Altså ham Cupcake..

... han er bare for morsom.



Forleden rykkede han og Lakridsen, som fortalt ind i vores soveværelse, fordi det var de to andre marsvins tur til at hygge i stuen. Det var IKKE et hit hos de to basser, der bestemt var utilfredse over at skulle henslæbe dagene i et lille bitte smule mindre bur, og helt uden mulighed for selv at bestemme hvornår de kan hoppe ind og ud.


Det fik jeg at mærke allerede samme aften.


Jeg må her beklage, at jeg ikke nåede at forevige hans kreative tiltag, så I må bruge jeres fantasi når jeg her beskriver hvordan et marsvin opnår bedre vilkår i hjemmet.


Se det for jer:


De er to i buret, og i buret er der masser af hø, en madskål og i det ene hjørne en af de dersens firkantede kurve fra Ikea. Dem elsker de at ligge i. Generelt når jeg kommer ind i rummet, spæner de jo straks helt hen i hjørnet for at stikke snuderne igennem tremmerne, og hermed demonstrere deres enorme hungersnød. Denne specielle aften går jeg som altid, igennem døren og drejer til venstre for at gå rundt om vores seng. Da jeg når hen til hjørnet, standser jeg op fordi der er usædvanligt stille i buret, vender mig om, og det syn der møder mig får mig til at bryde helt sammen af grin.

Kurven, som altså er noget større end Cupcake, er på mystisk vis flyttet tværs gennem buret, vendt om så den står med bunden i vejret og ovenpå sidder Cupcake, som en statue med ryggen til mig og han hverken siger noget eller bevæger en muskel...

Jeg går hen til ham og spørger ham, hvad i alverden der er foregået i det lille bur, men der kommer ingen reaktion. Han vil bare ikke kigge på mig.

Med andre ord, er jeg vidne til en kraftig demonstration af de utilfredsstillende forhold, vi byder vore dyr. Jeg bliver ignoreret ganske enkelt.

Noj hvor jeg grinede. Og John med, for jeg hentede ham selvfølgelig, og heller ikke han ku få kræet til at rykke sig en cm. Han sad hvor han sad og der blev han siddende. Med sin brede bagdel godt plantet med ryggen til de onde mennesker.


Dagen efter gik jeg igang med en mindre nyindretning og nu ser der sådan ud:


Jeg har åbnet i den ene ende, og derefter bygget en plads hvorpå der er det samme slags telt, som de er vant til fra stuen. Cupcake er svært tilfreds. Hmmm

Lakridsen har plantet sit korpus på kurven, der har fået lov til at stå med bunden i vejret, og ovenikøbet nu har fået en dejlig blød gulvklud på, så de kan ligge som grever og baroner i en blød "seng ".


Var der nogen der talte om prinserne på ærterne??


Nå, men her til morgen var den så gal igen.


De to var på visit hos farmand i sengen. Lidt søvnig som han var, smuttede Cupcake i et uopmærksomt øjeblik lidt for langt ud over kanten, og vupti.. så var han inde under vores seng.


Tror I vi ku få ham ud igen???

Nej vel.

Hvis lige vi ser bort fra, at jeg ved fredagens støvsugning ikke lige gad tage turen under sengen, og at der derfor er lidt støvet, så er her lidt fra morgenens bestræbelser for at få bæstet op i buret igen:

Hm hm hmmm, hvad har vi her? Hm det smager lidt underligt, men jeg kan bestemt ikke høre nogen kalde på mig hm hm hmm




La la lej di dum, ejjj et par sko. Hm hm, jeg er heelt døv og kan slet ikke høre nogen der kalder. Tallalulalej hvor hyggeligt det her



Næhhh hvad er det her så? Hm hm , den lugter som en agurk, men det kan da ikke passe. Hm hm hmmm, jeg VIL ikke vende mig om. VIL ikke kigge på hende den kedelige moster, selvom hun godtnok frister lovligt meget med den agurk der



Nej jeg går herhen igen, det lyder så sjovt hvergang jeg nærmer mig udgangen her. He he




Nå, ok og hvad så, jeg har da slet ikke gjort noget. Uhmm dejlig agurk forresten. Hvad? hvorfor taler du så formandende til mig mor? Det er da mig der er blevet kostet rundt med, og mig der blev fejet af banen med en gulvvaskerdims, lige ud i armene på dig. Hvad brokker du dig over??


Hr. Cup ligger nu og sover de udmattedes søvn og Lakridsen gumler bare videre som altid.

Garnitis semper paratus købofilius

Jeg indrømmer at jeg skriver meget om strik og garn for tiden.


Det har sin helt naturlige forklaring, fordi jeg for det første ikke har teenageproblemer af betydning at berette om, ikke har de store ballader med min sygdom i øjeblikket, ikke oplever det store generelt ( hvilket er helt fint og helt i tråd med doctors orders ), OG at min elskede og jeg bare har det vildt godt sammen.



Derfor kan læsere, der ellers er vant til at jeg skriver om drama og stormvejr her på siden, muligvis tro at de er gået forkert når de havner her, men den er god nok, I er kommet på besøg hos de fem ;)


Så her kommer altså mere om strik, garn og hvad der følger med når man er ramt af den uforklarlige lidelse garnitis semper paratus købofilius.


Jeg har jo ligget i sengen et par dage og det endte altså med at jeg lige kom til at erhverve mig lidt garn. Jeg har jo ikke så meget, og min ringe samling er nu blevet udvidet en smule med garner så smukke at det næsten er løvn.



Hos 123knit er der Arwettagarn at hente i den mest fantastiske farvekombination. Og jeg vil her lige indskyde at Nanna sender portofrit i hele landet, når man handler for mere end 150 kr. Det er faktisk et tilbud der er værd at skrive sig bag øret, for i disse portopornotider kan en god pris næsten smadres af forsendelsesudgiften.

