I går og i dag og i morgen

Jeg har de sidste dage leget lidt med udseendet herinde og nu får det være, for det er pinse og jeg skal have lidt fri fra hjemmet. Lige nu har jeg trykket på et eller andet, så det sted hvor man kan vælge skrifttype, det er forsvundet!!! Jeg er egentlig tilfreds nok, syntes at forandring fryder, men der er een ting jeg ikke er vild med i dette layout..

Jeg kan ikke snuppe de blomster der er klistret på ude i hver side. De passer ikke ind og jeg syntes det er et nummer for tuttenuttet til min person. Måske jeg i næste uge kan finde en løsning på den nød.

Det har været en træls uge må mange måder. Jeg har været træt og trist ind i mellem, og det betyder at jeg ikke får så meget ud af mine dage som jeg gerne ville. Der har også været gode stunder, som bla i aftes. Vinden løjede af omkring madtid, og jeg fik lynhurtigt fejet altangulvet for jord og skidt, fik lagt lidt tæpper derud og en pude til min ende, og så som rosinen i pølseenden.. de fire små marsvin.

HOLD DA OP!!

Josefines grå stjernemarsvin har endnu kun set de små i meget små doser, og den er selvfølgelig temmelig interesseret i dem, men da de blev sluppet løs i fri dressur gik den helt i selvsving. Der blev snakket og leget og hoppet og lavet løjer til den store guldmedalje. De små lærte hurtigt at finde smuthuller og at lege med tingene der lå på gulvet. Jeg havde sat lidt kurve og lagt lidt forskelligt ud, for ligesom at lave en lille agillitybane, og det virker fint. De får brugt deres energi på at kravle og hoppe og undersøge alt muligt. Især Lakridsen har godt af det, for den er lidt for glad for mad, og er temmelig rund om numsen.


Det er Rasmus der har skudt de små...

Min lille syren der er gemt lidt af vejen, bliver lige inspiceret.


Og her har Cupcake så lusket sig til at gnaske i dahliaen IGEN..

Da de efter et par timer kom i buret igen, gik de fuldstændigt kolde. Det var fuldstændigt som med menneskebabyer.. Der lå tre flade trætte marsvin på række og sov inden længe. :-)


Nu er det lørdag og pinseferien er begyndt.

Der er arrangeret forskelligt for os her i familien. Kæresten og jeg skal i vores lånesommerhus, ungerne vil ikke med, så vi skal faktisk have det hele for os selv, for ejerne af huset kommer heller ikke derop denne gang. :-))))))))
Rasmus har en aftale i dag, og han er færdig med sin avistjans så der er dømt tid til kammeraterne. Josefine skal med til noget familiefrokost i morgen, men det vil Rasmus ikke, så hun får mulighed for at hygge med min del af familien alene.
Theis og Mira vil bare være her og nyde friheden så jeg tager afsted med både glæde og lidt uro.

Jeg ved de kan være her uden os, men er alligevel nervøs for om de kan holde til at være her uden de store konflikter. Dem er der nemlig også lidt af ind i mellem. Der er sørget for mad og den slags og så kan de jo ringe hvis der er noget. Det er meningen at vi skal have Josefines marsvin med på turen og så skal de små være hjemme og passes af ungerne. DET ved jeg kommer til at gå godt, for de bliver allerede forkælet grundigt at dem nu.

Vi får se hvordan det går.


Til sidst et par billeder fra min lille bitte teeny weeny franske altan i soveværelset. Der er blomster på gelænder og i bunden. Det pynter gør det.






RIGTIG god pinseferie til alle og vi "ses" igen i næste uge.

Lige nu

Lige nu ser min side sådan her ud.

Jeg er ikke helt tilfreds endnu,men det får være. Jeg skal hente min kløgtige ene unge senere i dag, for han har været i banken efter skole i går. Har erklæret at han vil have en opsaringskonto!!! Jeg er temmelig forbløffet over hans handlekraftighed og så må jeg jo bare følge trop. Der skal nemlig lige min underskrift til før det kommer til at ske. Han har mange planer med de lommepenge han gerne vil tjene og bliver han ved, ender det med at jeg kan kalde ham driftig måske. Ihvertfald har han allerede tænkt sig at skifte jobbet ud, når han bliver gammel nok til at få et job som flaskedreng. Derfra er der jo ikke langt til andre og mere givtige jobs.. Min egen lille knokler.. :-)

Min datter skal på en date i dag. Ikke en hun er farligt begejstret for at skulle mødes med fyren, for hvor han tydeligt er til mere end at være venner, så er det slet ikke det hun har lyst til. Desværre kan hun ikke rigtig få talt et tydeligt sprog så han forstår, eller også VIL han bare ikke forstå. Jeg er spændt på at høre om det når hun kommer hjem. Mit foreslag om bare at sige nej tak, var ihvertfald ikke en mulighed.

Uhh godt det ikke er mig der er teenager. Kan godt huske det der, med den svære kærlighed i den alder.


Forresten kom hun i går og sagde: " mor kan du huske dengang du var teenager? Kan du så også huske hvor belastende det var at skulle svare på sms'er hele tiden, også når man ikke gider?? " .

" Næhh, dengang havde vi først lige fået fastnet-telefon!!! ". Hendes øjne bliver store som tekopper, og hun får et underligt udtryk i ansiget.

Ja der er sket meget på de år der er gået, og hun fatter slet ikke at vi ikke havde telefon i huset før jeg blev 7-8 år. :-)

Dagens gerning

Jeg er tilfreds..

Jeg har endelig brugt lidt tid på at få orden på soveværelset/pulterkammeret. Der er jo nu stort set ikke plads til andet end at gå frem og tilbage, fordi Rasmus' ting også er herinde. Efter lidt oprydning, sortering af dette og hint, støvsugning og fjernelse af absolut unødvendige gemte ting, er der helt dejligt igen.

