr har jeg en grænse..

Jeg absolut hader edderkopper. Eller rettere, jeg hader dem der er store og lodne og med hår på. Dem som tror at de må besøge mit hjem uden invitation. Dem som spæner lystigt rundt på gulvet og som elsker at kigge frem når det er blevet mørkt ADRRRR

Derfor er min faste følgesvend om sommeren denne her:

Billedet er taget til ære for Moccapigen som deler min lede ved de små kryb. Hun skal lige se hvad man kan få af effektive våben mod kryb i disse tider, og denne her MÅ siges at være effektiv.

Den er super til fluer, myg og så altså de kriblende kravlende uhyrer. Der er specielt mange her omkring fordi vi bor ved siden af søen. I Lyngby mødte jeg kun et par stykker og på Frb gider de slet ikke bo! Næhh nej, Vanløse ( navnet til trods!!) det er stedet hvor MAN skal bo, hvis man er en edderkop der vil frem i tilværelsen. Bare synd de ikke har hørt om den strømførende kælling på 2. tv. HIHIHIHI

I dette hjørne bor forresten en korstingest en af slagsen og fik den lige alle tohundrede ben på nakken da den fik øje på mig og den gule ketcher???? NEMLIG så . HA så kan den lære det kan den.


Brumbasser i overstørrelse og andre flyvende objekter er velkommen i min lille have, det vil jeg lige tilføje. De summer lystigt omkring lige nu og det er ok for mig.

Mandagstema

Denne uges mandagstema er kreativitet.



Der er så mange muligheder i det tema, og jeg har i de forløbne uger skrevet og vist lidt af det jeg sysler med herhjemme.

For mig er kreativitet jo det jeg producerer med hænderne, men det kan jo være så meget andet. Det kan handle om at finde ny og anderledes løsninger på problemer for eksempel. Det kan handle om at få meget ud af lidt, både fra køleskabet, fra bankkontoen, fra et par små frø til et hel oase af grønt omkring sig.


Jeg vælger nu at illustrere min egen kreativitet med disse billeder. De viser en anden af mine fikse ideer. Jeg holder jo meget af broderi, og syntes det er synd, så mange af de gamle puder der kasseres enten pga dødsfald eller fordi puden er ældet.
Derfor finder jeg broderier på markeder og i genbrugsbutikker. Sprætter dem af deres gamle stof og pude, og derefter syr jeg broderiet på en ny pude, i en ny sammenhæng. Det gør ikke noget at der er huller, jeg klipper det bare til uden at ødelægge stingene. Resultatet er ofte et nyt og alligevel smukt resultat.

Et par eksempler ses her:








Til sidst er der jo mit elskede tæppe, som jeg selv syntes er virkelig praktisk og genialt fundet på. Det består af ungernes gamle sweatre og en enkelt ternet kjole. Jeg har vist det før, men nu er det her lige igen.. :-)





For at få inspiration har jeg en væg ved mit skrivenbord, der bugner af udklip, huskesedler, fotos, stofprøver og andet godt. Det er konstant i rotation, og jeg elsker at kigge på det, og få nye tanker og ideer. Se en lille del her:




Kreativitet er menneskets evne til at hitte på...

Jeg glæder mig

Hele huset sover endnu og jeg har nusset lidt rundt ude på altanen med min kaffe og mine elskede blomster. Jeg glæder mig så meget til at det er varmt nok til, at jeg kan plante mine tallerkensmækkere i kasserne. Jeg har stor respekt for at de står man først kan gøre det i maj, men uhhh nu vil jeg altså snart ha dem i jorden. Jeg glæder også til at se om den lille knop på min syren mon bliver til en blomst i år. I så fald er det den første jeg får, efter jeg købte den sidste år.

Allerede i fredags begyndte jeg at glæde mig til, at få at se, hvad mandagstemaet vil være. Jeg elsker ord og er allerede blevet hooked på den udfordring der kommer. Det er godt for fantasien, og ikke mindst er det sjovt at læse alle de forskellige tolkninger der dukker op. Man får en masse kontakt til mennesker man ellers aldrig ville kende til både her og i Norge. Det holder jeg meget af.