Sammen med den multifarvede som jeg nu har et bundt af, kom der også den fineste merino i en kølig isblå farve, og dette bløde tykke vintergarn i en varm rød. Filcolana naturuld er garn jeg ikke har haft i hænderne før, så det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det.


Nannas egen hjemmeside finder I lige her .




Hos garn.dk er der altid gode tilbud at finde, og jeg faldt over et et af slagsen, da de tilbød Alpaca til 15 kr nøglet. Jeg har hørt så meget om alpacaens blødhed så jeg sprang på og købte dette:


6 nøgler af en smuk nougatfarvet incaspun alpaca og desuden to mere mørke i nuancen.

Jeg har lige chekket og jeg tror desværre allerede at der er udsolgt, men kig ind alligevel for der er mange andre skønne fibre, som feks dette skønne økologiske bomuld i utroligt smukke farver.



I alt har jeg i dag og i går modtaget ( hurtig levering forresten ) 15 nøgler garn af forskellige art og farve til en samlet pris af 450,00 kr. Der er merionuld, alpaca og så den mere grove naturuld.

Rene produkter i god kvalitet. Der er dømt grams resten af dagen ;))






Gramse skal jeg også på det herligste garn fra Holst, for jeg skal fortsætte med at vinde garn op til Frk. Tusindfryd. Jeg chekkede i går og min garnsammensætningsteknik er altså ikke helt i top. Jeg har fulgt de gode råd til punkt og prikke, men det går fra hinanden igen. Jeg så forresten Christel Seifarth på DK4 i går, og endnu engang var der en meget grundig beskrivelse af, hvordan hun selv gør med sine farver i nøglerne, eneste ting hun IKKE forklarede var, hvad hun gør når hun sidder der og strikker og den ene farve skifter til en anden...

Så er der jo to tråde der hvis man følger hendes anvisninger IKKE sidder sammen. Strikker hun bare de løse ender med ind i oder was???


Jeg tænker, funderer, grubler og fortsætter med at hygge og så kommer der nok en løsning på det problem. Weekenden er i gang og jeg skal bare liiige ud og købe lidt ind, så er jeg klar ved min fiberfarvelade

Fredagshygge med Foo Fighters

Jeg er alene hjemme sammen med Mira.

Hun vil se tegnefilm på sin computer, så hun er udstyret med popcorn og sodavand, imens jeg selv sidder og leger med musik. Vi har jo enorme mængder af alt muligt, men lige nu trænger jeg til lidt der larmer, hvilket jo er en sjælden ting. Måske det er fordi jeg selv kan bestemme og styre hvornår nok er nok?



Ihvertfald står den på Manic Street Preachers, lidt Metallica, krydret med Foo Fighters og så lige en enkelt koncert med Depeche Mode. Uhh dem er jeg vild med.


Et foto fra en af to koncerter i London 2006. Uhh det var SÅ godt. Billedet har jeg selv skudt



Foo Fighters, et band jeg stadig ikke er kommet mig over jeg missede på Roskilde for nogle år siden. ÆV



Ned med lysstyrken, op med lyden, i med tequilaen i glasset ( bare en enkelt eller to, det er 100 år siden, for jeg må egentlig ikke pga medicinen..), og så strikketøjet der bare kører.

Med lukkede øjne kan jeg næsten mærke stemningen fra de mange gange jeg har hørt livemusik og virkelig nydt det. Desværre kan jeg ikke rigtigt klare det mere. Men dette her er næsten lige så godt, når nu det skal være.



For pokker jeg er heldig ;)

Strikkefryd og strikkeklubben

Her på falderebet af denne torsdag kan jeg glæde mig over, at der kun er en uge til næste gang vi skal mødes i strikkeklubben min.

Den kører jo egentlig af sig selv nu, og så alligevel har det været med hiv og sving de sidste par gange, fordi vi er for få til at det kan bære, når der er sygdom eller snestorm inde over.

Derfor har jeg indfanget nogle sagesløse Ravelrylister til at være med næste gang. De kommer heldigvis frivilligt, og virker til at være glade for udsigten til et fast planlagt møde, hver første torsdag i måneden. Jeg er så spændt..

Det er jeg fordi vi denne gang skal mødes hos mig.


Selvom det er mig der har stiftet klubben som man kan kalde det, så har vi jo endnu ikke været her, da vi indtil nu i januar slet ikke har haft plads til det. MEN NU-


-kan vi alle være her og juhu hvor bliver det dejligt at prøve. Dejligt, men også lidt med bæven fordi jeg jo ikke har så mange kræfter til det sociale. I det her stykke VIL jeg bare ikke bremses, ikke være foruden det fælleskab det giver at dele en interesse med andre tossede strikkere. Så jeg tager onsdag og fredag med inderlig ro, og så er jeg klar til torsdag aften.

HOV! Jeg bliver da lige klar over at jeg har glemt at skrive mødetid på, i den mail jeg lige har sendt afsted. Ej hvor kikset. Nå, jeg sender lige en mere med det samme.

Så altså, næste torsdag sidder der efter planen 9-10 madammer iført strikkepinde og tallerkener med bagværk, godt bevæbnet med snakketøj og det der ellers hører sig til.

Kæresten.. Ja han er advaret, men mener nu nok at han kan håndtere sådan et par høns. Jeg er ikke i tvivl, mere er jeg i tvivl om Mira, hun er ikke vild med gæster. Heldigvis kan hun nu komme ind og ud fra sit værelse uden at skulle igennem stuen, og dermed mødes med fremmede.

Hvad pokker har jeg nu kastet mig ud i??


Jeg tror det kan indgå i dette års udfordinger til mig selv. At have gæster. Det har jeg ikke haft på den måde i årevis. Hjælp!

Torsdag i slowmotion

De her er svære at holde liv i syntes jeg. De ser lige så snottede ud som jeg selv, trods det at jeg gør hvad jeg kan for at få dem til at blomstre videre. UDEN held.