Mit skrivebord kan rent faktisk bruges, min stol kan jeg sidde i, som nu hvor jeg har den bærbare på skødet, vores seng ligner en seng igen, og tøjet ligger i pæne bunker.

Indtil han får sit eget værelse en dag, kan det bare ikke lade sig gøre at rede seng med sengetæppe. Egentlig har jeg aldrig gjort den slags, for som tidligere støvallergiker, er det jo bedst at sengen får lov at stå luftigt. Det ændrede sig dog en dag i efteråret hvor jeg faldt for det absolutte sengetæppe. Det er præcis som jeg har drømt om i flere år, med to store tilhørende puder til.
Blå nuancer og lidt jord og lyse farver syet sammen i patchwork. Jeg fandt det hos Isabellas og i måneder gik jeg rundt om den varme grød fordi det var lidt pebret i prisen. Da vi nåede august blev prisen næste halveret og jeg sprang til som en tiger på sit bytte.

I dag er jeg dog nødt til at folde det pænt sammen, og for en tid bruge det som dækketæppe på min stol i soveværelset. Det bliver simpelthen alt for hurtigt beskidt og slidt, når det bare ligger hulter til bulter i mellem seng og gulv. Vi slæber jo dyner frem og tilbage hele tiden, fordi vi sover i stuen på skift. Pyyyhh tror I det er noget der støver?????? SUK

Nu er her så altså rent og ordentligt igen. Juhuuu


Det er lige gået op for mig at jeg ikke engang har et foto af mit tæppe , så her er et foto af min lille minialtan fra dengang jeg boede i Lyngby. Der var ikke meget plads, men jeg fik alligevel plads til lidt af hvert og en lille skammel. Der sad jeg så i eftermiddagssolen og nød en kop et eller andet.

Dette er min elskede stol. Da jeg boede for mig selv, var den smuk, hvid og frisk at se på. Det er den ikke mere. Med aå mange børn der glemmer at vaske hænder og smide sko, er der kun en vej... et nyt betræk den dag vi ikke længere er så mange.


Smukke ting og strandfund på gulvet.


Bloggen her vil muligvis være lidt skizofren de næste par dage. Jeg prøver at få den til at ændre udseende og har lidt forskellige muligheder på tegnebrædtet. Vi får se om det virker, men bliv ikke forvirret.. Det er stadig mig og min families fortrædeligheder og glæder det handler om.


Til sidst vil jeg da lige indskyde at jeg er begyndt at være temmelig utilfreds med at vi IKKE har net i sommerhuset. Ja ja , jeg ved det godt. Har jo tidligere fortalt om de glæder der er ved at være afsted uden dagligdagens elektronik, men jeg får altså alligevel pip, for der er jo også der, liiige et eller andet jeg gerne vil fortælle eller kommentere på, og så skal jeg vente i flere dage på at skrive. Det klør i fingrene må jeg indrømme. Vi har talt om at købe sådan et transportabelt netkort, eller hvad det nu hedder, men der er rimelig sikkert ikke hul igennen lige der midt i mellem mark, skov og vand.


Tju hej, jeg smutter for jeg vil hvile lidt inden kæresten kommer hjem. ;-)

Hovsa

Hovsa!

Jeg kedede mig vist lidt for meget i aftes. Jeg har skiftet udseende herinde, og jeg kan slet ikke lide det. Jeg kunne godt tænke mig at skifte layout, men syntes ikke dem man kan kan vælge imellem er så spændende. Desværre er jeg en nød, når det kommer til at lave dem selv, forsøgte på min forrige blog at bruge wordpress, og til trods for at alle siger det er så nemt, så forstod jeg ikke en bønne af det med alle koderne.

Lige nu er jeg dog ikke motiveret til at rode med det, så for nu må jeg se sådan her ud.

Der ligger et par praktiske samtaler og venter på mig, og soveværelset trænger til en omgang oprydning.
I dag kommer også Rasmus' første levering af reklamer, så jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå. Han er stadig entusiastisk, vil gerne tjene lommepenge, så jeg opmuntrer alt det jeg kan.

Vejret blæser videre og mine planter bøjer sig for den. Heldigvis ser det ud til strålende vejr i weekenden.

Hurra for den sommer der venter lige om hjørnet.

Stemningsbilleder...

JA indrømmet jeg keder mig bravt...

Her er lidt stemningsbilleder for jeg må have en pause..





Min redning...



Tre studieværter er helt i selvsving.


Theis har hentet forsyninger snacks og et par kolde øl.


Lakridsen er også klar..

I aften skal jeg...

Sådan skal jeg tilbringe aftenen...


Jeg har jo fået min fodboldglade søn i hjemmet igen, og så skal der selvfølgelig ses bold. Det er længe siden jeg har engageret mig i denne underlige og temperementsfremmende sport.

Førhen var det en stor del af mit liv, da eks'en var tæt på fanatisk, jeg kunne navne og numre, på spillere fra ind og udland, jeg så kampe I ind og udland, men sådan er det jo ikke mere.

Faktisk friede han til mig på Chelseas hjemmebane og vores bryllupsbilleder blev taget i Parken!!! Hmmm

Dog kan jeg sagtens se det spændende i aftenens kamp. Det er stor kamp for fans og klubber og jeg skal da se den. Her i sofaen med mit høåkletøj, som er blevet lidt forsømt den seneste tid.
Og sammen med vores to knægte. Kæresten er ikke hjemme. Han er iøvrigt ligeglad med bold.. Heldigvis siger jeg bare.



Hvem jeg hepper på???? Ja jeg må jo vælge Man U. For jeg elsker jo England.....


GOAAAAAAAAAAAALLLL

Dit og mit...

Vores store knægts knallert er blevet stjålet IGEN IGEN IGEN IGEN!!