Kæresten skal efter planen være hos sin kammerat fra Aarstidernes transport allerede ved titiden. De har ting at gøre sammen i dag, og derfor glæder jeg mig også til at få lidt timer med mit hækletoj og ungerne der hygger videre. Det er egentlig dødsygt at han skal afsted lige på en weekenddag, men på den anden side, så er det skønt at han har venner der gør ham glad. Så kan jeg jo også glæde mig til at han kommer hjem igen.. :-)

Endelig glæder jeg mig til at min lille babytot, vil være i min hånd så jeg kan nusse med den. Den livede lidt op i buret i aftes, så jeg håber den er tryg nok til at komme ind til sin mor idag.


Alt i alt glæder jeg mig over denne søndag og over at jeg trods alt har det sk... godt. Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, han elsker mig på samme måde, jeg elsker de tumpede unger vi har, og jeg elsker at jeg frihed og ikke skal være tynget at skyld over at jeg ikke kan arbejde.


Hurra og god søndag til alle blogland.

Mørke.. på flere planer

Mørket har fortrængt mig fra min plads på altanen. Når man ikke mere kan se at hækle må man bøje sig .

Nu sidder jeg i stuen og lytter til ungerne der spiller Trivial Pursuit. Det giver anledning til både morskab og smådiskussioner.. Alligevel er det hyggeligt for det er ikke ofte at de sidder sammen og laver noget. I baggrunden kører Busters Verden og jeg har sat DVD'en til at optage min egen favorit Insp Barnaby. Ham kan jeg altid hygge med senere. :-)




Min lille uldtot er tryg i sit bur, og har sågar været en tur OPPE i madskålen for at spise. Det er jo ikke godt nok at spise af skålen, nej nej det er bedre at sidde på maden. Hihi



Mørket trængte også lidt ind i mit sind tidligere idag. Vi har en ven af huset der spiller i et rockband. Han er en ret dygtig trommeslager og han og bandet giver koncert i aften på The Rock i indre København. Det er ikke tit de kommer til byen, de fleste koncerter spilles ofte i Sverige og Tyskland, så det var en god mulighed for at blive luftet lidt og høre dem spille. Der er blevet lagt backstage pas til os alle fem derinde.

Desværre er sådan en aften også noget der kan give mig bekymringer. Der er helt åndssvagt og ganske uden hold i virkeligheden, de tanker jeg gør mig, men det kan jeg ikke selv kontrollere. Ikke altid i hvert fald. SUK

Jeg vil så gerne med, men har alligevel valgt at blive hjemme. Det betyder at resten af familien så heller ikke tager afsted. Kæresten fordi han ikke vil uden mig, og ungerne selvfølgelig fordi de kun skal med i følgeskab med os.
Og hvad går mine mørke tanker så på???

Ja jeg er ikke meget for at indrømme det, burde jo være afklaret og voksen og moden , med den alder jeg har. Hører mange tale om at hvile i sig selv, at være kommet overens med tiden og den man nu engang er, men jeg kan ikke sige at jeg har det sådan. Kun engang i mellem. Især når jeg er hjemme føler jeg mig tryg, og så forholder jeg mig ikke til så meget, men når jeg skal ud af min trygge hule, bliver jeg usikker. Føler slet ikke at kæresten kan være mig bekendt. Jeg er ikke god nok til ham, og ikke en han kan være stolt af at tage med ud. Der er så mange smukke kvinder omkring os sådan et sted som en koncertsal, at jeg går helt i baglås. Hvad vil og skal han med mig, når han kunne få sig en rigtig status sag?? Jeg fatter det ikke. Jeg får så megen kærlighed fra ham, at jeg ved det bare er min hjerne der manipulerer med mig. VED at det er så meget andet der betyder noget, alligevel er jeg trist over, at jeg ikke ser ud som "man " skal for at være smuk. Jeg ligner en kvinde på min alder, kan ikke præstere stram krop og slanke linier.