Jeg er oppe og ude af sengen i dag, og selvom jeg er skvattet så er det nu skønt at jeg kan trække vejret igen uden at nyse :)

En vask er sat over i kælderen og lidt oprydning har jeg bedrevet i køkkenet, så nu kan jeg have lidt god samvittighed igen, og bruge resten af dagen på ingenting og lidt strik.




Jeg er nået et stykke på Domino nr 2, som jo er det jeg har i hænderne indtil jeg kan begynde på Frk. Tusindfryd. Min påbegyndte garnvinding skal genoptages så snart jeg orker det, og mon ikke det bliver i weekenden.. Lige det rette hyggenus at bruge sådan nogle dage på.


Jeg vil vikle den sidste farve af igen, for lige at chekke hvordan sammenføjningen af garnet ser ud. Virker metoden som de mere erfarne har beskrevet, ja så er jeg den der er i gang med projekt garnnøgler i egne farver. Jubiii ;)




Ham her har hygget med mor på det bedste sted i verden, han er næsten ikke til at se, men snuden afslører at der ligger et lille marsvin i mit trøjeærme


Og nu.. nu er det tid til at skrive mailen til den hurtigste kommune i landet. Hehe

Kun een praktisk ting...

... fik jeg bedrevet idag.

Tænk det er kommet lidt bag på mig, hvor skidt man kan få det af en simpel forkølelsesagtig ting. Jeg er ganske enkelt helt smadret. Ubeskriveligt træt, mør og med en dyne i hovedet.



Synkronsøvn

Mine små pelsede trængte sådan til at få sig et rent bur, og jeg kunne ikke byde dem at gå endnu en dag i gammelt hø, så jeg har brugt dagens ration af energi på at skifte og rengøre de to bure. Nu står de funklende rene og med friske forsyninger af det hele igen. De små er begejstrede, især Karamellen og Chokofanten, hvis tur det er til at stå i stuen, med dertil hørende adgang til friløb.

De to andre er mere afdæmpede for nu at sige det mildt. Det er noget hø ( høhø hihi), at de ikke alle fire kan enes om pladsen, for det ville give mere motion til dem, men sådan er det nu engang. Tilgengæld har jeg så to af dem her ved siden af min seng, hvor jeg kan holde øje med dem. Som en anden særling sludrer jeg med dem om lidt af hvert, men lige sure er de. Ikke på vilkår om det passer dem at de skal være i et bur uden åben låge, og det forstår jeg godt.



Prøv lige at se ham.. Som den eneste af de fire har han en evne til at ligge som en menneske, lidt på siden og med hovedet som en anden lille (kæmpe..) spunk.



Da jeg var færdig med det, var jeg også færdig som gårdsanger og resten af dagen er tilbragt i liggende/ sovende position. Rasmus har været bud og har hentet lidt varer i Fakta. Knægten er ellers lidt smådoven for tiden, men han kan godt når det gælder og aftensmaden er også hans fortjeneste, for kæresten er ikke hjemme. Af samme årsag er kommunen sluppet for mit harske skriv, for det får jeg først skrevet i morgen. Jeg orkede bare ikke mere i dag.

Jeg håber at jeg i morgen kan stå op, det gør jeg altså.

Ni måneder senere...

.... kom der et brev!

Fra kommunens socialforvaltning. En respons på vores henvendelse. Flot, i betragtning af at den ligger helt tilbage til maj sidste år...


Lad mig lige opsummere kort:


I maj sidste år var vi til samtale med kommunen, fordi vores familie var i fare for at gå helt i opløsning. Jeg vil ikke endnu engang referere hele forløbet, men nye læsere kan ved at klikke tilbage eller bruge cloudtaggene, se hvad dette handler om.

Som bekendt kulminerede det i dec, og det så det ku mærkes. På det tidspunkt havde vi intet hørt fra kommunen, ikke fået nogen henvendelse omkring opfølgning og evt tilbud til nogen som helst former for assistance. Jeg selv havde på daværende tidspunkt, ringet og mailet indtil flere gange med opdateringer på, hvor slemt det stod til. Vi havde kæmpet og hang nærmest kun i det yderste af neglene lige indtil de rent faktisk knækkede og vi røg ned med et brag. Det eneste vi har hørt er deres afgørelse om §50 undersøgelsen. Den kom i november ca. AFgørelsen er der ikke blevet handlet på. Før nu altså...


I GÅR, i det herrens år 2010, d. 25 feb modtager vi så en skrivelse fra en sagsbehandler der henviser til en aftale vi ikke er mødt op til!


Vi er målløse simpelthen.

I okt skrev vi under på nogle papirer om § 50, og den blev sat i værk, senere fik vi så brev om at den var gået igennem og at kommunen vurderede at vi havde behov for støtte. Vi ville høre nærmere.. ( undersøgelsen er afgjort på baggrund af de eksisterende skriv, vi har ikke været til personlige samtaler efter mødet i maj ).


Så altså:


For det første har vi intet modtaget fra dem før i går. I sig selv tankevækkende syntes jeg.

For det andet beder de om at få lov til at tale med Mira og Theis alene som det første. Lad mig lige her minde om at det ikke var Theis vi dengang i maj rettede henvendelse om, men Rasmus der lige var kommet tilbage til mig. § 50 er lavet på Mira og Rasmus. At Theis så senere hen på året endte med at være et hovedproblem, vidste vi jo ikke i maj.

For det tredje handlede det hele dengang om et akut behov for hjælp... nu er der gået ni lange måneder og familien har været igennem noget nær helvede og tilbage igen. Det er lissom lidt for sent at vi bliver indkaldt nu.

For det fjerde er Theis fyldt 18 i august sidste år og derfor er han slet ikke den del af børne/ungdomsfamilieteamet mere, OG nu er han også flyttet hjemmefra.