Sent i aftes opdagede han at den var væk. Da det er noget han har oplevet lidt for mange gange efterhånden, har han fået en vane med at tjekke efter lige inden han går i seng, om den står hvor den skal.

Det gjorde den så ikke...

Vi har både haft dem låst inde i vores kælder og på det nærmeste boltet til egendommens hegn i baggården, men intet holder tyvene tilbage. Indbrud i kælderen er ikke noget ukendt fænomen og at stjæle noget der står frit fremme er mindre ødelæggende for resten af vores ejendele, så alt er prøvet. Han har haft statusknallert, en superlækker sag som selvfølgelig ikke holdt længe, og siden hen brugte modeller, men lige meget hjælper det. Vi har haft politiet på sagerne, og de er faktisk meget obs på problemet generelt her i området, og een af dem fik vi endda på mirakuløs tilbage igen.


Faktum er bare, at man ikke kan have sine ting for sig selv, her på stedet.


Vi er alle dødtrætte af det, men der er bare ikke noget at gøre, den eneste og bedste prævention, er slet ikke at have en knallert.


Men kan det virkelig være rigtigt???

Kæledyr og flade forældre

Vi har onsdag i dag og indtil nu er der fredeligt her.


Dyrene er ved at finde sig selv i kassen. Det er en vi har lånt, indtil vi selv får købt en der passer i str. Lakridsen er klart mest fremmelig, men den er også stadig lidt reserveret. Det bliver spændende at se om de alle vil udvikle sig godt.



Det er utroligt hvilken effekt kæledyr kan have. Det giver sådan en glæde og et godt humør at betragte dem og have dem oppe i det fri. Man kan ikke andet et bare smile over deres sjove natur. De er nyserrige og sludrer sammen når de bare er sig selv, og de kalder på hinanden når den ene bliver taget op.

Da det blev aften faldt både kæresten og jeg om i sofaen, godt flade og også lidt svedige. Tempoet havde været lidt højt og vejret var jo temmeligt trykkende. Her kan man se de trætte forældre fanget af Josefine.

Jeg tror ikke vi rejste os før det var tid til at sig godnat...






Der er stadig meget at gøre med praktiske ting, men jeg holder lav profil. Prøver at se om det i dag lykkedes :-)

Jeg tog fejl...

REGNEN var en and....

Det er mørkt som i helvede med HELT tørt.....

Beklager min fejlslagne vejrmelding ;-)

Gentagelse

Som så ofte før, gik dagen ikke som det var planlagt...

Først blev min tid ved psykologen skubbet. Hun ringede og spurgte om det var ok, og på det tidspunkt var det ikke noget problem. Kort efter opdagede jeg, at vi havde glemt en aftale med Miras skole her til aften. Der var konsultation kl. 19.30..

Det betød at mine planer ville lyde som følger:

Kl 16.00 Tid hos psykolog på Frb. Hospital

Kl. 17.30 Afhentning af marsvin i Lyngby, derefter indkøb.

Hjem og lave mad og derefter

Kl. 19.20 Skole-hjem samtale til kl ca 20.00


Det er bare mere end jeg lige rummer. Jeg var derfor nødt til at aflyse min egen tid, for ellers ville jeg ikke kunne overskue at tage til Lyngby med Rasmus. Hans skuffelse var til at tage at føle på, så sådan blev det.

Da jeg kom hjem fra afhentning og indkøb, valgte jeg at blive hjemme fra samtalen, overlod det til hendes far at tage alene derhen med hende, og begyndte i stedet at lave mad sammen med Rasmus. Han frembragte spagetti med kødsovs, med min diskrete hjælp.


NU er jeg så 100% færdig.


Historien om vores marsvin er nu den, at da vi ankom fik vi foræret to styks... Det kan jeg slet ikke forstå at vi har fortjent, men faktum er at Lakridsen og Chokofanten har været sammen de sidste par dage og det går så fint, at det ville være synd at skille dem ad. Den uventede joker er så vores lille nye helt nougatfarvede hårbold. Den har samme fart over feltet som Josefines Cupcake og er ligeså i temperement, så de to passer umiddelbart så godt sammen, at vi syntes ballademageren herhjemme skulle have en roommate alligevel. Det skal lige siges, at det er med returret, hvis det skulle vise sig at det bare er FOR meget for mig. Ligenu er jeg dog bare helt forelsket i de kære små. Med tiden bliver de jo større og vi skal nu lige have skaffet en kasse mere til dem. Lakridsen og Chokofanten skal stå herinde sammen med mig, og så må vi se hvordan det går.

De næste par dage skal vi følge dem nøje og holde øje med deres trivsel.

Billeder er der taget, men jeg venter med at vise dem frem til i morgen, for nu vil jeg bare hækle lidt. Slappe af og hvis jeg kan holde mig vågen....



Se Lewis i aften kl 22.00


PS: NU kommer regnen endelig, og jeg satser på at det tager lidt af den tunge luft der hænger her i byen. Der er en mørk stemning og levende lys er på sin plads. :-)


God aften til alle, vi ses i morgen igen

Langsom tirsdag

Jeg starter dagen langsomt.


Det er tirsdag og jeg skal besøge min psykolog i eftermiddag. Det er noget jeg ser frem til lige idag, for jeg har mange ting der trænger sig på, og som ikke rigtig kan løses af mit eget hoved.

Det er et helt typisk tegn på overbelastning, at de ting jeg normalt håndterer sån ok, bliver utroligt svære for mig, og fylder indeni dagen lang. Det er ikke ting der handler om de nærværende og påtrængende opgaver med papirer og samtaler. Det handler om mere personlige emner, og det får mig til jævnligt at måtte tørre øjenene. I sådanne perioder er jeg meget grådlabil, som de kloge kalder det i fagsproget..