Alle disse tanker har jeg talt med min Psykolog om, mange mange gange. Jeg har kæmpet med dem i alle årene siden jeg blev syg første gang. Det er blevet meget bedre, i dag kommer jeg da ud og jeg fungerer. Da det var værst turde jeg slet ikke gå på gaden. Det var så slemt at jeg kunne stå i timevis og stirre på håndtaget til hoveddøren og græde som pisket af angst for at skulle ud. Ud i verden hvor jeg var overbevist om at andre helst så mig forsvinde fra gaden. I begyndelsen blev jeg simpelthen hentet af personalet for at kunne deltage i terapien.

Det er heldigvis fortid, men spøgelset stikker sit grimme hoved frem fra tid til anden og jeg hader det.

Jeg beklager at jeg lige skulle have den slags dødsyge og ikke muntre tanker ud, og nu er det nok om mørke. Jeg fik ikke overskredet og udfordret mine grænser i aften,men på den anden side... det gør jeg på mange andre punkter hver dag.


Så er det nok med bloggeriet for i aften. Jeg vil hækle. En ny farvestribe venter mig.. :-)

Nogle forslag??

Min lille pjuskede baby er kommet til huse.
Den er endnu lidt nervøs og skal have lov til at finde sig selv i de nye omgivelser. Jeg har lige haft den lidt hos mig, men den var helt stille , helt modsat dens bror der i egen nervøsitet kartede rundt. Det er forskelligt hvordan de små reagerer, men jeg syntes godtnok at den lille hårbold var MEGET stille. Hmmmm

Jeg vil bruge et par dage på at tænke over navnet til den, men jeg vil meget gerne modrage gode forslag.

Så hej der ude i blogland. Hvad skal min lille ny hedde??
Jeg er muligvis en Tot eller måske en Børste??


De to i Ying og Yang.


Rigtig god lørdag til alle

Nye beboere

Vi skal have ny beboere i dag.

Datteren min savner noget at kæle med, og da vi ikke syntes rotterne var så praktiske, har vi forhandlet os frem til et marsvin. Bestanden af dyr er ( heldigvis ) noget reduceret nu, da to af marsvinene er døde af alderdom og de fire frække rotter er aflivet. Det var med stor sorg at vi måtte tage den beslutning, men her i de nye omgivelser var der bare ikke plads nok til sådan nogle aktive dyr. Vi kunne ikke have dem ude, og jeg syntes det var synd at de bare skulle henslæbe deres dage i et bur. Renholdelsen af buret var også mere end hun orkede, så sådan blev det. De er super søde, men ikke særligt vellugtende, hvis man ikke holder alt omkring dem rent og nyvasket.

SÅ altså.. idag går turen til Lyngby, hvor der bor en dame der opdrætter marsvin. Vi har ventet på dem i fire uger, og har allerede valgt hvilke vi vil have med hjem. Og ja.. jeg bruger flertal, for jeg kom altså til at vælge en til mig selv også. HI

Nu har de jo også bedst af at være to i samme bur,men det var slet ikke meningen i første omgang. Problemet er bare at når man står der og kigger på de små søde uldtotter så er man på den. Ikke fordi jeg syntes marsvin er særligt interessante som kæledyr, de gør ligesom ikke rigtigt noget, jeg endte bare med at falde for den her lille teddy som racen hedder. Den er pjusket og ligner mest en lille hårbold.

Min datter har valgt en almindelig slags til sig selv og jeg skal så have den her teddy. De kommer til at bo sammen på hendes værelse, men jeg skal nok sørge for at den ved hvem dens mor er. :-) Der venter et tæppe på den når vi kommer hjem, og dens fremtid vil være ved siden af mig når jeg sidder og taster løs her på min bærbare, eller laver andre stille siddene sysler.