Så i dag vil jeg sætte mig ned igen igen, og forfatte en mail til den endnu engang nye sagsbehandler. Her vil jeg føre hende up to speed i sagen og så i øvrigt minde hende om, at vi stadig har et aspergerbarn og en ungersvend der skal holdes lidt øje med. Vores asperger har talt lidt om en efterskole til næste skoleår, netop for denne gruppe af unge, men det kan vi kun efterkomme hvis vi får tilskud til det. Mon kommunen kunne overskue at være behjælpelig med det, INDEN hun går ud af skolen i 2012?? eller i det mindste et klart svar om det overhovedet kan lade sig gøre.





Jeg er ikke imponeret det er jeg altså ikke.

Een enkelt syge dag og så..

... har der været ministerrokade!

Som nyhedsfreak er det helt utroligt at jeg ikke kan melde mig ud af samfundet bare en lille bitte dag, at jeg ikke kan vende ryggen til verden, uden at der sker et eller andet større end en ny snebyge her i DK.

Ja ja siger jeg bare.

Ikke at det ryster min grundvold væsentligt, men alligevel. Jeg sneg mig ind i stuen her til aften, skulle hurttigt lige se en enkelt nyhedsudsendelse og så er det hele ved at vælte over med nye ministre og jeg ved ikke hvad. Et par stykker af dem har jeg aldrig nogensinde set før, andre er gamle svende og så er der enkelte der har siddet i kort tid, men nu for lov at fortsætte. Så er spørgsmålet bare om det rykker ved noget som helst??

Nu siger jeg godnat og så forventer at være frisk og klar igen i morgen. Det her gider jeg nemlig ikke mere. Jeg får svip af trut i næsen, nysen og hakken. Jeg har forresten overdraget forældremynigheden til John, i fald at jeg dør i løbet af natten ;) Sker det ikke så står jeg op ganske enkelt.


Basta. Min egen virusrokade er på plads. Jeg har dømt elendigheden ude og har fornyet kontrakten med et godt og friskt helbred.

Host

Host og Charles II

Jeg får da set en masse af det jeg har liggende på dvd.


Middlemarch er færdig, en beretning og storhed og fald, smålighed og nid i det britiske samfund dengang i 18 - tallet. Det var bestemt ikke let at være kvinde og samtidigt være i besiddelse af lysten til mere end bare at pynte ved sin sin husbonds arm.



Ny ryger jeg så lige lidt længere tilbage. Helt til 1600 tallets England. Dengang herskede ( på papiret ihvertfald ), Charles d. II. Han var en speciel og karismatisk mand, med voldsomt kvindetække, og det blev faktisk hans skæbne på en måde. Læs mere om BBC's drama her og kig ind her, hvis du vil vide mere om den historie han var en del af.


Rufus Sewell spiller rollen som Charles og det gør han virkelig brilliant. Han kan jeg godt lide, og han er forresten også med i Middlemarch. Der er et eller andet over ham... ;)


Ja ja, når man er syg ( eller noget der lign ), er det de små ting der kan fornøje hehe


Host

På langs og på kamille og Frk Tusindfryd på hold

Så ligger vi her, kamille og jeg. Kamillen er varm, men jeg fryser så den står på to dyner og sengetæppe, og et sjal til kriseperioder.

Min elskede er instrueret i indkøb, og Frk. Tusindfryd er midlertidigt sat på hold. Jeg er ikke tilfreds, det er jeg altså ikke, men i betragtning af at jeg er gået fri af vinterens øvrige farer og sygdomme, så må jeg hellere lade være med at brokke.

Helt i tråd med et af årets små mål, er den positive Henriette derfor bare udstyret med dvd'er, strikketøj og bærbar i sengen, og en indstilling om at så får jeg da pause, efter sidste uges vinterferie. Ik så dårligt egentligt. Planen om den store rengøring er udskudt og helt ærligt så går nullermænd og vasketøj vist heller ingen steder vel..

De eneste der bliver lidt forsømt er mine små pelsede, der trænger til rent bur, men med lidt ekstra hø klarer de sig fint. Det er forresten så morsomt, for Chokofanten har fundet ud af, at når mor går ud af døren og drejer til højre ( ja det ved han selvfølgelig ikke at det hedder ), så bor der en agurk i den retning. Det betyder at han spæner hen til hjørnet af buret, presser sin lille snude helt ud gennem tremmerne , med de små forpoter der på det nærmeste er klar til at modtage den eftertraktede grønne godbid, og hele seancen bliver fulgt til dørs med høje hyl. Af alle vore fire marsvin er han den der kan hyle allerhøjst og han ved det.. Noj hvor kan han bare være strid. Er der den mindste lille konflikt med Karamellen hans roommate, så kommer der et hyl, især hvis jeg er i nærheden. MOR mor, nu driller han igen.. Fuldstændigt som da ungerne var små. Reagerer jeg på det, og giver karamel en reprimande, så kan man se Chokofant sidde og hovere over madskålen, ivrigt gumlende. Det er den rene børnehave ind i mellem :))


Chokofanten med den lille skæve næsetip HAR fundet ud af, hvordan man får en plads i en varm og tryg arm.. PIIIIIIV

Og ham her han surmuler bare. Han er fars lille kæledægge, vi andre er kun nødfodermaskiner, og er fars arm optaget af en rival så er den da helt gal

Sådan her skal det være, aaahhh det er bare lykken


Kan I forresten huske hvor små de var da jeg hentede dem?? Det er de ikke mere :))

Er jeg mon næste i rækken? Host

Jeg har haft det underligt i dag.