Grådlabil eller ej... der er meget at glæde sig til idag også. :-)

Efter tudetimen, er der afhentning af Rasmus lille nye marsvin. Jeg talte med Gitte i aftes og det ser ud til at både den og min lille lakrids går godt i spænd sammen, de har haft en lille prøveperiode, fordi jeg stadig har håbet at kunne få den hjem igen. Josefines ballademager er jo sin helt egen og skal den have en roommate, må det blive en fætter der passer i temprement. Ikke flere numre må den lave, så vi får se om vi kan løse det problem også. Indtil videre trivedes den jo i allerhøjeste grad med at være stjerne i egen komedie og den bliver grundigt forkælet. Uha sikke da..




Jeg er lidt bekymret endnu og vil lige se med egne øjne at de virkelig passer sammen, inden vi endeligt beslutter at lakridsen skal hjem med Rasmus' chokofant.

Vi har fået tilbudt endnu en gang at låne sommerhus i weekenden. Det er jo pinse og det giver en ekstra dag mandag. De andre to weekender vi har været der, har det været sammen med ejeren af huset, men denne gang bliver kæresten og jeg så helt alene sammen, om alt går som det skal. Ingen af ungerne vil med, men jeg vil lige overveje om vi tager imod tilbuddet. På den ene side har vi virkelig brug for at være lidt alene og bare os selv, på den anden side er det jo så tredje weekend i træk vi er deropppe. Spørger man børnene er der ingen tvivl... DE vil gerne at vi tager afsted, de syntes jo et eller andet sted også at det er skønt vi ikke er i nærhenden hele tiden.

Det er så utroligt pænt af vennen vi har, at vi må benytte huset, og det er jeg meget taknemmelig over.


Tirsdag venter med ro og stilhed her for mig de næste timer. Uhhmmmm

Mandagstema

Mandagens tema er vanskeligheder/besværligheder.

Jeg selv har lige for tiden klart en masse af den slags i min hverdag. Efter Rasmus kom tilbage til mig, er der jo fulgt en hale af papirer, telefonsamtaler, praktiske ting og bøvl med det offentlige system, med.

Med nu fire teenagere i huset, er der mængder af telefonnumre og aftaler med div mennesker der skal hjælpe med alt omkring hver af deres problemer. Jeg har ufatteligt svært ved at få overblikket over det, og derfor har jeg som jeg tidligere har fortalt, været nødt til at lave en lille bog til hver af dem. Den indeholder alle relevante oplysninger og breve.

Jeg syntes det er så svært at holde rede på det hele, og bøgerne hjælper meget på det kaos der egentlig let opstår, med så mange forskellige mennesker involveret. Vi taler om to forskellige skoler, to forskellige hospitaler, to forskellige praktiserende læger, tre forskellige sagsbehandlere i kommunalt regi, borgerservice, folkeregister, skat, uu- vejledere til alle de tre store. OG der kommer papirer og breve fra hver og en af dem....

Jeg kan jo mægtig godt lide systemer og geledder, så der må mine evner som organisator hjælpe mig. Dog er den største vanskelighed dog min manglende energi i det daglige, så alting tager sin tid, og jeg må hele tiden skyde noget til dagen efter.


Det er en gave med fire børn, men det er sg* besværligt på nogen punkter.. :-)

Verschvunden...

Vel hjemme fra sommerhus igen.

Det har været en på alle måder super weekend. Det sidste først:

Alle pligter var veludført da vi kom hjem. Der var så flot, at jeg kvitterede med et bonus knus til Josefine, som var den der havde tjanserne denne gang. Kæmpe ros hele vejen rundt, og lommepengene er klart fortjente. :-) :-) :-))))

Jeg har vandret rundt med mit kamera, men alle billeder er gået tabt i processen med at lægge dem ind her på den bærbare. Aner ikke hvordan, men væk ,borte," verschvunden", gone er de altså. Det ærgrer mig enormt, for jeg har som en anden journalist tænkt i tekst og billedebaner hver gang jeg har været rundt i området. Mærkeligt egentlig, er der andre her, der har der som jeg???

Jeg er begyndt at fornemme hvordan det må være at være jounalist og fotograf. Altid har man en historie for øje og knibser løs. Det er virkelig morsomt og jeg hygger mig grumme over at jeg ser verden med flere øjne end mine egne.

Børnene har også haft det fint sammen, og jeg tror det er værd at bemærke, imellem alle disse dage, hvor vi ska vænne os til at være flere i huse, og at alle har meninger og holdninger. Som forventet blev Josefine hjemme i aftes. Hun havde ligesom fået festet nok for denne gang.
He he



Når nu alle mine fotos er borte, vil jeg lige smide et par på, fra sidste weekend. Det er kæresten og sønnike, der er i gang med at vaske mors lille dyt. Den fik hele turen og er så fin som ny igen. Jeg er så heldig at jeg har sådanne to flittige mænd i mit liv.


Jeg er plantet i hjørnet i sofaen nu, kaffen er i koppen og Rasmus har fået lov til at se Mission Impossible 3. Det er ok med mig, da jeg selv syntes den er vildt god.

Afstig afsted..

Jeg har pakket disse her..


Vi skal nemlig i sommerhus igen. Juhu Jeg har slet ikke nået at fortælle, vi skal afsted igen i denne weekend, men det skal vi og det bliver ekstra dejligt i denne omgang. Vi skal nemlig ikke have børn med. Josefine skal til fest i aften og Rasmus vil besøge mormor og morfar. Theis og Mira VIL slet ikke med, så de tre bliver hjemme og passer biksen og dyrene. Josefine kom godt hjem i går efter sin lille bytur med veninden, og jeg har en fornemmelse af, at hun nok fortryder hun skal ud igen i aften. Under alle omstændigheder så er hun aldrig ude så længe af gangen, og jeg ved at der derfor nok skal være hygge her, når vi er væk. :-)

Jeg har jo fået vores arbejdsskema op og hænge, og de ved hvad der venter dem, hvis ikke de ting der er sat på til lørdag bliver ordnet. Det er nu ikke så meget, men lidt rensning af bure og støvsugning af deres værelser skal gøres. Vi får se om de gør det af sig selv. Der er mad i køleskab og fryser og lidt ekstra penge til lidt snold, hvis de skulle få lyst til det.