I aften når de er vel hjemme, vil der ganske givet ligge billeder af de to små her på siden.

Indtil da vil lørdagen være stille. Kæresten kom hjem halv fem, og jeg er sikker på at han er helt kvæstet resten af dagen hihi . Alderen er begyndt at trykke, og en tur med gutterne koster mere på formkontoen , end for tyve år siden. DOG vil jeg hygge mig over at han skal op før han selv vil, men sådan går det når man efterlader min bil i byen, OG jeg selv skal bruge den senere. :-)

Jeg sidder nu og overvejer min strategi. Skal han ha lov at sove til halv tolv ell tolv?? Hmmm
Skal han vækkes blidt med kys og en kop kaffe, eller skal han have vand i hovedet? Hmmm

Vi får se gør vi.. :-)

Fredagshygge

Kæresten er smuttet med en ven ud for at høre noget musik. Det er drengeaften og jeg har efter maden, igen smidt mig i sofaen.

Denne gang med datterens hjemmebagte drømmekage, kaffe, hækletøj, og gud ved hvor mange afsnit af West Wing på dvd'en.

Det kan ikke blive mere afslappet for mig, for det er ikke noget der kræver nogen form for tankevirksomhed. Skønt.

Det er alt for mig idag, men i morgen så er jeg klar igen til at berette om stort og småt.

Rigtig god fredag aften til alle. :-)

Tom Tom

Du godeste jeg er træt i dag. Nu kan jeg mærke de sidste dages sene nætter og tidlige morgener. Jeg har jo haft masser af energi og har ræset derudaf. Desværre er det min svaghed, at jeg ikke forstår at rationere med kræfterne. Jeg glemmer på sådanne dage, at jeg alligevel skal huske at pause, huske at tage en lur, for ellers skal prisen betales i form at total udmattelse i dagene der så kommer.

Det er utroligt at jeg ikke er blevet klogere, og jeg gør det gang ,på gang, på gang. Jeg har det jo fint ik...

Så idag må jeg bare tage den med ro, ikke bruge kræfter på andet end hvile og måske dovne lidt. Det betyder Henriette på sofaen. MEN jeg kan jo godt hækle så det gør jeg. :-)

Det går i fuldt firspring, men med stor koncentration stadigvæk. I går havde jeg igen lavet en tumpet fejl, så det er lidt med ti skridt frem og fem tilbage indtil videre.

Det næste store for mig, er når jeg skal skifte farve.. Glæder mig til at se hvordan det kommer til at se ud, og om jeg kan finde ud af at lave en fin overgang i mellem trådene. Jeg har jo læst at man kan hækle dem sammen efterhånden, så man slipper for det kæmpe dødsyge arbejde med 1000 tråde til sidst.

Vi får se om jeg kan...



Don't go away, i'll be back..... OG rigtig god fredag til alle i bloggosfæren. Juhu det er weekend

Min skat og jeg har en aftale

Jeg modtog i går en rykkerskrivelse fra skat.


Der findes vist ingen der råber højt hurra, med sådan et brev i hånden, heller ikke jeg, men lige netop denne rykker vakte både bekymring og undren.

Historien handler i korte træk, om dårlig advokat bistand i forbindelse med skilsmisse, bodeling og hustrubidrag. Hele forløbet har trukket tænder ud pga min eksmands store had og fantastiske evne til at nægte at samarbejde.
Enden blev at han skulle betale det famøse bidrag i to år. Nogle vil måske ikke mene det er værd at slås for, men i betragtning af, at han fik mig nærmest umyndiggjort da jeg blev syg, med fuldmagt til min konto, salg af min pensionsordning, gældsstiftelse og andet morsomt, jeg intet husker om fordi jeg har været så voldsomt medicineret, syntes jeg det var ok at kæmpe for de penge. Resten af boet er faktisk gået til ham. Men det er ikke det , det skal handle om her og lige nu.


SÅ, altså rykkeren...