Kender I det? Man kan ikke lige sætte en finger på noget præcist, men et eller andet er under opsejling. Næse og svælg er ligesom fortykket og jeg fryser, det trykker i hovedet, og oveni det har jeg har ondt i hjertet, det rykker i det og jeg piver, men det siger John må skyldes dårlig kondition! Aj hva.. Jeg tror nu ikke hjerte og flu eller hvad det er, hænger sammen, det er nok bare tilfældigt, i alle fald er jeg et skrog og lige til lossepladsen. Hvad hører mon slidte kroppe under?? Småt brandbart? Eller storskrald? Eller køkkenaffald???


Jeg pudser næse, får lige overstået middagsmaden og så er jeg den der smuttet ind under den varme dyne. Der kan jeg sumpe med strik og dvd, hvis ellers dyret her gider arte sig bare lidt.


Denne står for tur, og jeg glæder mig. Har endnu aldrig set den, men de tykke bøger står her så fint på min reol. Nu håber jeg BBC kan leve op til min fantasi, men de er jo knalddygtige til de der udstyrsstykker, så mon ikke?


Vi ses... host host

Kuk kuk hvor er du henne?

OBS:

Jeg er ved at ændre layout, men min computer er bare helt underlig igen, eller også er det blogger den er gal med, så indtil videre må det se sådan ud. Adr jeg syntes det er grimt :(
Intet er stationært i en bærbar åbenbart.. Heller ikke basisfunktionerne.








Cupcake kan ikke forstå.

Hvor er Lakridsen henne?

Jeg syntes her lugter som en Lakrids, men jeg kan ikke se ham, tænker han

Søde Cupcake, det er jo fordi Lakrids er verdensmester i at gemme sig, og her har han på mystisk vis fundet en måde at kom ind mellem to lag tæppe og ligge musestille.


Han er ikke uden evner den lille bamse. :)


Cupcake selv, er blevet lidt af en kleppert, der når han spiser lader pelsen stritte af bare begejstring. Det giver ham et busket look og han ku næsten ligne sin roommate Lakrids.


Han har været lidt ved siden af sig selv i sidste uge, og jeg var helt bekymret for ham. Helt ulig hans normale adfærd, lå han bare det meste af tiden i buret, og selv det at der kom salat på bordet, var ikke så interessant at han ku lokkes til andet end lige at spise lidt at hånden.

Nu ligner han sig selv igen, og måske han også bare er træt af vinter og vil have sol og vår.



Forresten fik Lakridsen sig et lille bad i går. HIHI, det var morsomt. Han fandt sig i det lige til jeg ville vaske han hvide pels på næsen.

Næ nej mor det vil jeg bare ikke, peb han.

Så nu har han hvid pels på numsen og mindre hvid på næsen. Jeg glemte at forevige seancen, så I må tænke jeg til hvordan en bamse ser ud når den er våd og surmulende.

Tilgengæld er her et billede af den pels der nu er hvid igen. Og ja... det er et marsvin og ikke en panda der bor i buret. ;))

Domino og Tusindfryd

Jeg er færdig med mit dominosjal.

Det er blevet så fint, lige med undtagelse af den kant der er strikket rundt om. Det var meningen at den skulle være på 10 rækker, men det ku jeg slet ikke se for mig, da der allerede ved de fire omgange kom en kedelig bølge. Måske jeg piller det op igen, men lige nu kigger jeg bare lidt på det og ser om jeg kan forlige mig med det, måske det retter sig efter skyl og stræk? Det blev forøvrigt luftet allerede i lørdags da vi tog i biografen.

Jeg skal hilse og sige at det er helt vidunderligt at have på. Stort og dejligt varmt :)


Nu er jeg tomhændet, hvilket føles helt forkert, og da jeg alligevel skal have et let stykke strik at sidde med, når jeg trænger til pause fra Tusindfryd, ja så strikker jeg lige et Domino til. Denne gang i mere lystige farver og på et nummer mindre pinde. Der skal jo være noget jeg kan sidde med, når jeg ikke kan være super opmærksom. Feks til strikkearrangementer og sån.


Med Tusindfryd går det stille og roligt.




Jeg har nu fundet den rækkefølge jeg syntes farverne skal komme i, og jeg har kigget længe og i tavshed på min lille garnvinde, men hold da op hvor er det svært at gå i gang med noget man slet ikke har begreb om. De første fem farver er vundet, jeg har fedtet lidt med det der vand/sæbe noget og forsøgt at nulre garnet sammen, men da jeg ikke har set andre gøre det, kan jeg ikke vurdere om det ser rigtigt ud. Nu sidder der ihvertfald et begyndende nøgle på maskinen, og jeg er bare spændt på om det ender med at holde og fungere.

Det dersens mønsterstrik er virkelig ikke let for en amatør, der pludselig har udviklet ti tommelfingre, og jeg overvejer om jeg mon er rigtig klog at kaste mig ud i sådan et projekt.

Nå, men jeg er ikke knækket endnu.

Josefine 2

Rasmus og jeg er just hjemkommen fra Josefine, og det er en helt vidunderlig oplevelse at besøge hende.

Man tror det vel ikke, hvis man ikke selv har set det, men der er både rart og med behagelige omgivelser, der hvor hun er. Hendes eget værelse er begyndt at tage form at et normalt pigeværelse, med diverse over det hele, gaver fra gæster og hendes egne tegninger på væggene.

Hun sad i opholdsstuen da vi ankom og havde næsten ikke tid til at sludre :-)

Der var gjort klar til filmtajme, lidt godt på bordet, strikketøj... og hendes elskede computer i nærmeste stik. Hun og en anden patient skulle se en film der hedder 2012, så vi blev kun et kvarters tid. Lige nok til at vi kunne få fortalt at hun har haft besøg af sine venner fra Ledreborg, noget der varmer mit hjerte helt ud i krogene, for hun er bestemt ikke vant til at nogen gider interessere sig for hendes velbefindende. OGOG de havde haft gaver med til hende.

Kan I gætte hvad hun har på sin seng nu??


En kattekilling.