Denne gang er der varme tøj pakket ned for jeg gider ikke fryse, og jeg vil også kunne gå tur, selvom det blæser. Sidste uge var jeg nødt til at supplere med underlige beklædningsdele fra sommerhusets lager, fordi min egen taske ikke lige rummede tøj der var varmt nok.

Afstig afsted det går om lidt, og jeg må vente med at blogge videre til søndag aften. Jeg syntes ellers at jeg har fået læst alt for lidt de sidste par dage, men sådan er det jo ind i mellem. Tiden flyver med uventede ting, og jeg ser faktisk frem til at få mine rutiner i hverdagen tilbage igen. Det går jo ikke at jeg kommer ud af min daglige rytme. :-)



Rigtig god weekend til alle i bloggosfæren.

Se lige her..

Hele dagen har jeg haft til hensigt at få hæklet en masse.


HA siger jeg bare. Ikke en meter har jeg nået, for hele tiden er der dukket noget op, som liiiige skulle ordnes.

MEN NU vil jeg altså hækle lidt. Jeg skal øve mig på hexagonerne, og se både Sjakalen med Willis og Gere, for derefter at blive på kanalen og fortsætte med Syriana. Den første har jeg set et utal af gange, men jeg er vild med musikken og Jack Black der kun har en lille rolle. Tilgengæld er den uforglemmelig og hver gang jeg ser eller hører ham i anden anledning, så tænker jeg på ham i den film.

Syriana var vidst nok nomineret til en oscar af en eller anden grund, og jeg vil gerne se Clooney i en seriøs rolle.

Min aften er udlovet og jeg springer al videre blogging over indtil i morgen. Beklager venner men I er slået ud af drengene fra Hollywoods elite. :-)


Men se lige her:


Dette er himlen her lige nu. Bor jeg i alperne eller hvad???



Og til dig Anita:

Hygge og agurk..

Blogtræf i Juni

Hoooov..

Jeg har da slet ikke fået fortalt at jeg har meldt mig til blogtræf i Juni. Det er Madame og Jens der har sat os i stævne i Hillerød. Jens kender jeg ikke, har slet ikke set hans blog, men jeg vil lige kigge forbi og læse lidt på hans skriverier.

Det er en stor ting for mig, for jeg har det jo lidt svært med det sociale. Jeg glæder mig, elsker at møde nye mennesker, men jeg bliver jo så forbandet træt alt for hurtigt. Ved sådan et sammenrend på et offentligt sted, er der jo ikke ligefrem en seng jeg kan låne, så jeg kan lukke øjne og ører en times tid. Det er ikke engang fordi jeg skal sove, men fordi jeg simpelthen er nødt til at lade alle indtrykkende samles så jeg kan rumme det hele.

Jeg har nu alligevel tænkt mig at møde, og da det ligger i Hillerød OG vi er i sommerhus i den periode, så kan jeg godt. Det ligger faktisk i lige linie lige tværs over Sjælland, så turen i bilen er ikke svær.

Jeg håber sådan at mange af jer, jeg skriver med kan komme, og at dem der bor i Jylland og på Fyn lejer en limousine til turen hihi , ej jeg ved godt at det nok ikke lige er aktuelt at komme så langvejs fra. Jeg selv kan jo heller ikke lige overskue at skulle så langt.

MEN jeg gad virkelig godt møde osse jer, der bor længere væk.


Indtil da.... JUHU jeg skal til blogtræf.

Back up

Min computer viser tegn på fokølelse.

Jeg har den senere tid haft lidt underlige oplevelser med min computer. Det sker blandt andet når jeg har fat i min mappe med billeder. Den går simpelthen i blå skærm og jeg er nødt til at tvinge den i knæ, og lade den sunde sig lidt. Jeg er derfor igang med at tage back up af alle mine gemte ting. De ligger godt nok på C-drevet og skulle egentlig være sikre nok, men nu smider jeg det hele ind på usb-nøglen og så tror jeg kæresten er nødt til at give den en behandling. Det kan betyde at jeg ikke har bærbar i den tid det tager at geninstallere hele skidtet fra a-z.

ÆV ØV BØV !"#§#"&/&¤%!!**=))(/&%


Mine billeder vil jeg altså bare ikke miste, selvom mange af dem ligger på kærestens maskinstation. Der er også dokumenter og jeg ved ikke hvad, så det skal bare fungere skal det.

Der er stille lige nu herhjemme. Jeg overvejer at surfe lidt rundt efter spændende hæklerier, for jeg er ved at køre lidt sur i bølgerne. De trækker tænder ud nu, og jeg må have lidt variation. Enten vil jeg lave mig et lille sjal, måske det ovenikøbet skal strikkes, eller også skal jeg bare øve mig lidt mere på hexagonerne, som ikke rigtig vil som jeg.

På altanen

Jeg sidder her og hygger mig med Gasolin på tv. :-))


Der er en perfekt afslutning på en rigtig dejlig dag. Jeg fik afleveret Rasmus hos farmor, og da jeg kom tilbage var det bare lige det rigtige vejr til altanhygge.

Jeg har nusset omkring ( hihi, på 3kvm ), og har flyttet rundt på blomster, vandet, fyldt alle mine små glasskår fra stranden i en smuk flaske, trukket sten på snor, og derefter installeret vores lille marsvinekænguru in spe, på et tæppe.