I det tidlige forår fik jeg et brev fra skat. De kunne orientere mig om, at jeg havde modtaget bidrag UDEN at betale skat af pengene. Jeg var bestyrtet. EEn ting er, at sådanne breve ALTID udsendes så de bliver modtaget en fredag, så kan må gå der i to lange dage og spekulere som en gal, en anden ting er, at jeg altid betaler min skat med glæde, så her var jeg fuldstændigt paf. Tanker om Skattefar med Ribers som følgesvend, udsættelse på gaden og den slags, for gennem mit hoved.

Mandag ringede jeg dertil, og fik en udemærket afdragsordning. Det kommer jo ikke det smør ved, at jeg troede skatten VAR betalt inden pengene gik ind på min konto, så jeg må selvfølgelig hoste op med hver en krone. Det er ikke let for en pensionist. Godt nok bor jeg ikke alene, men vi er fem deriblandt de tre berømte og evigt ædene teenagere. Vi har hver især, og som så mange andre skilte, en gæld med i bagagen, og den skal også afvikles som bekendt. Vores økonomi ville simpelthen gå fløjten. FORDI..

Afdragende var sat til henomkring 6000 KR. OM MÅNEDEN! Fordelt på ni mdr eller sån ca.
Jeg døde lidt med brevet i hånden.


Men med en afdragsordning fik jeg kunstigt åndedræt og kom til live igen. Lige indtil i går, hvor jeg altså fik en rykker på et beløb jeg slet ikke kunne få hoved eller hale i. 6.138 kroner og nul øre dut.

Jeg måtte have fat i min skat igen, og her kommer så det interessante i historien:

Jeg talte med en ualmindelig munter og sød knægt. Hr Christian Johnsen. Modsat den første skatteperson jeg talte med, var ham her ikke bange for at give mig sit navn. Kvinden jeg talte med første gang, ville ikke udlevere sit, sagde det var imod reglementet og hvad ved jeg. Han lagde tålmodigt øre til min undren over rykkeren, og jeg mener... hvor mange røverhistorier skal han ikke lytte til hver eneste dag?? Han klikkede lidt på tasterne og vupti, så siger han:

" Du taler sgu sant! Jeg kan se her at din historie passer. Du har virkelig ringet herind og fået en aftale om betaling, men i stedet for at trykke send girokort, har min kollega trykket slet. Sikke noget..Ved du hvad, nu sletter jeg dit rykkergebyr, solen skinner og jeg er i godt humør, og du skal jo selvfølgelig ikke rykkes for noget. Og du skal heller ikke betale så store beløb, vi sætter gang i afdragsordningen med det samme."

Hvor lettet er jeg lige?? Nu får jeg så et girokort hver mdr, på et beløb jeg kan betale, og selvom jeg syntes det hamrende ærgeligt at min advokat ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt, så er jeg glad og fro nu. Min skat skal betales ingen tvivl om det. Som langvarig patient i psykiatrien, med gratis udlevering af gud ved hvor meget medicin, to ugentlige psykologbehandlinger gennem fem år, masser af hjælp fra Frb kommune, også da jeg blev skilt og ingen steder eller penge havde, til at komme videre for, SÅ betaler jeg med glæde. De penge er givet godt ud.

Med det sytem vi har her i landet omkring skat, er mit liv kommet på fode igen. Her er gratis sygehus og uden det så mit liv måske anderledes ud. Ved godt at skatteprocenter og den slags kan diskuteres, men ikke her og ikke nu i dag.

Jeg er bare glad, solen skinner, mine hæklerier ligger klar og kaffen er frisk i min kop
OG der er udsigt til en dejlig weekend med min elskede og ungerne.

Taget af bølgen..

I går blev jeg taget af bølgen den blå.

Hexagonerne har gjort mig så ond i sulet, de vil ikke være sekskantede og jeg har derfor dømt dem ude i en tid. Jeg er til gengæld begejstret for bølgerne, det passer mig glimrende, det med at man hurtigt lærer rutinen i maskerne, så jeg surfede højt i går.