Uden at vide at hun bestilte sådan en den anden dag, har de været i BR og fundet en der spinder når man trykker den på maven, er det ikke herligt? Hun er vildt glad for den, og jeg syntes det er så rørende.

Min mor og far var der i går og sad en times tid med hende i stuen. Den tid er hun meget glad for, og beskriver hvordan de bare sidder stille og roligt ligesom hjemme, bladrer i lidt ugeblade, kigger lidt tv med hende og tager sig en fredelig snak. Noget helt andet end farmor der er en helt anden personlighed. Hun er temmeligt stressende ( DET husker jeg alt om ), og det besøg endte med at Josefine måtte bede hende om at gå, noget hun ikke selv har fornemmelse for. Bagefter gik hun vist lige i brædderne af udmattelse det lille skind.

Nå, men alt i alt så er det en 100 % positiv oplevelse, kun skal jeg have talt lidt med personalet om hendes problemer med at overskue sin økonomi. Det kniber og hun har brug for at få lidt hjælp til at få styr på indtægt og udgift. Det er ikke noget jeg har formået at få hende til at gide at brug tid på, og resultatet er at de sidste måneder er gået helt i hegnet. Jeg er nu ret så sikker på, at det er som med så mange andre unge, men alligevel.


Ellers sner det bare her. Stille og roligt falder der pudder ned fra himlen, så der hygges bare på ren søndagsmanér.


Selv Cupcake er helt flad :-)

Hjemme og med ny viden

Jeg er vel hjemme igen, og nu med den viden at jeg IKKE kan se film i 3D!

Jeg har en fornemmelse af hvad filmen handlede om, hvordan farver og faconer bevægede sig, teksten var klar som glas, MEN derudover ku jeg ikke se en disse. Et eller andet sted vil jeg her lige advare om, at der åbenbart kan være problemer for folk med dårlige øjne, når de sådan skal se film på denne facon. Det var jeg ikke forberedt på og allerede efter halvanden - to timer var jeg den der var smuttet.

Jeg bruger jo briller. Sidste januar fik jeg mig et par læsenogen af slagsen, et par af dem der sørger for at alt hvad der skal ses inden for en arms længde ca, KAN ses i det hele taget. I den senere tid syntes jeg det er blevet værre og i dag skal jeg have dem på, også når jeg spiser, sidder med dyrene og laver mad. Det er ikke noget der huer mig, for jeg skal konstant rende rundt og tage dem af og på, og jeg glemmer stadig at tage dem med når jeg skal købe ind. Så står jeg der og ligner en høvl, når jeg skal se hvad jeg køber. Til koncerten forleden grinede billetøren af mig fordi jeg ikke kunne se min egen billet. Jeg kunne egentlig godt bare gå rundt med dem hele tiden, men de er købt som læsebriller og er ikke særligt høje i det, så gør jeg det skal jeg vippe med hovedet for at se hvem jeg taler med, uden at have stellet lige i midten af synsfeltet. Ja det er en fest, og i dag var den så helt gal.

Med en pris på 120 kr for sådan en sk.... filmoplevelse, så er det surt at det eneste jeg ku se var flimmer og farver der var i en forvirrende bevægelse hele tiden. Især også fordi alle ser ud til at syntes den film er helt vildt fantastisk.

Det er muligt, men jeg ser nu frem til at vi, kæresten og jeg skal ind og se " parterapi " sammen. Den er jeg sikker på jeg kan se, og så er det altså lidt sjovere at gå i biffen.

Det endte med at jeg måtte forlade mit sæde, for at vente udenfor på at filmen var færdig. Mit hoved holdt simpelthen ikke til mere, øjne og pande smertede og jeg var helt vildt træt af at anstrenge mig for at se. Jeg kan forstå at den endte som den skulle, vi er kommet godt hjem og nu står den på øjenchokolade i form af tv der ikke kræver noget. Strikke kan jeg ikke lige i aften.

Og det er faktisk det værste :(((

Optimisme, positivitet og kvoter

Det der med min uddannelse som optimist og min læretid i positivisme, kan indimellem være en noget af en udfordring.

Det er der sådan set ikke noget usundt i, og jeg har jo gang i flere forskellige af slagsen i år, men NU er min kvote altså brugt op, og jeg må liige have lidt tid til at spare op til en ny runde som happyist.


Vinterferien er ved at være slut og jeg er mere end klar til at være asocial og eneboer, huleboer, stillesøster, stum, særling og bare sådan lidt grumpy i al almindelighed. Jeg har bagt boller til morgenmad, smilet i den helt store stil, sludret og pludret, været en engel i tålmodighed, ladet det voksende skidtlag fra teenagere, der mener det er HELT ok at de ikke laver noget, de har jo ferie.. -være, og lovet at gå med i biffen idag. Men så er det knagme også nok. Det er alt hvad jeg har i mig og jeg må simpelthen bare sige, at en uge er hvad jeg kan klare uden at filmen knækker og jeg ryger tilbage i NEJmode.

Og så alligevel ikke helt

For i aftes tog den planlagte biftur nemlig en ny drejning, og det håndterer jeg meget dårligt. Jeg kan ligeså godt indrømme med det samme, at ideen var noget i retning af , afsted - film - hjem og færdig slut. Men med en asperger i familien er det bare ikke sådan det kan forløbe, for der bliver lynhurtigt lagt til og puttet på, så nu hedder det : afhent billetter en time før, shop tøj, film ( der varer en krig og som jeg slet ikke gider se, hvis jeg skulle vælge selv), og så endelig hjem igen. Et nej er slet ikke aktuelt, for det er nemlig ikke noget der kan hverken fattes eller siges.
Ordet baglås springer frem her. Men jeg kan altså også gå i baglås, og så har vi lige en lille konflikt.