Der har jeg så siddet og hæklet og grinet og fotograferet og drukket kaffe i et par timer.


Jeg kan ikke beskrive hvor fræk den lille fyr er. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at sådan et maveliggerdyr, kunne være så kreativ for, at få fat i noget lækkert grønt uden for rækkevidde. Den har nærmest hængt i sine forpoter, på kanten af en krukke, for at nå mine dahlia, og jeg har skændet på den til ingen verdens nytte.







" Så du, cupcake kan du så humme dig fra min blomst " siger jeg..

OG..

La la la..
nu går jeg da bare her over en lille tur, og så
la la la hm hm hm
dum dum di dej
nu lægger hun slet ikke mærke til at jeg er her igen.

Hm hm hm
Uhm en god plante
Ja ja jeg smutter igen,

La la hm hm hm
Jeg kan måske hoppe op her og så bagom her og SÅ spise lidt på den grønne dejlige ting herfra

Pokkers jeg er opdaget, jeg stikker af igen gør jeg.


Sådan her det lille hurtige dyr fræset rundt på altanen i en evighed. Den har hoppet og fjollet og snikket og knirket og snakket konstant.


Den gør os alle så glade.

Nu ligner det noget der kunne blive til torden og jeg har lukket kræet ind i buret igen. Josefine har også hygget sig mægtigt, og sidder nu og spiller lidt på sin computer. Hun tager ikke efter mig, og syntes det er evigt kedeligt at lave håndarbejde. ÆV

RIng Ring..

Ring ring ring...


Snoork, gaaab.......

Hallo
Ja
Nej, jeg ligger og sover
JA det er jo helligdag i dag
.
.
.

Det ved jeg ikke, men du kan bare ringe senere så finder vi ud ad noget
.
.
.
Nej jeg er ikke helt VÅGEN!
.
.
OK
.
.

Ja
.
.
Ok lad os lige ringes ved
.
.
.
.
.
.

Godt jeg ringer senere
.
.
.
Farvellll




Kender I det når man ligger og sover og telefonen ringer ? OG når den der ringer, ikke lige fatter at man ikke har lyst til at vågne lige nu?

Min kæreste er tidligere oppe i dag, end planlagt for NU er han ihvertfald vågen..



Jeg selv skal køre Rasmus ud til farmor ved 11. tiden og så er det meningen at han bliver der til i morgen eftermiddag. Han glæder sig, men da han talte med hende her til morgen, fortalte hun at hans far, var blevet tosset da han hørte at Rasmus skulle komme.
Han tog direkte ud til hende og fjernede alle de fodbolde hun havde liggende. Han ved jo at Rasmus elsker at spille fodbold på plænen derude... SUK


Josefine har jeg ikke skrevet så meget om herinde. Endnu. Hun har det jo ikke så godt, men hun har lavet aftaler både fredag og lørdag aften, og det glæder mig virkelig meget. Jeg ved dog at det er noget der tager hårdt på hendes kræfter og at hun vil være helt færdig længe efter. Det at skulle ud i verden kræver meget overvindelse, men jeg er så glad for at hun alligevel tvinger sig selv til at gøre det. Der er heller ikke andre måder at komme over social fobi på. Et lille skridt ad gangen...



Jeg ser frem til fire fridage sammen med kæresten er en lykke.

Aflastning..

Jeg har været til lægen i dag.


Havde jo en aftalt tid, for at fortælle lidt om Rasmus' genkomst. Min læge er nemlig også hans læge og han kender hele historien fra tiden med min eks. Vi har haft den samme læge i mange mange år, kun afbrudt af de to år Josefine og jeg boede i Lyngby. Han er helt fantastisk og en god støtte udover at være alm praktiserende læge. Er altid klar på at være samtaleperson i de perioder hvor det er lidt presset.


Som nu...

Jeg havde ikke siddet der længe før jeg brød fuldstændigt sammen. Hylede og snottede og hikkede bare helt uden for kontrol.
Det var bestemt ikke noget jeg lige havde set komme, men da jeg sad der og fortalte om den kæmpe glæde og sindsbevægelse der har været de sidste par uger, så kom også trætheden væltende, og med den følelsen af ikke at slå til, og så videre til presset med at være mor til fire teenagere hvoraf de tre ikke er helt nemme. Det væltede bare ud af mig, og da han nu kender mig så godt, behøvede jeg egentlig slet ikke forklare noget som helst.

Han vidste at det her faktisk er mere end jeg kan overkomme. Vidste at jeg slet ikke besidder den styrke der skal til. Ihvertfald ikke på sigt.

Jeg kan bare ikke huske alle de ting jeg skal. Hvem er det nu jeg mangler at ringe til? Hvor er det jeg skal have sendt de og de papirer hen? Hvem er det jeg skal have fat i, omkring den og den?

Sådan kører det i ring, og jeg er bagud med en masse vigtige praktiske ting. Imens roder det herhjemme og der trænger til at blive gjort grundigt rent og ryddet op, men det kan jeg slet ikke overskue, midt i kampen om hvem der skal yde hvad.

Jeg har ikke overskud til mig selv, det er en overvindelse for mig bare det at skulle i bad. Jeg tager stille og roligt på, har en masse dejligt tøj liggende som jeg slet ikke bruger, fordi jeg kun kan overskue at hoppe i det nemme bløde tøj. OG det sætter så gang i min følelse af at jeg slet ikke slår til som kvinde for min kæreste. Den jeg var, da vi fandt hinanden, er helt borte. Hun var slank og velholdt, havde styr på sit liv og sin kost, var fyldt med overskud og i godt humør.

Nu flyder jeg bare ud og er træt træt træt hele tiden.

Jeg er sgu ked af det lige nu.

Min roll er i udu...