Lige indtil sent i aftes...

Første runde er jo nem. Liselotte siger slå 297 masker op, og det er jo gjort i en fart. Runde to kostede i første omgang dyb koncentration, jeg er jo ny i klassen, men i tredje række gik det rigtigt godt, fastheden er ensartet, der er også mere at holde fast i og jeg er lutter tilfredshed. Altså, dvs lige til det tidspunkt hvor jeg når slutningen med de sidste ti masker. Der passer pengene bare ikke.

Jeg kigger og kigger, vender og drejer, læser igen og igen, tæller og regner, tænker så det knager, noget er galt, man hvad???

Jo det skal jeg fortælle. I runde to , altså den første omgang med det egetlige bølgemønster, har jeg taget EN ENKELT MASKE for meget ud.


Så ser man altså sådan her ud.


Min første indskyldelse og det jeg altid reagerer med at gøre, er at kyle hele l.... i skraldespanden. Klippe snoren med saksen og smide det væk. Gå i gang med noget andet og surmule. Men ikke idag, ikke nu.

En kop kaffe, en god film i maskinen og jeg går på med krum hals. Trækker i snoren, og det er jo nemt, næsten for nemt forresten, mange mange timers koncentration, forsvundet på sådan ca et minut, -- og begynder forfra.

Nu er jeg kørende igen. Jeg gik i seng halv to i nat, med en meter i armene, og nu vil jeg fortsætte. Faktisk blev det i andet forsøg meget pænere, så jeg er ikke helt til så utilfreds mere.

Vind disse..

Disse smukke krus kan vindes og blive dine. Vil du være med så klik her:

http://ellasinspiration.blogg.se/2009/april/tavla-vinn-sven-design-mia-blanche-sett.html?_tmp=b1a2511ae050c1b64cb0fb436bea3ea574320b58


Jeg syntes de er helt vidunderlige og de passer perfekt her ved siden af min stol. :-)

Op sagde posten..

Jeg har været tidligt oppe i dag. Kæresten fik til opgave at vække mig , så jeg kunne komme op samtidig med ham. Han er allerede ude af fjerene kl seks, og som jeg har fortalt tidligere, så foregår det jo som en fjeder i fuld firspring. Sådan fungerer jeg ikke.. Slet ikke efter en kort nats søvn.

Meningen var at jeg skulle sove da jeg gik i seng, MEN jeg kom til at tage hækletøjet med.
Big mistake. Det greb om sig, så først da mine fingre var helt følelsesløse måtte jeg holde inde med skydningen. Kæresten var ved at dø af grin og mente klart at det var en lektie til mig, en straf for ikke at holde hans hånd som jeg plejer, når vi sover ind. Hmmm

Efter en kop morgenkaffe fik jeg fik sendt ham afsted, og gik den direkte vej lige ind i seng igen :-)

Meningen har bare ikke været at jeg skulle snue for længe idag, for ikke længe efter ringede det på døren, og der stod posten. Han ku vist godt se, at jeg var noget søvnig, men øjnene fik godt nok åbnet sig i en fart, da jeg så hvad han havde med til mig.

JUHUUUU det var min pakke med strikkegarn. Den ventede skatkiste med farver og en enkelt ny hæklepind.

Her er hvad jeg skal kigge på og røre ved den næste tid:




Jeg kan allerede nu forestille mig mit hækleprojekt i fuld galop og både hexagoner og bølger venter. Hexagonerne er jeg ikke gode venner med, men jeg skal nok komme efter det. Bølgerne er tværtimod lige mig, så jeg vil skifte lidt imellem de to projekter.

Jeg er nu at finde på min altan med mit garn og min kaffe og mine briller og min opskrift og mine ben smækket op, hvis nogen skulle finde på at lede efter mig.

Og jeg har nok disse to farverige tingester i håret..
Man er vel vild med blomster..

Sent igen..

Uha så blev det sent igen. Det har været en aften i hæklinges tegn og det går bedre og bedre.