Jeg ved det, jeg er både en dårlig mor og stedmoder, en utålmodig kælling og en sur røv, men jeg har erklæret, at hvis faderen mener det er ok, at vi lige skal tonse rundt efter kluns ( og som enhver jo ved, så kan det ikke klares på ti sekunder, (( find tøj, prøv,duer ikke, find nyt, prøv, osv)), det er en evighedsforestilling og en test i forældres tålmod), ja så kommer han til at gøre det alene, Det bliver uden mig, der vil være at finde på den nærmeste bænk indtil filmen begynder.

Jeg orker det ikke. Jeg har været social i over en uge, noget der er meget svært for mig, og nu er det bare nok. Der er ikke mere elastik i mig, og dermed heller ikke overskud til at være positiv og eftergivende omkring ændring af planer. Det er ikke særligt sympatisk jeg ved det, og jeg ville da selv ønske at jeg var mere super, med desværre er jeg ikke som de andre supermødre. Hvad værre er.. jeg siger det højt og ved at det kan koste på popularitetskontoen, men et eller andet sted tror jeg på, at der ude i verden må sidde mindst een anden kvinde og tænke HURRA, så er det ikke kun mig der har det sådan.

Hvis ikke er det bare ærgeligt.


Jeg skal lige spare lidt op og så har jeg igen overskud på mamakontoen.

Jeg er en gadgetnørd

Jeg har været forelsket i denne siden dengang jeg så den på Vivan Høxbroe's hjemmeside.


Et lille visit hos Sisse i Nørkleriet resulterede i, at jeg nu har min egen af slagsen. Slet slet ikke det jeg skulle have haft med hjem nej. Da jeg sidst besøgte hende, fortalte jeg om de sjove dyreæsker, og skæbnen ville at hun kort efter fik besøg af en repræsentant, der medbragte netop sådan nogle. Som jeg, syntes hun de er lidt sjove, og nu har hun dem i sin forretning. Jeg kan sagtens finde noget der skal i maven på den, men det kan da godt diskuteres om hvorvidt den er nødvendig, for at mit strikkeliv kan fungere. Hehe det mener jeg nu altså





De fås i forskellige farver og str, og jeg ville allerhelst have den grønne, men jeg syntes at den er lige et nummer for bette til noget anvendeligt formål. I den røde, som er næststørst ligger der fint både hæklepinde og rundpinde fra KnitPro.


Men sig det endelig ikke til nogen, slet ikke kæresten.. ;)

Underlig mail i min indbakke

Jeg har modtaget en mail, der på mystisk vis har sneget sig forbi spamfilteret.

Den er fra en Anna etellerandet, skrevet på enormt dårligt dansk, hun omtaler mig i flertal OG spørger om jeg vil tjene penge på at reklamere på min blog.


Det løber mig koldt ned ad ryggen, for i begyndelsen af brevet skriver hun på vegne af sit "firma" at hun godt kan lide min blog, men til sidst beder hun mig beskrive hvad den handler om!

Hvad faen???

Gmail har ellers et udemærket filter og jeg får næsten ikke noget igennem, men så kommer sådan en. Nu har jeg jo åbnet den, fordi den var så tilforladelig og overskriften lød på : samarbejde.

Nå, men ud med den igen. Jeg er sikker på at den er det rene fis og humbug, og Anna Gunterberg.. får ingen respons fra mig trods ihærdigt forsøg på at smigre mig med tale om både trafik, læsere og penge.

Josefine

Jeg har slet ikke fået fortalt at Josefine trivedes og har det ret godt der hvor hun er lige nu.


Hun bliver sat i sving med en masse forskellige ting, hun har fået lagt et skema med faste tider over motion, terapi og fritid, og de gange jeg har ringet har hun dårligt haft tid til at sludre, hvilket jo er et godt tegn. Da hun var hjemme sidste weekend, kom hun lige ind ad døren, viftede med armene og råbte "mor mor jeg har lært at strikke".

Øhhh

Det har jeg sådan set forsøgt at få hende til at prøve i laaaaannng tid uden held, så jeg var helt rundt på gulvet af glæde og en lille bitte smule chok. De har et virkeligt godt stuelokale fyldt med alskens gode sager, og der sidder et par andre patienter og nørkler, så nu er hun søreme i gang med et halstørklæde. Da jeg afleverede hende var hun gavmild med knus ved gensynet af de patienter der sad derinde. Jeg er så glad og fuld af tro på at det her kommer til at fungere.

Denne weekend bliver hun derovre, og jeg ved at hun får besøg af mormor og morfar på et tidspunkt i morgen eller søndag. OG OG gudhjælpemig så har hun erklæret at hun aldrig har spist sundere for de har så dejlig mad på menuen! Hvad giver i mig??


Rasmus og jeg kigger forbi i dag, han vil gerne se hvad det hele går ud på, og så har vi post med til hende. Jeg ringede for at spørge om der var noget jeg skulle tage med, og bestillingen lød på en hjemmebagt kage, tre kattekillinger og noget slik. Hmmm

Lidt om kost og humør

Jeg faldt over denne artikel på dr.dk lige før.



Der står ikke noget jeg ikke vidste om selve serotoninens vigtighed, tilgengæld står der en masse om kost jeg ikke anede kunne hjælpe i den mørke tid. Jeg spiser jo netop antidepressiva fordi jeg ikke har den omtalte flodpram til at bringe det gode humør fra a - b. Nu er det heller ikke sådan at jeg tror det er de vises sten der lige er dukket op, men det skader ihvertfald ikke at spise mere hensigtsmæssigt, HVIS jeg altså kan.



( beklager alle stregerne, aner ikke hvorfor de er her, men kan ikke få dem til at gå væk! )

Og her havde jeg så kopieret en tekst, men jeg har nu fået at vide at det mås man ikke, så i stedet er her et link til siden om de glade madvarer:


http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2010/0217191905.htm

( tak Catarina, tænk hvis jeg var blevet fanget eller noget? så lærte jeg det og heldigvis skete der ikke noget ;) )

Efter gennemlæsning af artiklen kan jeg jo bare konkludere, at kulhydrater som jeg ikke skal spise hvis jeg vil tabe mig, SKAL jeg spise hvis jeg vil være i godt humør. Hmmmm

Måske et dilemma for Mads og monopolet??