Jeg må lige annoncere at min blogroll opfører sig underligt for tiden.

Jeg plejer jo at holde øje med de indlæg der ligger øverst, for det er dem der er sidst opdateret. De sidste par dage er der bare ikke sket noget, og jeg har undret mig over at alle bloggere har forladt skuden.

Lige indtil jeg gik ind på Madames side og kunne se at det havde hun bestemt IKKE. Der var masser af indlæg og sådan så det så også ud hos alle mine andre ynglingsskrivere. Hvad det handler om, aner jeg ikke, men jeg undrer mig over det.

Jeg har haft en lille hjælper idag da jeg skulle vaske. Rasmus skulle jo efter sigende have været sløj, men som formiddagen skred frem syntes jeg jo nok, at han var lige lovlig happy og i gang. Jeg har valgt at se gennem fingre med at han udemærket godt kunne have været i skole, for han har i den grad delt kram og knus ud. Han har snakket, talt og fortalt dagen lang om stort og småt, men mest om far.. Jeg tror han havde brug for at vi havde den tid sammen alene.

Jeg har haft vasketur og han har flittigt hjulpet med det hele. Har båret tøjet ned og op fra kælderen. Har lyttet og hurtigt lært hvordan maskinerne virker, doseret sæbe og sorteret tøj til tørretumbler og stativ. Alt i alt har det været uvant hyggeligt at vaske i dag. :-)


Her til aften har jeg igen madfri dag...

Ungerne har ikke lige husket reglerne, og det er endt med at de selv har måttet til gryderne. Desværre begynder der sig at tegne et uheldigt mønster. Det er ligesom de samme børn der dag efter dag, ender med at tage pligterne, når det ser ud til madløs aften. I dag har jeg selv startet opvaskemaskinen, men ved madtid, var den ikke tømt , vasken var fyldt efter en dags forbrug. Der var ting og sager på det temmelig lille køkkenbord, så jeg meldte ud, at så var jeg den der var smuttet ind for at se nyheder.

I dag som igår, ender det så med, at det er de samme der går i gang med at rydde op. De har jo så helt klart mulighed for selv, at gå i gang med maden, men udviser VOLDSOM frustration over at det er dem IGEN der må tage tjansen. Jeg må lægge øre til en kilometerlang klage over betingelserne og over at det IGEN er dem der må igang. Jeg smiler lidt og kan kun replicere.... JA , sådan har jeg jo selv haft det i månedsvis.

Jeg har sagt at det er helt fair, at dem der så har taget den sure tjans kun laver mad til sig selv.
Det er heller ikke et hit for det resulterer i brok og indbyrdes skænderier. Jeg har trukket mig, og vil slet ikke have med deres ballade at gøre, det er jo dem selv der har glemt IGEN hvordan klaveret spiller.

Spørgsmålet er: Er jeg for hård?? Det er jo indirekte os to voksne der er skyld i at ungerne nu har nye grunde til at være uenige. Bør jeg gå ind og blande mig og mægle og forklare? Selv mener jeg det faktisk ikke, men jeg vil da gerne høre om nogen mon mener noget andet og hvorfor så??

I aften er der Lewis og det glæder jeg mig til.

Godmorgen ell...

Nogle morgener er det som om man ikke kan åbne sine øjne.


Sådan er vi flere der har der her i hytten. Rasmus har ondt i halsen og hans stemme er nærmest væk. Kæresten og jeg selv sov alt for sent og prisen er øjne så smalle som sprækker. Theis er går rundt og ligner en der sover stående og sådan er der så meget. Sjovt så forskelligt man kan vågne. Nogle dage i fin form, andre som en nærdødsoplevelse..

Rapporten fra " haven " i dag tirsdag, siger at hele samlingen af hullesten er på plads på hylden. Lige klar til at komme på snoren der hænger og venter med stenene fra sidste år. Der er masser af blomster OG OG, mine tallerkensmækkere er ved at titte frem af jorden. Det er de to kasser hver deres side der har givet pote, den lange i midten er endnu ikke begyndt at skyde dem op i lyset. Hmmm Det ligner noget der bliver fint senere. Juhu







Jeg har IKKE ondt i tand, tandkød, kæbe eller kranie her til morgen og jeg er bare så lettet. Juhujubii. Det er virkelig dejligt.

Der er ting at gøre i dag, men ikke noget der ikke er til at overse. Rasmus må nok holde sengen, og derfor skal jeg selv lige passe på ikke at blive smittet med hans forårsforkølelse mm. Jeg selv vil tage en time mere på øjet, ellers er hele dagen bare spildt på mig. Hold da op jeg er træt. Underligt.

Tænder og film

Jeg har været til tandlægen I G E N...

I dag var det hele turen om igen, pga den infektion jeg har haft. Jeg var spændt på om der var noget at se, og hvad grunden kunne være til, at jeg har haft så hamrende ondt.

Lad mig bare sige at næste gang jeg har tid, så tager jeg mit kamera med... Jeg har haft så mange underlige ting, instumenter og hænder og jeg ved ikke hvad i munden, at jeg må ha set helt ukendelig ud. Hvordan jeg har kunnet få plads til det hele er et mysterium, og derfor vil jeg have dokumetation næste gang. MÅ se det med egne øjne.

Konklusionen er at der ikke er nogen!

Intet var unormalt, intet var galt, alt var som det skulle være og jeg burde hoppe rundt så kro som en kåd forårshoppe. Det gør jeg bare ikke. Der ER et eller andet, så nu er jeg for anden gang renset, gravet i, målt på, og fyldt op med decinficerende middel. Og for anden gang har jeg nu en aften hvor hele kraniet værker efter at mine kæper har været delt i to.. næsten. :-)

SÅ her sidder jeg nu.