Jeg prøver en masse forskellige slags metoder og det er ret morsomt. Lige nu er det bølger der prøves af.

Nu er det tid til at lukke mine hårdt prøvede øjne, de er trætte. Måske mine hænder også vil sætte pris på en pause..

I morgen er jeg på den igen.. Juhuu

Se forresten lige her..

Glemte helt før.

Se lige her. Denne side er fyldt med dejlige og meget nordiske smukke ting. Den er et besøg værd. :-)

http://www.4house.dk/catalog/index.php?osCsid=c0c6884e353a1ae93507c94e4951fa24



God eftermiddag til alle

Den første er i mål..

Ja så kom den første hele lap i mål. Det var en hård fødsel, med mange timers koncentration og så er der endda kun een farve.

MEN, jeg har nu faktisk fattet næsten hele pointen og er igang med nummer to. Så længe jeg endnu hækler så ubehjælpsomt, men dog lidt hastigere end for en uge siden, så vil jeg ikke kaste mig ud i flerfarveriet endnu. Næste punkt er også ast få dem SEKSkantede... hmmm


De første blomster til vaser og skåle, af egen produktion er også sat i vand i dag. Mine stedmoderblomster vokser lystigt og de er så smukke, se bare de små blå her. De er minibittesmå og jeg er spændt på om selve blomsterhovederne bliver større i løbet af sommeren, eller om det simpelthen er sorten i sig selv, der er så lilleputagtig.




De orange her er til gengæld kæmpe, og der er masser af dem. Har flere forskellige farver og det sjove er, at dem jeg har købt ti af for en tyver i Netto, blomstrer og vokser så hurtigt, hvorimod de to dyre fra planteskolen, slet ikke giver blomster overhovedet...








Stof til eftertanke tænker jeg....

Hvad vennen mente om kasser og orden

Det var en lang dag i går for mig. Der var flere timers indkøb på dagsordenen, først Rødovrecentret efter noget til datteren, og derefter passede tiden med at kæresten var hjemme og klar til at tage i Metro.

Det er et sted jeg ikke lige normalt har min gang, og jeg var fuldstændigt overvældet af stedets størrelse og varesortiment.. Især afdelingen for for mad, med alle de krukker og glas fulde af lækre specialiteter. Her kan man se hvor alle kebab og pizzariaer får deres udvalg fra. Hmm

Færdigskåret dit og dat, færdiglavet chilisovs og mangochutney i kæmpe bøtter. Frosne køddimser der er til at putte inden i en burger, vistnok hvad de kalder en bøf!!!!

Nå, men der var selvfølgelig en masse jeg ikke kunne gå forbi og vi fik blandt MEGET andet indkøbt marsvinefoder og hø og savsmuld til en mindre farm. Om ikke så længe er der jo to af slagsen mere i vores husholdning, og så skulle vi lige proviantere. Jeg selv faldt i staver over alle de morsomme godbidder man kan få til hunde og jeg VIL bare ha min egen hund NU!

Vel hjemme igen, ku mit hoved bare ikke mere. Den slags steder giver mig alt for mange indtryk der skal absorberes, og jeg bliver træt som et alderdomshjem. Hovedet værkede også, så jeg tog en lur en times tid, i bevidstheden om en forestående stille aften i sofaen, med hækleri, en god film, og kæresten der pusler med sin " Maskinstation".

Den ser forresten sådan her ud:Flyvestation VANløse...

Grubleren.





Sådan kom det bare ikke til at gå.

Der dukkede en ven op, og det er jo altid hyggeligt, men denne hersens en, han er verdens største sludrechatol, og der er ikke to sekunders stilhed. Han har en mening om alt, og glemmer ind i mellem at lytte til andres meninger, de er ikke så interessante endda. Han er vældig sød, men ind i mellem orker jeg bare ikke at lægge øre til i længere tid af gangen. Jeg har det lidt svært med mennesker, der ikke gider lytte, men kun selv taler. Jeg vil nu tilføje at han er en munter fætter og man griner altid i hans selskab.