Ny plan og påskeglad i kalenderen

Man har en plan til man finder på en ny.

Rasmus radiomus har nemlig trakteret sin mor med bacon og æg her til frokost, og hans vækkeur ringer forresten hver morgen ti i syv ( hvis der er nogen der kan huske det? ). Uhmm det var lækkert og lige hvad jeg trængte til, for det keder mig i dag at lave computerorden. Det bliver ikke rigtigt til noget, og jeg finder på en masse andet der er sjovere. Kender I det?


Jeg vil prøve at kigge lidt på det der google reader, men ved ikke om jeg kan med det, jeg har stadig heller ikke helt fundet ud af ideen med de der feeds. Jeg ændrer nok lidt på min blogroll, men ik nu. Nu vil jeg fortsætte hvor jeg slap i går, da min elskede ringede til mig på min mobil.


Tænk engang så vidt er det kommet!


Kl var halv midnat og jeg havde slet ikke opfattet, at han havde pakket sammen og var gået i seng. Det plejer jeg ellers at gøre, men der lå han ensom og ventede, indtil han syntes at det ku være nok. Vi er nu begyndt at kommunikere via mobil på tværs at værelserne!

Jeg undrede mig over hvem pokker der kunne finde på at ringe på det tidspunkt, gloede lidt da jeg så hans navn, og så lød det ellers: " så kan du altså godt se at komme i seng søde ". Kan man så ellers andet end adlyde? Ja jeg spørger bare



Jeg glemmer tid og sted når jeg sidder her med mit strikketøj, og i aftes var den helt gal for der var jeg langt inde i Gaskells " Hustroer og døtre", som jeg har på dvd. Ren hygge :-)


Hvad skal det ikke ende med?



Og så har jeg i år meldt mig til det her:

Det er da en herlig leg og vildt imponerende at hende her gider organisere det hele. :)

Virtuel kost og spand og gode råd efterspørges

I dag er jeg desværre nødt til at vende blikket væk fra denne her.



Jeg har taget en beslutning, der skal mindske det fjollede stress jeg ikke kan administrere. Jeg har fokuseret på det smukke og farverne i mit kommende sjal den sidste tid, men faktum er at jeg til stadighed plages af en masse tanker om bloggeriet og hele dette univers.

Jeg elsker at blogge og selve skriveriet volder mig ingen problemer, jo jo der er da dage hvor jeg bare næsten ikke orker, men lysten den er er bestemt. Mit problem er opstået fordi jeg ikke kan finde ud af at begrænse mig og overskue de mange skønne, smukke, herlige og interessante blogs der findes her. I takt med min egen blogs aldring, som nu nærmer sig et helt år, er min blogroll også vokset. Med den er vokset frem en konstant stressfornemmelse fordi jeg ikke kan overskue at læse og kommentere på dem alle sammen, og selvom jeg gerne vil så er det endt med at jeg kun får besøgt sådan lidt hist og pist. Der er mange, og der kommer hele tiden flere til, men det har betydet at jeg i stedet er blevet helt handlingslammet. Sidder der og kigger og kan slet ikke beslutte hvor jeg skal starte og hvor jeg skal enden OG hvordan jeg skal få lavet andet hele dagen..

Jeg kunne godt tænke mig at spørge jer mere erfarne og årelange bloggere hvordan I håndterer og prioriterer jeres blogs. Jeg er nødt til at have assistance her, for hver eneste dag tænker jeg over det. Det er det her med at jeg ikke kan styre en tanke, når den først har ramt mig, så jeg er nødt til at gøre noget ved det. Jeg går også rundt med en konstant følelse af at jeg svigter, når jeg ikke når rundt til alle. Er overbevist om at jeg giver indtryk af at være overfladisk, hvilket slet ikke er tilfældet, men når jeg bliver overvældet af et eller andet, så lukker hovedet ligesom ned og jeg går i sort.

Dette er noget jeg har kredset lidt om tidligere, og jeg har prøvet at slappe af omkring mine egne kræfter og mit overblik, det har bare ikke virket, så nu prøver jeg at ændre på min egen side så den ikke stresser mig.

****

Efter at have læst teksten igennem syntes jeg selv det lyder som en værre omgang vrøvl og bavl, men jeg kan ikke beskrive det bedre.

Summa summarum:

I dag skal jeg have sat lidt system på tingene, så jeg kan få genskabt mit overblik og få fjernet den dårlige samvittighed over, at jeg ikke når hele vejen omkring i blogland.


Her kommer et billede af noget helt andet. Mit ophæng fra Håndarbejdets fremme er nu fyldt op med alskens lækkerier:


Først så det sådan her ud, uha for et rod og hulter til bulter væsen. FY Henriette


Nu ser der sådan ud, to rækker med blomstergarn, en med bånd, og en med uldbroderigarn. I øvrigt er ulden rester fra tidligere projekter, og som det ses spares der ikke på mængden, når man køber kits.. Der er så rigeligt tilbage til mange flere puder til mor her


De dukker af uldbroderigarn der ikke er taget hul på, står nu så fint og sorteret i en æske. De fleste har jeg købt gennem den blå avis til en latterligt lav pris.


Og der er også blevet plads til en række med alskens bånd og bændler, så i år kan julen bare komme an hehe. Og påske og pinse for den sags skyld



Se det er overskuelighed lige efter mit hoved. Ikke noget med forvirring her ;)



ORDNUNG muss sein!


HEP og javel søster :-)

Uhmm

Ihhhh


Nææhhh




Åhhh




Tak til postmand Per og NEJ jeg har ikke mere end jeg har brug for.. ;)