Med den bærbare og alle de blogs jeg nyder at læse. Med mit hækletøj og en god film på fjerneren. Sønnike er den eneste anden i stuen. Kæresten er ikke hjemme og de tre andre er optaget af deres eget. Filmen har jeg set før, med stor fornøjelse. Den er bare super og jeg er ret begejstret for ham der har hovedrollen. Han er såååå cool. ;) Det er ikke Mark Wahlberg jeg tænker på her, men Jason Statman. Se ham i denne film, og tag så de andre han har medvirket i. Han har sin helt egen stil... Den engelske







En god afslutning på dagen.

Mandagstema

Denne uges mandagstema er glæde.


Der er lige nu ikke noget jeg kan tænke mig, bringer mere glæde, end at jeg har begge mine børn hos mig igen.



Efter alle årene med tårer og savn, er det som et mirakel, at få Rasmus tilbage i mit liv. Nu er knuden i mave væk, og alle drømmene om ham er forsvundet. Min bekymring for hans ve og vel er også borte nu.

Glæde er så meget, kæresten er en stor glæde for mig, men også det at jeg ikke længere er patient på en psykiatrisk afd er en stor stor glæde. Mit sind har det så meget bedre, at jeg kan have en næsten normal hverdag. Jeg spilder ikke flere dage på sofa og i seng.


Glæde er natur og blomster, men allermest mine børn. De rotteunger... ;-)

En helt almindelig lille bellis..

Bip bip bip bip

Ikke alle har sovet hele natten her.


Jeg vågnede midt på natten ved en underlig bip-lyd. Hele lejligheden sov, så lyden var øredøvende syntes jeg. Lå længe og prøvede at ignorere den, men sån ca hvert kvarter kom den igen. Lige til at blive vanvittig af.

Op og ud af sengen, liste rundt i mørket for at finde kilden. Kærestens mobil? Nå nej, den har jo en disse hersens belastende stemmer, der bare taler og taler. Gps'en? Jeg tog den med op i går, fordi jeg har opdaget den har et sjovt spil i sig.. Næh den var helt rolig og tilfreds. MIN mobil? Nej den var i stikket allerede. Rasmus' mobil? Niks, slukket. Hmmmm

Alle muligheder blev afprøvet og hele tiden kunne jeg bare høre den lyd. Kun ikke hvor den kom fra. Helt klart en eller anden gadgetdingenotting, hvor strømmen er helt på det sidste.

Da alt var afprøvet og testet, lydløst selvfølgelig for kæresten sov jo, OG i mørke.. endte jeg med det allermest indlysende. Remoten til tv'et. Det eneste der ikke var faldet mig ind og som ligger der på sofabordet lige ved siden af sovesofaen. Nu ligger den i sin lader og sover så fint. Den stoppede øjeblikkeligt med at hyle, da den kom på sin plads.

Jeg selv???

Ja jeg var lysvågen da

Retur med smil og til tårer

Vel hjemme fra sommerhus og vandreture ved vandet.


I går var det i regn og i dag i sol. I går var det i blæst og i dag i stille vejr. Begge dage var vandet så langt trukket tilbage, at vi kunne gå mange mange meter ud, der ud hvor man normalt kun man se vand og måger.

Rasmus og jeg fandt masser af sjove sten, med og uden huller, med sjove mønstre og et par stykker med forsteninger i.

Der er blevet taget et hav af billeder med blomster og grønt, en masse med div forskellige granarter, alle med hver deres tegn på forår, nemlig de små lygtelign skud der lyser op i alt det lysegrønne. Der er mange forskellige at kigge på.

Jeg fik blomster i håret og mine gummistøvler blev både våde og sandede, men de kan holde til alt, for det er supermodellen, der går helt op til knæet.

Vi mødte vandhunde og tanglopper, edderkopper og bier, fugle og enkelte fiskere.

Jeg fik også nået at sidde lidt ude i solen og nyde det dejlige vejr med min hæklepind og min kurv.


Vel hjemme igen, blev hverdagen igen nærværende. ALT for nærværende...

Ihukommende vores møde fredag aften, var jeg rimeligt målløs over husets tilstand. Jeg vil undlade at gå i detaljer, men lad mig bare sige, at der er nedlagt forbud mod at tre teenagere benytter køkken og stue.

Vi taler smækken med dører, tårer og total mangel på erindring om alle aftaler. Desværre for alle involverede, er jeg kampberedt og helt og aldeles upåvirket. Konsekvensen er klar og skåret ud i pap.. Er der ikke orden i køkken og stue, nedlægges forbud. JEG laver ikke mad i dag, og de skal ikke selv nærme sig rummene i andet ærinde, end rengøring og oprydning.

I morgen kan de så igen få noget at spise for egen hånd. Ser der ligesådan ud i morgen aften, ja så tager vi turen igen.

Det er ikke en overdrivelse at sige at der er drama herhjemme ligenu. Fronterne er trukket op. Jeg selv har meldt klart ud. Der har ikke indtil nu været respekt om de regler vi har haft. Jeg har ikke indtil dato hørt om velnærede teenagere der er døde af sult, selvom de er gået sultne i seng. Min egen tro på at det har rystet dem så meget i deres verden, er stor og jeg tror måske det får dem til aldrig at glemme det igen. Jeg har opfordret dem til at melde os både til børneværn, kommune,konge og politi, og finder de nogen der syntes det er synd for dem, så kan de sende dem til mig....

Nu sidder jeg så her, glad efter en dejlig weekend i sommerhus, og med bevidstheden om at det bliver en sej og lang kamp.


Især fordi jeg kommer til at kæmpe den forholdsvis alene... Kæresten hader konflikter og har et blødt punkt for tårer.


Her er lidt billeder der viser mine dage i sommerhuset:



Den lille sten har en fordybning og tæt på kan man se en forstening af et eller andet.




Et stykke forstenet toblerone...


En cirkel på en sten