I løbet af aftenen, kom vi til at tale om det med kasserne, jeg skrev om i går. Han har mange gange sagt, at jeg MÅ være lidt af en autist, for ingen anden han kender er så bøvlet med det med orden og system. JO... min kæreste. OG han er slet ikke forundret over, at lige os to har fundet hinanden, kun er han bekymret over at to autister nu bor sammen, for hvad kan det ikke ende med???

Han insiterede på at jeg også måtte lægge billeder ud, af en anden af (i følge ham) mine underlige ideer. hihi

SÅ ok.. her kommer det:

Jeg har jo en kærlighed til bøger. Er udd boghandler og nok lidt miljøskadet på den front. Førhen havde jeg mit eget bibliotek, der var jo plads til det. Mere end 2000 bøger stod der, men i dag har jeg måttet skære helt ind til benet. Det har været en god proces at gå dem alle igennem og få ryddet op.

Idag står de så her i stuen. Sorteret som jeg syntes de skal være, og det er her min kærestes ven syntes at filmen knækker. hihi

De er nemlig delt op på min helt egen facon. Den ene reol rummer bøger med historisk og kunstnerisk indhold. Nogle af hylderne der, er fyldt med bøger efter farveorden. Det ser vildt godt ud.

Se bare her:



Den næste er alle krimiernes hjem. De står selvfølgelig efter forfatter. Jeg bliver helt trekantet ved tanken om, at der skulle snige sig en bog ind der, der ikke er i samme genre. Det GÅR bare ikke.

Se her:



Den sidste reol er med resten. Humor, lidt Harry Potter og den slags, romaner, masser af film og musik bøger. Ordbøger og bøger om krop og sjæl.

Sådan er der så meget, men det passer mig storartet at kæresten er på samme måde. Han her mester for, at vores samling af film og tv-serier, er nydeligt sorteret i mapper og på computer.

ORDNUNG muss sein..... :-)

opbevaringssyndrom

Min kæreste mener jeg har et opbevaringssyndrom.

Jeg aner ikke hvad han taler om!

Han siger at jeg har en mani for opbevaring af alle arter.

Det kender jeg ikke noget til..

Han tramper på enhver kasse jeg opdager hos storskrald :-(

- Det var jo en udemærket skotøjsæske der kunne bruges til noget.. SUK

Så snart jeg har fundet en æske/kasse/dåse og lagt den i bilen, skynder han sig at fjerne det ud igen. Gemmer det for mig så jeg ikke kan finde det. :-( :-(

Man kan da heller ikke vende ryggen til et sekund #¤"¤#!**#¤%%¤%¤&¤¤&/((


Sådan kan vi få lang tid til at gå med at skiftevis finde, smide ud, finde igen, smide ude een gang til , gemme og finde, indtil een af os opgiver og indser at vi skal videre i dagens tekst, og at andre på storskraldspladsen, er begyndt at stoppe op for at kigge og undre HMMMM


Har jeg et problem?? Døm selv:

En hylde med æsker, glas, dåser, krukker. Købte og hjemmelavede, gamle og nye




Tættere på..



En mini kiste med syting og masser af små rum



En kurv med en taske med sytøj, under et syskrin med masser af rum til brodergarn





Æsker i træ i køkkenskabe



Papæsker i entre



Æsker i skuffer



Bakker PÅ skuffer og æsker




Kuve med æsker , og bagerst flere skuffer



Et skrin med tegneting og æsker



Mini skuffer og skab




En af kurvene med garn..



EN kurv med en æske



Æsker med søm og skruer og de rummer også små mini metalæsker med dimser i..




Små og store skrin til alt det løse..




Ærligt talt, han er helt galt på den. Jeg har jo slet ikke taget billeder af alle de kasser, æsker, dåser, bøtter, skuffer, skrin, glas, poser og tasker jeg smed ud da jeg flyttede ind!!